I stk. 1 angives den persongruppe, der omfattes af forslaget, som tidligere udsendte soldater og andre statsansatte, der som følge af tjenesten har pådraget sig sent diagnosticeret PTSD.

Efter forslaget er endvidere efterladte efter en udsendt berettiget til erstatning på samme måde, som efterladte er berettiget til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring. Dette følger af, at det i forslagets § 5 bestemmes, at kapitel 4-6 i lov om arbejdsskadesikring finder tilsvarende anvendelse ved fastsættelse, beregning og udbetaling af erstatning og godtgørelse. Det betyder blandt andet, at reglerne i §§ 19-23 i lov om arbejdsskadesikring om overgangsbeløb ved dødsfald, erstatning for tab af forsørger samt godtgørelse til efterladte også finder anvendelse i forhold til efterladte efter de udsendte efter forslaget. Formålet med denne del af forslaget er at give mulighed for erstatning til de efterladte i de tilfælde, hvor den udsendte har begået selvmord som følge af den PTSD, som den udsendte har pådraget sig. Der er med andre ord ikke lagt op til, at de efterladte kan indtræde i kravet på erstatning og godtgørelse ved succession eller arv.

Personkredsen defineres mere præcist i stk. 2 som tidligere udsendte soldater og andre statsansatte, der som led i deres ansættelse mindst én gang har været udsendt eller i øvrigt i tjenstligt medfør opholdt sig i udlandet i områder, hvor danske statsansatte deltager i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver.

Den berettigede personkreds indsnævres ved forslagets § 2, således at personkredsen samlet set består af udsendte personer efter § 1, som ikke har kunnet få erstatning efter lov om arbejdsskadesikring på grund af manglende dokumentation for tidsmæssig sammenhæng mellem belastning og sygdomsdebut.

Der er i praksis hovedsageligt tale om personer, der er udsendt til eller opholder sig i de nævnte områder som led i ansættelse på Forsvarsministeriets, Justitsministeriets og Udenrigsministeriets områder.

Inden for Forsvarsministeriets ressort omfatter personkredsen såvel soldater som andre ansatte, herunder civile, der på lignende vis som soldater udsendes til eller opholder sig i de i forslagets § 1, stk. 2, nærmere angivne opgaveområder i tjenstligt øjemed, for eksempel feltpræster og læger. Ansættelsen kan være i en myndighed på Forsvarsministeriets område eller ansættelse, hvor personen udlånes til forsvaret.

Ansatte på Forsvarsministeriets område, der som led i deres tjeneste udstationeres i udlandet ved danske eller fremmede myndigheder eller internationale organisationer og derfra udsendes til eller opholder sig i udlandet, hvor konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver foregår, er ligeledes omfattet.

Ansatte på Justitsministeriets og Udenrigsministeriets område, der som led i deres tjeneste udsendes til eller opholder sig i udlandet i områder, hvor danske statsansatte deltager i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver, er ligeledes omfattet. På Justitsministeriets område vil der typisk være tale om polititjenestemænd, der er udsendt af Danmark på baggrund af en beslutning truffet af regeringen, Folketinget (Det Udenrigspolitiske Nævn) eller en minister. Men der kan også være tale om øvrige ansatte, der på lignende vis udsendes, for eksempel ansatte i politiet, der varetager eksempelvis grænsebevogtningsopgaver eller yder bistand til sporsikring eller fastlæggelse af uidentificerede afdødes identitet, eller ansatte, der udsendes til at udgøre bindeleddet mellem Rigspolitiet og de lokale myndigheder i forbindelse med bl.a. udlændingesager. På Udenrigsministeriets område vil det omfatte personer ansat og udsendt af Udenrigsministeriet, for eksempel Danida-rådgivere, udsendte under Freds- og Stabiliseringsberedskabet samt Naboskabsprogrammet.

Som eksempler på persongrupper, der ikke vil være omfattet af bestemmelsen, kan nævnes journalister, der ikke er ansat af staten, og personer, der er ansat til arbejde for fremmede militære magter eller private sikkerhedsorganisationer, uden at dette er et led i ansættelse i staten.

Det forudsættes, at ethvert tjenstligt begrundet ophold i opgaveområdet er omfattet. Det er således hensigten, at også ansatte, som ikke indgår i en udsendt militær styrke eller anden missions bemanding, men som af tjenstlige årsager besøger opgaveområdet, omfattes af loven. Dette indebærer således, at også for eksempel embedsmænd, som er på tjenesterejse eller lignende af kortere varighed til udlandet i områder, hvor danske statsansatte deltager i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver, vil være omfattet.

