Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 445 af 12/04/2022

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Lov om engangstilskud til husstande med lav indkomst og varmekilder omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022 § 4

Det er en betingelse for engangstilskud efter § 2, at husstanden havde en samlet indkomst i indkomståret 2020 på højst 650.000 kr., jf. dog § 5.

Stk. 2. Indkomsten opgøres som personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag. Indkomsten opgøres på baggrund af den gældende årsopgørelse for 2020 pr. 1. april 2022. § 17 b, stk. 2, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler finder ikke anvendelse ved opgørelsen af indkomsten.

Stk. 3. For personer i husstanden, som ikke den 1. april 2022 havde en gældende årsopgørelse for 2020, anses indkomsten for at være:

  1. 140.000 kr. for personer, der den 1. januar 2022 var fyldt 30 år.

  2. 90.000 kr. for personer, der den 1. januar 2022 var fyldt 18 år, men endnu ikke var fyldt 30 år.

  3. 0 kr. for personer, der den 1. januar 2022 endnu ikke var fyldt 18 år.