Der findes ikke gældende regler om et engangstilskud til ydelsesmodtagere.

Det foreslås i § 1, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangstilskud til ydelsesmodtagere på 1.000 kr. til personer, der for april 2020 helt eller delvist modtog en række forsørgelsesydelser, jf. oplistningen i nr. 1-28.

Det følger således af bestemmelsen, at de nævnte ydelsesmodtagere helt eller delvist skal have modtaget en ydelse for april 2020. Det er således ikke udbetalingstidspunktet, der er afgørende for retten til engangstilskuddet, men at ydelsesmodtageren for april 2020 har haft ret til en ydelse, uanset hvornår den er blevet udbetalt. En udbetaling af ydelse for april 2020, som sker efter april 2020, vil således også give ret til tilskuddet. En udbetaling i april for andre perioder vil omvendt ikke give ret til engangstilskuddet, f.eks. en forsinket udbetaling for marts 2020.

De enkelte ydelser, der giver ret til tilskuddet, jf. nr. 1-28, beskrives overordnet i de almindelige bemærkninger, hvortil der henvises.

Det foreslås i § 1, nr. 1, at der udbetales et engangstilskud på 1.000 kr., der er skattefrit, til personer, der for april 2020 helt eller delvist har modtaget hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet efter §§ 22-25 a, 27 eller 27 b lov om aktiv socialpolitik.

Det betyder, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp eller engangshjælp.

Forslaget indebærer, at personer, der deltager i forrevalidering med bevarelse af det hidtidige forsørgelsesgrundlag, jf. § 71, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, vil blive berettiget til engangstilskuddet på 1.000 kr.

Forslaget indebærer endvidere, at personer, som på grund af lønindtægter ikke modtager kontanthjælp m.v. for april 2020, ikke vil blive berettiget til engangstilskuddet på 1.000 kr. Ligeledes vil en ægtefælle, der ikke modtager uddannelses- eller kontanthjælp som følge af den anden ægtefælles indtægter og ægtefælleberegningen efter § 30, jf. § 26 i lov om aktiv socialpolitik for april 2020, ikke opfylde betingelsen om at modtage hjælp og dermed ikke opfylde betingelserne for at modtage engangstilskuddet.

Det foreslås i § 1, nr. 2, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik. Det gælder alene personer, der har modtaget ydelsen. Deltagelse i et ressourceforløb er således ikke tiltrækkeligt til at modtage dette tilskud.

Det foreslås i § 1, nr. 3, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget revalideringsydelse efter kapital 6 c i lov om aktiv socialpolitik. Det vil være de revalidender, der modtager revalideringsydelse efter § 71 i lov om aktiv socialpolitik, der kan modtage engangstilskuddet.

Revalidender, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik under revalidering i stedet for revalideringsydelse, vil være omfattet af målgruppen for engangstilskuddet. Tilsvarende gælder forrevalidender, der bevarer deres hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalidering. Disse personer vil via deres hidtidige ydelse være omfattet målgruppen for engangstilskuddet.

Revalidender, der får hjælp til etablering af selvstændig virksomhed efter §§ 147 og 148 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan modtage tilskud til forsørgelsen, hvis der er behov for det, jf. § 73 j i lov om aktiv socialpolitik. Disse revalidender, som således får tilskud til forsørgelse efter kapital 6 c i lov om aktiv socialpolitik, vil også kunne modtage engangstilskuddet. Det er ikke muligt at udsøge disse revalidender, som derfor vil skulle henvende sig til Arbejdsmarkedets Tillægspension og ansøge om engangstilskud, jf. forslaget til § 2, stk. 4.

Det foreslås i § 1, nr. 4, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget ledighedsydelse. Det gælder også personer, der har modtaget ledighedsydelse efter § 74, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud, til personer som for april 2020 har modtaget ledighedsydelse.

Det foreslås i § 1, nr. 5, at der udbetales engangstilskud til personer, som helt eller delvist for april 2020 modtog sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge eller fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende.

Det skal bemærkes, at det alene er personer, som har fået udbetalt sygedagpenge for april 2020 fra kommunen som myndighed, som vil få udbetalt engangstilskuddet. Har kommunen i stedet for udbetaling af sygedagpenge til den sygemeldte udbetalt refusion til dennes arbejdsgiver, som følge af, at arbejdsgiveren har udbetalt løn under sygefraværet, vil den sygemeldte således ikke være berettiget til engangstilskuddet.

Har den sygemeldt ikke fået udbetale sygedagpenge for april 2020 fra kommunen, f.eks. på grund af manglende medvirken eller afholdelse af ferie, vil personen heller ikke være berettiget til engangstilskuddet.

Sygemeldte, som har fået udbetalt sygedagpenge for april 2020 fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende, er berettiget til engangstilskuddet. Har Søfartsstyrelsen i stedet for udbetaling af sygedagpenge til den sygemeldte udbetalt refusion til dennes arbejdsgiver som følge af, at arbejdsgiveren har udbetalt løn under sygefraværet, vil den sygemeldte således ikke være berettiget til engangstilskuddet.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge eller fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende.

Det foreslås i § 1, nr. 6, at der udbetales engangstilskud til personer, som helt eller delvist for april 2020 modtog barselsdagpenge og ferieydelse mv. fra Udbetaling Danmark efter barselsloven eller fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfarende.

Det skal bemærkes, at det alene er personer, som fra Udbetaling Danmark har modtaget en udbetaling for april 2020 efter reglerne i barselsloven, som vil få udbetalt engangstilskuddet. Har Udbetaling Danmark i stedet for udbetaling af dagpenge efter barselsloven til en person udbetalt refusion til dennes arbejdsgiver som følge af, at arbejdsgiveren har udbetalt løn under fraværet, vil personen således ikke være berettiget til engangstilskuddet.

En person, som har fået udbetalt barselsdagpenge for april 2020 fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfarende, er berettiget til engangstilskuddet. Har Søfartsstyrelsen i stedet for udbetaling af barselsdagpenge til personen udbetalt refusion til dennes arbejdsgiver som følge af, at arbejdsgiveren har udbetalt løn under fraværet, vil personen således ikke være berettiget til engangstilskuddet.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog barselsdagpenge, herunder ferieydelse, fra Udbetaling Danmark efter barselsloven eller fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfarende.