Det forudsættes endvidere, at rejsen til og fra opgaveområdet medregnes til udsendelsen på samme måde som rejsen til og fra destinationen i forbindelse med en tjenesterejse medtages i praksis efter lov om arbejdsskadesikring. Denne praksis vil i påkommende tilfælde finde tilsvarende anvendelse.

Det foreslås i stk. 1, at Arbejdsskadestyrelsen af egen drift behandler sager om erstatning og godtgørelse for sent diagnosticeret PTSD efter den foreslåede lov, når visse betingelser er opfyldt. Arbejdsskadestyrelsen vil bede den tilskadekomne om at give samtykke til, at sagen behandles og til at Arbejdsskadestyrelsen kan indhente de nødvendige oplysninger til brug for sagens behandling.

I stk. 1, nr. 1, opstilles den betingelse, at sygdommen ikke kan anerkendes som en erhvervssygdom efter lov om arbejdsskadesikring. Dette indebærer, at erstatning og godtgørelse ikke kan tilkendes efter lov om arbejdsskadesikring.

Efter stk. 1, nr. 2, er det en yderligere betingelse, at begrundelsen for, at der ikke kan tilkendes erstatning og godtgørelse efter lov om arbejdsskadesikring, er manglende dokumentation for, at sygdommen er opstået i tilknytning til belastningen.

Hvis der er en anden begrundelse for, at sygdommen ikke kan anerkendes efter lov om arbejdsskadesikring, for eksempel at kravene til styrken og arten af den skadevoldende påvirkning ikke er opfyldt, eller at der er klare konkurrerende årsager til sygdommen, kan erstatning ikke tilkendes efter den foreslåede lov.

I stk. 1, nr. 3, opstilles som en tredje betingelse for erstatning, at der foreligger en psykiatrisk speciallægeerklæring, udstedt senere end 6 måneder efter belastningens ophør, hvori det erklæres, at den undersøgte skønnes at have PTSD, som er opstået i tilknytning til og som følge af udsendelsen. Hermed lempes dokumentationskravet i forhold til diagnosekriteriet for PTSD for de af loven omfattede personer.

Det betyder, at når en psykiatrisk speciallæge senere end 6 måneder efter belastningens ophør skriver en erklæring om, at den undersøgte person lider af PTSD, og at sygdommen skønnes at være opstået i tilknytning til dennes udsendelse, vil det fremover være tilstrækkeligt til at dokumentere, at symptomerne på sygdommen er opstået inden for 6 måneder efter den skadevoldende udsættelse, svarende til definitionen af PTSD i WHO´s sygdomsklassifikation ICD-10. Erklæringen forudsættes udfærdiget på baggrund af de samlede lægelige oplysninger i sagen og en klinisk undersøgelse af den sygdomsramte.

Det foreslås i stk. 2, at Arbejdsskadestyrelsen kan indhente en ny psykiatrisk speciallægeerklæring, som udfærdiges på baggrund af de samlede lægelige oplysninger i sagen og en undersøgelse af den tilskadekomne person, når styrelsen er i tvivl om, hvornår sygdommen er brudt ud, for eksempel fordi der er flere forskellige lægeoplysninger i sagen.

Det forudsættes, at Arbejdsskadestyrelsen i forlængelse af arbejdsskadesagen af egen drift behandler spørgsmålet om erstatning efter loven, og at Arbejdsskadestyrelsen træffer en samlet afgørelse efter lov om arbejdsskadesikring og denne lov. Dette sker ud fra et hensyn til, at den enkelte ikke skal modtage flere afgørelser i forløbet.

Det forudsættes tillige, at mulighederne for at tilkende erstatning efter arbejdsskadesikringsloven er udtømt, herunder at der er sket forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9 i arbejdsskadesikringsloven, af relevante tilfælde. Det fastholdes dermed, at de sikrede personers primære mulighed for at få erstatning og godtgørelse for PTSD også fremover skal være lov om arbejdsskadesikring.

