Kilde

Bestemmelsen angiver anvendelsesområdet for LetLøn.

    Det foreslås, at loven finder anvendelse på virksomheder, arbejdsløshedskasser, offentlige myndigheder og andre, som ved udbetalinger er pligtige til at indholde A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, særlig pensionsopsparing og ATP-bidrag, foretage lønindeholdelse for restancer til offentlige myndigheder samt indbetale til FerieKonto.

    Det er frivilligt at anvende LetLøn, idet det foreslås, at loven kun finder anvendelse, hvis de pågældende virksomheder m.v. tilmelder sig LetLøn. Det gælder også for offentlige arbejdsgivere og udbetalere af overførselsindkomster.

    Det er imidlertid klart, at værdien af de indberettede oplysninger i LetLøn vil stige i takt med antallet af virksomheder, der indberetter. Størst værdi vil oplysningerne naturligvis have, hvis samtlige virksomheder indberetter til LetLøn. Spørgsmålet om tilmelding for offentlige arbejdsgivere og udbetalere af overførselsindkomster vil derfor blive drøftet med henblik på at sikre, at disse tilmelder sig LetLøn så hurtigt som muligt.

    Der vil ikke blive krævet betaling for brug af LetLøn hos de virksomheder, som tilmelder sig.

Kilde

Stk. 1 fastslår, at LetLøn oprettes af erhvervsministeren, at LetLøn består af et modtagecenter med et tilknyttet beregningsmodul og et datawarehouse, og at LetLøn administreres af Told- og Skattestyrelsen.

    Told- og Skattestyrelsen er således ansvarlig for driften af systemet. Det indebærer bl.a., at Told- og Skattestyrelsen er dataansvarlig i relation til datalovgivningen.

    Stk. 2 angiver, at systemets formål er at modtage, beregne, registrere og videregive indberetninger og betalinger, som virksomheder, arbejdsløshedskasser, offentlige myndigheder og andre ved udbetaling af løn m.v. skal foretage til offentlige myndigheder eller private organisationer m.v.

Kilde

Den foreslåede bestemmelse fastsætter og giver hjemmel til at fastsætte en række regler vedrørende de indberetninger og betalinger, som kan foretages via modtagecentret.

    I stk. 1 fastslås det, at indberetninger af oplysninger og betalinger vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, særlig pensionsopsparing, ATP-bidrag, FerieKonto og lønindeholdelse samt oplysninger til Danmarks Statistiks lønstatistik foretages til modtagecentret, som videresender oplysningerne og betalingerne til henholdsvis de statslige told- og skattemyndigheder, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Finansstyrelsen og Danmarks Statistik.

    Erhvervsministeren kan efter aftale med skatteministeren bestemme, at oplysninger, der ikke er nævnt i 1. pkt., og som skal indberettes til de statslige told- og skattemyndigheder, indberettes til modtagecentret, jf. bestemmelsens 2. pkt.

    Baggrunden for bemyndigelsen er, at virksomheder skal indberette en række oplysninger på den årlige oplysningsseddel til de statslige told- og skattemyndigheder, som vedrører udbetaling og godskrivning af beløb m.v., hvor der ikke skal indeholdes A-skat, jf. skattekontrollovens §§ 7-7b. Det gælder bl.a. ved udbetaling af skattefri godtgørelser, honorarer og vederlag m.v., som er B-indkomst.

    Det er hensigten, at indberetning af oplysninger vedrørende udbetalinger og godskrivning af sådanne beløb m.v. skal ske løbende via modtagecentret, selv om der ikke skal indeholdes A-skat ved udbetalingen eller godskrivningen, og selv om virksomheden kun har pligt til at indberette beløbene m.v. årligt. Virksomheden opnår ved løbende indberetning - på samme måde som ved udbetaling af løn eller anden A-indkomst - at indberetningen kan foretages i samme arbejdsgang som udbetalingen eller godskrivningen. Derved slipper virksomheden også for den årlige indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder, idet de løbende indberetninger fra virksomheden automatisk sammenlægges.

    Bemyndigelsen gælder også oplysninger, der ikke efter gældende regler indberettes via den årlige oplysningsseddel. Derved er der mulighed for at imødekomme eventuelle behov hos virksomheder m.v. for at kunne indberette sådanne oplysninger til de statslige told- og skattemyndigheder via modtagecentret. Bemyndigelsen giver ikke hjemmel til at indføre nye pligter til at indberette oplysninger.

    Endvidere fastslås det i 3. pkt., at indberetninger og indbetalinger vedrørende de omfattede ordninger kan ske med frigørende virkning til modtagecentret. Indberetninger og betalinger, som sker til modtagecentret, anses for at være sket til den enkelte myndighed. Eksempelvis er en betaling rettidig, hvis modtagecentret har modtaget betaling inden betalingsfristen, men først videresender betalingen til den relevante myndighed efter betalingsfristens udløb. Afgivelse af urigtige oplysninger kan altid sanktioneres i henhold til de enkelte love.

