Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne § 13

Det fremgår af det foreslåede § 13, stk. 1, at staten indestår for betaling af opgjorte tab omfattet af statsgarantien og foretager betaling, når betingelserne herfor er opfyldt.

Det er således staten, ved Finansiel Stabilitet, jf. det foreslåede § 18, der foretager udbetaling til ejendomskreditgiveren under statsgarantien. Tab i forbindelse med udbetaling under garantien bæres af staten.

I medfør af det foreslåede § 13, stk. 2, indregnes forfaldne, ikke betalte terminsydelser inkl. morarenter og omkostninger i opgørelsen af tabet dækket af statsgarantien.

Det fremgår af det foreslåede § 13, stk. 3, at ved betalinger under statsgarantien i medfør af stk. 1, indtræder staten i ejendomskreditgiverens krav mod forbrugeren for den statsgaranterede del.

Det indebærer, at når Finansiel Stabilitet på vegne af staten har foretaget udbetaling til ejendomskreditgiver, kan Finansiel Stabilitet på vegne af staten forsøge at inddrive tabet fra forbrugeren.

Det følger af det foreslåede § 13, stk. 4, at hvis ejendomskreditgiverens restfordring mod forbrugeren nedsættes i medfør af retsplejelovens § 578, kan Finansiel Stabilitet kræve en tilsvarende nedsættelse af udbetalingen under statsgarantien.

Det følger af § 578 i retsplejeloven, at hvis en pant- eller udlægshaver, der ved auktionen har købt ejendommen til en pris, som ikke gav ham fuld dækning, gør sit krav gældende som personlig fordring mod skyldneren eller andre, kan retten nedsætte fordringen i det omfang, det ved senere salg af ejendommen eller på anden måde godtgøres, at auktionsbuddet stod i misforhold til ejendommens værdi på auktionstidspunktet.

I den særlige situation, hvor retsplejelovens § 578 finder anvendelse, kan Finansiel Stabilitet således, efter at have udbetalt garantibeløbet, senere kræve delvis tilbagebetaling. Statsgarantien vil fortsat være gældende i hele den periode, hvor ejendomskreditgiveren har en eksponering overfor forbrugeren (låntageren). Ejendomskreditgiveren vil således ikke opleve et tab på den del, der er statsgaranteret, og der er ingen risiko for, at en del af det garanterede beløb ikke er dækket. Bestemmelsen skal derimod medvirke til at sikre, at ejendomskreditgiveren alene får dækket sit tab, men ikke får dobbeltdækning, fordi ejendomskreditgiveren både får betaling under statsgarantien og en yderligere gevinst ved realisation af ejendommen.

Det foreslåede stk. 4, skal derfor sikre, at en eventuel nedsættelse i medfør af retsplejelovens § 578 samtidig krone for krone afspejles i den udbetaling til ejendomskreditgiveren, som staten har foretaget under garantien.

I medfør af det foreslåede § 13, stk. 5, fastsætter erhvervsministeren nærmere regler om udbetalinger under statsgarantien, betingelserne herfor, proceduren forbundet hermed samt opgørelsen af tab.

Bemyndigelsen kan blandt andet anvendes til at fastsætte regler om opgørelsen af tab under statsgarantien, herunder hvilke omkostninger der medregnes, og hvornår tabet opgøres. Bemyndigelsen kan desuden anvendes til at fastsætte nærmere regler om proceduren forbundet med at opgøre tabet, herunder hvilke oplysninger ejendomskreditgiver skal give til Finansiel Stabilitet til brug for udbetaling.