Lov om en ordning for økonomisk risikoafdækning i forbindelse med geotermiboringer

Det foreslås i stk. 1, at klima-, energi- og bygningsministeren etablerer en ordning for økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer. Geotermiordningen vil mod betaling fra de deltagende rettighedshavere til geotermitilladelser skulle hjælpe med at nedbringe den økonomiske risiko i forbindelse med geotermiboringer.

Baggrunden for forslaget er, at det i dag ikke er muligt at tegne et kommercielt produkt til afdækning af den boremæssige risiko i et geotermiprojekt, hvilket har bremset eller forsinket flere geotermiprojekter. Set i lyset heraf foreslås det, at der oprettes en statsligt faciliteret ordning for geotermi for at give rettighedshavere til geotermitilladelser mulighed for at reducere den økonomiske risiko i borefasen.

I forbindelse med det konsulentarbejde, som gennemføres som led i præcisering af ordningen, gennemføres en vurdering af forsikringsmarkedet. Med baggrund heri agter Energistyrelsen løbende at vurdere, om der findes kommercielle produkter til en acceptabel pris og med acceptable vilkår. I denne vurdering ligger også en vurdering af hvilke risici, der medtages i geotermiordningen ved etablering. Det vil således ikke være den enkelte ansøger, der vil skulle sørge for dokumentation for, at der ikke eksisterer et tilfredsstillende kommercielt alternativ til den foreslåede ordning. Ordningen vil kunne justeres, hvis det på et senere tidspunkt vurderes, at forsikringsmarkedet har ændret sig.

Den boremæssige risiko er især risikoen for ikke at nå ned til det relevante reservoir, dog vil risikoen for, at reservoiret ikke findes eller ikke har de forventede egenskaber også kunne omfattes af ordningen. Usikkerheden har primært med undergrundens beskaffenhed og egenskaber at gøre. Når det drejer sig om olie- og gasboringer håndteres denne usikkerhed som regel ved, at olieselskaberne har flere projekter, hvorved risikoen spredes, ligesom olieselskaberne ofte har bedre økonomisk mulighed for at fortsætte med forskellige tekniske løsninger frem for at standse boringen end en rettighedshaver til geotermitilladelser har.

Målgruppen for ordningen vil være rettighedshavere i henhold til tilladelser efter undergrundsloven til efterforskning og indvinding af geotermisk energi. I praksis vil det især være geotermitilladelser med henblik på fjernvarmeforsyning, der vil kunne omfattes af ordningen.

Geotermiordningen får en startkapital på 60 mio. kr., der indsluses i 2015-2017. Hertil kommer rettighedshavernes egen betaling til ordningen. En geotermiboring forventes at kunne udføres for 40-50 mio. kr. Der er dog eksempler på boringer, der har været væsentligt dyrere. I bekendtgørelsen udstedt i medfør af stk. 2 er det hensigten at fastsætte et loft for udbetaling af udgiften til en fejlslagen boring. Loftet vil blive fastsat på et rimeligt niveau, men sådan at det ikke vil være de fulde udgifter til en boring, der vil kunne dækkes af ordningen. Det er vurderingen, at en vis ”selvrisiko” vil fastholde geotermiprojekternes incitament til at sikre sig, at projekterne er velplanlagte og veludførte.

Puljen af indbetalinger fra rettighedshaverne til risikoafdækning, der de første tre år suppleres med midler afsat på finansloven, forventes at kunne håndtere i størrelsesordenen 2-3 geotermiprojekter om året. Det er dog forventningen, at det typiske antal boringer i ordningen snarere kan være 1-2 om året. Opbygningen af ordningen vil afhænge af både antal, type og omkostning for udførelse af boringerne. Et geotermiprojekt i ordningen består som minimum af en efterforskningsboring. Et geotermianlæg består som oftest minimum af to brønde en producent og en injektionsbrønd. Etableres flere små geotermianlæg med to brønde vil antallet af ”første boringer” blive højere og dermed vil betalingerne være højere - det samme vil gælde sandsynligheden for udbetaling fra ordningen.

I medfør af det foreslåede stk. 2 gives klima-, energi og bygningsministeren adgang til at fastsætte nærmere regler om geotermiordningens gennemførelse og administration, herunder om ordningens etablering, opgaver, struktur, nedlukning og betingelser for deltagelse i ordningen, offentliggørelse af resultater og betaling og udbetaling af risikoafdækning.