    Det er det klare udgangspunkt, at indberetning og betaling skal ske efter de regler og de frister, der følger af lovgivningen vedrørende de enkelte ordninger. Indberetning og indbetaling af A-skat skal således ske efter reglerne i kildeskatteloven og opkrævningsloven med tilhørende bekendtgørelser, indbetaling af ATP-bidrag skal ske efter reglerne i ATP-loven med tilhørende bekendtgørelser osv. Udgangspunktet fraviges kun i det omfang, der i denne lov eller regler, der fastsættes i medfør af denne lov, gøres undtagelser herfra. Det følger af det foreslåede stk. 2. En sådan undtagelse er eksempelvis, at betaling af indeholdt A-skat kan ske med frigørende virkning til modtagecentret og ikke kun til de statslige told- og skattemyndigheder, som betaling skal ske til i henhold til reglerne i kildeskatteloven/opkrævningsloven.

    Muligheden for at fravige lovgivningens almindelige regler gennem regler, der fastsættes i medfør af denne lov, er begrænset af indholdet af bemyndigelserne, jf. især lovforslagets § 3, stk. 4 og § 8, stk. 2. Det betyder eksempelvis, at der ikke er hjemmel til at ændre betalingsfrister vedrørende de enkelte ordninger i LetLøn.

    Det foreslås i stk. 3, at virksomheden m.v. ved hver indberetning skal foretage en specifikation af de indberettede beløb på CPR-nummer. Det sker efter gældende regler ved indberetning til FerieKonto og ved lønindeholdelse, men ikke i relation til indeholdelse af A-skat m.v. og ATP-bidrag. Bestemmelsen er nødvendig for at opnå den fulde fordel ved LetLøn og skønnes i øvrigt ikke at medføre et væsentligt merarbejde for virksomheden m.v., jf. pkt. 4.1. i de almindelige bemærkninger.

    Det kan forekomme, at specifikation på CPR-numre ikke er mulig, fordi beløbet, der skal indberettes, vedrører en person, som ikke har et CPR-nummer, eller fordi beløbet, der skal indberettes, ikke kan henføres til en person. Eksempelvis skal arbejdsgivere, der foretager indbetalinger, der ikke kan henføres til den enkelte ansatte, til en pensionskasse, indberette og indbetale arbejdsmarkedsbidrag heraf, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 9, stk. 2, og § 11, stk. 2. I disse tilfælde kan der fastsættes regler for, hvordan indberetning skal ske, jf. den foreslåede bemyndigelse i stk. 4, nr. 2.

    Det foreslåede stk. 4 giver hjemmel til, at erhvervsministeren efter aftale med skatteministeren i en række tilfælde kan fastsætte nærmere regler vedrørende indberetning og indbetaling til modtagecentret.

    

For det første

kan der fastsættes frister for, hvornår indberetninger skal ske til modtagecentret, for at modtagecentret i fuldt omfang kan medvirke til at formidle rettidig betaling. Baggrunden for den foreslåede bemyndigelse er, at indberetning efter de gældende regler oftest sker samtidig med betalingen. Hvis modtagecentret skal nå at sende opkrævninger m.v. til virksomhederne eller - når beregningsmodulet, jf. pkt. 5. i de almindelige bemærkninger, er klar - skal beregne det indeholdelsespligtige beløb, er det nødvendigt, at oplysningerne modtages tidligere end myndighederne gør i dag. Det er tanken, at fristen som hovedregel sættes til den sidste hverdag i måneden. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 4.1.

    

For det andet

kan der fastsættes regler for, hvordan og i hvilken form oplysninger skal indberettes, herunder hvis specifikation på CPR-numre ikke er mulig. Derimod er kravene til oplysningernes indhold fastlagt i lovgivningen vedrørende de enkelte ordninger - med de ændringer, der følger af denne lov, jf. forslagets § 3, stk. 2.

    Bemyndigelsen skal bruges til at give regler for anvendelsen og udformningen af den elektroniske standard, som skal anvendes ved indberetning af oplysningerne. Det bemærkes, at der er tale om en dynamisk standard, der løbende kan ændre sig i takt med virksomhedernes, modtagecentrets og modtagernes behov.

    Bemyndigelsen giver også mulighed for, at indberetningen til modtagecentret kan ske på anden måde end elektronisk - eksempelvis på blanketter. Denne mulighed vil efter planen tidligst blive udnyttet, når beregningsmodulet er implementeret, jf. også de almindelige bemærkninger pkt. 5.

    Endelig vil bemyndigelsen kunne anvendes til at give regler for håndteringen af de fejlrettelser, som foretages via modtagecentret. Fejlrettelserne kan konstateres af modtagecenter, virksomhed eller modtager. Det er forudsat, at rettelsesindberetninger foretages via modtagecentret, så der i videst muligt omfang sikres en automatisk opdatering af de indberettede oplysninger i datawarehouse, men det kan forekomme, at modtageren efter en revision eller udgående kontrol retter data uden indberetning fra virksomheden - eksempelvis hvor de statslige told- og skattemyndigheder udfører en kontrol et år efter, at indberetningen er foretaget.