Det foreslås i § 1, nr. 7, at der udbetales engangstilskud på 1000 kr. til personer, som for april 2020 har modtaget dagpenge som ledige efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring. Det foreslås videre, at der udbetales engangstilskud på 1000 kr. til personer, som for april 2020 har modtaget feriedagpenge efter § 75 h i lov om arbejdsløshedsforsikring. Det drejer sig om personer, som er ledige eller på barsel efter reglerne om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog arbejdsløshedsdagpenge efter § 55 eller feriedagpenge efter § 75 h i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås i § 1, nr. 8, at der udbetales engangstilskud på 1.000 kr. til personer, som for april 2020 har modtaget folkepension.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog folkepension.

Folkepensionister, der har opsat pension for april 2020, jf. kapitel 2 a i lov om social pension, og som derfor ikke får udbetalt folkepension for april 2020, vil ikke få udbetalt engangstilskuddet. Det samme gælder personer, der af andre årsager ikke får udbetalt folkepension for april 2020 fx på grund af indtægtsregulering, strafafsoning i fængsel eller arresthus, eller hvis personen bevidst unddrager sig strafforfølgning.

Det foreslås i § 1, nr. 9, at der udbetales engangstilskud på 1.000 kr. til personer, som for april 2020 har modtaget førtidspension efter kapitel 3 i lov om social pension eller kapitel 2 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog social pension efter kapitel 2 i lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Førtidspensionister, der har fået gjort pensionen hvilende for april 2020, jf. § 43 a i lov om social pension eller § 44 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., får ikke udbetalt engangstilskud. Det samme gælder personer, der af andre årsager ikke får udbetalt førtidspension for april 2020 fx på grund af indtægtsregulering, strafafsoning i fængsel eller arresthus eller hvis personen bevidst unddrager sig strafforfølgning.

Det foreslås i § 1, nr. 10, at der udbetales engangstilskud på 1.000 kr. til personer, som for april 2020 har modtaget seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension.

Seniorpensionister, der har fået gjort pensionen hvilende for april 2020 efter § 26 e i lov om social pension, får ikke udbetalt engangstilskuddet. Det samme gælder personer, der af andre årsager ikke får udbetalt seniorpension for april 2020 fx på grund af indtægtsregulering, strafafsoning i fængsel eller arresthus eller hvis personen bevidst unddrager sig strafforfølgning.

Det foreslås i § 1, nr. 11, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog efterløn.

Det foreslås i § 1, nr. 12, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget fleksydelse efter lov om fleksydelse.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog fleksydelse.

Det foreslås i § 1, nr. 13, at der udbetales engangstilskud, til personer, som for april 2020 har modtaget fleksløntilskud efter §§ 123 og 124 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog flekslønstilskud. Det gælder også personer, som er overgået til anden ydelse, eller er i ordinær beskæftigelse.

Det foreslås i § 1, nr. 14, at der udbetales engangstilskud, til personer, som for april 2020 har modtaget delpension efter lov om delpension efter lov om delpension.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog delpension. Det gælder modtagere af delpension enten som lønmodtager eller som selvstændigt erhvervsdrivende.

Det foreslås i § 1, nr. 15, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget tilskud til selvstændig erhvervsvirksomhed tilkendt fra den 1. januar 2013. Det gælder også i det tilfælde, hvor virksomheden er ophørt, men personen modtog støtten i perioden.

Det foreslås videre, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget støtte i form af tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed. Tilskuddet skal være bevilget senest den 31. december 2012.

Det foreslås i § 1, nr. 16, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget tabt arbejdsfortjeneste vedrørende børn med nedsat funktionsevne efter § 42 i lov om social service.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog tabt arbejdsfortjeneste vedr. børn med nedsat funktionsevne efter § 42 i lov om social service.

Det foreslås i § 1, nr. 17, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget plejevederlag for pasning af nærtstående med handicap eller langvarig sygdom efter § 118 i lov om social service.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog plejevederlag for pasning af nærtstående med handicap eller langvarig sygdom efter § 118 i lov om social service.

Det foreslås i § 1, nr. 18, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget plejevederlag for pasning af døende i eget hjem efter § 119, stk. 1, jf. § 120, i lov om social service.

Det bemærkes, at det alene er personer, som selv har fået udbetalt plejevederlag efter § 119, stk. 1, jf. § 120, i lov om social service for april 2020, som er berettiget til at få udbetalt engangstilskuddet. Har den pågældende persons arbejdsgiver i stedet fået udbetalt refusionen, jf. servicelovens § 119, stk. 2, jf. § 120, som følge af, at arbejdsgiveren har udbetalt løn under fraværet, vil personen således ikke være berettiget til engangstilskuddet.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog plejevederlag for pasning af døende i eget hjem efter § 119, stk. 1, jf. § 120, i lov om social service.

Har kommunen i stedet for udbetaling af plejevederlag til personen selv udbetalt til arbejdsgiveren som refusion, vil personen således ikke være berettiget til engangstilskuddet.

Det foreslås i § 1, nr. 19, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget skoleydelse efter lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2017, der er opretholdt for personer, der før den 1. august 2019 har påbegyndt uddannelse eller aktivitet efter lov om produktionsskoler, jf. § 30, stk. 9, i lov nr. 745 af 8. juni 2018.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog skoleydelse efter § 17 i lov om produktionsskoler. Det bemærkes, at lov om produktionsskoler fortsat finder anvendelse for deltagere, der før den 1. august 2019 har påbegyndt en uddannelse eller aktivitet efter loven.

Det foreslås i § 1, nr. 20, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget skoleydelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016, der er opretholdt for personer, der før den 1. august 2019 har påbegyndt uddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse, jf. § 30, stk. 9, i lov nr. 745 af 8. juni 2018.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog skoleydelse efter § 5, stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. Det bemærkes, at lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. fortsat finder anvendelse for elever, der før den 1. august 2019 har påbegyndt uddannelse efter loven.

Det foreslås i § 1, nr. 21, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget skolepraktikydelse efter § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog skolepraktikydelse efter lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslås i § 1, nr. 22, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget skoleydelse efter § 45, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog skoleydelse efter § 45, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

Det foreslås i § 1, nr. 23, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget skoleydelse til elever, der deltager i fgu-baseret erhvervsuddannelse efter § 66 t, stk. 1, jf. lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 22. januar 2020, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april 2018

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget skoleydelse til elever, der deltager i fgu-baseret erhvervsuddannelse efter § 66 t, stk. 1, lov om erhvervsuddannelser, og til personer, som for april 2020 har modtaget skoleydelse til elever, der deltager i en produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april 2018.

