Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 1155 af 08/06/2021

Erhvervsministeriet

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter § 101

Et fondsmæglerselskab skal have en ordning, hvor dets ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af fondsmæglerselskabet, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i fondsmæglerselskabet. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt. Fondsmæglerselskabet skal følge op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne dokumentere, hvordan fondsmæglerselskabet har fulgt op på indberetningerne.

Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via en kollektiv overenskomst.

Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i stk. 1, hvis Finanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning.