Lov om engangstilskud til husstande med lav indkomst og varmekilder omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022 § 3

Det foreslås i § 3, stk. 1, at det er en betingelse for engangstilskud efter den foreslåede § 2, at boligen opfylder mindst en af en række betingelser i de foreslåede nr. 1-5, jf. dog den foreslåede § 5.

Formålet med Aftale om en målrettet varmecheck er at give engangstilskud til boliger med bestemte varmekilder, som har været omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022. Det drejer sig efter Aftale om en målrettet varmecheck om boliger med naturgasfyr, fjernvarme baseret på høj andel af gas eller en kombination af gas og elbaserede varmepumper samt boliger, hvor elpaneler eller varmepumper udgør den primære opvarmningsform.

For at kunne udbetale engangsydelsen uden ansøgning til så mange af husstandene i den tilsigtede målgruppe som muligt, foreslås det, at der i videst muligt omfang fastsættes objektive, hovedsageligt registerbaserede betingelser for berettigelsen.

Betingelserne i de foreslåede bestemmelser i § 3, stk. 1, nr. 1-4, er registerbaserede, og boliger omfattet af kriterierne i nr. 1-4 vil blive udsøgt automatisk, jf. den foreslåede § 10.

Den berettigede person i husstande, hvis bolig ikke er blevet udsøgt automatisk, vil have mulighed for at ansøge om at få engangstilskud efter den foreslåede § 11, hvis betingelserne i den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 5, (og betingelserne vedrørende husstandsindkomst m.v.) er opfyldt, jf. bemærkningerne til nr. 5 nedenfor.

De foreslåede betingelser i § 3, stk. 1, nr. 1-5, bygger i vidt omfang på oplysninger om den enkelte bygning og bolig, som findes i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Det er dog ikke i alle tilfælde, at BBR er tilstrækkelig til at identificere boligerne i målgruppen, og BBR foreslås derfor suppleret med andre oplysninger.

For enkelte grupper vil det ikke være muligt at finde frem til boligerne i målgruppen via registeroplysninger m.v., og de berettigede vil derfor være nødt til at ansøge om engangstilskuddet. Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 3, stk. 1, nr. 5, og §§ 10 og 11 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås at lægge oplysningerne i BBR pr. den 1. januar 2022 til grund, da denne dato ligger ca. midt i fyringssæsonen 2021-2022. Det betyder, at ændringer i BBR, som foretages efter den 1. januar 2022, som udgangspunkt ikke kan tages i betragtning, også selv om de vedrører ændringer i opvarmningsform, som er sket før den 1. januar 2022.

Det betyder tillige, at en bolig vil være omfattet af ordningen, hvis den i BBR den 1. januar 2022 var registreret med en af de omfattede varmekilder (og de øvrige betingelser er opfyldt), også selv om de faktiske forhold ikke svarede til registreringen, men ejeren af ejendommen ikke havde indmeldt rettelsen til BBR. Hvor der i et sådant tilfælde er udbetalt engangstilskud, vil der således ikke være tale om et uberettiget modtaget beløb. Hvis fejl i BBR beror på fejl eller mangler, der ikke kan henføres til personer i den pågældende husstand, vil den berettigede person i den pågældende husstand dog ikke være udelukket fra at få engangstilskud efter ansøgning, jf. den foreslåede § 5 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 1, at en bolig er omfattet af ordningen, hvis boligen den 1. januar 2022 i Bygnings- og Boligregistret (BBR) var registreret med »Naturgas« som opvarmningsmiddel.

De boliger, der vil blive udsøgt i medfør af den foreslåede nr. 1, vurderes primært at bestå af enfamiliehuse, rækkehuse og tilsvarende, men også andre boligtyper som etageejendomme m.v. kan forekomme.

Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 2, at en bolig er omfattet af ordningen, hvis boligen den 1. januar 2022 i Bygnings- og Boligregistret (BBR) var registreret med »Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg)« som varmeinstallation, og boligen derudover opfylder mindst et af kriterierne i de foreslåede litra a-d, som tager sigte på at identificere boliger opvarmet med gas.

Det vurderes, at en stor del af især etageejendomme og lignende større bygninger med flere boliger ikke kan identificeres i BBR gennem angivelsen af opvarmningsmiddel. Det skyldes, at eksempelvis etageejendomme ofte kan være forsynet fra et varmeforsyningsanlæg, der ikke er placeret i bygningen, men i stedet i eksempelvis en nærliggende varmecentral. Her vil etageejendommen være registreret med angivelsen »Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg)« som varmeinstallation og uden information om opvarmningsmiddel.