Det foreslås i § 1, nr. 24, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget elevstøtte efter regler fastsat i henhold til § 27, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales engangstilskud, til TAMU-deltagere, som for april 2020 modtog elevstøtte efter regler fastsat i medfør af § 27, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Det foreslås i § 1, nr. 25, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget uddannelsesstøtte efter regler fastsat i medfør af § 16, stk. 1, i lov om maritime uddannelser.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at uddannelsessøgende, som for april 2020 har modtaget uddannelsesstøtte til visse maritime uddannelser udbudt efter lov om maritime uddannelser, vil få udbetalt et skattefrit engangstilskud.

Det foreslås i § 1, nr. 26, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget stipendium efter § 7, stk. 1, nr. 1, i SU-loven, eller tillægsstipendium sammen med slutlån efter § 7, stk. 3 eller 4, i SU-loven.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at uddannelsessøgende, som for april 2020 har modtaget SU-stipendium efter SU-lovens § 7, stk. 1, nr. 1, og evt. tillægsstipendium efter SU-lovens § 7, stk. 3 eller 4, vil få udbetalt et skattefrit engangstilskud.

Den foreslåede bestemmelse medfører endvidere, at uddannelsessøgende, som for april 2020 har modtaget tillægsstipendium efter SU-lovens § 7, stk. 3 eller 4, sammen med slutlån, vil få udbetalt et skattefrit engangstilskud.

Uddannelsessøgende, som for april 2020 alene har fået udbetalt slutlån, vil med den foreslåede bestemmelse ikke være berettigede til det skattefri engangstilskud.

Det foreslås i § 1, nr. 27, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at uddannelsessøgende, som for april 2020 har modtaget SVU, vil få udbetalt et skattefrit engangstilskud på 1.000 kr. Hvis SVU er udbetalt til den uddannelsessøgendes arbejdsgiver, jf. SVU-lovens § 13, stk. 8, vil den uddannelsessøgende ikke have ret til engangstilskuddet.

Det foreslås i § 1, nr. 28, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget kompensation efter § 8 i lov om seniorjob.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at personer, der får kompensation efter kapitel 3 i lov om seniorjob, vil få udbetalt et skattefrit tilskud.

Forslaget til nr. 1-28 vil omfatte personer, som for perioden fra og med den 1. april 2020 til og med den 30. april 2020 helt eller delvist har modtaget en af de nævnte ydelser. Det har ikke betydning for retten til tilskuddet, hvornår ydelsen for april er blevet udbetalt.

En udbetaling for april 2020, der f.eks. er sket i marts 2020, vil således give ret til engangstilskuddet. Som eksempel kan nævnes SU, som er en forudbetalt ydelse, der normalt blive udbetalt til den studerendes konto den sidste hverdag måneden før. En udbetaling for april 2020, der sker efter april måned, vil ligeledes give ret til engangstilskuddet. Det kan f.eks. være en person, der har søgt om kontanthjælp den 27. april, og hvor udbetalingen af kontanthjælp for perioden 27. – 30. april 2020 først sker i maj 2020.

Det foreslås i stk. 2, at der maksimalt kan udbetales ét engangstilskud efter § 1 til samme person.

Det betyder, at en person, som f.eks. både har modtaget SU og sygedagpenge for april 2020, alene vil være berettiget til at modtage ét engangstilskud. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil inden udbetaling så vidt muligt sikre dette, således at der kun udbetales ét tilskud, selv om borgeren for april 2020 har modtaget modtagere flere ydelser, der giver ret til tilskuddet.

Engangstilskuddet udbetales ikke til personer i målgruppen, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden. For så vidt angår afdøde personer vil Arbejdsmarkedets Tillægspension få meddelelse fra NemKonto om, at udbetalingen ikke kan gennemføres. Engangstilskuddet tilfalder ikke boet, selv om afdøde har modtaget en af de omfattede forsørgelsesydelser for april 2020 og derfor er omfattet af målgruppen, jf. forslaget til § 1. Hvis dødsfaldet sker kort tid før udbetalingstidspunktet, og derfor ikke er blevet registret i CPR endnu, og engangstilskuddet derfor udbetales alligevel, vil tilskuddet ikke blive krævet tilbage fra boet.

Efter § 1 i bekendtgørelse af lov om offentlige betalinger m.v. skal personer over 18 år, som i henhold til lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnummer, og som ikke er registreret som udrejst af Danmark, anvise en konto i et pengeinstitut (en »NemKonto«), hvortil offentlige myndigheder med frigørende virkning kan foretage udbetaling af pengebeløb. Det samme gælder personer under 18 år, der i henhold til lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnummer, og som modtager betalinger fra offentlige myndigheder.

Efter § 22 i bekendtgørelse nr. 766 af 5. juli 2006 om Nemkontoordningen kan borgere, som er tildelt et CPR-nummer, men som er registreret som udrejst af Danmark, anvise en NemKonto. Anvendelsen af sådanne Nemkonti skal være aftalt med den udbetalende offentlige myndighed.

Efter § 34 i bekendtgørelse om Nemkontoordningen er offentlige myndigheder forpligtet til at anvende Nemkontosystemet i forbindelse med udbetalinger til borgere og virksomheder.

Hvis en borger eller en virksomhed ikke i forbindelse med en udbetaling fra en offentlig myndighed har anvist en NemKonto eller fået oprettet en specifik konto, skal den offentlige myndighed sikre, at borgeren eller virksomheden får anvist sit tilgodehavende på anden måde, jf. § 35 i bekendtgørelse om Nemkontoordningen.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Tillægspension uden ansøgning udbetaler engangstilskud til ydelsesmodtagere, der er berettiget efter denne lovs § 1, og som har en NemKonto.

Der vil være tale om en automatisk udbetaling, hvor borgerne som udgangspunkt ikke selv skal henvende sig til myndigheden og søge om udbetaling og indsende dokumentation for, at betingelserne er opfyldt.

Det er en betingelse for den automatiske udbetaling, at modtageren har modtaget en af de ydelser, der er nævnt i § 1. Desuden er det en betingelse, at personen har anvist en NemKonto. Personen har således ikke krav på at få udbetalt beløbet til en anden konto, herunder en specifik konto, der af personen ønskes oprettet alene til brug for udbetaling til tilskuddet. Det gælder både personer med bopæl i Danmark og personer, som er registret som udrejst.

Forslaget medfører, at der alene vil ske automatisk udbetaling til personer med en NemKonto. Det forudsættes, at udbetalingen så vidt muligt skal finde sted inden udgangen af oktober 2020.

