Lov om etablering af statsgaranti på lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde i landdistriktsområder uden for fjernvarmenettet § 26

Lovforslagets § 26 angiver en række tilfælde, i hvilke en statsgaranti givet efter denne lov bortfalder.

At statsgarantien bortfalder indebærer, at ejendomskreditgiver, dvs. den som statsgarantien er stillet over for, ikke kan gøre krav gældende efter statsgarantien.

Finansiel Stabilitets beslutning om, at ejendomskreditgiver ikke kan gøre krav gældende under garantien, og at garantien dermed bortfalder, skal være proportional med den eller de handlinger eller undladelser fra ejendomskreditgiverens side, som begrunder bortfaldet.

I medfør af det foreslåede § 26, stk. 1, nr. 1, bortfalder statsgarantien, hvis betingelserne omfattet af §§ 1-5 og 10 for at stille statsgaranti for en konkret låneaftale ikke var opfyldt på tidspunktet for aftaleindgåelsen, og ejendomskreditgiveren vidste eller burde have vidst dette.

Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis kreditværdighedsvurderingen eller ejendomsvurderingen lider af væsentlige mangler, eller hvis ejendommen ikke er omfattet af ordningen, for eksempel på grund af ejendommens erhvervsmæssige anvendelse m.v. For så vidt angår boligejendomme eller andelsboligforeningsejendomme, som senere tages i brug til andre formål, henvises til § 23, stk. 1, nr. 1 og 3, og bemærkningerne hertil.

Bestemmelsen omfatter de betingelser for at stille statsgaranti efter den foreslåede ordning, som følger af de foreslåede §§ 1-5 og 10. Den foreslåede § 11 angiver betingelsen om indgåelse af en vilkårsaftale mellem ejendomskreditgiver og Finansiel Stabilitet. Dette er en betingelse for statsgaranti, men manglende indgåelse af en vilkårsaftale er ikke omfattet af det foreslåede § 26, stk. 1, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil kun finde anvendelse, såfremt det kan tilskrives ejendomskreditgiver, at betingelserne efter §§ 1-5 og 10 ikke var opfyldt på tidspunktet for aftaleindgåelsen i den forstand, at ejendomskreditgiver havde eller burde have haft kendskab til, at betingelserne ikke var opfyldt. Det er ejendomskreditgiver, som forestår lånesagsbehandlingen, herunder har kontakten til låntageren og forestår de nødvendige vurderinger af bl.a. låntagerens kreditværdighed, og ejendomskreditgiver, som indsender ansøgningen om statsgaranti.

Det fremgår af det foreslåede § 26, stk. 1, nr. 2, at en statsgaranti givet efter denne lov bortfalder, hvis ejendomskreditgiveren har overdraget den statsgaranterede låneaftale til en tredjemand, som ikke er omfattet af lovens § 2, stk. 1.

En statsgaranti givet efter denne lov kan således kun opretholdes af de ejendomskreditgivere, som er nævnt i lovforslagets § 2, stk. 1, og som alle er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.

Bestemmelsen regulerer alene den stillede statsgaranti og er derfor ikke til hinder for, at låneaftaler med pant i ejendommen overdrages efter de almindelige regler herom. Den bagvedliggende statsgaranti kan dog kun opretholdes – og i tilfælde af tab udbetales – til ejendomskreditgivere omfattet af personkredsen i lovforslagets § 2, stk. 1.

Det fremgår af det foreslåede § 26, stk. 1, nr. 3, at en statsgaranti givet efter denne lov bortfalder, hvis ejendomskreditgiveren har borttransporteret, pantsat eller på anden måde overdraget sit krav på betaling under garantien til en tredjemand, som ikke er omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1.

Bestemmelsen har til formål at forebygge omgåelser og misbrug, idet statens betalinger i henhold til statsgarantien ikke kan udbetales til andre end de ejendomskreditgivere, som er omfattet af ordningen efter § 2, stk. 1.

Det foreslåede § 26, stk. 1, nr. 4, bestemmer, at en statsgaranti givet efter denne lov bortfalder, såfremt ejendomskreditgiveren er i restance med den garantiprovision, som skal betales i medfør af § 12, stk. 3.

En ejendomskreditgiver skal i hele det statsgaranterede låns løbetid betale en garantiprovision til staten, jf. § 12, stk. 3. Konsekvensen af manglende betaling af ejendomskreditgiverens garantiprovision er, at statsgarantien ophører, hvilket også følger af almindelige formueretlige regler. Finansiel Stabilitet underretter i sådanne tilfælde ejendomskreditgiveren om statsgarantiens ophør, idet det dog ikke er hensigten, at helt undskyldelige fejl eller force majeure-begivenheder hos ejendomskreditgiveren, f.eks. strejker, større it-mæssige udfordringer eller generelle systemnedbrud, skal føre til statsgarantiens ophør.