Registreringen »Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg)« i BBR kan således dække over mange forskellige opvarmningsformer og varmekilder, herunder boliger, der opvarmes fra en varmecentral eller centralt fyr, uanset om disse er baseret på olie, gas eller el, og boliger, der opvarmes med fjernvarme. Nogle flerfamiliehuse vil være registreret med opvarmningsmiddel »Naturgas«, og vil derfor blive omfattet i medfør af det foreslåede § 3, nr. 1. For de øvrige boliger registreret med »Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg)« er det imidlertid nødvendigt med yderligere kriterier for at identificere de boliger, som må formodes at være opvarmet med en bestemt varmekilde.

Derfor foreslås i litra a-d en række kriterier, som hver for sig sandsynliggør, at boligen er opvarmet med gas. Hvis et af kriterierne er opfyldt, vil boligen være omfattet af ordningen, uanset om den pågældende blokvarmecentral faktisk anvender et af de omfattede opvarmningsmidler.

Det foreslåede litra a omfatter boliger beliggende i et gasforsyningsområde.

Gasforsyningsområder er registreret i plandata, jf. den foreslåede § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Boliger i et gasforsyningsområde, som er registreret med »fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg)«, vurderes for størstedelens vedkommende at være opvarmet med gas, og foreslås derfor omfattet. Det skyldes bl.a., at varmeforsyningsloven tidligere har understøttet tilslutningen af store blokvarmecentraler til den kollektive forsyning, herunder gasnettet, såfremt blokvarmecentralen var beliggende i et område, der var godkendt til individuel gasforsyning.

Det foreslåede litra b omfatter boliger beliggende uden for fjernvarmeforsyningsområder og inden for 100 m fra et gasforsyningsråde.

Gasforsynings- og fjernvarmeforsyningsområder er registreret i plandata, jf. den foreslåede § 1, nr. 3 og 4, og bemærkningerne hertil.

Boliger i umiddelbar nærhed af et gasforsyningsområde, som er registreret med »fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg)«, og som ikke ligger i et fjernvarmeforsyningsområde, vurderes også for størstedelens vedkommende at være opvarmet med gas, og foreslås derfor omfattet. Ved fraværet af fjernvarme og tilstedeværelsen af gas i et område, vurderes gas typisk at have været den mest fordelagtige forsyningsform. Boliger vil være omfattet, såfremt afstanden fra koordinatsæt for boligen oplyst i BBR til et gasforsyningsområde er mindre end 100 m, medmindre boligen er placeret i et fjernvarmeforsyningsområde.

Det foreslåede litra c omfatter boliger beliggende uden for fjernvarmeforsyningsområder og inden for 50 m fra en gasdistributionsledning, som den 25. marts 2022 var registreret i Evidas systemer og fremgår af GIS-informationer fra Evida.

Fjernvarmeforsyningsområder er registreret i plandata, jf. den foreslåede § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Boliger i umiddelbar nærhed af en gasdistributionsledning, som er registreret med »fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg)«, og som ikke ligger i et fjernvarmeforsyningsområde, vurderes også for størstedelens vedkommende at være opvarmet med gas, og foreslås derfor omfattet. Ved fraværet af fjernvarme og tilstedeværelsen af gas i et område, vurderes gas typisk at have været den mest fordelagtige forsyningsform. Boliger vil være omfattet såfremt afstanden fra koordinatsæt for boligen oplyst i BBR til en gasdistributionsledning er mindre end 50 m, medmindre boligen er placeret i et fjernvarmeforsyningsområde.

Det foreslåede litra d omfatter boliger, som er beliggende uden for fjernvarmeforsyningsområder og er registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR) med samme BFE-nummer som mindst en bygning, der den 1. januar 2022 var registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR) med angivelsen »Naturgas« som opvarmningsmiddel.

Fjernvarmeforsyningsområder er registreret i plandata, jf. den foreslåede § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

BFE-nummeret i BBR angiver en entydig identifikation af fast ejendom.

Boliger, som er registreret med »fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg)«, og som ikke ligger i et fjernvarmeforsyningsområde, vurderes også for størstedelens vedkommende at være opvarmet med gas, hvis de har samme BFE-nummer som en bygning, der er registreret med »Naturgas« som opvarmningsmiddel, og foreslås derfor omfattet. Ved fraværet af fjernvarme og tilstedeværelsen af gas vurderes gas typisk at have været den mest fordelagtige forsyningsform. Boliger, som er registreret med »fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg)« foreslås derfor omfattet, såfremt disse deler BFE-nummer med en bygning der ifølge BBR anvender gas som opvarmningsmiddel.

Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 3, at en bolig er omfattet af ordningen, hvis boligen den 1. januar 2022 i Bygnings- og Boligregistret (BBR) var registreret med »Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg)« som varmeinstallation og er beliggende inden for et område, der er tilknyttet et af de fjernvarmenet, der fremgår af bilag 1, som afgrænset i GIS-informationer fra Energistyrelsen, jf. § 14, stk. 3.

Registreringen »Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg)« i BBR kan dække over mange forskellige opvarmningsmidler og varmeinstallationer, herunder boliger, der opvarmes fra en varmecentral eller centralt fyr, uanset om disse er baseret på olie, gas eller el, og boliger, der opvarmes med fjernvarme.

Det foreslåede bilag 1 indeholder en liste over de fjernvarmenet, som Energistyrelsen på baggrund af bl.a. dialog med fjernvarmeselskaberne har vurderet har en gasandel på mere end 65 pct. eller kombinationer af el og gas med tilsvarende gennemsnitlige prisstigninger, jf. nærmere bemærkningerne til bilag 1.

Boliger registreret med angivelsen »Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg)« vil for størstedelens vedkommende være opvarmet med fjernvarme, hvis de er beliggende i eller i umiddelbar nærhed af et fjernvarmeforsyningsområde. Boliger med denne registering, som er beliggende i eller i umiddelbar nærhed af et område, der er tilknyttet et af de fjernvarmenet, som fremgår af bilag 1, foreslås derfor omfattet af ordningen. Hvis et af kriterierne er opfyldt, vil boligen være omfattet af ordningen, uanset om den faktisk er tilsluttet det pågældende fjernvarmenet.

Fjernvarmenettene i bilag 1 foreslås til brug for den foreslåede nr. 3, og dermed den automatiske udsøgning efter den foreslåede § 10, geografisk afgrænset i GIS-informationer fra Energistyrelsen, jf. den foreslåede § 14, stk. 3. Det er hensigten, at afgrænsningen vil ske på baggrund af fjernvarmeforsyningsområder i plandata.dk samt dialog med fjernvarmeselskaberne efter behov. Et fjernvarmeforsyningsområde, der er et geografisk afgrænset område, bliver dermed tilknyttet et specifikt fjernvarmeselskab samt et eventuelt fjernvarmenet med eget takstblad, såfremt det er relevant i det specifikke tilfælde. Da fjernvarmeforbrugere kan tilsluttes umiddelbart uden for et forsyningsområde, er det hensigten, at områderne udvides med en buffer på 100 m i forhold til forsyningsområderne i plandata.dk. Det fremgår af det foreslåede § 14, stk. 3, at GIS-informationerne vil blive offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside.

Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 4, at en bolig er omfattet af ordningen, hvis boligen den 1. januar 2022 i Bygnings- og Boligregistret (BBR) var registreret med »Elektricitet« som opvarmningsmiddel, ifølge Energinets DataHub havde et elektricitetsforbrug over 1.500 kWh i december 2021, og i december 2021var registreret for elvarme i Energinets DataHub.

Efter forslaget vil alle tre betingelser skulle være opfyldt, for at boligen er omfattet.

Det vil efter forslaget være elektricitetsforbruget for alle målere tilknyttet boligen, der skal medregnes. Således vil f.eks. en bimåler til en varmepumpe tælle med for boligen, så længe den er tilknyttet den samme adresse i Energinets DataHub.

Den foreslåede forbrugsgrænse er baseret på, at en husstand, der benytter elektricitet som primær opvarmningskilde, for at være berettiget skal have oplevet prisstigninger svarende til en forventet prisstigning for en husstand på 85 m2 opvarmet med gasfyr. Vurderingen heraf er foretaget ud fra prisestimater og historiske elektricitets- og gaspriser af den 15. marts 2022. Derudover er der lagt et forventet almindeligt elforbrug til belysning, madlavning osv. for en standardhusstand til forbrugsgrænsen.