    

For det tredje

kan der fastsættes regler for, hvordan betaling kan ske, herunder at der kan foretages én samlet betaling til modtagecentret vedrørende de tilsvar, som skal betales i løbet af en given måned.

    Det er hensigten, at alle betalingsformer kan anvendes. Indbetaling til modtagecentret kan således ske kontant herunder check, ved udskrevet fællesindbetalingskort, girokort, homebanking, E-giro, E-faktura, bankoverførsel eller via en automatisk betalingsordning. Virksomhederne vælger selv betalingsform. Ved betaling til private modtagere - eksempelvis pensionsinstitutter - stilles der dog særlige krav til betalingsformen, fordi betaling ikke skal ske direkte til modtagecentret.

    Som valgmulighed for specielt mindre virksomheder kan det tillades, at der sker én samlet betaling, som dækker alle tilsvar inden for en måned. Denne mulighed kunne være interessant for virksomheder, hvor den mistede rente ved (delvis) at betale før fristen betyder mindre end omkostningen og besværet ved at indbetale flere gange i samme måned.

    Rettidig betaling kræver i disse tilfælde, at betalingen sker inden betalingsfristen for det første af de tilsvar, som den samlede betaling skal dække. Eksempelvis skal betalingen af det samlede tilsvar for september måned og juli kvartal ske senest den 10. oktober, som er betalingsfristen for indeholdt A-skat m.v. og indbetalinger til FerieKonto, selv om ATP-bidrag og lønindeholdelsesbeløb først skal betales henholdsvis den 14. og 15. oktober. Betales det samlede tilsvar således først den 12. oktober, er betalingerne vedrørende A-skat m.v. og FerieKonto ikke rettidige, og der vil kunne pålægges morarenter vedrørende disse beløb.

    

For det fjerde

kan der fastsættes regler om, at modtagecentret kan modtage og videresende oplysninger og betalingsinformation til modtagere, som ikke er nævnt i stk. 1. Det vil sige andre modtagere end de statslige told- og skattemyndigheder, Arbejdsmarkedets Tillægspension, FerieKonto, Finanstilsynet og Danmarks Statistik.

    Hensigten med bemyndigelsen er, at det skal være muligt for virksomheder at give oplysninger og betalingsinformation via modtagecentret til andre end disse modtagere.

    Der kan eksempelvis være tale om oplysninger til pensionsinstitutter m.v. om pensionsbidrag for ansatte, herunder hvilke indbetalinger pensionsinstituttet skal indeholde AM-bidrag af. Denne oplysningspligt til pensionsinstitutter, der følger af arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 5, kan dermed også opfyldes via LetLøn. Derimod kan selve betalingen af pensionsbidragene ikke ske direkte til modtagecentret. Betalingen kan i stedet ske ved, at modtagecentret sender oplysninger og betalingsinformation til PBS - eller en anden virksomhed, der kan levere en tilsvarende service - som herefter sørger for betalingen til pensionsinstituttet.

    Der kan også være tale om statistiske oplysninger, som skal videregives til en arbejdsgiverforening eller lignende. Eksempelvis skal modtagecentret videregive lønoplysninger til Dansk Arbejdsgiverforening som et led i produktionssamarbejdet med Danmarks Statistik. LetLøn vil i øvrigt kunne anvendes til brug for virksomhedernes indberetninger til Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Arbejdsgiverforenings medlemsorganisationer.

    Med den foreslåede bemyndigelse er der mulighed for løbende at tage hensyn til virksomhedernes behov for at give lønrelaterede oplysninger til andre end de statslige told- og skattemyndigheder, Arbejdsmarkedets Tillægspension, FerieKonto, Finanstilsynet og Danmarks Statistik.

Kilde

I stk. 1 fastsættes, at modtagecentret skal stille et beregningsmodul til rådighed, der kan beregne beløb vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, særlig pensionsopsparing, ATP, FerieKonto-indbetalinger og lønindeholdelse på baggrund af modtagne indberetninger.

    Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at anvendelsen af beregningsmodulet kræver, at virksomheden m.v. særskilt tilmelder sig beregningsmodulet. Hvad angår skattekortoplysninger sidestilles tilmeldingen med, at virksomheden anmoder om at modtage skattekortoplysninger elektronisk, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 1, 3. pkt.

    Tilmeldingen indebærer, at virksomheden anses for at have modtaget elektroniske skattekortoplysninger og restancetrækkort via beregningsmodulet, jf. 2. pkt. Virksomheden bevarer således indeholdelsespligten, selv om der ikke afleveres et skattekort og udsendes et restancetrækkort til virksomheden, og virksomhedens manglende efterkommelse heraf kan derfor sanktioneres efter de almindelige regler.

    Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 5.

Kilde

Bestemmelsen fastsætter, at der i tilknytning til modtagecentret oprettes et datawarehouse, som samler indberettede oplysninger og stiller disse oplysninger til rådighed for personer, virksomheder m.v., statsanerkendte arbejdsløshedskasser og offentlige myndigheder.

    LetLøn modtager en række oplysninger, der udelukkende indberettes til statistiske formål, hvilket i praksis vil sige oplysninger, der ellers skulle indberettes til Danmarks Statistik. Disse statistikoplysninger placeres i en "lukket" del af datawarehouse, således at oplysningerne holdes adskilt fra andre oplysninger og ikke anvendes til andre formål end statistik. Oplysningerne kan eksempelvis ikke anvendes af offentlige myndigheder til administrative formål eller kontrol.

    Det vil - bortset fra de personer og virksomheder m.v., som oplysningerne vedrører - udelukkende være Danmarks Statistik, der har adgang til disse statistikoplysninger. Derved sikres, at indberettere af statistiske oplysninger fortsat kan have tillid til, at oplysningerne behandles fortroligt og ikke videregives, hvilket er en betingelse for at fastholde statistikkens kvalitet.

    Datawarehouse vil indeholde en stor mængde lønrelaterede oplysninger. Det skønnes derfor af stor vigtighed, at den enkelte borger i videst muligt omfang har mulighed for at gøre sig bekendt med, hvilke oplysninger der er indberettet om den pågældende. På den baggrund foreslås det, at personer har adgang til alle oplysninger, der er indberettet vedrørende deres CPR-nummer, jf. § 5, stk. 1, 2. pkt. Det indebærer, at en person også kan gøre sig bekendt med eventuelle statistiske oplysninger vedrørende den pågældende. Det er hensigten, at denne adgang til indblik i "egne" oplysninger skal stilles til rådighed via Internettet.

    På samme måde skal alle indberettede data på CVR-/SE-nummerniveau kunne stilles til rådighed for den enkelte virksomhed m.v., der derved får mulighed for at basere sit lønregnskab på de registrerede oplysninger og udtrække data til brug for egne statistikker m.v., jf. forslagets § 5, stk. 1, 3. pkt.

    De statsanerkendte arbejdsløshedskasser, offentlige myndigheder og andre kan anvende oplysningerne i kontroløjemed efter reglerne i lovforslagets § 6, jf. bemærkningerne hertil.

    Herudover har de enkelte modtagere naturligvis adgang til de oplysninger, der er videresendt fra LetLøn. Det er også en forudsætning for, at der kan ske den fornødne opdatering af oplysningerne i datawarehouse, hvor disse er ændret af modtagerne, jf. også § 7, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

    Bestemmelsen inddrager justitsministeren i fastsættelsen af nærmere regler for behandlingen af oplysninger i datawarehouse, jf. stk. 2. Det skyldes et ønske om at understrege og sikre, at de nærmere regler for anvendelsen af oplysningerne i datawarehouse udformes i overensstemmelse med reglerne i datalovgivningen, som hører under Justitsministeriets ressortområde.

    I medfør af bestemmelsen kan bl.a. fastsættes regler om sikkerhed ved modtagelse og videregivelse, opbevaring og sletning af oplysninger. Bemyndigelsen vedrører således behandlingen af oplysninger i bred forstand. Særligt vedrørende sletning af oplysninger bemærkes, at det er hensigten, at oplysninger, der udelukkende er indberettet med statistisk formål, slettes efter 2 år, mens øvrige oplysninger slettes efter 5 år.

    Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 6.

Kilde

Det foreslås, at indberettede oplysninger om løn m.v. kan stilles til rådighed for kommunale og statslige myndigheder, statsanerkendte arbejdsløshedskasser og andre, i det omfang de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få stillet den pågældende type oplysninger til rådighed. Oplysningerne kan stilles til rådighed i elektronisk form.

    Bestemmelsen indebærer, at systemets oplysninger kan anvendes til samkøring i kontroløjemed over for borgerne. Det betyder eksempelvis, at indberettede oplysninger om løn m.v. kan stilles til rådighed for kommunale og statslige myndigheder til brug for myndighedernes inddrivelse af offentlige restancer, kontrol vedrørende opkrævning af skatter og afgifter samt kontrol med udbetaling af offentlige ydelser.

    Som andre eksempler kan nævnes, at oplysningerne kan stilles til rådighed for statsanerkendte arbejdsløshedskasser til brug for kontrol med udbetaling af dagpenge m.v. og for ATP til kontrolformål.

    Som nævnt under pkt. 6 i de almindelige bemærkninger giver LetLøn og oprettelsen af et datawarehouse ikke myndighederne umiddelbar adgang til andre typer oplysninger end i dag. Oplysningerne er blot mere detaljerede og opdateres hyppigere, og der gives via det foreslåede datawarehouse mulighed for en nem og smidig dataadgang for de offentlige myndigheder.

