Lov om Energiklagenævnet § 11

Det følger af § 21, stk. 1, i forvaltningsloven, at den, der er part i en sag, på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Bestemmelsen gælder ikke, hvis 1) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, 2) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, eller 3) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes, jf. bestemmelsens stk. 2.

Det følger af § 2, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 992 af 27. august 2024 om behandling af klager vedrørende vedvarende energianlæg og fastsættelse af frister i Energiklagenævnet, at Energiklagenævnet kan fastsætte en frist for klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan behandle klagen. Nævnet afviser klagen, hvis klager ikke inden udløbet af den fastsatte frist har tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan behandle klagen. Nævnet kan undlade at afvise klagen efter 2. pkt., hvis der foreligger særlige forhold.

Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, at Energiklagenævnet kan fastsætte en frist for afgivelse af udtalelser og fremlæggelse af oplysninger mv. fra sagens parter, øvrige berørte myndigheder og eksterne sagkyndige mv. til brug for sagens behandling. Nævnet afviser klagen, hvis klager ikke overholder fristen efter 1. pkt., medmindre der foreligger særlige forhold.

Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 3, at Energiklagenævnet kan beslutte, at en klager ikke kan fremsætte yderligere klagepunkter, og at sagens parter ikke kan afgive yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere oplysninger, når nævnet vurderer, at sagen er tilstrækkelig oplyst.

Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 4, at en klage uanset stk. 1 og 2 ikke kan afvises, hvis en afvisning vil være i strid med internationale eller EU-retlige forpligtelser om ret til at klage over trufne afgørelser.

Det foreslås i § 11, stk. 1, at Energiklagenævnet kan fastsætte en frist for klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan behandle sagen. Nævnet afviser sagen, hvis klager ikke inden udløbet af den fastsatte frist har tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan behandle sagen. Nævnet kan undlade at afvise sagen efter 2. pkt., hvis der foreligger særlige forhold.

Den foreslåede bestemmelse fraviger ikke officialprincippet, men den vil medføre, at der indføres udtrykkelig hjemmel til, at Energiklagenævnet vil kunne fastsætte en frist for klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan påbegynde behandlingen af klagen.

Det sker, at Energiklagenævnet modtager en klage, hvor det ikke fremgår klart, hvad der klages over, og nævnet vil således ikke have et tilstrækkeligt grundlag at påbegynde sagsbehandlingen og behandle klagen på. Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at en klager ikke kan forhale behandlingen af en klage ved ikke at angive, hvad der klages over. Med bestemmelsens understreges det, at nævnet vil kunne fastsætte en rimelig frist for klager til at uddybe sin klage med nødvendige oplysninger, så nævnet enten kan påbegynde sagsbehandlingen og behandle klagen uden unødige forsinkelser eller afvise klagen. Det forudsættes således ikke, at sagen er fuldt oplyst, men alene at klagen har tilstrækkeligt klare og relevante klagepunkter og oplysninger til, at nævnet kan påbegynde sagsbehandlingen.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at Energiklagenævnet vil skulle afvise klagen, hvis klager ikke inden udløbet af den fastsatte frist har tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan påbegynde sagsbehandlingen og behandle klagen.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at Energiklagenævnet som udgangspunkt vil skulle afvise at realitetsbehandle klagen, hvis klager alene har indsendt en foreløbig eller i øvrigt ikke fyldestgørende klage og ikke samarbejder ved inden for en rimelig frist fastsat af nævnet at uddybe klagen således, at den kan danne grundlag for, at nævnet kan påbegynde sagsbehandlingen. I sådanne tilfælde vil klagen altså efter fristens udløb skulle afvises. Hermed sikres, at tvister ikke trækker unødigt i langdrag til ulempe for de øvrige aktører ved, at behandlingen af klagen forsinkes, fordi klager ikke har indsendt en fyldestgørende klage og ikke efterfølgende samarbejder om at sikre dette.

