Lov om etablering af statsgaranti på lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde i landdistriktsområder uden for fjernvarmenettet § 13

Det fremgår af det foreslåede § 13, stk. 1, at staten indestår for betaling af opgjorte tab omfattet af statsgarantien og foretager betaling, når betingelserne herfor er opfyldt.

Det er således staten, ved Finansiel Stabilitet, jf. det foreslåede § 19, der foretager udbetaling til ejendomskreditgiveren under statsgarantien. Tab i forbindelse med udbetaling under garantien bæres af staten.

At staten indestår for betaling af opgjorte tab omfattet af statsgarantiordningen indebærer, at staten dækker tab på lån omfattet af ordningen, hvor låntageren har misligholdt forpligtigelsen til at indfri det statsgaranterede lånebeløb.

I medfør af det foreslåede § 13, stk. 2, indregnes forfaldne, ikke betalte ydelser på lånet inkl. morarenter og omkostninger i opgørelsen af tabet dækket af statsgarantien.

Det fremgår af det foreslåede § 13, stk. 3, at staten indtræder i ejendomskreditgiverens krav mod låntageren i det omfang, staten har forestået betalinger under statsgarantien, jf. stk. 1.

Det indebærer, at når Finansiel Stabilitet på vegne af staten har foretaget udbetaling til ejendomskreditgiver, kan Finansiel Stabilitet på vegne af staten forsøge at inddrive tabet fra låntageren.

Det følger af det foreslåede § 13, stk. 4, at hvis ejendomskreditgiverens restfordring mod låntageren nedsættes i medfør af retsplejelovens § 578, kan Finansiel Stabilitet kræve en tilsvarende nedsættelse af betalingen efter statsgarantien.

Det følger af § 578 i retsplejeloven, at hvis en pant- eller udlægshaver, der ved auktionen har købt ejendommen til en pris, som ikke gav ham fuld dækning, gør sit krav gældende som personlig fordring mod skyldneren eller andre, kan retten nedsætte fordringen i det omfang, det ved senere salg af ejendommen eller på anden måde godtgøres, at auktionsbuddet stod i misforhold til ejendommens værdi på auktionstidspunktet.

I den særlige situation, hvor retsplejelovens § 578 finder anvendelse, kan Finansiel Stabilitet således, efter at have udbetalt garantibeløbet, senere kræve delvis tilbagebetaling. Statsgarantien vil fortsat være gældende i hele den periode, hvor ejendomskreditgiveren har en eksponering over for låntageren. Ejendomskreditgiveren vil således ikke opleve et tab på det statsgaranterede lån, og der er ingen risiko for, at det garanterede beløb ikke er dækket. Bestemmelsen skal dermed medvirke til at sikre, at ejendomskreditgiveren alene får dækket sit tab, men ikke får dobbeltdækning, fordi ejendomskreditgiveren både får betaling efter statsgarantien og en yderligere gevinst ved realisation af ejendommen.

Det foreslåede stk. 4 skal derfor sikre, at en eventuel nedsættelse i medfør af retsplejelovens § 578 samtidig krone for krone afspejles i den betaling til ejendomskreditgiveren, som staten har foretaget efter garantien.

I medfør af det foreslåede § 13, stk. 5, fastsætter erhvervsministeren nærmere regler om betalinger efter statsgarantien, herunder betingelserne herfor, proceduren forbundet hermed samt opgørelsen af tab.

Bemyndigelsen kan blandt andet anvendes til at fastsætte regler om opgørelsen af tab efter statsgarantien, herunder hvilke omkostninger der medregnes, og hvornår tabet opgøres. Bemyndigelsen kan desuden anvendes til at fastsætte nærmere regler om proceduren forbundet med at opgøre tabet, herunder hvilke oplysninger ejendomskreditgiver skal give til Finansiel Stabilitet om lånets misligholdelse, og hvilke oplysninger ejendomskreditgiver skal give til brug for en betaling.

Staten dækker tab på lån omfattet af ordningen, hvor låntageren har misligholdt forpligtigelsen til at indfri det statsgaranterede lånebeløb. For at kunne opgøre tabet på et lån omfattet af ordningen, vil ejendomskreditgiveren skulle forsøge at inddrive den misligholdte fordring. Inddrivelsen af fordringen kan indebære, at pantet i ejendommen realiseres. Bemyndigelsen i § 13, stk. 5, vil kunne benyttes til at fastsætte regler om, hvordan tabet skal opgøres, og hvornår ejendomskreditgiveren kan gøre sit krav efter garantien gældende over for staten.

Ved fastsættelsen af de nærmere regler skal der blandt andet tages hensyn til, at det er hensigten, at garantistillelsen skal kunne opnå anerkendelse som ufinansieret kreditrisikoafdækning i henhold til kapitalkravsforordningen. Ufinansieret kreditrisikoafdækning defineres i kapitalkravsforordningens artikel 4, stk. 1, nr. 59, som en ”teknik til kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af kreditrisikoen ved et instituts eksponering skyldes tredjemands forpligtelse til at betale et beløb i tilfælde af låntagers misligholdelse eller andre nærmere angivne kredithændelser”. Det er hensigten, at statens forpligtelse til at betale et beløb i tilfælde af låntagerens misligholdelse skal respektere de relevante betingelser for behandling af garantier som ufinansieret kreditrisikoafdækning, jf. kapitalkravsforordningens artikel 213 og 215, sammenholdt med artikel 214, således at ejendomskreditgiveren, som statsgarantien er udstedt til, opnår en kapitallettelse i kapitalkravet.