Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 1172 af 12/08/2022

Børne- og Undervisningsministeriet

Bekendtgørelse af lov om efterskoler og frie fagskoler § 11

Skolen skal have andre indtægter end statstilskud.

Stk. 2. For deltagelse i et kursus fastsætter skolen en elevbetaling. Elevbetalingen må ikke være væsentligt over gennemsnittet for skoleformen. Mindste elevbetaling fastsættes på de årlige finanslove. Mindste elevbetaling omfatter ikke betaling, der opkræves til individuelle formål eller særskilt til ekskursioner.

Stk. 3. Skolen kan efter individuel vurdering nedsætte elevens egenbetaling, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4. For elever, der ikke modtager statslig elevstøtte, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af den af ministeriet fastsatte mindste egenbetaling, jf. stk. 2.

Stk. 5. For elever på efterskoler, der modtager statslig elevstøtte, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af det beløb, der fremkommer ved at fradrage den maksimale statslige elevstøtte i den af ministeriet fastsatte mindste elevbetaling, jf. stk. 2.


Krydsreferencer

1 love refererer til denne paragraf

Detaljer

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om efterskoler og frie fagskoler § 11

Bestemmelsen er i overensstemmelse med den hidtidige lovs § 19. Den præciserer, at eleven skal yde en elevbetaling, som fastsættes af skolen. Hvis elevbetalingen ikke er i overensstemmelse med reglerne, eller hvis skolen undlader at inddrive skyldig elevbetaling, mistes retten til tilskud, jf. § 46, for den pågældende elev.

    Af regler fastsat i henhold til den gældende § 19, stk. 2, fremgår, at elevbetalingen i relation til lovens betingelser ikke omfatter beløb, der opkræves individuelt, f.eks. betaling for enkeltværelser, særlige materialer i forbindelse med undervisningen og ekskursioner. Disse regler påtænkes ikke ændrede.

    Bestemmelsen i stk. 3 giver skolen mulighed for at nedsætte elevens egenbetaling til halvdelen af mindsteelevbetalingsbeløbet. Den tidligere bestemmelse har givet skolen mulighed for i særlige tilfælde at yde op til halv friplads. Dette har efter omlægningen af elevstøtten til driftstilskud til elever på højskoler vist sig problematisk, idet der har været kollision af fripladsreglen og den individuel supplerende elevstøtte. Skolen skal konkret kunne begrunde de enkelte særlige tilfælde, hvor den har givet nedsættelse af elevbetalingen.