Det er vurderingen, at der ikke er tale om delegation, der kræver lovhjemmel, hvis modtageren af engangstilskuddet via det finansielle institut, hvor borgeren har en konto, der er blevet anvist af borgeren som NemKonto, får meddelelse om udbetaling af ydelsen.

Da det forvaltningsretlige udgangspunkt er, at den ansvarlige myndighed skal meddele borgeren afgørelsen direkte, foreslås det imidlertid, at der skabes lovhjemmel til, at det er det finansielle institut, der i stedet giver borgeren meddelelse om afgørelsen.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at modtagere af engangstilskuddet får meddelelse om afgørelsen via udbetalingsmeddelelsen fra det finansielle institut, der er anvist som NemKonto, jf. 1. pkt.

Forslaget medfører, at det er det finansielle institut, hvor borgeren har en konto, der er anvist som borgerens NemKonto, som skal meddele borgeren afgørelse om engangstilskuddet.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Tillægspension anmoder personer omfattet af § 1, som ikke har en NemKonto, om at anvise en sådan konto med henblik på udbetaling af engangstilskuddet.

Dette sker i praksis ved, at Arbejdsmarkedet Tillægspension på baggrund af en liste over personnumre på de personer, der er berettiget til tilskud, men som ikke har en NemKonto, sender en meddelelse via Digital Post med oplysning om, at personen først kan modtage tilskuddet, hvis den pågældende anviser en NemKonto.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at anmodningen sendes via Digital Post eller ved almindeligt brev til den bopælsadresse, der fremgår af CPR, hvis personen er undtaget fra Digital Post. For de personer, der ikke er tilsluttet Digital Post, finder Arbejdsmarkedets Tillægspension via opslag i CPR personens bopælsadresse og sender meddelelsen i et brev til den bopælsadresse, der fremgår af CPR.

Det forventes, at udbetalingen af tilskud efter stk. 2 vil ske ad to omgange i perioden mellem den 1. november 2020 og den 28. februar 2021.

Forslaget skal sikre, at personer, som ikke tidligere har fået udbetalt engangstilskud efter § 1, og som i perioden 1. november 2020 til 28. februar 2021 anviser en NemKonto, også får udbetalt tilskuddet.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at hovedparten af ydelsesmodtagere i udlandet, som er omfattet af målgruppen efter § 1, vil få udbetalt engangstilskuddet automatisk. Det er en forudsætning, at borgeren har anvist en NemKonto.

Det foreslås i stk. 3, at Udbetaling Danmark i årsbrevet til modtagere af førtidspension, seniorpension eller folkepension med bopæl i udlandet orienterer om retten til engangstilskud og anmoder disse personer om at anvise en NemKonto med henblik på udbetaling af engangstilskuddet. Årsbrevet forventes udsendt i november 2020.

Forslaget betyder, at pensionister med bopæl i udlandet vil blive gjort opmærksom både efter stk. 2 og efter stk. 3 på muligheden for at få udbetalt engangstilskud, og vil herefter have mulighed for at reagere, hvis de fortsat ikke har modtaget engangstilskuddet.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at personer, der pr. 1. november 2020 ikke har modtaget engangstilskud fra Arbejdsmarkedets Tillægspension efter § 1 kan ansøge om engangstilskuddet hos Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Forslaget medfører, at der efter ansøgning kan træffes afgørelse om, hvorvidt en person er omfattet af den berettigede personkreds for engangstilskuddet, selvom personen ikke har modtaget en udbetaling automatisk fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det gælder f.eks. i de situationer, hvor der på baggrund af myndighedsfejl er fejl i registerdata vedrørende personen, herunder at personen f.eks. ikke fremgår som ydelsesmodtager for april måned. Det gælder også i de situationer, hvor personen er omfattet af den berettigede personkreds efter § 1, men ikke har modtaget udbetalingen, fordi vedkommende fortsat ikke har anvist en NemKonto. I sidstnævnte tilfælde vil Arbejdsmarkedet Tillægspension oplyse personen om, at pågældende skal anvise en NemKonto for at kunne få tilskuddet udbetalt.

Efter forslaget til stk. 2 vil personer, som ikke har modtaget udbetalingen, fordi vedkommende ikke har anvist en NemKonto, vil få meddelelse herom af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der henvises til bemærkningerne nedenfor.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at personen skal dokumentere at være omfattet af § 1 og have anvist en NemKonto.

Dokumentationen kan f.eks. være en kopi af et kontoudtog eller en udbetalingsmeddelelse. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil træffe afgørelse på grundlag af borgerens egne oplysninger. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil således ikke indhente yderligere oplysninger fra de myndigheder, som har sendt data om målgruppen, jf. forslaget til § 4.

Det er også en forudsætning for at modtage tilskuddet efter stk. 4, at tilskuddet kan udbetales til en NemKonto. Personen skal derfor oplyse, at der forud for ansøgningen er blevet anvist en NemKonto. Personen kan anvise en konto som NemKonto enten ved at benytte sit Nemid på nemkonto.dk eller via banken.

Borgeren vil ikke få en særskilt afgørelse, hvis engangstilskuddet udbetales til borgeren. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil derimod skulle træffe afgørelse om engangstilskud efter stk. 4 med en begrundelse for, at tilskuddet ikke kan udbetales, f.eks. fordi borgeren ikke har dokumenteret at være omfattet af målgruppen eller fordi borgeren fortsat ikke har anvist en NemKonto.

Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at en ansøgning skal være modtaget hos Arbejdsmarkedet Tillægspension senest den 28. februar 2021.

Baggrunden for denne frist er et hensyn til, at der er tale om administration af en enkelt udbetaling, som skal anvendes til forbrug med henblik på at stimulere dansk økonomi, og som derfor bør udbetales inden for nærmeste fremtid. Samtidig skal modtagerne af ydelser, som kan være berettiget til tilskuddet, have tid til at reagere, hvis tilskuddet ikke er blevet udbetalt automatisk. Det gælder særligt for ydelsesmodtagere i udlandet.

Det skatteretlige udgangspunkt for indkomstbeskatningen efter statsskattelovens § 4 er, at enhver form for indtægt er skattepligtig for modtageren. Offentlig støtte er efter gældende ret som udgangspunkt skattepligtig indkomst, medmindre der er særskilt hjemmel til skattefritagelse, f.eks. i ligningsloven. Da der er tale om et nyt tilskud, er der ikke fastsat regler om skattefritagelse af det foreslåede engangstilskud til ydelsesmodtagere.

Det foreslås i § 3, stk. 1, at engangstilskuddet er skattefrit.

