Lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion § 3

Det foreslås i stk. 1, at behandlingen af sager efter forslaget følger en række regler i lov om arbejdsskadesikring. Det drejer sig om følgende regler i kapitel 7 i lov om arbejdsskadesikring:

– § 37 om sagsoplysning fra andre end tilskadekomne

– § 37 a om stiltiende samtykke

– § 38 om tilskadekomnes pligt til at medvirke ved sagsoplysningen

– § 39 om frist for afgørelsen af sager, der ikke kan anerkendes

– § 39 a om adgangen til at udstede dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på lignende måde

Det drejer sig om følgende regler i kapitel 8 i arbejdsskadesikringsloven:

– § 40 om afgørelseskompetence

– § 40 a om tilbagebetaling

– § 42 om genoptagelse af erstatningsfastsættelsen vedrørende tilskadekomne

– § 43 om genoptagelse af erstatningsfastsættelsen vedrørende efterladte

Det foreslås i stk. 2, at der skal gælde en særlig forældelsesfrist på 30 år for krav på erstatning og godtgørelse, der støttes på reglen i den foreslåede § 2, stk. 1.

Forældelsesfristens længde er identisk med den absolutte forældelsesfrist, der efter forældelsesloven som udgangspunkt gælder for fordringer på erstatning eller godtgørelse i anledning af personskade, jf. herved forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 1.

Begyndelsestidspunktet for 30-årsfristen er tidspunktet for den skadevoldende belastnings ophør, hvilket svarer til tidspunktet for den skadevoldende handlings ophør i forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 1. Herefter vil det i almindelighed være tidspunktet for afslutningen af udsendelsen, der vil være begyndelsestidspunktet for den 30-årige forældelsesfrist.

Den 30-årige forældelsesfrist vil ikke kunne undergives suspension, hvilket svarer til retsstillingen for andre særlige forældelsesfrister, jf. herved forældelseslovens §§ 5-8.

Nedenfor er beskrevet et eksempel, der illustrerer anvendelsen af forældelsesreglen i den foreslåede § 3, stk. 2:

Som eksempel kan nævnes den situation, hvor en person omfattet af den foreslåede § 1 er udsendt i perioden 1. december 2013 – 1. december 2014. I tilknytning til og som følge af udsendelsen udvikler den pågældende en sent diagnosticeret PTSD, der berettiger til erstatning og godtgørelse efter den foreslåede § 2, stk. 1.

Kravet på erstatning og godtgørelse vil efter den foreslåede § 3, stk. 2, være undergivet en 30-årig forældelsesfrist, der begynder at løbe fra den 1. december 2014, som er tidspunktet for den skadevoldende handlings ophør (belastningens ophør).

Forældelse vil herefter indtræde den 1. december 2044. Ansøgning om erstatning og godtgørelse, der indgives efter dette tidspunkt, vil blive afvist med henvisning til, at kravet er bortfaldet på grund af forældelse.

Det bemærkes, at den foreslåede § 3, stk. 2, ikke ændrer på, at forældelsesloven, jf. den generelle formodningsregel i forældelseslovens § 28, fortsat vil gælde i den udstrækning, andet ikke følger af den foreslåede lov.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.