    Mange af de systemer, der i dag anvendes i forbindelse med udbetaling af overførselsindkomster, tager i kontroløjemed udgangspunkt i de statslige told- og skattemyndigheders COR-register (oplysningssedler). Her registreres lønmodtagernes indkomstforhold på baggrund af virksomhedernes årlige indberetninger.

    Et andet register, der i dag anvendes i kontroløjemed, er de statslige told- og skattemyndigheders MIA-register (månedlige indberetninger af ansattes personnumre), der indeholder oplysninger om identiteten af modtagere af A-indkomst. Registret anvendes hovedsagelig i forbindelse med udbetaling og kontrol af udbetalingen af offentlige ydelser og i forbindelse med det offentliges restanceinddrivelse.

    Det vil i altovervejende grad være den type indkomstoplysninger, der findes i disse to registre, der vil være indberettet til og kunne videregives fra LetLøn. Oplysningerne vil blot være mere detaljerede og opdaterede, fordi de vil være specificeret på CPR-nummer og udbetalingsperiode, og fordi de indgives løbende og ikke kun årligt.

    Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer derfor, at de offentlige myndigheder m.v., der i dag har adgang til de statslige told- og skattemyndigheders COR- og MIA-register, også vil kunne få stillet de mere detaljerede indkomstoplysninger, der er indberettet via LetLøn, til rådighed. Derimod kan LetLøn ikke videregive indkomstoplysninger til myndigheder m.v., der ikke i dag har adgang til oplysninger fra COR- og MIA-registrene.

    Der er ingen adgang til at videregive oplysninger, der er indberettet til statistiske formål, til anvendelse i administrationen eller til kontrol hos offentlige myndigheder eller arbejdsløshedskasser.

    Det bemærkes, at der også vil være mulighed for at stille indberettede oplysninger til rådighed for offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, før et datawarehouse kommer i drift. Det vil imidlertid ikke i alle tilfælde kunne ske i elektronisk form.

    Der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet, inden der fra LetLøn sættes en procedure med videregivelse af oplysninger i gang, jf. persondatalovens § 45, stk. 1.

Kilde

Det foreslås, at Told- og Skattestyrelsen i elektronisk form kan indhente oplysninger, der er nødvendige for at varetage indberetningssystemets opgaver, hos de i § 3, stk. 1, nævnte modtagere, Det Centrale Personregister og Det Centrale Virksomhedsregister.

    Oplysningerne fra Det Centrale Virksomhedsregister, Det Centrale Personregister og modtagerne tænkes primært anvendt i forbindelse med modtagecentrets validering af de indkomne indberetninger. Det vil således som en del af modtagecentrets indgangskontrol blive kontrolleret, om de indberettede CVR- og CPR-numre er valide. Herudover vil det eksempelvis være relevant at kontrollere, om en virksomhed er registreret som indeholdelsespligtig vedrørende A-skat, ligesom det vil være relevant at kontrollere, om virksomheden er ophørt. Kontrollen sker med henblik på at få rettet fejlagtige indberetninger hurtigst muligt.

    Sekundært vil oplysningerne fra Det Centrale Virksomhedsregister og Det Centrale Personregister kunne anvendes som identifikation af virksomhed og lønmodtager, således at virksomheden ikke behøver indtaste navne- og adresseoplysninger i forbindelse med indberetningen til modtagecentret.

    Det foreslås endvidere, at de statslige told- og skattemyndigheder, ATP, FerieKonto, Finansstyrelsen og Danmarks Statistik er forpligtet til at meddele modtagecentret de indberetninger eller ændringer af indberetninger, der ikke sker gennem modtagecentret.

    Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor modtageren i forbindelse med en kontrol hos virksomheden retter data uden indberetning fra virksomheden, jf. bemærkningerne til § 3, stk. 4, nr. 2, eller andre tilfælde, hvor indberetninger er ændret i forbindelse med en direkte kommunikation mellem virksomheden og modtageren. For Danmarks Statistiks vedkommende skal meddelelse kun ske til modtagecentret, hvis indberetningen er indgivet eller ændret i forbindelse med en direkte kommunikation mellem virksomheden og Danmarks Statistik. Modtagecentret skal ikke have meddelelser om ændringer, som Danmarks Statistik foretager af egen drift.

    Formålet er at sikre, at oplysningerne i modtagecentret altid er opdateret og at undgå, at modtagecentret unødigt adviserer virksomheden i tilfælde, hvor indberetning ved en fejl er sket direkte til modtageren. Det forudsættes, at de nævnte modtagere får en on-line adgang til oplysningerne i modtagecentret med mulighed for at korrigere i indberettede beløb. Korrektionen kan ske automatisk ved udveksling mellem modtagerens eget system og indberetningssystemet i modtagecentret.