Energiklagenævnet vil dog kunne undlade at afvise en klage, hvis der foreligger særlige forhold. Nævnet skal i sin vurdering af, hvorvidt der foreligger særlige forhold, inddrage baggrunden for fristoverskridelsen eller den manglende oplysning af klagen, herunder navnlig om der foreligger undskyldelige omstændigheder, om der foreligger modstående hensyn til tredjemand, om det beror på nævnets forhold, at fristen ikke er blevet overholdt, længden af fristoverskridelsen og afgørelsens betydning for borgeren.

Energiklagenævnet har adgang til i klager over ansøgninger om tilladelser, som vil have betydning for muligheden for at etablere vedvarende energi i form af vindmøller eller solcelleanlæg, hvor væsentlige samfundshensyn til hurtig afklaring gør sig gældende, at fastsætte korte frister for klagens uddybning i de tilfælde, hvor der er indgivet en foreløbig eller ikke fyldestgørende klage. Tilsvarende vil gøre sig gældende, hvor der foreligger andre væsentlige samfundshensyn. Frister skal dog i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige principper altid være rimelige og fastsættes under hensyntagen til omstændighederne i den konkrete sag.

Beslutningen om, hvorvidt en klage skal afvises fra realitetsbehandling er en afgørelse, der følger de almindelige forvaltningsretlige regler og principper om eksempelvis partshøring og begrundelse.

Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for Energiklagenævnet til at vejlede en klager, fortage partshøring, adgangen til genoptagelse af en sag samt officialprincippet finder fortsat anvendelse.

Det foreslås i § 11, stk. 2, at Energiklagenævnet kan fastsætte en frist for afgivelse af udtalelser og fremlæggelse af oplysninger mv. fra sagens parter, berørte myndigheder og eksterne sagkyndige mv. til brug for sagens behandling. Nævnet afviser klagen, hvis klager ikke overholder fristen efter 1. pkt., medmindre der foreligger særlige forhold.

Den foreslåede bestemmelse, der er et supplement til § 21 i forvaltningsloven, jf. også dennes stk. 2, nr. 2 og 3, vil medføre, at der indføres en udtrykkelig bestemmelse om Energiklagenævnets adgang til at fastsætte frister for afgivelse af udtalelser, fremlæggelse af oplysninger mv. fra sagens parter, berørte myndigheder, eksterne sagkyndige mv. til brug for sagens behandling.

Hermed sikres det, at tvister ikke trækker unødigt i langdrag til ulempe for de øvrige aktører ved, at behandlingen af klagen forsinkes, fordi klager, sagens øvrige parter, berørte myndigheder, eksterne sagkyndige mv. ikke samarbejder om sagens oplysning og uden unødigt ophold indsender de udtalelser eller oplysninger, som de mener er nødvendige for klagens behandling.

I klager over afgørelser, som har betydning for muligheden for at etablere vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt, hvor væsentlige samfundshensyn til hurtig afklaring gør sig gældende, forudsættes Energiklagenævnet i vid udstrækning efter den foreslåede bestemmelse at fastsætte korte frister for klagers og øvrige parters adgang til at afgive udtalelser eller supplere sagens oplysning enten med oplysninger, som de er nærmest til at fremlægge, eller oplysninger, som nævnet ikke umiddelbart har vurderet at have behov for, men som den pågældende mener bør indgå i behandlingen af klagen. Tilsvarende vil gøre sig gældende, hvor der foreligger andre væsentlige samfundshensyn. Frister skal dog altid fastsættes under hensyntagen til omstændighederne i den konkrete sag.

Den foreslåede bestemmelse, der ikke fraviger officialprincippet, vil endvidere medføre, at Energiklagenævnet vil kunne afvise en klage, hvis klager ikke inden udløbet af den fastsatte frist har besvaret nævnets anmodning.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at en klage afvises, hvis klager ikke samarbejder ved inden for en rimelig frist at indsende nødvendige udtalelser eller oplysninger, som Energiklagenævnet har anmodet om til brug for sagens oplysning, og som kun klager er i besiddelse af. Hermed sikres det, at tvister ikke trækker unødigt i langdrag til ulempe for de øvrige aktører ved, at behandlingen af klagen forsinkes, fordi klager ikke på nævnets anmodning samarbejder om sagens oplysning.

