Med den foreslåede § 1, stk. 1, bemyndiges transport- og bygningsministeren til at etablere en ny jernbane til Aalborg Lufthavn med tilhørende anlæg. Jernbanen vil blive anlagt som en ca. 3 km lang enkeltsporet jernbane fra Lindholm Station til den nye station ved Aalborg Lufthavn. Stationen ved Aalborg Lufthavn anlægges med perron og klargøringsanlæg til 180 meter lange tog og forberedes til 300 meter lange tog. Jernbanen føres igennem det eksisterende klargøringsspor på Lindholm Station. Jernbanen drejer fra den eksisterende jernbane i Lindholm og går igennem en mindre del af kolonihaveområdet Voerbjerglund, før den krydser Lindholm Å på en jernbanebro. Jernbanen føres tværs over den tidligere losseplads, inden den passerer Thistedvej, der føres over jernbanen på en vejbro. Jernbanen fortsætter på nordsiden af Lergravssøerne og videre over og ud langs Lufthavnsvej.

Bemyndigelsen omfatter ligeledes nedrivning og flytning af klargøringsanlægget fra Lindholm Station til lufthavnen, samt andre anlæg, der er nødvendige for at etablere jernbanen.

I det foreslåede stk. 2 henvises der til lovforslagets bilag 1, hvoraf jernbanens linjeføring, placering af stationen og det nye klargøringsanlæg fremgår.

For anlægsbeskrivelsen henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 1.

Bestemmelsen er tidligere anvendt i § 2 i lov nr. 527 af 26. maj 2010 om anlæg af en jernbanestrækning København-Ringsted over Køge og § 2 i lov nr. 232 af 17. marts 2010 om anlæg af en udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød.

Efter gældende ret er det kommunerne, der er myndighed på museumslovens og naturbeskyttelseslovens område. Det er således kommunerne, der afgør hvorvidt, der eksempelvis kan gives en dispensation efter de nævnte love.

Med virkning fra lovens ikrafttræden vil den foreslåede § 2 indebære, at andre myndigheders kompetence til at træffe afgørelser efter naturbeskyttelsesloven og museumsloven for så vidt angår arealer, der er nødvendige for gennemførelse af anlæggene nævnt i § 1, ophører, indtil etableringen af jernbanen er færdiggjort.

Transport- og bygningsministeren vil i stedet, efter denne lov, vurdere såvel de beskyttelsesmæssige hensyn efter naturbeskyttelsesloven, som de bevaringsmæssige hensyn efter museumsloven i forhold til den konkrete udformning af jernbaneanlægget.

Tilsvarende gælder også for arealer, der er nødvendige for anlægsarbejdet, herunder arbejdsarealer, arealer til midlertidig jorddeponi, erstatningsnatur o.l., og hvor der verserer sager, herunder også klagesager, efter naturbeskyttelsesloven eller museumsloven.

Transport- og bygningsministeren vil desuden tilsvarende have mulighed for at vurdere sager, hvor der allerede er sket fredninger efter naturbeskyttelsesloven eller truffet afgørelse i henhold til museumsloven for så vidt angår arealer, der er nødvendige for gennemførelse af anlægget nævnt i § 1. Dette gælder også tilfælde, hvor en eventuelt allerede meddelt dispensation fra fredningsbestemmelserne, eller efter bestemmelserne i museumsloven eller efter vilkårene herfor medfører en væsentlig forsinkelse eller uforholdsmæssig økonomisk fordyrelse af anlægget.

Transport- og bygningsministeren vil således i medfør af den foreslåede § 2 blive bemyndiget til på naturbeskyttelsesområdet helt eller delvist, at fravige beskyttelsen af eksisterende fredninger, ligesom transport- og bygningsministeren overtager kompetencen i forbindelse med verserende og fremtidige klagesager vedrørende anlægget nævnt i § 1. I det omfang for eksempel fortidsminder, der er beskyttet efter museumsloven, påvirkes af anlæggene nævnt i § 1, vil transport- og bygningsministeren i medfør af den foreslåede § 2 tilsvarende have mulighed for helt eller delvist at fravige denne beskyttelse. Det bemærkes, at transport- og bygningsministeren under alle omstændigheder vil følge principperne i naturbeskyttelsesloven og museumsloven.

På baggrund af registrerede arkæologiske fund og fortidsminder gennemføres der prøvegravninger, inden anlægsarbejdet igangsættes. Herved begrænses sandsynligheden for, at der vil fremkomme hidtil ukendte arkæologiske lag i forbindelse med anlægsarbejdet.