Det foreslås i stk. 1, at behandlingen af sager efter forslaget følger en række regler i lov om arbejdsskadesikring. Det drejer sig om følgende regler i kapitel 7 i lov om arbejdsskadesikring:

– § 37 om sagsoplysning fra andre end tilskadekomne

– § 37 a om stiltiende samtykke

– § 38 om tilskadekomnes pligt til at medvirke ved sagsoplysningen

– § 39 om frist for afgørelsen af sager, der ikke kan anerkendes

– § 39 a om adgangen til at udstede dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på lignende måde

Det drejer sig om følgende regler i kapitel 8 i arbejdsskadesikringsloven:

– § 40 om afgørelseskompetence

– § 40 a om tilbagebetaling

– § 42 om genoptagelse af erstatningsfastsættelsen vedrørende tilskadekomne

– § 43 om genoptagelse af erstatningsfastsættelsen vedrørende efterladte

Det foreslås i stk. 2, at der skal gælde en særlig forældelsesfrist på 30 år for krav på erstatning og godtgørelse, der støttes på reglen i den foreslåede § 2, stk. 1.

Forældelsesfristens længde er identisk med den absolutte forældelsesfrist, der efter forældelsesloven som udgangspunkt gælder for fordringer på erstatning eller godtgørelse i anledning af personskade, jf. herved forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 1.

Begyndelsestidspunktet for 30-årsfristen er tidspunktet for den skadevoldende belastnings ophør, hvilket svarer til tidspunktet for den skadevoldende handlings ophør i forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 1. Herefter vil det i almindelighed være tidspunktet for afslutningen af udsendelsen, der vil være begyndelsestidspunktet for den 30-årige forældelsesfrist.

Den 30-årige forældelsesfrist vil ikke kunne undergives suspension, hvilket svarer til retsstillingen for andre særlige forældelsesfrister, jf. herved forældelseslovens §§ 5-8.

Nedenfor er beskrevet et eksempel, der illustrerer anvendelsen af forældelsesreglen i den foreslåede § 3, stk. 2:

Som eksempel kan nævnes den situation, hvor en person omfattet af den foreslåede § 1 er udsendt i perioden 1. december 2013 – 1. december 2014. I tilknytning til og som følge af udsendelsen udvikler den pågældende en sent diagnosticeret PTSD, der berettiger til erstatning og godtgørelse efter den foreslåede § 2, stk. 1.

Kravet på erstatning og godtgørelse vil efter den foreslåede § 3, stk. 2, være undergivet en 30-årig forældelsesfrist, der begynder at løbe fra den 1. december 2014, som er tidspunktet for den skadevoldende handlings ophør (belastningens ophør).

Forældelse vil herefter indtræde den 1. december 2044. Ansøgning om erstatning og godtgørelse, der indgives efter dette tidspunkt, vil blive afvist med henvisning til, at kravet er bortfaldet på grund af forældelse.

Det bemærkes, at den foreslåede § 3, stk. 2, ikke ændrer på, at forældelsesloven, jf. den generelle formodningsregel i forældelseslovens § 28, fortsat vil gælde i den udstrækning, andet ikke følger af den foreslåede lov.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at afgørelser efter loven kan påklages til Ankestyrelsen af tidligere udsendte soldater og andre statsansatte samt deres efterladte. Samme ret har den ansættende statsmyndighed, som er ansvarlig for betaling for sagens behandling og for erstatning, jf. forslagets § 6. Derved får den ansættende statsmyndighed efter forslaget samme retsstilling, som arbejdsgivere har efter lov om arbejdsskadesikring, i relation til anke.

Det foreslås i stk. 1, at ved fastsættelse, beregning og udbetaling af erstatning og godtgørelse finder reglerne i kapitel 4-6 i lov om arbejdsskadesikring tilsvarende anvendelse på erstatning og godtgørelse efter forslaget.

En løbende erstatning for tab af erhvervsevne tilkendes efter arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 7 og 8, med virkning fra det tidspunkt, hvor der er påvist et tab, dog ikke fra et tidspunkt, der ligger før, arbejdsskaden er anmeldt. Der kan således efter denne lov tilkendes erstatning efter reglerne i arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 7.

Henvisningen til kapitel 4-6 i arbejdsskadesikringsloven indebærer også, at det er tilskadekomnes alder på skadetidspunktet - og dermed ikke på anmeldelsestidspunktet eller afgørelsestidspunktet - der er afgørende for aldersreduktionen af godtgørelsen for varigt mén.

