LOV nr 1155 af 08/06/2021
Erhvervsministeriet
Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter § 135
Et fondsmæglerselskab skal udpege en fælles mellemliggende modervirksomhed inden for Den Europæiske Union, hvis
-
fondsmæglerselskabet er en del af en koncern, hvis modervirksomhed er beliggende i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område,
-
koncernen har to eller flere pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber beliggende i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og
-
koncernen har aktiver af en samlet værdi på 40 mia. euro eller mere i Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 2. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at fondsmæglerselskabet udpeger to mellemliggende modervirksomheder inden for Den Europæiske Union, hvis
-
modervirksomheden for koncernen omtalt i stk. 1, nr. 1, er pålagt adskillelse af aktiviteter i det land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, hvor modervirksomheden er beliggende, eller
-
hvis den kompetente afviklingsmyndighed for den mellemliggende modervirksomhed har vurderet, at afviklingen vil være mere effektiv med to mellemliggende modervirksomheder i Den Europæiske Union.
Stk. 3. En mellemliggende modervirksomhed skal have tilladelse som pengeinstitut eller realkreditinstitut eller være et godkendt finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, kan udpeges som mellemliggende modervirksomhed, hvis
-
ingen af de omfattede virksomheder har tilladelse som pengeinstitut eller realkreditinstitut eller
-
den mellemliggende modervirksomhed er udpeget efter stk. 2, nr. 1.