Lov om engangstilskud til husstande med lav indkomst og varmekilder omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022 § 7

Efter gældende regler i en række ydelseslove, f.eks. lov om social pension og lov om individuel boligstøtte, indgår indkomst som udgangspunkt alene i opgørelsen af borgerens indtægt, hvis der er tale om skattepligtig indkomst, når der skal tages stilling til, om borgeren har ret til ydelsen og/eller hvor meget der skal udbetales. Det gælder dog for hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet efter lov om aktiv socialpolitik, at alle indtægter som udgangspunkt trækkes fra, uanset hvordan de behandles skattemæssigt. Reglerne om fradrag i ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb følger reglerne om fradrag i kontanthjælpssystemet, dog således at der ikke foretages fradrag i ressourceforløbsydelsen for en ægtefælles indtægter og egen og ægtefællens formue. For andre indtægter end lønindtægter sker der fradrag krone for krone, jf. § 68 a, stk. 1 og § 69 j, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Kontanthjælpsmodtagere og andre personer, som har været udsat for en såkaldt social begivenhed (se nedenfor), og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan modtage særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Det er et krav, at personen har været ude for en social begivenhed i denne lovs forstand, dvs. har været ude for ændringer i sine forhold som f.eks. arbejdsløshed, sygdom eller samlivsophør. Kommunen kan give hjælp til særlig støtte, selvom ansøgeren ikke i øvrigt får hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Det gælder f.eks. modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, idet deres sociale begivenhed er arbejdsløshed. F.eks. vil dagpengemodtagere, der på grund af dagpengenes størrelse ikke har behov for hjælp til forsørgelse efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, kunne være berettigede til at få særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Det at have et lavindkomstjob er dog ikke tilstrækkeligt til at bringe en person ind i ordningen. Modtagere af barselsdagpenge og studerende er heller ikke omfattet af reglen, idet det ikke i sig selv er en social begivenhed i denne lovs forstand at få et barn eller være under uddannelse.

Hjælpen ydes på grundlag af nettoboligudgiften. Heri indgår huslejeudgiften, udgifter til vand, varme, gas, el og andre løbende udgifter, som er knyttet til boligen. Den særlig støtte bliver som udgangspunkt beregnet som forskellen mellem, hvad modtageren selv antages at kunne betale i boligudgifter og modtagerens nettoboligudgifter. Støtten ydes som et skattefrit beløb.

Hvis der skal ydes hjælp til efterbetaling af varme eller el, skal reguleringen indregnes i særlig støtte for den måned, hvor reguleringen forfalder til betaling. Ved større ændringer i forbrugsudgifterne vil modtagere af særlig støtte have mulighed for at ansøge om regulering af særlig støtte fremadrettet med henblik på, at borgeren delvis kan kompenseres for stigningen i nettoboligudgiften. Yderligere særlig støtte forudsætter dog, at der kan beregnes mere efter reglerne.

Det skal bemærkes, at borgere, der er berørt af kontanthjælpsloftet, som udgangspunkt ikke vil kunne modtage særlig støtte til stigende el- og varmeudgifter, da kontanthjælpsloftet sætter en øvre grænse for, hvor meget den enkelte samlet kan modtage i kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte.

Kan en borger ikke få mere særlig støtte, enten på grund af beregningsreglerne eller kontanthjælpsloftet, kan kommunen eventuelt yde hjælp til varmeregningen efter § 81 om økonomisk hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter.

Efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden.

Efter § 14, stk. 2, i lov om social pension, og § 17, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. yder Udbetaling Danmark varmetillæg til betaling af varmeudgifter til folkepensionister og førtidspensionister på den gamle ordning (tilkendt efter reglerne før 1. januar 2003).

Varmetillægget gives til pensionistens varmeudgifter på over 5.500 kr. om året for enlige og 8.250 kr. om året for samlevende. Varmetillægget dækker ikke varmeudgifter der overstiger 22.700 kr. om året. Såfremt der er mere end to voksne personer i husstanden, sættes maksimumbeløbet på 22.700 kr. om året op med 6.800 kr. pr. person over 18 år (satserne for 2022).

Efter § 14, stk. 1, i lov om social pension, og § 17, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., kan kommunen yde personligt tillæg til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Kommunen træffer afgørelse herom efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold.