Energiklagenævnet vil dog kunne undlade at afvise klagen, hvis der foreligger særlige forhold. Nævnet skal i sin vurdering af, hvorvidt der foreligger særlige forhold, inddrage baggrunden for fristoverskridelsen eller den manglende oplysning af klagen, herunder navnlig om der foreligger undskyldelige omstændigheder, om der foreligger modstående hensyn til tredjemand, om det kan bebrejdes nævnet, at fristen ikke er blevet overholdt, længden af fristoverskridelsen og afgørelsens betydning for borgeren.

Hvis en anden part end klager ikke samarbejder i forhold til at indsende nødvendige udtalelser eller oplysninger, som Energiklagenævnet har anmodet om, og som kun den pågældende part er i besiddelse af, kan nævnet, hvis det vurderes forsvarligt, og oplysningsgrundlaget i øvrigt vurderes tilstrækkeligt, i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige principper beslutte at fortolke de manglende oplysninger på den for de øvrige parter mest gunstige måde og afgøre sagen på det forelæggende grundlag. Hermed sikres det, at tvister ikke trækker unødigt i langdrag til ulempe for de øvrige aktører ved, at behandlingen af klagen forsinkes, fordi en part ikke samarbejder om sagens oplysning.

Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for Energiklagenævnet til at vejlede en klager, fortage partshøring, adgangen til genoptagelse af en sag, aktindsigtsreglerne samt officialprincippet finder fortsat anvendelse.

Det foreslås i § 11, stk. 3, at Energiklagenævnet kan beslutte, at klager ikke kan fremsætte yderligere klagepunkter, og at sagens parter ikke kan afgive yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere oplysninger, når nævnet vurderer, at sagen er tilstrækkelig oplyst til at træffe afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse, der er et supplement til § 21 i forvaltningsloven, jf. også dennes stk. 2, nr. 2 og 3, vil medføre, at Energiklagenævnet inden for rammerne af officialprincippet vil kunne beslutte, at klager ikke kan fremsætte yderligere klagepunkter og sagens parter ikke kan afgive yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere oplysninger, når nævnet vurderer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til at træffe afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse forudsættes bl.a. anvendt i tilfælde, hvor tungtvejende hensyn til private eller offentlige interesser taler for en særlig hurtig afklaring, og i tilfælde, hvor der er parter, der i forbindelse med sagens behandling agerer på en måde, som unødigt forsinker dens afgørelse på en måde, som ikke står mål med de øvrige parters eller offentlighedens interesse i en afklaring af klagen. Den foreslåede bestemmelse vil endvidere kunne anvendes, når det på baggrund af de oplysninger, der allerede indgår i sagen, vurderes, at sagsbehandlingen vil kunne koncentreres om et enkelt klagepunkt, der allerede er tilstrækkeligt oplyst, hvis det f.eks. efter en foreløbig gennemgang viser sig, at det pågældende klagepunkt indebærer, at den indklagede afgørelse skal ophæves.

Energiklagenævnet vil med den foreslåede bestemmelse fortsat i medfør af officialprincippet være forpligtet til at sikre, at der foreligger de oplysninger og foretages de undersøgelser, som er nødvendige for, at nævnet har et tilstrækkeligt og forsvarligt grundlag at træffe sine afgørelser på.

Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for Energiklagenævnet til at vejlede en klager, fortage partshøring, adgangen til genoptagelse af en sag samt aktindsigtsreglerne finder fortsat anvendelse.

Det foreslås i § 11, stk. 4, at en klage uanset stk. 1 og 2 ikke kan afvises, hvis en afvisning vil være i strid med internationale eller EU-retlige forpligtelser om ret til at klage over trufne afgørelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.