Engangstilskuddet er fastsat ud fra en forudsætning om, at det ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Forslaget medfører således, at engangstilskuddet som forudsat bliver skattefrit for modtagerne.

Efter gældende regler i en række ydelseslove indgår indkomst som udgangspunkt alene i opgørelsen af borgerens indtægt, hvis der er tale om skattepligtig indkomst. Det gælder dog for hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet efter lov om aktiv socialpolitik, at alle indtægter som udgangspunkt trækkes fra, uanset hvordan de behandles skattemæssigt.

Indeståender på borgerens bankkonti eller uforbrugte midler vil f.eks. efter lov om individuel boligstøtte og efter pensionslovgivningen indgå i opgørelsen af formuen og vil i visse tilfælde kunne påvirke borgerens ret til ydelsen eller udmålingen heraf. Som udgangspunkt anvender myndighederne i forhold til boligstøtte og pension den seneste slutligning fra skattemyndighederne i forbindelse med ansøgning om ydelser, hvor formuen skal opgøres. For de borgere, der løbende modtager ydelser, anvendes den seneste slutligning typisk som udgangspunkt for formueopgørelsen. Borgeren har dog oplysningspligt og har derfor pligt til at give myndighederne besked, hvis formuen aktuelt er højere og har ret til at få lagt den aktuelle formue til grund, hvis den er mindre end oplysningerne fra slutligningen. Slutligningen for 2019 vil først blive anvendt som grundlag for formueopgørelser, når den foreligger i år 2021, og vil blive lagt til grund for årsopgørelsen af formue ultimo 2021 og dermed for ydelsesudbetalinger i hele 2022.

For så vidt angår hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet kan kommunen ikke yde hjælp, hvis personen har formue, der kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr. Herudover ser kommunen bort fra en række nærmere bestemte formuer.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at engangstilskuddet ikke indgår i tildelingen af, beregningen af eller medfører fradrag i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser for ydelsesmodtageren eller dennes ægtefælle, samlever eller husstandsmedlemmer.

Engangstilskuddet vil således hverken indgå i en eventuel opgørelse af formue eller indtægtsgrundlag m.v. i forbindelse med tildelingen og beregningen m.v. af offentlige ydelser.

Forsørgelsesydelser og indkomstafhængige offentlige ydelser omfatter ud over de ydelser, som nævntes i § 1, bl.a. også boligstøtte og børnetilskud.

Engangstilskuddet skal ikke indgå i beregningen af økonomisk friplads eller i formueopgørelsen ved beregning og udbetaling af begravelseshjælp efter sundhedsloven. Engangstilskuddet skal heller ikke indregnes i indkomstgrundlaget, som ligger til grund for beregning af egenbetaling i anbringelsessteder for børn og unge eller i boformer efter §§ 107, 108, 109 og 110 i lov om social service, eller for egenbetalingen for betaling for plejehjemsplads efter § 192 a i lov om social service, friplejeboliger, aflastningsplads mv. Engangstilskuddet skal ikke indgå i fastsættelsen af den tidligere bruttoindtægt, som lægges til grund for beregningen af ydelsen, jf. § 42, stk. 3, i lov om social service, når der beregnes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Der er ikke tale om en udtømmende liste over offentlige ydelser, som engangstilskuddet ikke skal indgå i tildelingen og beregningen mv. af.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at der skal ses bort fra engangstilskuddet til og med 2022.

Forslaget indebærer, at engangstilskuddet ikke skal indgå i formueopgørelsen frem til udgangen af 2022, og modtagerne af sociale ydelser skal i denne periode selv gøre opmærksom på, at engangstilskuddet ikke skal indgå i tildelingen og udmålingen af ydelser.

Hvis en ydelsesmodtager ikke inden udgangen af 2020 har brugt engangstilskuddet, som dermed stadig indestår på borgerens NemKonto, vil beløbet indgå i skattemyndighedernes slutligning for skatteåret 2020. Disse oplysninger lægges som udgangspunkt til grund for formueopgørelsen i 2022, herunder den årlige formueopgørelse den 1. januar 2022 i forbindelse med udbetaling af en række ydelser, f.eks. pension og boligstøtte. Beløbet vil dermed i visse tilfælde kunne påvirke borgerens ret til en ydelse eller udmålingen heraf. Borgeren vil i så fald kunne anmode Udbetaling Danmark eller kommunen om at se bort fra engangstilskuddet i forbindelse med ansøgning om en ydelse eller i forbindelse med den årlige formueopgørelse frem til udgangen af 2022.

Det vil f.eks. også gælde for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik (herefter kontanthjælp m.v.), at kommunen ved tildeling og udmåling af kontanthjælp m.v. skal se bort fra det udbetalte engangstilskud frem til udgangen af 2022. Dette vil gælde uanset, om en person har været i arbejde undervejs og dermed ikke har modtaget kontanthjælp m.v. i hele perioden.

Hvis engangstilskuddet ikke er forbrugt med udgangen af 2022, indregnes det i en kontanthjælpsmodtagers eventuelle formue, når kommunen skal tildele og beregne kontanthjælp m.v. og i den forbindelse skal se bort fra beløb op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr.

Tilsvarende vil kommunen f.eks. skulle se bort fra engangstilskuddet til og med udgangen af 2022 i forbindelse med ansøgning om hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 og efterlevelseshjælp efter kapitel 10 a i lov om aktiv socialpolitik, samt økonomisk hjælp efter reglerne om personligt tillæg for folkepensionister og førtidspensionister efter reglerne fra før 2003.

Forslaget indebærer således, at tilskuddet vil kunne indgå i en beregning af modtagerens formue ved tildeling m.v. af offentlige forsørgelsesydelser fra den 1. januar 2023, hvis tilskuddet ikke er forbrugt inden denne dato.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at en person, der har modtaget engangstilskud, i forbindelse med ansøgning og beregning af en offentlig ydelse, hvori engangstilskuddet ikke skal indgå, har pligt til at dokumentere at have modtaget tilskuddet.

For så vidt angår dokumentation for engangstilskuddets udbetaling kan dette ske i form af meddelelsen om udbetaling af engangstilskud. Det vil ikke være et krav, at borgeren godtgør, at engangstilskuddet ikke er forbrugt, eller at tilskuddet er adskilt fra anden formue, f.eks. på en særskilt konto for at undgå, at engangstilskuddet indgår i en formueopgørelse.

Efter § 7 i lov om et indkomstregister kan kommunale og statslige myndigheder, anerkendte arbejdsløshedskasser og andre få terminaladgang til indkomstregisteret i det omfang, de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få sådan adgang.

