LOV nr 192 af 28/02/2023
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Lov om Fonden for Plantebaserede Fødevarer § 16
Tilsagnshaveren skal i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov skal opfyldes, underrette fonden, hvis betingelserne for tilskud ikke længere er opfyldt.
Stk. 2. Tilsagnshaveren skal i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov skal opfyldes, på fondens forlangende afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for tilskud fortsat er opfyldt.
Stk. 3. Tilsagnshaveren skal efter anmodning fra fonden udlevere eller indsende regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v. til brug for kontrollen.