Henvisningen i forslaget i § 5, stk. 1, til kapitel 4-6 i arbejdsskadesikringsloven indebærer også, at princippet i arbejdsskadesikringslovens § 25, stk. 4, skal anvendes. Efter dette princip skal erstatning og godtgørelse fastsættes efter forholdene på afgørelsestidspunktet.

Da det efter forslagets § 2, stk. 1 er en betingelse for at behandle krav om erstatning efter den foreslåede lov, at sygdommen ikke kan anerkendes efter lov om arbejdsskadesikring, vil erstatning efter arbejdsskadesikringsloven være primær i forhold til erstatning efter forslaget. Det følger heraf, at der ikke kan tilkendes erstatning efter den foreslåede lov, hvis der er krav på erstatning efter lov om arbejdsskadesikring. Det skal således ikke kunne forekomme, at der tilkendes erstatning både efter denne lov og efter lov om arbejdsskadesikring.

Med henvisningen til kapitel 4-6 i lov om arbejdsskadesikring opnås, at gældende regler og praksis for fastsættelse, udmåling og udbetaling af erstatning og godtgørelse efter lov om arbejdsskadesikring finder anvendelse. Med henblik på at sikre, at erstatning og godtgørelse efter forslaget medfører samme retsvirkninger i forhold til anden lovgivning, som erstatning efter lov om arbejdsskadesikring, er der foreslået nogle konsekvensændringer af anden lovgivning. Der er tale om den skattemæssige behandling af erstatningen, regulering af sociale ydelser m.v. på baggrund af en løbende erstatning for tab af erhvervsevne samt retten til ydelser efter andre erstatnings- og forsikringsordninger, herunder for eksempel forsvarets særlige erstatningsordning, jf. bekendtgørelse nr. 129 af 28. februar 2005 om forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning. Der henvises til forslagets § 8 - § 11.

Det foreslås endelig i stk. 2, at erstatning og godtgørelse, som tilkendes efter denne lov, udbetales af Arbejdsskadestyrelsen. Dette er en fravigelse fra de regler, der gælder i lov om arbejdsskadesikring, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring står for udbetalingen af erstatninger i sager om erhvervssygdomme, som er nødvendiggjort af, at erstatning og godtgørelse samt sagernes omkostninger skal afholdes endeligt af de ansættende myndigheder.

Det foreslås, at staten betaler udgifter til erstatning og godtgørelse efter den foreslåede lov og udgifter til administrationen i Arbejdsskadestyrelsen og i Ankestyrelsen af sager efter loven. Dette gælder også for tilfælde, der ikke kan anerkendes som erstatningsberettigende efter den foreslåede lov.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Det bemærkes, at Arbejdsskadestyrelsen allerede i 2013 har genoptaget og behandlet et antal sager med henblik på anerkendelse af forsinket PTSD efter lov om arbejdsskadesikring.

Arbejdsskadestyrelsen vil på eget initiativ foretage en vurdering og træffe en afgørelse efter bestemmelserne i lovforslaget i forhold til personer, der har modtaget afgørelse om, at de ikke er berettigede til erstatning for deres PTSD på grund af manglende dokumentation for, at sygdommen er opstået i tilknytning til tjenesten. Det samme gælder i forhold til personer, der endnu ikke har modtaget en afgørelse, men hvor det skønnes, at erstatning ikke kan tilkendes af samme grund. Arbejdsskadestyrelsen vil bede tilskadekomne om samtykke til at behandle sagerne.

Arbejdsskadesikringsloven indeholder en række formelle betingelser for, at et krav efter loven kan behandles. Er disse betingelser ikke til stede, vil sagen blive afvist som arbejdsskade af formelle grunde.

For eksempel skal krav efter arbejdsskadesikringsloven anmeldes inden for 1 år fra skadens indtræden. Der kan dispenseres fra denne frist, men før 1. juli 2007 var det efter praksis vanskeligt at opnå en dispensation fra anmeldelsesfristen.

Det betyder, at der kan være sager, som er afvist af formelle grunde efter arbejdsskadesikringsloven, uden at der er foretaget en egentlig realitetsbehandling. Blandt disse kan der være sager, som kan være omfattet af denne lov. Det er derfor nødvendigt med en bestemmelse, der sikrer, at disse sager nu kan realitetsbehandles efter denne lov.

Med henblik på en hurtig afgørelse af sagerne foreslås det, at loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.