Det følger af § 31 i forvaltningsloven, at i det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning, skal myndigheden på begæring af en anden forvaltningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.

Efter § 31 i lov om Det Centrale Personregister kan oplysninger i CPR og ældre folkeregistermateriale videregives til en anden offentlig myndighed efter reglerne i lov om behandling af personoplysninger. Det følger af § 32 i lov om Det Centrale Personregister, at hvis en offentlig myndighed har brug for oplysninger, som er registreret i CPR, kan myndigheden indhente oplysningerne i CPR. Efter § 34 i lov om Det Centrale Personregister må en myndighed kun videregive oplysninger, herunder beskyttede navne og adresser modtaget efter §§ 31-33, til andre offentlige myndigheder eller private, hvis videregivelsen følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller Økonomi- og Indenrigsministeriet har givet tilladelse hertil.

Det foreslås i stk. 1, at følgende myndigheder og institutioner har pligt til at afgive oplysninger om personnumre for personer omfattet af § 1:

1. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering for personer, der modtager ydelser nævnt § 1, nr. 1-11, 13 og 15.

2. Søfartsstyrelsen for personer, der modtager sygedagpenge og barselsdagpenge nævnt i § 1, nr. 5 og 6, efter reglerne for udbetaling til søfarende.

3. Udbetaling Danmark for personer, der modtager ydelser nævnt i § 1, nr. 12 og 14 samt ferieydelse som nævnt i § 1, nr. 6.

4. Uddannelsesinstitutionerne for personer, der modtager ydelser nævnt § 1, nr. 19, 21, 22, 23, 24 og 25.

5. Kommunerne for personer, der modtager ydelser nævnt i § 1, nr. 17, 20 og 28.

6. Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte for personer, der modtager ydelser nævnt i § 1, nr. 26 og 27.

De nævnte myndigheder og institutioner har efter bestemmelsen af egen drift – det vil sige uden begæring fra Arbejdsmarkedets Tillægspension – pligt til at udsøge målgruppen og videregive oplysningerne med de relevante personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der herefter udbetale engangstilskuddet til den berettigede personkreds for engangstilskuddet.

Forslaget til stk. 1, nr. 1, medfører, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der modtager hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, tilskud til forsørgelse under revalidering til selvstændig virksomhed, ledighedsydelse, sygedagpenge, barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge eller feriedagpenge, folkepension, førtidspension, seniorpension, efterløn, fleksløntilskud og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne, jf. § 1, nr. 1-11, 13 og 15.

Forslaget til stk. 1, nr. 2, medfører, at Søfartsstyrelsen har pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der modtager barselsdagpenge og dagpenge til søfarende, jf. § 1, nr. 5 og 6.

Forslaget til stk. 1, nr. 3, medfører, at Udbetaling Danmark har pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der modtager fleksydelse og delpension, jf. § 1, nr. 12 og 14. Derudover har Udbetaling Danmark pligt til at videregive oplysninger om personnumre for personer, der modtager ferieydelse som nævnt i § 1, nr. 6.

Forslaget til stk. 1, nr. 4, medfører, at uddannelsesinstitutionerne har pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der modtager skoleydelse på produktionsskoleforløb (gammel ordning), skolepraktikydelse, skoleydelse på FGU, elevstøtte til TAMU-deltagere, skoleydelse til fgu-baseret erhvervsuddannelse og uddannelsesstøtte til visse maritime uddannelser, jf. § 1, nr. 19, 21, 22, 23, 24 og 25.

Forslaget til stk. 1, nr. 5, medfører, at kommunerne har pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for modtagere af plejevederlag ved pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom efter § 118 i lov om social service, jf. § 1, nr. 17 og elever på erhvervsgrunduddannelse (gamle ordning), der modtager skoleydelse, jf. § 1, nr. 20. Forslaget medfører endvidere, at kommunerne har pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for modtagere af kompensation efter § 8 i lov om seniorjob, jf. § 1, nr. 28.

Forslaget til stk. 1, nr. 6, medfører, at Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte har pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der modtager SU og SVU, jf. § 1, nr. 26 og 27.

Det vil være de afgivende myndigheder, jf. forslaget til nr. 1-6, der har ansvaret for at sikre, at det er den korrekte målgruppe, der udsøges.

Det foreslås i stk. 2, at Arbejdsmarkedets Tillægspension indhenter de nødvendige oplysninger for personer, der modtager tabt arbejdsfortjeneste vedrørende børn med nedsat erhvervsevne, som nævnt i forslaget til § 1, nr. 16, samt oplysninger om personer, der modtager plejevederlag for pasning af døende i eget hjem som nævnt i forslaget til jf. § 1, nr. 18, i indkomstregisteret, hvortil Arbejdsmarkedets Tillægspension har terminaladgang.

Der skabes således hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan få terminaladgang til indkomstregistret i forhold til oplysninger om personer, der modtager tabt arbejdsfortjeneste vedrørende børn med nedsat erhvervsevne og personer, der modtager plejevederlag for pasning af døende i eget hjem. Disse oplysninger er nødvendige for at kunne udbetale engangstilskuddet til disse målgrupper.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har således ansvaret for at sikre, at det er den korrekte målgrupper, der udsøges i indkomstregistret, jf. forslagets § 4, stk. 2.

For en nærmere definition af den personkreds, der behandles oplysninger om, henvises der til de almindelige bemærkninger til lovforslagets § 1.

Det foreslås i stk. 3, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fastsætter en frist for fremsendelse af oplysninger efter stk. 1. De nævnte institutioner og myndigheder, der udsøger målgruppen, jf. stk. 1, skal således videregive oplysninger om personnumre for personer i målgruppen til Arbejdsmarkedets Tillægspension inden for denne frist.

Fristen skal fastsættes således, at det på den ene side er muligt for myndigheden at udsøge de relevante ydelsesmodtagere for april 2020, og at det på den anden side er muligt for Arbejdsmarkedets Tillægspension at påbegynde udbetalingen af engangstilskuddet hurtigst muligt. Fristen vil forventeligt blive fastsat til en dag efter lovens ikrafttræden i uge 35 eller 36 i 2020.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsøger målgruppen, jf. stk. 1, nr. 1, på grundlag af data i uge 33 i 2020 fra kommunerne, arbejdsløshedskasserne og Udbetaling Danmark, der er indberettet til styrelsens Statistiske Datavarehus, jf. bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet.

