Lov om Energiklagenævnet § 15

Det følger af § 7 i bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om forretningsorden for Energiklagenævnet, at en klage skal indgives skriftligt til nævnet, og at klagen skal være kommet frem til nævnet senest ved kontortids ophør på den dag, hvor klagefristen udløber.

Det foreslås i § 15, stk. 1, at indgivelse af klage og efterfølgende kommunikation om sagen med Energiklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening, medmindre klager er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter reglerne herom i lov om Digital Post fra offentlige afsendere.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at borgere og virksomheder mv. som hovedregel vil være forpligtede til at anvende digital selvbetjening ved indgivelse af klage til Energiklagenævnet.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at i tilfælde, hvor der er behov for at kommunikere yderligere om sagen, vil dette skulle ske via digital selvbetjening. Det kan f.eks. være i forbindelse med udveksling af supplerende oplysninger eller udtalelser.

Kravet om anvendelse af digital selvbetjening ved indgivelse af klage og efterfølgende kommunikation med Energiklagenævnet vil dog ikke finde anvendelse i forhold til klagere, som er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter reglerne herom i lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Behandlingen af sådanne klager vil herefter ikke skulle afvente, at nævnet træffer en konkret afgørelse om, hvorvidt der foreligger særlige forhold, der kan begrunde, at klagen ikke skal afvises.

Hvis en myndighed modtager en klage over en afgørelse truffet af denne uden brug af digital selvbetjening fra en klager, som er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post, vil det herefter påhvile denne myndighed at oprette klagen i den digitale selvbetjeningsløsning, som anvendes i forbindelse med videresendelse af klagen til Energiklagenævnet. Den myndighed, som har truffet den påklagede afgørelse, vil i den forbindelse tage stilling til, om den ønsker at fastholde sin afgørelse. Modtager nævnet en klage direkte fra en klager, som er fritaget fra Digital Post, vil forvaltningslovens almindelige regler om vejledning og videresendelse finde anvendelse, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1-2.

Det vil i den forbindelse påhvile den myndighed, som modtager klagen, at undersøge, hvorvidt klager er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post.

Hvis en klage indgives af flere personer i fællesskab, f.eks. en forening, vil indgivelse af klage og efterfølgende kommunikation om sagen med Energiklagenævnet skulle ske ved anvendelse af digital selvbetjening, medmindre samtlige deltagende personer er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post. Hvis en klage i et sådant tilfælde modtages uden anvendelse af digital selvbetjening vil nævnet som hovedregel afvise klagen, jf. det foreslåede stk. 2, medmindre der foreligger særlige forhold, jf. det foreslåede stk. 3-5.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre, at borgere, der alene er fritaget fra brug af andre offentlige selvbetjeningsløsninger, f.eks. minretssag.dk eller lignende, også automatisk vil være fritaget fra at indgive klage mv. ved digital selvbetjening.

Det forudsættes, at en egnet digitalselvbetjeningsløsning stilles til rådighed. Energiklagenævnet benytter sig af Nævnenes Hus’ klageportal, hvor det er muligt at indgive klager over afgørelser truffet af Energistyrelsen, Forsyningstilsynet og kommunerne. Det er med den foreslåede bestemmelse ikke hensigten, at øvrige 1. instanser skal tilknyttes Nævnenes Hus’ klageportal, hvorfor klager over afgørelser truffet af andre end Energistyrelsen, Forsyningstilsynet og kommunerne forsat vil kunne indgives via digital post eller e-mail til nævnet.

Det foreslås i § 15, stk. 2, at Energiklagenævnet skal afvise en klage, der ikke er indgivet i overensstemmelse med stk. 1, jf. dog det foreslåede stk. 3-5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklagenævnet som udgangspunkt vil skulle afvise en sag, der ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening.

En afvisning af at tage en sag under realitetsbehandling på grund af manglende anvendelse af den digitale selvbetjening ved indgivelse af klage er en afgørelse, som indebærer den sagsbehandling, der følger de almindelige forvaltningsretlige regler og principper om eksempelvis partshøring og begrundelse.

Energiklagenævnets afgørelse om afvisning af en klage på grund af manglende anvendelse af digital selvbetjening kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, medmindre det følger af den lovgivning, som den påklagede afgørelse er truffet i medfør af.

Det er ikke hensigten med kravet om obligatorisk anvendelse af digital selvbetjening mv. at ændre, hvordan Energiklagenævnet hidtil i sin praksis har håndteret og afgjort situationer, hvor klagefristen overskrides. Nævnet skal efter forslaget på samme måde som hidtil afgøre, om procesforudsætningerne for behandlingen af en klage ved nævnet er opfyldt. Videre foreslås det, at hvis klager har behov for at kommunikere yderligere med nævnet eller 1. instansen omkring sagen, skal det ske via den digitale selvbetjening. Det kan f.eks. være i forbindelse med partshøring eller indgivelse af supplerende oplysninger.

