Lov om etablering af statsgaranti på lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde i landdistriktsområder uden for fjernvarmenettet § 7

Det fremgår af det foreslåede § 7, stk. 1, at statsgarantien ydes som en direkte garanti over for ejendomskreditgiveren, jf. § 2, stk. 1, jf. dog stk. 2.

Bestemmelsen har sammenhæng med artikel 213, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (kapitalkravsforordningen), hvorefter det blandt andet er et krav til garantier, at kreditrisikoafdækningen skal være direkte, for at kreditinstituttet kan opnå en lavere risikovægt på kreditaftalen.

Som en undtagelse til § 7, stk. 1, fremgår det af det foreslåede § 7, stk. 2, at når et realkreditlån formidles af en anden ejendomskreditgiver end realkreditinstituttet, og denne anden ejendomskreditgiver har stillet garanti, indgået en modregningsaftale, der omfatter tab på lånet, eller på anden måde har indestået for tab på den statsgaranterede låneaftale, jf. § 2, stk. 2, så kan statsgarantien udstedes som en regaranti på denne anden ejendomskreditgivers garanti, modregning eller indeståelse over for realkreditinstituttet.

Der findes i dag en række samarbejder mellem pengeinstitutter og realkreditinstitutter, hvor pengeinstitutterne formidler lån for realkreditinstitutterne og varetager dele af kreditsagsbehandlingen på vegne af realkreditinstituttet. I de samarbejder stiller pengeinstituttet almindeligvis en garanti, etablerer en modregningsadgang eller på anden måde stiller sikkerhed for dele af det formidlede lån. Bestemmelsen skal blandt andet sikre, at ordningen også kan anvendes i de situationer, hvor det kan være nødvendigt at stille statsgarantien over for pengeinstituttet, som bærer risikoen på den statsgaranterede låneaftale.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med artikel 213-215 i kapitalkravsforordningen, som omhandler garantier og regarantier fra staten og andre dele af den offentlige sektor. Når den oprindelige garanti opfylder kravene til garantier i kapitalkravsforordningens artikel 213 og 215, følger det af artikel 214, stk. 1, litra b, at regarantien, som i øvrigt skal opfylde kravene i artikel 214, stk. 1, litra a-c, ikke behøver at være direkte.

Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med § 2, stk. 2, hvoraf det fremgår, at statsgarantien i de nævnte tilfælde kan ydes til en anden ejendomskreditgiver end den långivende ejendomskreditgiver.

Det følger af det foreslåede § 7, stk. 3, at Finansiel Stabilitet udsteder en garantierklæring, der dokumenterer garantien eller regarantien på den konkrete låneaftale.

Bestemmelsen i § 7, stk. 3, har således til formål at sikre ejendomskreditgiveren en kontrakt vedrørende kreditrisikoafdækningen, som udtrykkeligt dokumenterer den forpligtelse, garantistilleren har påtaget sig. Garantierklæringen er ejendomskreditgiverens kontrakt og dokumentation, jf. kapitalkravsforordningens artikel 213, stk. 1, litra d, sammenholdt med kapitalkravsforordningens artikel 215, stk. 1, litra b.

Det foreslåede § 7, stk. 4, fastsætter de overordnede krav til indholdet af garantierklæringen. Garantierklæringen skal således i henhold til § 7, stk. 4, nr. 1, identificere den underliggende låneaftale; i henhold til § 7, stk. 4, nr. 2, indeholde oplysning om størrelsen og løbetiden på den underliggende låneaftale; og i henhold til § 7, stk. 4, nr. 3, indeholde oplysninger om dækning under statsgarantien.

Det foreslås i § 7, stk. 5, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af garantierklæringen og processen for meddelelse af statsgaranti efter denne lov.

Ved fastsættelsen af de nærmere regler skal der blandt andet tages hensyn til, at det er hensigten, at garantistillelsen skal kunne opnå anerkendelse som ufinansieret kreditrisikoafdækning i henhold til kapitalkravsforordningen. Ufinansieret kreditrisikoafdækning defineres i kapitalkravsforordningens artikel 4, stk. 1, nr. 59, som en ”teknik til kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af kreditrisikoen ved et instituts eksponering skyldes tredjemands forpligtelse til at betale et beløb i tilfælde af låntagers misligholdelse eller andre nærmere angivne kredithændelser”. Det er hensigten, at statens forpligtelse til at betale et beløb i tilfælde af låntagerens misligholdelse skal respektere de relevante betingelser for behandling af garantier som ufinansieret kreditrisikoafdækning, jf. kapitalkravsforordningens artikel 213 og 215, sammenholdt med artikel 214, således at ejendomskreditgiveren, som statsgarantien er udstedt til, opnår en kapitallettelse i kapitalkravet.

De nærmere regler om processen for meddelelsen af statsgaranti kan bl.a. indebære, at Finansiel Stabilitet på et tidspunkt, som ligger forud for tinglysningen af pantet til sikkerhed for lånet, vil kunne bekræfte over for ejendomskreditgiveren, om der vil kunne ydes statsgaranti på det foreliggende grundlag.