Det foreslås i stk. 2, at loven også skal gælde for erstatning og godtgørelse til udsendte soldater m.v., der før lovens ikrafttræden har fået sent diagnosticeret PTSD.

Der er tale om en overgangsbestemmelse, som skal sikre, at udsendte soldater m.v. med sent diagnosticeret PTSD, der er indtrådt før lovens ikrafttræden, kan få tilkendt erstatning og godtgørelse efter lovens bestemmelser, hvis kriterierne i lovforslagets § 2, stk. 1, i øvrigt er opfyldt. Dette gælder også i tilfælde, hvor den pågældende tidligere har søgt om erstatning og godtgørelse for sent diagnosticeret PTSD og fået afslag.

Den særlige forældelsesregel i lovforslagets § 3, stk. 2, hvorefter der vil gælde en forældelsesfrist på 30 år, der begynder at løbe fra den skadevoldende belastnings ophør, betyder, at der ikke vil kunne kræves erstatning og godtgørelse, hvis dette tidspunkt ligger mere end 30 år før lovens ikrafttræden.

(Ændring af lov om aktiv socialpolitik)

Til nr. 1-3 (§ 14, stk. 3)

Efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik er udgangspunktet, at personer, der har formue, ikke kan få hjælp i form af kontanthjælp m.v. Kommunen kan dog se bort fra formue af særlig karakter.

Efter gældende regler skal kommunen blandt andet se bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, lov om erstatningsansvar eller lov om arbejdsskadesikring, jf. § 14, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås med lovforslaget, at tilkendelse af erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret PTSD har samme retsvirkninger i forhold til anden lovgivning som erstatning og godtgørelse efter lov om arbejdsskadesikring.

Det foreslås på den baggrund, at lov om aktiv socialpolitik ændres, således at erstatninger og godtgørelser til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret PTSD behandles på samme måde som erstatning og godtgørelse efter arbejdsskadesikringsloven.

Det betyder, at kommunen ifølge forslaget til § 14, stk. 3, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik skal se bort fra formue i form af erstatning for tab af erhvervsevne. Endvidere betyder det, at kommunen ikke skal foretage fradrag i hjælpen for erstatningen, hvilket følger af § 33, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Forslaget til nr. 1 og 2 er konsekvenser af forslaget til nr. 3.

Efter den gældende § 14, stk. 5, skal kommunen desuden se bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade. Der kan være tale om godtgørelse efter lov om arbejdsskadesikring, erstatningsansvarsloven eller anden tilsvarende lovgivning. Denne bestemmelse finder også anvendelse, når sådanne beløb udbetales efter den foreslåede lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret PTSD.

Til nr. 4 (§ 59, stk. 1)

Efter de gældende regler i § 59, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv social politik, skal kommunen nedsætte revalideringsydelsen med indtægter fra løbende udbetalinger fra forsikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning efter lov om arbejdsskadesikring.

Disse indtægter skal dog kun trækkes fra i det omfang, de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægter, jf, § 59, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv social politik.

Det foreslås, at § 59, stk. 1, 1. pkt. ændres, således at løbende udbetalinger af erhvervsevnetabserstatning efter forslaget til lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret PTSD, sidestilles med løbende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning efter lov om arbejdsskadesikring. Det betyder, at kommunen ligesom ved løbende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning efter lov om arbejdsskadesikring skal nedsætte revalideringsydelsen med indtægter fra løbende udbetalinger af erhvervsevnetabserstatning efter forslaget til lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret PTSD, i det omfang disse indtægter sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægter, jf, § 59, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv social politik.

Til nr. 5-7 (§ 94, stk. 3)

Efter gældende regler kan kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen, når en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp, jf. § 94, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Efter bestemmelsens stk. 3 kan kommunen dog ikke træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en erstatning for tab af erhvervsevne udbetales som følge af personskade efter lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, lov om erstatningsansvar eller lov om arbejdsskadesikring.

Efter ordlyden af § 94 gælder det således for så vidt angår erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter lov om arbejdsskadesikring, og som udbetales på et senere tidspunkt, men for en tid hvor kommunen har udbetalt hjælp til forsørgelse for samme tid og til samme formål, at kommunen ikke kan kræve tilbagebetaling.