Af den bekendtgørelse, der agtes udstedt i medfør af bestemmelsen, kan det bl.a. komme til at fremgå, at ordningen løber i en begrænset årrække, og at den suspenderes, hvis den samlede pulje opbruges, fordi boringerne ikke når frem til de relevante reservoirer, og der skal udbetales dækning fra geotermiordningen. I et sådant tilfælde vil der ikke være midler til at kunne risikoafdække nye projekter.

Der vil eksempelvis også kunne fastsættes regler om betingelser for deltagelse i ordningen og betaling for at deltage i ordningen. Sådanne regler vil kunne omfatte de nærmere regler for størrelsen af virksomhedens betaling for risikoafdækning. Ved den nærmere udformning af ordningen er det hensigten at fastsætte et loft for udbetaling af udgiften til boringen sådan, at det ikke nødvendigvis er samtlige rettighedshaverens efterforskningsudgifter, som dækkes ind.

Der vil også kunne fastsættes regler om offentliggørelse af resultaterne af de geotermiprojekter, der er omfattet af ordningen. Der vil således kunne fastsættes regler om, at rådet skal udføre analyser af det udførte arbejde, idet forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt naturligvis vil skulle overholdes.

Der blev ultimo 2014 igangsat et konsulentarbejde, der har til hensigt at skabe et grundlag for nærmere at præcisere den foreslåede geotermiordning, herunder præcisere rådets rolle. På baggrund af resultatet af konsulentarbejdet forventes ordningen at blive endeligt formuleret i første halvår af 2015 og herefter at blive udmøntet i en bekendtgørelse.

Det er hensigten med lovforslagets § 2, at klima-, energi og bygningsministeren nedsætter et råd med et begrænset antal deltagere og en formand, der også deltager i rådet. Rådet vil skulle bestå af i størrelsesorden op til ca. 5 deltagere, der tilsammen råder over de nødvendige faglige kompetencer vedrørende boringer, fjernvarme, geologi og økonomi.

Der foreslås nedsat et råd, som er kollegialt organiseret og som er tillagt administrative beføjelser til at træffe afgørelser. Rådet skal i sin sagsbehandling være uafhængigt af særinteresser, jf. forslagets § 2, stk. 2, 2. pkt.. Rådets afgørelser kan dog påklages til ministeren for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. forslagets § 6, stk. 1.

Rådet vil være omfattet af gældende lovgivning om forvaltning, regnskabsaflæggelse og revision. Det betyder f.eks. at forvaltningsloven og offentlighedsloven finder anvendelse på rådet.

Det foreslås i stk. 1, at rådet skal træffe beslutning om alle forhold vedrørende ordningen for risikoafdækning i forbindelse med geotermiboringer, bortset fra de forhold, hvor ministeren tillægges kompetencen. Det er således f. eks. ministeren, der fastsætter regler i bekendtgørelser i medfør af loven. Det er vurderingen, at rådet vil være de nærmeste til at træffe beslutningerne, hvor rådet tillægges kompetence. Rådet skal således især afgøre, hvilke geotermiboringer, der efter ansøgning, kan blive omfattet af ordningen samt meddele afslag på ansøgninger. Rådet vil endvidere skulle træffe afgørelse for så vidt angå anmodning om f. eks. aktindsigt. Rådet vil skulle træffe sine afgørelser på baggrund af vurderinger af, om et projekt er sundt, og hvor risikofyldt det er. Rådet skal sikre, at de organisatoriske og tekniske udfordringer ved de enkelte projekter identificeres inden borefasen, sådan at projektets økonomiske og tekniske risiko forventes reduceret mest muligt.

Rådet vil skulle fastsætte størrelsen på den betaling, der skal betales, og hvis nødvendigt, vilkår for at dækning kan opnås samt omfanget heraf. Rådets afgørelser vil skulle bygge på objektive retningslinjer og en faglig vurdering.

Rådet vil endvidere skulle vurdere, om boreprojektet er sundt, og hvor risikofyldt det er, inden det træffer afgørelse om, projektet vil kunne optages i ordningen. Det vil eksempelvis kunne ske ved udregning af en koefficient på baggrund af tekniske og geologiske forhold, som angiver om projektet har lav/middel/høj risiko.

Rådet vil alene skulle vurdere ansøgninger om optagelse af konkrete projekter. Kun projekter med en acceptabel risikoprofil vil kunne komme med i ordningen. Når et projekt er godkendt af rådet, vil Energistyrelsen efterfølgende skulle sagsbehandle projektet efter undergrundslovens bestemmelser, inden selve borearbejdet kan sættes i gang, således som tilfældet er med alle projekter i medfør af tilladelser efter undergrundloven.