    Tilsvarende forudsættes det, at den enkelte modtager underretter modtagecentret, hvis modtageren får en indbetaling, som uden underretning vil medføre, at modtagecentret kontakter virksomheden for at få en forklaring. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis en periodes tilsvar ved en fejl indbetales til den enkelte modtager i stedet for til modtagecentret.

Kilde

Stk. 1 vedrører forholdet mellem modtagecentret og modtagerne - de statslige told- og skattemyndigheder, Arbejdsmarkedets Tillægspension, FerieKonto, Finanstilsynet og Danmarks Statistik.

    Det foreslås, at modtagecentret indgår aftaler med den enkelte modtager om modtagecentrets videregivelse af indberetninger og indbetalinger.

    Modtagecentret kan modtage alle indberetninger og betalinger vedrørende de omfattede ordninger. Indbetaling af restancer og morarenter i tilknytning hertil og fejlrettelser af indberetninger kan således også ske via modtagecentret.

    Modtagecentret har derimod ikke opgaver i forbindelse med inddrivelse af restancer vedrørende de omfattede ordninger. Restanceinddrivelsen skal efter forslaget varetages af den enkelte myndighed. Modtagecentret og modtagerne skal derfor bl.a. aftale de nærmere procedurer, hvis indberetning eller betaling helt eller delvis mangler.

    Det er forudsat, at proceduren kan variere i forhold til den enkelte modtager. Det gælder både med hensyn til, hvornår et forhold vedrørende manglende indberetning eller betaling overgår til modtageren og med hensyn til modtagecentrets opgaver, når indberetning og betaling ikke stemmer overens. Det skal dog tilstræbes, at procedurerne udadtil - i forhold til virksomhederne m.v. - ikke opleves væsentligt forskellige for de forskellige ordninger.

    Den enkelte modtager kan således aftale med modtagecentret, om en utilstrækkelig betaling skal overføres til modtageren med det samme, eller om overførslen skal afvente, at modtagecentret forsøger at afklare med virksomheden, hvor differencen i forhold til indberetningen er opstået.

    Aftalerne mellem modtagecentret og modtagerne vil også indeholde bestemmelser om forrentning og valørmæssige vilkår for indbetalinger, der overføres til modtagerne fra modtagecentret. Den omstændighed, at betalingerne går gennem modtagecentret betyder alt andet lige, at modtagerne får betalingen senere, end hvis betaling var sket direkte til modtagerne. Der skal aftales kompensation for det rentetab, som modtagerne lider herved.

    Det er hensigten, at kompensationen af modtagerne løses gennem anvendelse af Statens KoncernBetalinger (SKB). SKB henhører under Finansministeriet (Økonomistyrelsen). Systemet er under udvikling og forventes sat i drift i begyndelsen af 2001. SKB skal fungere som et betalingsformidlingssystem til håndtering af alle statens ind- og udbetalinger. Statens institutioner, selvejende institutioner, der modtager tilskud fra staten, samt amter og kommuner vil være kontoførende i SKB.

    Ved anvendelse af SKB vil overførsel af betalinger fra LetLøn-konto i SKB til modtagerens konto i SKB kunne gennemføres med valørdato svarende til modtagelsesdagen på LetLøn-konto i SKB.

    Modtagecentret vil modtage betalinger, hvor det ikke umiddelbart er muligt at afgøre til hvilke(n) modtager(e), betalingen skal videresendes. I disse tilfælde tager modtagecentret kontakt til indbetaleren for at afklare, hvad betalingen vedrører. Det kan almindeligvis ske uden problemer. I sjældne tilfælde kan modtagecentrets henvendelser til indbetaleren dog være forgæves.

    Det foreslås derfor i stk. 2, at erhvervsministeren efter aftale med skatteministeren kan fastsætte en dækningsrækkefølge i de tilfælde, hvor det efter modtagecentrets henvendelse til indbetaleren ikke kan afklares, hvad betalingen vedrører. Indbetaleren skal have en rimelig frist - eksempelvis 14 dage - til at reagere på modtagercentrets henvendelse, før betalingen fordeles efter dækningsrækkefølgen. Når betalingen er fordelt efter dækningsrækkefølgen, kan indbetaleren ikke efterfølgende ændre fordelingen. Reglerne vil i øvrigt blive fastsat i samarbejde med modtagerne.

Kilde

Den foreslåede bestemmelses stk. 1 bemyndiger erhvervsministeren til efter aftale med skatteministeren at fastsætte nærmere regler om administrationen af LetLøn, herunder regler for ind- og udtræden af systemet.

    Der skal fastsættes regler om, hvordan virksomheder, modtagecenter og modtagere skal forholde sig, når en virksomhed ønsker at tilmelde sig LetLøn, eller når en virksomhed ophører eller ikke ønsker at anvende LetLøn længere.

    Ved tilmelding til LetLøn skal der afgives en række oplysninger til modtagecentret. Det gælder stamoplysninger for virksomheden, hvordan opkrævning ønskes foretaget, om virksomheden anvender lønservicebureau og andre oplysninger, der er nødvendige for administrationen af LetLøn.

