Det foreslås i § 1, stk. 1, at det statslige udgiftsloft for finansåret 2026 fastsættes til 567,5 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for driftsudgifter udgør 262,8 mia. kr., og det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 304,7 mia. kr.
Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, vil medføre, at det statslige udgiftsloft udgør 567,5 mia. kr., at det statslige delloft for driftsudgifter udgør 262,8 mia. kr., og at det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 304,7 mia. kr. for finansåret 2026.
Det foreslås i § 1, stk. 2, at det kommunale udgiftsloft for finansåret 2026 fastsættes til 287,8 mia. kr.
Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 2, vil medføre, at det kommunale udgiftsloft udgør 287,8 mia. kr. for finansåret 2026.
Det foreslås i § 1, stk. 3, at det regionale udgiftsloft for finansåret 2026 fastsættes til 132,3 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for sundhedsområdet udgør 129,4 mia. kr., og det regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør 2,9 mia. kr.
Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 3, vil medføre, at det regionale udgiftsloft udgør 132,3 mia. kr., det regionale delloft for sundhedsområdet udgør 129,4 mia. kr., og at det regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør 2,9 mia. kr. for finansåret 2026.
De foreslåede bestemmelser i stk. 1-3, skal ses i sammenhæng med budgetlovens § 6, stk. 1, hvoraf det følger, at finansministeren samtidigt med forslaget til finanslov kan fremsætte et forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for det fjerde af de følgende finansår, som er 2026. For nuværende findes der ikke fastsatte udgiftslofter for det nye fjerdeår, 2026.
Der kan i øvrigt henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.2.
Det foreslås i § 2, stk. 1, at finansministeren uanset lovforslagets § 1 kan foretage en omfordeling mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler for finansåret 2026, i det omfang det er begrundet i permanente ændringer i fordelingen af udgifter omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler.
Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, vil medføre, at finansministeren kan foretage en omfordeling mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler for finansåret 2026.
Det foreslås i § 2, stk. 2, at finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg om omfordelinger mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler og offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets hjemmeside.
Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, vil medføre, at finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg om omfordelinger mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler og offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets hjemmeside
Der kan i øvrigt henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.3.
Det foreslås i § 3, stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, vil medføre, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen af Lovtidende.
Baggrunden for ikrafttrædelsesbestemmelsen er, at finansministeren ifølge budgetlovens § 7, stk. 2, lægger de gældende udgiftslofter for 2023-2025 samt forslaget til udgiftslofter for det nye fjerdeår, 2026, til grund for budgetteringen af forslagene til finanslove for finansårene 2023 til 2026.
Det fastsættes i § 3, stk. 2, at loven har virkning for finansåret 2026.
Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, vil medføre, at loven har virkning for finansåret 2026.
Det er således nødvendigt, at den foreslåede lov træder i kraft samtidig med finansloven for 2023, så de på finansloven indeholdte udgiftslofter svarer til de gældende udgiftslofter.
Det statslige udgiftsloft for finansåret 2026 fastsættes til 567,4 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for driftsudgifter udgør 262,6 mia. kr. og det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 304,8 mia. kr., jf. dog § 2, stk. 1.
Stk. 2. Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2026 fastsættes til 287,8 mia. kr.
Stk. 3. Det regionale udgiftsloft for finansåret 2026 fastsættes til 132,3 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for sundhedsområdet udgør 129,4 mia. kr. og det regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør 2,9 mia. kr.
Finansministeren kan foretage en omfordeling mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler for finansåret 2026, i det omfang det er begrundet i permanente ændringer i fordelingen af udgifter omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler.
Stk. 2. Finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg om omfordelinger efter stk. 1 og offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets hjemmeside.