Geotermiprojekter er undergivet de til enhver tid gældende retsregler. Det vil derfor i praksis være en forudsætning for at kunne optages i ordningen, at Energistyrelsen, med undtagelse af boregodkendelse efter undergrundslovens § 28, har godkendt det ansøgende geotermiprojekt i forhold efter undergrundslovens bestemmelser. Rådets behandling vil enten resultere i en afvisning af projektet eller et tilbud om at blive omfattet af ordningen på givne vilkår. Det kan være økonomiske vilkår (betaling og dækningsomfang) såvel som tidsperiode og andre relevante forhold, der sikrer ordningens formål.

Efter det foreslåede stk. 2 udpeger klima-, energi og bygningsministeren medlemmerne af rådet, der består af en formand og op til 5 medlemmer. Det bemærkes, at klima-, energi- og bygningsministerens udpegningsret ikke medfører, at medlemmerne, herunder formanden, nødvendigvis skal arbejde for eller repræsentere ministerens interesser. Retten til at udpege giver heller ikke klima-, energi og bygningsministerens instruktionsbeføjelse i forhold til de udpegede medlemmer eller ret til at afsætte de udpegede medlemmer i den periode, de er indstillet til. For at undgå tvivl om rådets integritet i forhold til opgaverne vil såvel formanden som medlemmerne blive udpeget af klima-, energi- og bygningsministeren i deres personlige egenskab og ud fra kvalifikationer, og ikke ud fra et tilhørsforhold til særlige organisations-, erhvervs- eller myndighedsinteresser. Medlemmerne af rådet skal udpeges, så rådet tilsammen repræsenterer de nødvendige faglige kompetencer vedrørende boringer, geologi, fjernvarme og økonomi. Rådets medlemmer skal være uafhængige af særinteresser, når de træffer afgørelser efter denne lov og regler udstedt i medfør af loven samt forretningsordenen. Rådet skal således alene træffe afgørelser efter deres bedste faglige overbevisning og efter gældende regler, herunder reglerne i lovforslaget.

At en række faglige kompetencer skal være repræsenteret i rådet indebærer ikke nødvendigvis, at alle kompetencerne skal deltage i alt arbejde i rådet. Hvis der i forbindelse med en konkret sag f.eks. ikke er behov for sagkundskab på fjernvarmeområdet, vil den fjernvarmemæssige ekspertise ikke behøve at deltage i behandlingen af sagen. Antallet af medlemmer i rådet vil blive baseret på en afvejning af rådets funktions- og beslutningsdygtighed og hensynet til, at de fornødne kompetencer er repræsenteret.

Det foreslås med stk. 3, at rådet kan oppebære indtægter og foretage udbetalinger eller tilsagn om udbetalinger, når der er truffet afgørelse om optagelse i ordningen. Det er hensigten at opbygge ordningen omkring en procedure, hvor ekspertrådet vil vurdere ansøgninger og beslutte om projektet kan medtages i ordningen. Rådet vil således skulle vurdere projektansøgningerne fagligt og derved sikre det bedst mulige udgangspunkt for såvel gennemførelse af de enkelte projekter som opbygningen og driften af ordningen. Der gives på den baggrund med det foreslåede stk. 3 en bevillingsmæssig hjemmel til at foretage udbetalinger fra ordningen samt til at modtage betalingerne fra brugerne af ordningen. Som ordningen er tænkt, er det rådet, der træffer afgørelserne om optagelse i ordningen. Det er derfor en forudsætning for rådets drift, at rådet har kompetence til at modtage betalinger fra brugerne af ordningen samt til at foretage udbetalinger. Bestemmelsen er således nødvendig for at sikre ordningens drift.

Det foreslås med stk. 4, at klima-, energi- og bygningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådet og formanden. I praksis vil det være Energistyrelsen, der yder sekretariatsbistand for rådet og formanden, idet Energistyrelsen råder over de nødvendige kompetencer og i forvejen er involveret i arbejdet i forbindelse med meddelelse af geotermitilladelser efter undergrundloven og efterfølgende tilsyn med tilladelserne. Rådets afgørelser vil dog være uafhængige af eventuelle anbefalinger fra sekretariatet/Energistyrelsen. Materiale til rådet, udarbejdet af Energistyrelsen, vil skulle indeholde fagligt baserede vurderinger.