    Endvidere skal det ved tilmelding angives, om virksomheden ønsker at anvende beregningsmodulet. Hvis virksomheden tilmelder sig beregningsmodulet, anses virksomheden for at have modtaget skattekort og trækkort til lønindeholdelse via beregningsmodulet, jf. forslagets § 4, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

    Det er hensigten, at det skal være muligt at tilmelde sig LetLøn hver måned. Hvis tilmelding sker i løbet af et kalenderår, vil det være nødvendigt, at virksomheden giver en række yderligere oplysninger, for at modtagecentret kan behandle virksomheden på samme måde som virksomheder, der har indgivet oplysninger til modtagecentret i hele kalenderåret. Det drejer sig bl.a. om oplysninger vedrørende A-skat m.v. og ATP-bidrag, som er indeholdt i perioden fra kalenderårets begyndelse og indtil tilmeldingen til LetLøn. Oplysningerne skal specificeres på CPR-nummer.

    Det er også hensigten, at virksomhederne får mulighed for at foretage en delvis tilmelding til LetLøn, så eksempelvis indberetninger og betalinger vedrørende en gruppe af ansatte sker via LetLøn, mens lønadministrationen vedrørende en anden gruppe af ansatte sker efter gældende regler.

    Virksomheden kan tilmelde sig direkte eller gennem et lønservicebureau. Virksomheden får en kvittering for tilmeldingen, og der kan ske elektronisk advisering af bureauet. I forbindelse med tilmeldingen skal virksomheden modtage information om konsekvenserne heraf, bl.a. at tilmeldingen indebærer, at indberetning sker via modtagecentret.

    Hvis virksomheden anvender et servicebureau til beregning og anvisning af løn, skal det i forbindelse med tilmeldingen angives, om virksomheden ønsker, at kommunikation og pengestrømme skal foregå mellem modtagecentret og virksomheden eller modtagecentret og servicebureauet. Der kan skelnes mellem kommunikation vedrørende edb-tekniske spørgsmål - eksempelvis datafejl - og anden kommunikation - eksempelvis vedrørende manglende indberetning eller betaling.

    Det fritager ikke virksomheden for ansvar for rettidige og korrekte indberetninger og betalinger, at kommunikation m.v. foregår mellem modtagecentret og et servicebureau. Det er ligeledes virksomhedens ansvar, at eventuelle ændringer meddeles modtagecentret, eksempelvis ved skift af servicebureau eller ændring af kommunikationsadresse m.v. til servicebureauet.

    Hvis en virksomhed ønsker at udtræde af LetLøn, skal virksomheden modtage en oversigt over de oplysninger, der er indberettet i løbet af kalenderåret, så virksomheden har mulighed for selv at indgive årlige oplysningssedler til de statslige told- og skattemyndigheder og ATP. Oversigten kan gives i elektronisk form, hvis virksomheden ønsker det. Virksomheden skal orienteres om konsekvenserne ved at udtræde af LetLøn.

    Det er forudsat, at modtagecentret orienterer modtagerne, når virksomheder m.v. tilmelder sig henholdsvis udtræder af LetLøn, og når der sker ændringer i de oplysninger, som virksomheden har givet ved tilmeldingen.

    Det er endvidere forudsat, at der sker en markedsføring af LetLøn og udarbejdes informationsmateriale, så ansatte m.fl. i de tilmeldte virksomheder ved, hvad tilmeldingen indebærer for de ansatte - herunder muligheden for at gøre sig bekendt med indberettede oplysninger.

    Den foreslåede bestemmelses stk. 2 bemyndiger erhvervsministeren til efter aftale med skatteministeren at fastsætte nærmere regler om adgangen til at klage over administrationen af LetLøn. Behovet for klageadgang er formentlig størst hos virksomhederne, men det er hensigten, at også modtagerne kan klage over administrationen i modtagecentret. For en virksomhed er det eksempelvis muligt at klage, hvis modtagecentret helt eller delvist afviser en indberetning på grund af datafejl. For en modtager kan klagen eksempelvis vedrøre manglende videresendelse af indberetninger eller betalinger fra modtagecentret.

    Derfor foreslås det, at der gives klageadgang til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som har det overordnede ansvar for LetLøn. Afgørelser fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil ikke kunne påklages til højere administrativ myndighed.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2001. Dermed træder loven i kraft på et tidligere tidspunkt end det tidspunkt, hvor virksomheder m.v. efter planen kan begynde at anvende indberetningssystemet, jf. bemærkningerne til stk. 2. Denne adskillelse mellem lovens ikrafttrædelsestidspunkt og tidspunktet for anvendelse af systemet skyldes hensynet til, at nogle bestemmelser skal anvendes af myndighederne, inden indberetningssystemet sættes i drift. Det gælder især de regler om tilmelding til systemet, som skal fastsættes i medfør af lovforslagets § 9 og § 10, stk. 3.

