Lov om Energiklagenævnet § 12

Det følger af § 50 a, stk. 2, i gasforsyningsloven, at erhvervsministeren fastsætter Energiklagenævnets forretningsorden.

Der findes i lov om kontinentalsoklen og visse aktiviteter på søterritoriet, lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, lov om fremme af vedvarende energi, lov om varmeforsyning, lov om CO2-kvoter, lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om elforsyning, lov om gasforsyning, lov om fjernkøling, lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fremme af energibesparelser i bygninger, lov om et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og om Green Labs DK-programmet, offshoresikkerhedsloven, lov om rørført transport af CO2, vandforsyningsloven og lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. forskellige bemyndigelsesbestemmelser til at fastsættes nærmere regler om betaling af gebyr ved indgivelse af klage til Energiklagenævnet. Hjemlerne er ikke udnyttet i dag.

Det følger af § 68, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, at Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse, herunder fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid.

Det foreslås i § 12, stk. 1, at erhvervsministeren efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter Energiklagenævnets forretningsorden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte en række regler for Energiklagenævnets virksomhed og opgavevaretagelse, og dette skal ske i en bekendtgørelse for nævnet. Forretningsordenen kan herefter bl.a. indeholde bestemmelser om nævnets administration og virke, og sagernes forberedelse og behandling. Beskrivelsen af indholdet i forretningsordenen er ikke udtømmende, idet forretningsordenen i almindelighed skal indeholde de regler, som er relevante for at understøtte en funktionsdygtig nævnsorganisation.

Det foreslås i § 12, stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr ved indbringelse af en sag for Energiklagenævnet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren vil kunne fastsætte regler om betaling af gebyr ved indbringelse af en sag for Energiklagenævnet.

Fastsættelsen af regler om betaling af gebyr ved indbringelse af en sag for Energiklagenævnet vil ske i overensstemmelse med Finansministeriets til en hver tid gældende budgetvejledning og i relevant omfang i henhold til Århuskonventionens artikel 9, stk. 4, hvorefter det ikke må være »uoverkommeligt dyrt« at klage ved klager omfattet af konventionen. Betaling af gebyr ved indbringelse af en sag for nævnet vil have karakter af adfærdsregulering, og det vil således ikke medføre fuld dækning af omkostningerne forbundet med nævnets drift, hvorfor hjemmel hertil skal tilvejebringes i særlig bevillingsbestemmelse eller med Finansministeriets godkendelse, jf. kapitel 2.3.1. i Budgetvejledning 2021. Det gebyr, der vil kunne fastsættes med hjemmel i den foreslåede bestemmelse, vil således i intet tilfælde kunne overstige de omkostninger, der er forbundet med den enkelte sags behandling i nævnet.

Den foreslåede bestemmelse viderefører de eksisterende bemyndigelsesbestemmelser i sektorlovgivningen, der som en følge heraf foreslås ophævet.

Det foreslås i § 12, stk. 3, at erhvervsministeren kan fastsætte mål for Energiklagenævnets sagsbehandlingstid, herunder om, at Folketinget skal orienteres, hvis et fastsat mål ikke overholdes.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren kan fastsætte sådanne mål for sagsbehandlingstiden, som Energiklagenævnet, der, jf. den foreslåede § 13, stk. 1, sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus, i sin disponering af ressourcer samt behandling, herunder tilskæring af sager, skal styre efter.

På baggrund af de politiske aftaler fra 2020 og 2022 forudsættes det for nuværende, at der i bekendtgørelse fastsættes mål for sagsbehandlingstiden på sager om VE-projekter vedrørende sol og vind med virkning indtil udgangen af 2026.

På sigt vil der kunne fastsættes mål for andre sager med særlig prioritering f.eks. CO2, Power-to-X, biogas, fjernvarme, lagring af energi og infrastruktur til transport af grøn strøm, der ligeledes forventes at være væsentlige for VE-udbygningen frem mod 2030 samt andre politisk prioriterede sagsområder, ligesom det eksisterende mål for VE-projekter vedrørende sol og vind vil kunne forlænges. Det er en forudsætning herfor, at erhvervsministeren sikrer, at Energiklagenævnet har de fornødne ressourcer til en sådan prioritering.

Der vil ligeledes med hjemmel i bestemmelsen blive fastsat regler om, at Folketinget skal orienteres, hvis et fastsat mål ikke overholdes. I praksis vil det være Nævnenes Hus, der som sekretariat for Energiklagenævnet gør erhvervsministeren opmærksom herpå, hvis målene ikke overholdes, med henblik på at ministeren skal orientere Folketinget.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.