Efter det foreslåede stk. 5 fastsætter klima-, energi- og bygningsministeren rådets forretningsorden. Det er hensigten, at forretningsordenen skal indeholde bestemmelser om bl.a. mødefrekvens, dagsorden, konstituering, quorum og beslutningskompetence. Ved stemmelighed vil formandens stemme være udslagsgivende. Det er vurderingen, at det vil være hensigtsmæssigt, at rådet forsynes med en forretningsorden, og at det er ministeren, der fastsætter de nærmere rammer for rådets arbejde. Hermed vil der være faste rammer for rådets arbejde med geotermiordningen.

Det foreslås i § 3, stk. 1, at rettighedshaverne skal betale for at blive omfattet af geotermiordningen. Der er tale om en form for egenbetaling, der vil kunne understøtte rettighedshavernes egen interesse og eget ansvar for gennemførelse af et geotermiprojekt.

Det foreslås desuden i stk. 1, at deltagelse i ordningen foruden betaling også kræver godkendelse af projektet af det råd, der er nedsat af klima-, energi- og bygningsministeren i medfør af den foreslåede § 2. Rådet vil skulle vurdere, om projektet er sundt, og hvor risikofyldt det er. Det vil i praksis eksempelvis kunne ske ved udregning af en koefficient på baggrund af tekniske og geologiske forhold, som angiver om projektet har lav/middel/høj risiko.

Det er desuden en forudsætning for deltagelse i ordningen, at de regler, som bliver fastsat i medfør af § 1, stk. 2, er opfyldte. Rådet skal således påse, at regler udstedt i medfør af loven overholdes.

Endelig fremgår det af stk. 1, at rådet kan fastsætte vilkår for deltagelse i ordningen. Det vil f.eks. kunne være vilkår med supplerende krav til en konkret geotermiborings tekniske udførelse, tekniske indretning og afbøjning.

Rådet vil skulle vurdere ansøgningerne og tage stilling til et ansøgende projekts forudsætninger for at blive en del af ordningen. Rådet træffer beslutning om alle forhold vedrørende deltagelse i ordningen, herunder om prioritering af projekter. Inden et projekt kan forelægges for rådet, skal projektet have udarbejdet en velunderbygget projektplan til Energistyrelsen, som på baggrund af sit tilsyn med projektet udarbejder materialet til rådet. Energistyrelsen vil på vanlig vis efterfølgende skulle sagsbehandle ansøgningen efter undergrundslovens bestemmelser, inden selve borearbejdet kan sættes i gang, ligesom tilfældet er det for alle andre arbejder i medfør af tilladelser efter undergrundsloven. Det vil endvidere i praksis være en forudsætning for at kunne optages i ordningen, at alle nødvendige tilladelser og godkendelser, der skal indhentes hos Energistyrelsen, rent faktisk også er indhentet.

Det foreslås endvidere, at det er en betingelse for at deltage i ordningen, at boringen ikke er påbegyndt, før rådet har givet meddelelse om optagelse i ordningen. Hvis påbegyndte boringer kunne optages i ordningen, ville det ikke være usandsynligt, at ordningen ville komme til at omfatte en forholdsvis høj andel af boringer med høj risiko.

Der henvises i øvrigt til § 2, stk. 1, vedrørende rådets virksomhed.

Det foreslås i stk. 2, rådet opkræver betaling fra deltagerne i ordningen for risikoafdækning af en geotermiboring. Hermed sikres der adgang for rådet til at opkræve betaling fra brugerne af ordningen.

Det er hensigten at tilpasse adgangen til at deltage i geotermiordningen sådan, at antallet af projekter i ordningen holdes på et niveau, som indebærer, at alle projekter i ordningen på det givne tidspunkt kan modtage udbetaling. Herved søges det sikret, at i tilfælde af, at projekterne medfører udbetaling, så har ordningen ikke påtaget sig et større dækningsomfang end de midler, der er til rådighed i ordningen.

Der blev ultimo 2014 igangsat et konsulentarbejde med henblik på at skabe et grundlag for nærmere at præcisere den foreslåede geotermiordning. På baggrund af udkommet af konsulentarbejdet forventes ordningen at blive endeligt formuleret i første halvår af 2015 og herefter at blive udmøntet i en bekendtgørelse.

Den foreslåede bestemmelse handler om bortfald og tilbagebetaling af midler omfattet af ordningen. Almindelige bevillingsretlige principper tilsiger således, at udbetalinger kan kræves tilbagebetalt, hvis forudsætninger for udbetalingen eller vilkår ikke overholdes eller hvis midlerne er udbetalt på et forkert grundlag. Bestemmelsen vil skulle medvirke til at sikre lovens overholdelse.