Forslaget indebærer, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal behandle, herunder samkøre almindelige, ikke-følsomme oplysninger om ydelsestype samt fortrolige oplysninger om personnumre på de personer, der er omfattet af § 1, til brug for udsøgningen af den berettigede personkreds.

Udsøgningen på grundlag af datagrundlaget, som det er registreret i uge 33 i de nævnte registre, sikrer, at flest mulige ydelsesmodtagere for april, jf. § 1, er blevet registreret i de relevante registre til brug for udbetaling af engangstilskuddet uden ansøgning efter forslaget til § 2, stk. 1.

Oplysningerne om ydelsestype skal ikke videregives til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som ikke vil have brug for denne oplysning i forbindelse med udbetalingen af engangstilskuddet, idet Arbejdsmarkedets Tillægspension forudsættes kun at skulle behandle oplysninger om personnummer.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan udtrække data en anden uge, hvis data ikke kan udtrækkes i uge 33. Det kan f.eks. være nødvendigt, hvis der skulle opstå uforudsete forhindringer for at trække data fra uge 33.

Det foreslås i stk. 5, at der til brug for udsøgningen i medfør af stk. 3 og 4 vil blive behandlet oplysninger om ydelsestype og personnummer for de personer, som er omfattet af § 1.

Forslaget indebærer, at kommunerne, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, uddannelsesinstitutionerne, Udbetaling Danmark, Søfartsstyrelsen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, til brug for udsøgningen af den berettigede personkreds, skal behandle, herunder samkøre almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om ydelsestype samt fortrolige oplysninger om personnumre på de personer, der er omfattet af § 1, og videregive personnumrene for de ydelsesmodtagere, som er berettiget til engangstilskuddet, til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

De udsøgte personnumre vil tidligst kunne sendes til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter lovforslagets ikrafttræden, jf. forslagets § 11.

Det foreslås i stk. 6, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for meddelelser efter § 2, stk. 2, fra CPR indsamler oplysninger om navn og adresse på de personer i målgruppen, der ikke har en NemKonto.

Bestemmelsen anviser, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal finde adresser på de personer mv., der ikke har NemKonto i CPR og f.eks. ikke eventuelle andre it-systemer, der indeholder oplysninger om adresser. Indsamlingen sker i overensstemmelse med §§ 31 og 32 i lov om Det Centrale Personregister. Bestemmelsen udgør derudover en særhjemmel til, at ATP kan genbruge oplysninger om adresse fra CPR i overensstemmelse med § 34 i lov om Det Centrale Personregister.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3. om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Det foreslås i § 5, at engangstilskud, som er udbetalt til en person, der ikke er berettiget til tilskuddet efter § 1, ikke skal betales tilbage, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl, herunder fejl i udsøgningsdata, jf. forslagets § 4 og det uberettigede beløb er op til 3000 kr.

Forslaget hænger sammen med forslaget til § 4, hvorefter udbetalingen fra Arbejdsmarkedets Tillægspension sker på baggrund af data, som Arbejdsmarkedets Tillægspension indhenter fra de relevante myndigheder, og som i et vist omfang findes i tilgængelige registre.

Forslaget indebærer, at der ikke skal ske tilbagebetaling af engangstilskud, selv om modtageren ikke var berettiget til tilskuddet, hvis det beløbet, som er udbetalt uberettiget, udgør op til 3000 kr. f.eks. i de tilfælde, hvor fejlen skyldes en fejl hos Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med udbetalingen eller en fejl i de data, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har indhentet fra andre myndigheder i forbindelse med udbetalingen, jf. forslaget til § 4. Grænsen på 3000 kr. skal dog samtidigt sikre, at borgere har pligt til at tilbagebetale beløb over 3000 kr., som er modtaget uberettiget, i tilfælde af større datafejl. Ved fejludbetalinger over 3000 kr. kan Arbejdsmarkedets Tillægspension kræve beløbet tilbagebetalt i medfør af reglerne om condictio indebiti.

Hvis en myndighedsfejl medfører, at ydelsesmodtageren ikke har fået udbetalt engangstilskuddet automatisk, jf. forslaget til § 2, stk. 1, kan borgeren efter ansøgning få engangstilskuddet udbetalt, hvis der er den fornødne dokumentation for, at borgeren helt eller delvist har modtaget en ydelse for april 2020. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 2, stk. 4.

§ 6

Udgangspunktet er, at en person kan råde over sine ejendele, herunder fordringer, ved at foretage formueretlige dispositioner såsom at overdrage det pågældende aktiv til en tredjemand. En overdragelse af fordringer kan dog være udelukket, hvilket er tilfældet i mange love, der regulerer udbetalinger af beløb, der udbetales til særlige formål. Formål der vil forspildes, hvis beløbet ikke effektivt udbetales til den pågældende person.

En persons kreditorer kan som udgangspunkt søge sig fyldestgjort i de aktiver, som personen frit kan råde over, herunder fordringer. En række aktiver, herunder fordringer, er dog ved lov friholdt for kreditorernes adgang til retsforfølgning. Bl.a. indeholder retsplejelovens §§ 511 og 512 forbud mod udlæg i visse fordringer, f.eks. krav på underholdsbidrag.

Fordringer, herunder krav mod det offentlige, kan som udgangspunkt anvendes til modregning, hvis en række betingelser er opfyldt. Der skal foreligge gensidighed, hvorved forstås, at modregneren skal have et krav (der betegnes modfordring) mod hovedmanden, der tilsvarende skal have et krav (der betegnes hovedfordring) mod modregneren. Mod- og hovedfordring skal være afviklingsmodne, hvorved forstås, at modfordringen skal være forfalden, mens frigørelsestiden for hovedfordringen skal være indtrådt. Mod- og hovedfordring skal være udjævnelige, dvs. af samme art (typisk penge). Endelig skal modfordringen være retskraftig. Modregning kan dog være udelukket, hvis dette er bestemt ved lov.

Modregning med gæld, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, er desuden reguleret af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der i §§ 7-9 a indeholder regler om modregning.

Det foreslås i § 6, stk. 1, at engangstilskud hverken kan overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning.

Forslaget om forbud mod overdragelse af kravet på engangstilskuddet skal sikre en effektiv udbetaling af beløbet til ydelsesmodtageren. Forslaget medfører således, at der ikke kan støttes ret på aftaler eller ensidige tilkendegivelser, hvor en ydelsesmodtager overdrager retten til engangstilskuddet. Hvis der i strid med det foreslåede forbud skulle blive indgået en aftale om overdragelse af kravet på engangstilskuddet, vil en sådan aftale være ugyldig. Det samme gælder en ensidig tilkendegivelse (løfte) om overdragelse.