Hvis der under anlægsarbejdet fremkommer arkæologiske fund, skal anlægsmyndigheden standse arbejdet i det omfang, det berører fortidsmindet. Fundet vil herefter blive anmeldt til Kulturministeriet, som vil blive anmodet om at vurdere, hvorvidt arbejdet kan fortsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er foretaget en nærmere undersøgelse.

Transport- og bygningsministeren vil i forbindelse med anvendelsen af den foreslåede bestemmelse inddrage de relevante instanser til belysning af sagerne.

Banedanmark vil i forbindelse med den praktiske tilrettelæggelse af anlægsarbejdet samarbejde med relevante myndigheder.

Det ovenfor anførte gælder kun for den eller de dele af et areal, som er nødvendige for anlægget af den nye jernbane. For andre arealer, der ikke er nødvendige for anlægget, og som evt. måtte være omfattet af beskyttelseshensyn efter naturbeskyttelsesloven eller museumsloven, foreslås ingen ændringer. For sådanne arealer vil det uændret være naturbeskyttelseslovens eller museumslovens bestemmelser, der vil være gældende.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 3 samt bilag 2 og 3.

I landzoner må der ikke i henhold til § 35 i planloven uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer.

Planloven foreskriver også, at kommuner er forpligtede til at sikre et opdateret plangrundlag, såfremt der sker væsentlige ændringer i kommunernes arealanvendelse, og at disse væsentlige ændringer, eksempelvis opførelse af større bygninger, først kan iværksættes, når det opdaterede plangrundlag foreligger.

En lignende bestemmelse er også anvendt i § 12, stk. 1, i lov nr. 575 af 04/05/2015 om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark. Bestemmelsen fastslår, at § 35, stk.1 om landzonetilladelse samt reglerne om kommune- og lokalplaner i planloven ikke finder anvendelse ved udførelse af arbejder efter den foreslåede § 1 i dette lovforslag. Det betyder, at der ikke skal indhentes landzonetilladelse til opførelse af de bygninger og andre anlæg, der er nævnt i lovforslaget, herunder heller ikke til de midlertidige anlæg og installationer eller til eventuel placering af erstatningsnatur, deponering af jord m.m.

Fravigelsen af reglerne om kommune- og lokalplaner er begrundet i, at den foreslåede lov vil udgøre den retlige ramme for anlægsprojektet, og gennemførelsen af anlægsprojektet kræver derfor ikke en fysisk planlægning efter planloven. Det er derfor ikke påkrævet, at vedtage nye planer eller ændre eksisterende planlægning for at gennemføre anlægsprojektet. Arbejderne i § 1 både i det permanente og midlertidige projektområde, kræver heller ikke dispensation el.lign. fra eksisterende planlægning.

Bestemmelsen er set anvendt i tidligere anlægslove så som lov nr. 527 af 26. maj 2010 om anlæg af en jernbanestrækning København-Ringsted over Køge.

Gældende regler om støj følger af miljøbeskyttelsesloven. Heraf følger det bl.a. af § 42, stk. 1, at kommunerne i forbindelse med offentlige bygge- og anlægsarbejder kan meddele påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder påbud om gennemførelse af bestemte foranstaltninger. Det fremgår af § 68, at kommunerne skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. Ifølge § 69 kan kommunerne påbyde den ansvarlige at genoprette den hidtidige tilstand.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger i afsnit 7.2.2. vil anlæggene af den foreslåede nye jernbane blive tilrettelagt, så det ikke medfører unødige støjgener. I forbindelse med anlægget vil det imidlertid ikke kunne undgås, at der i perioder vil ske overskridelse af de normalt anvendte grænser for støj, som kommunen anvender i forbindelse med vurdering af støjgener i forbindelse med anlægsarbejde. Det kan således ikke udelukkes, at Aalborg Kommune vil finde grundlag for på baggrund af de normalt anvendte støjgrænser at fastsætte bindende støjkrav i form af for eksempel krav, påbud eller forbud i forbindelse med anlægsarbejdet. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 7.2.2.

Forslaget i § 4, stk. 1 indebærer, at transport- og bygningsministeren, i det omfang, det er nødvendigt for at undgå væsentlig forsinkelse eller fordyrelse af anlægsarbejdet, vil kunne bestemme, at krav, påbud eller forbud efter miljøbeskyttelsesloven vedrørende støj ikke finder anvendelse.