Den foreslåede betingelse om, at boligen i december 2021 skal have været registreret for elvarme i Energinets DataHub vil være opfyldt, hvis boligen i hele eller dele af december 2021 har være registreret for elvarme. Forslaget har til hensigt at sikre, at de boliger, der omfattes, reelt har haft elvarme i december 2021, således at boliger med et almindeligt højt elforbrug i december 2021 frasorteres. Eksempelvis vil en bolig, der har installeret en elvarmepumpe i 2022, være registreret for elvarme fra f.eks. den 1. februar. Boligen kunne have et almindeligt elektricitetsforbrug, der var over elektricitetsforbrugsgrænsen i december 2021, men bliver ikke omfattet, fordi boligen i december 2021 ikke var registreret for elvarme i Energinets DataHub.

Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 5, at en bolig er omfattet af ordningen, hvis boligen den 1. januar 2022 i Bygnings- og Boligregistret (BBR) var registreret med »Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg)« som varmeinstallation, og den berettigede har dokumenteret, at den primære opvarmningsform i december 2021 var enten gas, fjernvarme fra et af de fjernvarmenet, der fremgår af bilag 1, eller elektricitet, hvor boligens andel af den forbrugte elektricitet til det fælles varmesystem tillagt boligens øvrige elektricitetsforbrug oversteg 1.500 kWh i december 2021.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 5 skal sikre, at husstande i boliger registreret i BBR med »Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg)« som varmeinstallation ikke udelukkes fra at få et engangstilskud, hvis deres primære opvarmningsform i december 2021 faktisk var en af de nævnte.

Bestemmelsen skyldes, at BBR ikke præcist identificerer, hvilket opvarmningsmiddel de boliger, der er registreret med »Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg)«, har. De kriterier, som fremgår af de foreslåede bestemmelser i § 3, stk. 1, nr. 1-4, som vil blive anvendt ved den automatiske udsøgning efter § 10, vil derfor ikke identificere alle boliger registeret med »Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg)« med de omfattede opvarmningsmidler. Særlig er der ikke nogen af de foreslåede bestemmelser i nr. 1-4, der er målrettet boliger registeret med »Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg)«, hvor en bolig modtager varme fra et centralt anlæg baseret på el, som ikke defineres som fjernvarme. Det skyldes, at det er vurderet, at disse boliger ikke kan udsøges automatisk efter den foreslåede § 10.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 5 vil derfor alene være relevant i forbindelse med ansøgninger efter den foreslåede § 11 og for at husstande i sådanne boliger kan få engangstilskud, vil det være nødvendigt at ansøge efter den foreslåede § 11.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 5 baserer sig på en kombination af BBR-registrering og dokumentation fra ansøgeren vedrørende opvarmningsformen. I forbindelse med en ansøgning efter den foreslåede § 11, vil ansøger kunne dokumentere med regninger for varmeforbruget eller anden relevant information, at boligens primære opvarmningsform i december 2021 var varme fra et fælles varmesystem baseret på gas eller el, eller fjernvarme fra et af de fjernvarmenet, der fremgår af bilag 1.

Hvor en bolig modtager varme fra et fælles anlæg baseret på el, som ikke defineres som fjernvarme, vil det desuden skulle dokumenteres, at elforbruget for boligen oversteg 1.500 kWh i december 2021. Elforbruget for boligen vil i den forbindelse skulle opgøres som summen af den enkelte boligs andel af det samlede elforbrug til det fælles varmesystem, og det øvrige elforbrug i boligen.

Det er muligt, at nogle blokvarmecentraler anvender et kraftvarmeanlæg ejet af et fjernvarmeselskab til varmeforsyning. Disse vil også være omfattet af den foreslåede bestemmelse i nr. 5 på samme måde som blokvarmecentraler, der anvender kedler, forudsat at de anførte betingelser opfyldes, herunder at det dokumenteres, at opvarmningsformen er en af de nævnte.

Der vil kunne fastsættes nærmere regler om dokumentationskravene i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 11, stk. 3.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at en bolig anses for registreret med en bestemt varmeinstallation eller et bestemt opvarmningsmiddel i Bygnings- og Boligregistret (BBR), hvis boligen eller den bygning, som boligen er beliggende i, er registreret med den pågældende varmeinstallation eller det pågældende opvarmningsmiddel.

Forslaget skyldes opbygningen af BBR, hvor angivelserne vedrørende varmeinstallation og opvarmningsmiddel kan være knyttet enten til en bolig eller til en bygning. Forslaget betyder, at en bolig også er omfattet, selv om den pågældende angivelse i BBR ikke er knyttet til boligen, men kun til den bygning, som boligen er beliggende i.