Forslaget om forbud mod retsforfølgning omfatter såvel private som offentlige kreditorer. Hvis der ikke fastsættes regler om beskyttelse mod retsforfølgning, vil der være risiko for, at ydelsesmodtagere, der har krav på engangstilskuddet, vil skulle tåle, at tilskuddet anvendes til at betale afdrag på gæld, og derved kan tilskuddet ikke anvendes til forbrug, der skal stimulere dansk økonomi.

Engangstilskuddet vil være beskyttet mod retsforfølgning frem til det faktiske udbetalingstidspunkt, hvor pengene indgår på ydelsesmodtagerens konto, hvorefter ydelsesmodtageren vil kunne disponere over beløbet, ligesom ydelsesmodtagernes eventuelle kreditorer fra dette tidspunkt vil kunne foretage retsforfølgning mod beløbet.

Baggrunden for det foreslåede stk. 1 er, at engangstilskuddet skal udbetales til ydelsesmodtagerne med henblik på forbrug, der skal stimulere den danske økonomi. Dette formål forspildes, hvis retten til engangstilskuddet f.eks. skulle blive overdraget til en kreditor, der har formået at få ydelsesmodtageren til at indgå en aftale om en sådan overdragelse, eller hvis offentlige eller private kreditorer måtte foretage retsforfølgning mod kravet på engangstilskuddet.

Det foreslås videre i stk. 2, at engangstilskuddet ikke kan anvendes til modregning med eventuelle private eller offentlige krav.

Det vil gælde generelt, at der ikke kan ske modregning, og det gælder alle typer af modregning for både offentlige og private krav, herunder i modregning i engangstilskuddet for uberettiget modtagne sociale ydelser.

Begrundelsen for at afskære adgang til modregning er ønsket om så vidt muligt at sikre opnåelsen af formålet med udbetalingen af engangstilskuddet, dvs. at tilskuddet udbetales, så det kan anvendes til at stimulere den danske økonomi.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer i dag en række offentlige udbetalinger for staten og kommunerne, hvor udbetalingerne er understøttet digitalt og sker på baggrund af registerbaserede data.

Det foreslås i § 7, at udbetaling af engangstilskud efter § 1 administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Med forslaget overlades opgaven med udbetaling af engangstilskud til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Engangstilskuddet udbetales således med administrativ og teknisk bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension på omkostningsdækket basis. Det indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have dækket alle direkte og indirekte omkostninger, herunder ethvert økonomisk tab, forbundet med udbetaling af engangstilskud. Når den tekniske bistand leveres på omkostningsdækket basis, sker det endvidere uden avance eller risikopræmie, ligesom der ikke beregnes moms af ydelserne.

Det bemærkes, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions medlemmer ikke må påføres tab ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions samarbejde med andre lovbundne ordninger eller varetagelse af andre lovbundne opgaver. Staten vil som følge af dette selv skulle bære ethvert økonomisk ansvar for tab i tilfælde af fejlagtige udbetalinger af engangstilskud, herunder tab ved udbetalinger til personer, der ikke er berettiget til at modtage engangstilskuddet. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have pligt til at begrænse det økonomiske tab og berigtige eventuelle fejl.

Det foreslås i § 8, stk. 1, at staten afholder udgifterne til engangstilskuddet efter denne lov.

Forslaget til stk. 1 omfatter udgifter til selve tilskuddet.

Forlaget betyder, at det er staten, der betaler alle udgifterne til engangstilskuddet.

Det foreslås i stk. 2, at staten afholder alle udgifter til Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration af opgaverne efter denne lov.

Forlaget betyder, at det er staten, der betaler alle administrationsudgifter for den administrative og tekniske bistand, som Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer i forbindelse med udbetaling af engangstilskuddet.

Det foreslås i § 9, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har pligt til at videregiver statistiske oplysninger om udbetaling af engangstilskud til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension efter anmodning f.eks. skal levere statistiske oplysninger om antallet af modtagere af engangstilskud. Der vil ikke være pligt til at videregive personhenførbare oplysninger efter bestemmelsen.

Engangstilskuddet er en ny ydelse, og der findes derfor ikke regler om klageadgang.

Da engangstilskuddet skal administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension, vil der ikke være administrativ rekurs til staten som led i et almindeligt over/underordnelsesforhold, idet Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke indgår i det statslige hierarki. Der kan ved lov fastsættes regler om klageadgang til ankeinstanser, f.eks. Ankestyrelsen.

De enkelte ydelseslove og en række andre særlove indeholder regler om klageadgang over afslag på ansøgning om sociale ydelser. Der er bl.a. klageadgang til Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg for en del af de ydelser, der er nævnt i forslaget til § 1.

Det foreslås i § 10, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter denne lov ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Forslaget medfører, at der ikke kan klages over Arbejdsmarkedets Tillægspensions udbetaling af engangstilskud, eller hvis der ikke er blevet udbetalt et engangstilskud.

Det bemærkes, at udsøgningen af den berettigede personkreds, jf. § 1, ikke udgør en forvaltningsretlig afgørelse, men er et processkridt, hvorfor det ikke er muligt at påklage dette. Der henvises til bemærkningerne i afsnit 2.1.2.3. om afgørelsesbegrebet.

Forslaget medfører også, at der ikke kan klages over et eventuelt afslag på ansøgning om udbetaling af engangstilskuddet efter forslaget til § 2, stk. 4, f.eks. fordi borgeren ikke har indsendt dokumentation for at have ret til en af de i § 1 nævnte ydelser for april 2020 eller ikke har anvist en NemKonto, jf. § 2, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til § 2.

Klageadgangen for de bagvedliggende ydelser, for eksempel klageadgang for ret til pension efter § 50 i lov om social pension, gælder fortsat og er således ikke påvirket af, at der ikke en klageadgang i forhold til engangstilskuddet efter denne lov. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger om klageadgang i afsnit 2.2.

Borgeren vil fortsat kunne rette henvendelse til Folketingets Ombudsmand og Datatilsynet.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 26. august 2020.

Formålet er at sikre, at de data, der udsøges, jf. lovforslagets § 4, kan videregives til Arbejdsmarkedets Tillægspension således, at udbetalingen af engangstilskuddet så vidt muligt kan ske inden udgangen af oktober 2020.

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Baggrunden herfor er, at lovforslaget vedrører sagsområder, der er overtaget af Færøerne og Grønland.