Det foreslås i § 26, stk. 1, nr. 5, at en statsgaranti givet efter denne lov bortfalder, hvis ejendomskreditgiveren ikke har krævet det statsgaranterede lånebeløb indfriet straks i tilfælde omfattet af § 23, stk. 1, når ejendomskreditgiveren vidste eller burde have vidst, at lånet var forfaldet efter bestemmelsen.

Lovforslagets § 23, stk. 1, angiver en række tilfælde, hvor et statsgaranteret lån omfattet af ordningen straks forfalder til indfrielse. Det gælder bl.a. i tilfælde, hvor det statsgaranterede lån er ydet til en forbruger, som tager ejendommen i brug til andre formål end boligejendom, tilfælde hvor en forbruger får tilladelse til at anvende boligejendommen som fleksbolig, samt tilfælde hvor en andelsboligforeningsejendom omfattet af lovens § 1, stk. 2, tages i brug til andre formål end som andelsboligforening. Bestemmelsen omfatter endvidere tilfælde, hvor låntageren ikke gennemfører udskiftningen af olie- eller gasfyret med en varmepumpe inden for 12 måneder-fristen, og tilfælde, hvor låntageren ikke dokumenterer, at udskiftningen af olie- eller gasfyret med en varmepumpe er gennemført.

I alle disse tilfælde vil det statsgaranterede lånebeløb forfalde til indfrielse straks. Idet låneaftalen er indgået mellem låntager og ejendomskreditgiveren, vil det være ejendomskreditgiver, der skal kræve det statsgaranterede lån indfriet, jf. lovforslagets § 23, stk. 2. Undlader ejendomskreditgiver at gøre dette i et tilfælde, hvor ejendomskreditgiveren vidste eller burde have vidst, at lånet var forfaldet efter § 23, stk. 1, vil statsgarantien for den pågældende låneaftale bortfalde.

Ejendomskreditgiveren vil altid være bekendt med, om en långiver har dokumenteret udskiftningen af olie- eller gasfyret, jf. lovforslagets § 23, stk. 1, nr. 5, da det er ejendomskreditgiveren, som indhenter dokumentationen fra låntageren, jf. lovforslagets § 18.

Ejendomskreditgiveren vil ikke nødvendigvis være bekendt med, om låntageren f.eks. tager ejendommen i brug til andre formål end dem, som er omfattet af denne lov. Her vil det således være afgørende, om ejendomskreditgiveren faktisk havde kendskab til forholdet, eller om ejendomskreditgiveren i det konkrete tilfælde burde have haft kendskab til forholdet.

Den foreslåede bestemmelse vil kun finde anvendelse, såfremt ejendomskreditgiveren havde eller burde have haft kendskab til, at den pågældende lånesag var omfattet af et af tilfældene nævnt i § 23, stk. 1, og efterfølgende har undladt at kræve det statsgaranterede lån indfriet.

Det følger af det foreslåede § 26, stk. 2, at en ejendomskreditgiver ikke må ophæve en låneaftale som følge af bortfald af statsgarantien i medfør af stk. 1, nr. 1 eller 4.

Dette skal beskytte låntageren, således at ejendomskreditgiverens fejlagtige anvendelse af reglerne eller restance med betalingen af egen garantiprovision ikke kommer låntageren til skade.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at ejendomskreditgiver ikke kan ophæve låneaftalen alene som følge af det forhold, at statsgarantien er bortfaldet i medfør af stk. 1, nr. 1 eller 4. Hvilke forhold, der i øvrigt kan danne grundlag for, at ejendomskreditgiver kan hæve låneaftalen, vil bl.a. afhænge af aftalen indgået mellem ejendomskreditgiver og låntageren.

Det følger af det foreslåede § 26, stk. 3, at långiver ikke må ophæve en låneaftale som følge af bortfald af statsgarantien i medfør af stk. 1, nr. 2-3.

Det følger af § 26, stk. 1, nr. 2, at statsgarantien bortfalder, såfremt ejendomskreditgiveren overdrager en statsgaranteret låneaftale efter denne lov til en tredjemand, som ikke er omfattet af § 2, stk. 1. Det samme gælder, hvis ejendomskreditgiverens krav på betaling under garantien borttransporteres, pantsættes eller på anden måde overdrages til en tredjemand, som ikke er omfattet af § 2, stk. 1, jf. § 26, stk. 1, nr. 3.

Den foreslåede bestemmelse skal beskytte låntageren, således at ejendomskreditgiverens fejlagtige anvendelse af reglerne ikke kommer låntageren til skade. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at låneaftalen ikke kan ophæves – hverken af ejendomskreditgiveren eller, i tilfælde af overdragelse, af den nye långiver – alene som følge af det forhold, at statsgarantien er bortfaldet i medfør af § 26, stk. 1, nr. 2-3. Hvilke forhold, der i øvrigt kan danne grundlag for, at låneaftalen kan ophæves, vil bl.a. afhænge af den indgående låneaftale.