Det foreslås i § 15, stk. 3, at Energiklagenævnet kan undlade at afvise en klage, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklagenævnet kan undlade at afvise en klage, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening. Ligeledes vil den efterfølgende kommunikation om sagen med klager også kunne foregå uden anvendelse af digital selvbetjening.

Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens, uden at borgeren er fritaget fra Digital Post. Ligeledes for borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, borgere med sprogvanskeligheder, hvor hjælp og vejledning fra myndigheden eller Energiklagenævnet ikke konkret vurderes at være en egnet løsning. Der kan således foreligge særlige forhold for nogle borgere fra de nævnte grupper, der gør, at borgeren ikke kan anvende digital selvbetjening. Tilsvarende vil der også være nogle borgere fra de nævnte grupper, der kan anvende digital selvbetjening, og som derfor er forpligtet til at anvende denne.

Der vil også være tale om, at særlige forhold gør sig gældende, hvis en borger ikke er i besiddelse af et kreditkort, da borgeren i den valgte digitale selvbetjeningsløsning, under forudsætning af at bemyndigelsen i § 12, stk. 2, udnyttes, vil skulle indtaste betalingsoplysninger samtidig med indtastningen af klage. Den digitale selvbetjeningsløsning sikrer i den forbindelse, at klagegebyret opkræves.

Særlige forhold vil også gøre sig gældende, hvor klager ikke kan få udstedt MitID, fordi klager ikke har et personnummer eller ikke kan legitimere sig fyldestgørende. I dette tilfælde kan klager ikke indgive klage digitalt. For så vidt angår en klager, der ikke er registret med CPR med bopæl eller fast opholdssted i Danmark, herunder en hjemløs eller borger bosat i udlandet, stilles der særlige identifikationskrav, der kan vanskeliggøre erhvervelse af MitID. En sådan klager vil derfor som udgangspunkt ikke kunne indgive klagen digitalt og skal betjenes på anden vis. Såfremt klager alligevel har fået anskaffet sig MitID, eksempelvis ved personligt fremmøde i borgerservice eller via dansk ambassade i udlandet, vil borgeren skulle indgive klage digitalt.

Foreligger der særlige forhold, der gør, at klager ikke kan eller må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, vil Energiklagenævnet efter forslaget skulle tilbyde klager en alternativ klagemulighed.

Det foreslås i § 15, stk. 4, at Energiklagenævnet ikke vil kunne afvise en klage, hvis en afvisning vil være i strid med internationale eller EU-retlige forpligtelser om ret til at klage over trufne afgørelser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklagenævnet ikke vil kunne afvise en klage, hvis afvisningen vil stride mod de internationale og EU-retlige forpligtelser, der følger af f.eks. Århuskonventionen og miljøoplysningsdirektivet. Det følger blandt andet af disse regler, at klageberettigede skal have adgang til at få efterprøvet visse afgørelser, handlinger eller undladelser på miljøområdet enten ved domstolene eller ved et uafhængigt organ. Endvidere skal der stilles tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed, der skal være rimelige, retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre. Reglerne stiller ikke krav om, hvordan en klage skal indgives, men den digitale ramme for prøvelsen må ikke udgøre en barriere for adgangen til klage eller hindre, at systemet er effektivt. Når der etableres en ordning, hvorefter der stilles krav om indgivelse af klage til nævnet ved anvendelse af digital selvbetjening, må det derfor sikres, at klageadgangen til nævnet reelt ikke afskæres eller begrænses i et omfang, der strider mod kravet om rimelige og effektive retsmidler. Den foreslåede bestemmelse om, at nævnet kan undlade at afvise en klage, hvis afvisningen vil være i strid med internationale og EU-retlige forpligtelser, sikrer dette.

Det foreslås i § 15, stk. 5, at Energiklagenævnet kan undlade at afvise en klage, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for nævnet eller 1. instans ved at behandle sagen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklagenævnet kan undlade at afvise en klage, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for nævnet eller 1. instans ved at behandle klagen. Det kan f.eks. være, hvis en klage indeholder så mange data, at den digitale selvbetjening ikke er indrettet til at håndtere denne. Der vil i sådanne tilfælde være tale om, at der ud fra en samlet vurdering er klare økonomiske fordele ved at behandle klagen uden indgivelse ved anvendelse af digital selvbetjening.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.