Baggrunden for forslaget er, at for eksempel et påbud om støjreduktion vil kunne medføre en meget betydelig fordyrelse eller forsinkelse af anlægget. Det vil bl.a. være tilfældet, hvis overholdelsen af et påbud måtte indebære, at anlægsarbejdet i en kortere eller længere periode kun må udføres i et begrænset tidsrum af døgnet. I sådanne tilfælde foreslås det, at anlægsarbejdet – hvis betingelserne herfor konkret er opfyldt – prioriteres højere end eksisterende grænser for støj.

Arbejdet vil så vidt muligt blive gennemført i dagtimerne. Det begrænser generne for naboerne og giver samtidig både den billigste løsning og den korteste samlede anlægsperiode. Imidlertid betyder hensynet til opretholdelse af vej- og togtrafikken, at det også vil være nødvendigt, at der arbejdes i aften- og nattetimer.

Det vil ifølge den foreslåede bestemmelse være en betingelse for at fravige bindende støjkrav, at en efterlevelse af støjkravet vil indebære en væsentlig fordyrelse eller forsinkelse af anlægget. Om betingelsen vil være opfyldt, må bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde og karakteren af arbejdet. Det er dog klart, at ikke enhver form for forsinkelse eller fordyrelse af anlægget vil være omfattet. Eksempelvis vil en mindre forsinkelse på for eksempel få dage således som altovervejende udgangspunkt ikke være tilstrækkeligt til at begrunde, at krav, påbud eller forbud ikke finder anvendelse.

Hvorvidt der er tale om en væsentlig fordyrelse af anlægget vil afhænge af en konkret vurdering, hvor det vil kunne indgå som et moment, at det samlede anlægsprojekt under normale omstændigheder fordyres med mindst 3 mio. kr., før en fordyrelse kan betragtes som væsentlig i bestemmelsens forstand. Det er en forudsætning, at den forventede fordyrelse fuldt ud kan tilskrives krav, påbud eller forbud efter miljøbeskyttelseslovens bestemmelser vedrørende støj.

Det er forudsat, at anlægsarbejdet gennemføres i henhold til en realistisk tidsplan, inklusive mulighed for eventuelle mindre forsinkelser. Ved vurderingen af, om en forsinkelse er væsentlig, bør der lægges vægt på, om en forsinkelse af et delprojekt også i sig selv medfører en forsinkelse af det samlede anlægsprojekt. Hvis det er muligt at tilpasse anlægsprojektets overordnede tidsplan, så et forsinket delprojekt ikke har indflydelse på det samlede anlægsprojekts tidsplan, vil delprojektets forsinkelse ikke udgøre en væsentlig forsinkelse i bestemmelsens forstand. Hvorvidt en forsinkelse i øvrigt er væsentlig, vil afhænge af en konkret vurdering, hvor det vil kunne indgå som et moment, at det samlede anlægsprojekt forsinkes med enkelte måneder. Det er en forudsætning, at den forventede forsinkelse fuldt ud kan tilskrives krav, påbud eller forbud efter miljøbeskyttelseslovens bestemmelser vedrørende støj. Forslaget indebærer således, at transport- og bygningsministeren, i det omfang, det er nødvendigt for at undgå væsentlig forsinkelse eller fordyrelse af anlægsarbejdet, vil kunne bestemme, at krav, påbud eller forbud efter miljøbeskyttelseslovens bestemmelser vedrørende støj ikke finder anvendelse.

I medfør af det foreslåede § 4, stk. 2, vil transport- og bygningsministerens afgørelser efter stk. 1 ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed, men kan alene indbringes for domstolene efter de almindelige regler herom. Efter dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter dansk rets almindelige regler, således bl.a. indbringe spørgsmålet om en anlægslovs forenelighed med f.eks. VVM-direktivet for de danske domstole. Processen ved danske domstole forudsættes desuden at leve op til kravene i Århuskonventionen, hvorefter offentligheden skal have adgang til administrative eller retslige procedurer for at anfægte private personers og offentlige myndigheders handlinger eller undladelser, der er i strid med nationale bestemmelser, der vedrører miljøet.

Der skal som ovenfor nævnt være tale om en væsentlig forsinkelse af den samlede tidsplan for projektet eller være tale om en væsentlig fordyrelse af det samlede projekt, før transport- og bygningsministeren kan tilsidesætte kommunale krav, påbud eller forbud.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 15. december 2016.