    Det foreslås i stk. 2, at virkningstidspunktet for bestemmelserne i loven fastsættes af erhvervsministeren efter aftale med skatteministeren. Der foreslås således ikke i loven fastsat et præcist tidspunkt for, hvornår virksomheder, borgere, myndigheder m.v. kan begynde at anvende indberetningssystemet.

    Baggrunden er, at der er tale om et omfattende systemmæssigt udviklingsarbejde. De enkelte dele af indberetningssystemet - modtagecenter, beregningsmodul og datawarehouse - skal i udbud, således at der kan indgås kontrakter med edb-leverandører. En præcis dato for, hvornår indberetningssystemet er fuldt funktionsdygtigt og gennemtestet, kan derfor kun fastsættes med betydelig usikkerhed.

    Udviklingsopgaven vedrørende modtagecentret er udbudt den 6. november 2000, og det forventes, at der er udvalgt og indgået kontrakt med en edb-leverandør inden udgangen af februar 2001. Det indebærer, at systemudviklingen vedrørende modtagecentret skal gennemføres i løbet af 2001, således at modtagecentret kan sættes i drift fra 1. januar 2002. Der bliver dog ikke tale om fuld drift fra dette tidspunkt, idet det er planen, at der skal ske en trinvis tilslutning til modtagecentret, jf. bemyndigelsen i stk. 3 nedenfor.

    Udviklingsopgaven vedrørende beregningsmodulet forventes udbudt i sommeren 2001, og det forventes, at der er udvalgt og indgået kontrakt med en edb-leverandør inden udgangen af 2001. Det giver mulighed for, at beregningsmodulet kan udvikles og testes i løbet af 2002, således at det kan anvendes af virksomheder m.v. fra 1. januar 2003.

    Udviklingsopgaven vedrørende et datawarehouse forventes udbudt ultimo 2001, så der efter planen kan være udvalgt og indgået kontrakt med en edb-leverandør medio 2002. Det giver mulighed for, at denne sidste del af indberetningssystemet kan være klar til drift medio 2003.

    Det foreslås i stk. 3, at der gives erhvervsministeren bemyndigelse til - efter aftale med skatteministeren - at fastsætte regler, der begrænser antallet af virksomheder m.v., der kan anvende henholdsvis modtagecenter og beregningsmodul, i det omfang det i en indkøringsfase er nødvendigt for at sikre en forsvarlig drift.

    Baggrunden for denne bemyndigelse er først og fremmest, at det formentlig ikke vil være teknisk muligt at lade alle indberettere tilmelde sig indberetningssystemet på en gang, når systemet er udviklet.

    Indfasningen af LetLøn er en meget stor og kompliceret opgave på grund af de mange forskellige tekniske løsninger. Bl.a. skal der sideløbende med, at kommunikationen mellem modtagecentret og lønservicebureauer m.v. skal testes også gennemføres tests af kommunikationen med de mest anvendte lønprogrammer, der i øvrigt anvendes i virksomhederne. Samtidig er det meget vigtigt - bl.a. af hensyn til muligheden for at generere korrekte selvangivelser for borgerne - at der ikke opstår omfattende fejlsituationer i forbindelse med overgangen til LetLøn. Det er derfor forudsat, at der gennemføres en pilotdrift med forskellige typer af indberettere.

    Pilotdriften skal sikre, at LetLøn afprøves i forhold til udvalgte repræsentanter for forskellige typer af indberettere - små og store virksomheder, lønservicebureauer, pensionsinstitutter, diverse offentlige myndigheder - og for forskellige tekniske løsninger. Ved at foretage en trinvis tilslutning er der kapacitet i modtagecentret til at rette op på eventuelle problemer, som opstår i relation til de forskellige typer af indberettere.

    Den nærmere plan for tilslutningen skal drøftes i den følgegruppe vedrørende LetLøn, som er nedsat i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens regi, og som har deltagelse fra både erhvervslivet og myndighederne. Det forventes dog, at det i første omgang er større indberettere som lønservicebureauer, større virksomheder og offentlige myndigheder, der tilsluttes systemet.

    Bemyndigelsen kan også anvendes til at foretage en trinvis tilslutning af manuelle indberettere til LetLøn, hvis der fortsat er et betydeligt antal manuelle indberettere, når beregningsmodulet er færdigudviklet. Det er da muligt at tillade manuel indberetning, jf. bemyndigelsen i § 3, stk. 4, nr. 2, og samtidig fastsætte kriterier, der begrænser antallet af manuelle indberetninger. Derved medfører indtastningsopgaven ikke fra den ene dag til den anden en betydelig forøgelse af ressourceforbruget i de statslige told- og skattemyndigheder med deraf følgende risiko for, at en række virksomheder ikke opnår den administrative lettelse, som de med rette kan forvente ved at tilmelde sig LetLøn.