Bestemmelserne kan bl.a. bruges til at yde tilskud til varmeudgifter til personer, som efter kommunens konkrete vurdering ikke selv har økonomisk mulighed for at betale en uforholdsmæssig stor og uforudset varmeudgift eller til en pensionists egenbetaling til varmeudgifter, som ikke dækkes af reglerne om varmetillæg efter § 14, stk. 2 og 3, i lov om social pension eller § 17, stk. 1 og 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

I kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik og i kapitel 6 i lov om social pension er der fastsat regler om tilbagebetaling i visse situationer, f.eks. i tilfælde af dobbeltforsørgelse. Efter den gældende regel i § 94, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp. Efter § 43, stk. 1, i lov om social pension og § 43, stk. 1, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. kan kommunen undtagelsesvis træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige tillæg, bl.a. når en pensionist, der har modtaget personligt tillæg, senere får udbetalt et beløb, der dækker samme tidsrum og samme formål som det personlige tillæg.

Der findes også regler om, at borgeren har pligt til at oplyse myndigheden om forhold, som kan have betydning for udbetaling af en ydelse. Herudover gælder der på det sociale område et ikke-lovbestemt dobbeltforsørgelsesprincip, som skal sikre, at der i tilfælde af dobbeltforsørgelse på ikke-lovbestemt grundlag er hjemmel til, at der kan kræves tilbagebetaling af ydelser, der er udbetalt for samme periode og til samme formål.

Det foreslås i § 7, stk. 1, at engangstilskuddet efter § 2 ikke indgår i grundlaget for tildeling og beregning af og medfører ikke fradrag i hjælp i kontanthjælpssystemet efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik.

Forslaget betyder, at engangstilskuddet ikke skal trækkes fra som indtægt ved beregningen af hjælp i kontanthjælpssystemet. Det skyldes, at formålet med engangstilskuddet er (delvist) at kompensere borgerne for ekstraordinært høje varmeudgifter, som borgerne ikke på anden måde nødvendigvis bliver kompenseret for.

Allerede udbetalt engangstilskud vil dog skulle indgå ved en eventuel ansøgning om hjælp til varmeudgifter efter reglerne om særligt støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik til varmeudgifter for samme periode. Tilsvarende gælder, hvis en pensionist søger om personligt tillæg og varmetillæg til varmeudgifterne efter § 14, stk. 1 og stk. 2, i lov om social pension eller § 17, stk. 1 og 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Dette følger af, at en borger ikke kan få økonomisk hjælp fra det offentlige til at få dækket en udgift to gange.

Det foreslås dog i stk. 2, at særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik eller personligt tillæg eller varmetillæg efter § 14, stk. 1 og 2, i lov om social pension eller § 17, stk. 1 og 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., der er udbetalt til varmeudgifter, ikke skal tilbagebetales som følge af engangstilskud efter den foreslåede § 2.

Forslaget betyder, at engangstilskuddet ikke vil skulle tilbagebetales, hvis borgeren allerede, når engangstilskuddet udbetales, har fået udbetalt særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter efter lov om aktiv socialpolitik eller personligt tillæg eller varmetillæg efter § 14, stk. 1 og 2, lov om social pension eller § 17, stk. 1 og 2, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. til varmeudgifter.

Bestemmelsen medfører således, at engangstilskuddet ikke skal tilbagebetales, selv om kommunen har ydet personligt tillæg med tilbagebetalingspligt efter § 43, stk. 1, i lov om social pension eller § 43, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Baggrunden for forslaget til bestemmelsen er, at det vil være forbundet med uforholdsmæssigt store administrative omkostninger at kræve ydelser, som er udbetalt i god tro, tilbage i forbindelse med udbetaling af engangstilskuddet, som dækker en periode bagud i tid.

For så vidt angår varmetillæg efter pensionslovgivningen vil der kun være tale om dobbeltforsørgelse for den del af engangstilskuddet, som overstiger pensionistens egenbetaling af varmeudgifter på 5.500 kr. om året for enlige (satser for 2022).

Borgeres ret til andre ydelser kan påvirkes af borgerens formue, herunder indeståender på borgerens bankkonti eller uforbrugte midler. Der foreslås ikke regler om, at der skal ses bort fra et engangstilskud ved opgørelse af borgernes formue til brug for beregning af ydelser. Det skyldes for det første, at engangstilskuddet har til formål at (delvist) at kompensere for en merudgift, som borgeren formodes allerede at have afholdt, hvorfor formuen normalt må formodes ikke at være højere end den ville have været, hvis der ikke havde været ekstraordinære varmeprisstigninger, selv hvis formuen opgøres umiddelbart efter, at engangstilskuddet er udbetalt. For det andet skyldes det, at der ville være store administrative omkostninger forbundet med en regel om, at engangstilskuddet ikke skulle indgå i formueopgørelsen.