Det foreslås, at § 94 ændres, således at erstatninger til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret PTSD behandles på samme måde som erstatning efter arbejdsskadesikringsloven. Det betyder, at kommunen ifølge forslaget til § 94, stk. 3, nr. 4, ikke kan træffe beslutning om tilbagebetaling, når disse erstatninger til soldater m.v. med sent diagnosticeret PTSD udbetales.

Forslaget til nr. 5 og 6 er konsekvenser af forslaget til nr. 7.

(Ændring af lov om social pension)

Efter gældende regler i § 14 c, stk. 1, i lov om social pension bortses der ved opgørelse af formue efter lovens § 14 b fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter en række love, der opregnes i bestemmelsens nr. 1-9, herunder efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Med lovforslaget om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret PTSD etableres der en supplerende mulighed for at yde erstatning og godtgørelse i tilfælde, hvor erstatning og godtgørelse ikke kan opnås efter lov om arbejdsskadesikring på grund af manglende dokumentation for sygdommens udbrud i tilknytning til tjenesten.

Formålet med lovforslaget om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret PTSD er at udvide de gældende muligheder for erstatning efter lov om arbejdsskadesikring, hvortil der henvises i lovforslaget med hensyn til fastsættelse, beregning og udbetaling af erstatning og godtgørelse.

Det foreslås på den baggrund, at erstatninger efter lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret PTSD sidestilles med erstatninger efter lov om arbejdsskadesikring ved opgørelse af formue efter reglerne i lov om social pension.

Forslaget til affattelse af § 14 c, stk. 1, nr. 4, i lov om social pension betyder, at der skal ses bort fra formue, der hidrører fra en udbetaling efter lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret PTSD, ved formueopgørelsen efter § 14 b, i lov om social pension.

Efter den gældende § 14 c, stk. 2, i lov om social pension bortses desuden fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade. Denne bestemmelse finder også anvendelse, når sådanne beløb udbetales efter den foreslåede lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret PTSD.

(Ændring af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.)

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 20, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. bortses der ved opgørelse af formue efter lovens § 19 fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter en række love, der opregnes i bestemmelsens nr. 1-9, herunder efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Med lovforslaget om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret PTSD etableres der en supplerende mulighed for at yde erstatning og godtgørelse i tilfælde, hvor erstatning og godtgørelse ikke kan opnås efter lov om arbejdsskadesikring på grund af manglende dokumentation for sygdommens udbrud i tilknytning til tjenesten.

Formålet med lovforslaget om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret PTSD er at udvide de gældende muligheder for erstatning efter lov om arbejdsskadesikring, hvortil der henvises i lovforslaget med hensyn til fastsættelse, beregning og udbetaling af erstatning og godtgørelse.

Der foreslås på den baggrund, at erstatninger efter lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret PTSD sidestilles med erstatninger efter lov om arbejdsskadesikring ved opgørelse af formue efter reglerne i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Forslaget til affattelse af § 20, stk. 1, nr. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. betyder, at der skal ses bort fra formue, der hidrører fra en udbetaling efter lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret PTSD, ved formueopgørelsen efter § 19, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Efter den gældende § 20, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. bortses desuden fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade. Denne bestemmelse finder også anvendelse, når sådanne beløb udbetales efter den foreslåede lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret PTSD.

Til nr. 2

Ved en lovteknisk fejl er der i § 23, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fejlagtigt henvist til § 17, stk. 2. Henvisningen skal rettelig være til § 17, stk. 3. Med forslaget foreslås fejlen udbedret.

(Ændring af ligningsloven)

Til nr. 1

Der foreslås en rettelse af henvisningsfejl, der er opstået som følge af ændringer i arbejdsskadesikringsloven ved lov nr. 496 af 6. juni 2007 om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Derudover tilføjes en henvisning til § 27 i lov om arbejdsskadesikring. Bestemmelsen udvides ikke herved.

Til nr. 2

Det foreslås, at erstatningsbeløb tilkendt i henhold til lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret PTSD, der udbetales som kapitalbeløb efter § 17, stk. 7, 4. og 5. pkt. og § 27 i arbejdsskadesikringsloven, er skattefrie ligesom øvrige erstatningsbeløb udbetalt efter § 17, stk. 7, 4. og 5. pkt. samt § 27 i lov om arbejdsskadesikring.

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale afgrænsning.

Arbejdsskadesikringsloven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Det foreslås, at særordningen følger den territoriale afgrænsning af arbejdsskadesikringsloven.