Det foreslåede stk. 1, angiver, at rådet kan beslutte, at betalinger eller tilsagn om betalinger helt eller delvist bortfalder i visse tilfælde. Betalingen eller tilsagn om betaling kan helt eller delvis bortfalde, hvis ansøgeren eller modtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for sagen i forbindelse med afgørelsen om optagelse i ordningen eller hvis vilkår for at blive omfattet af ordningen ikke opfyldes. Bestemmelsen vil for eksempel kunne være relevant, hvis der i en ansøgning er givet forkerte oplysninger, som rådet har lagt afgørende vægt på i forbindelse med afgørelsen af en sag om optagelse i ordningen. Endvidere vil betalingen helt eller delvist kunne bortfalde i tilfælde, hvor modtageren ikke opfylder de vilkår, der er fastsat i forbindelse med afgørelsen om at blive omfattet at ordningen. Det vil f.eks. kunne være vilkår om efterfølgende afrapportering til rådet eller vilkår om at gennemføre projektet inden for en nærmere fastsat frist. Her vil skulle være tale om en rimelig frist, idet det ikke er unormalt, at boringer er forsinkede.

Ifølge det foreslåede stk. 2, kan rådet bestemme, at uretmæssigt udbetalte beløb helt eller delvis skal tilbagebetales. Omfanget af tilbagebetalingen af et beløb vil skulle være proportionel med baggrunden for opkrævningen og hvor alvorlig, sagen er. Det vil især skulle bero på karakteren af og på graden af grovhed i den konkrete situation, om betalingen eller tilsagnet om betaling helt skal bortfalde og i hvilket omfang, det vil skulle bortfalde.

Det foreslåede stk. 3, indeholder regler om renter i forbindelse med tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb. Hvis et beløb skal tilbagebetales helt eller delvis, vil beløbet blive opkrævet til betaling 14 dage efter rådets beslutning herom. Dersom beløbet ikke betales rettidigt, vil beløbet blive tillagt en årlig rente efter forfaldsdagen svarende til den rente, der er fastsat i rentelovens § 5.

Det foreslåede stk. 4, giver klima-, energi- og bygningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om de nærmere bortfalds- og tilbagebetalingsgrunde nævnt i stk. 1-3, herunder om tilbagebetaling af midler eller tilsagn om betaling. Disse regler forventes hovedsageligt at komme til at omhandle tilfælde, hvor der er sket uretmæssig udbetaling eller tilsagn herom fra ordningen på et falsk og/eller fejlagtigt grundlag.

Det foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om tilsyn med geotermiordningen samt kontrol og regnskab. Reglerne forventes indeholdt i den bekendtgørelse, der vil blive udarbejdet med henblik på at præcisere ordningen.

Der kan således, med henblik på kontrol med ordningen, fastsættes regler om rapportering af oplysninger om f.eks.:

– antallet af ansøgere i en given periode og hvem, der er ansøgere,

– antal af godkendte projekter, og hvilke projekter, som er godkendt til optagelse i ordningen, og

– formandens løbende vurdering af ordningen.

Der kan endvidere fastsættes regler om rapporteringfrekvens.

Regnskabsmæssigt vil ordningen være underlagt de almindelige regler for regnskab for den offentlige forvaltning. Ministeren kan dog fastsætte nærmere regler om f.eks. særlige regnskaber for opgørelse af hvor meget, der er udbetalt fra ordningen og til hvilke deltagere.

Reglerne i bekendtgørelsen vil gøre det muligt at føre kontrol med, at bestemmelser i loven og vilkår fastsat i medfør af loven overholdes.

Der blev ultimo 2014 igangsat et konsulentarbejde med henblik på at skabe et grundlag for nærmere at præcisere den foreslåede geotermiordning. På baggrund af resultatet og anbefalingerne af konsulentarbejdet forventes ordningen at blive endeligt formuleret i første halvår af 2015 og herefter at blive udmøntet i en bekendtgørelse.

Efter det foreslåede stk.1 kan rådets afgørelser kun påklages til ministeren for så vidt angår retlige spørgsmål. Rådets afgørelser vil være baseret på medlemmernes helt særlige specialistviden indenfor især skønsprægede afgørelser, og det vurderes derfor at være hensigtsmæssigt, at der alene kan klages over retlige spørgsmål. Skønsmæssige afgørelser vil derfor ikke kunne påklages til ministeren. Ministeren kan således ikke tage stilling til, om rådets afgørelser om, at en given ansøgning ud fra et fagligt skøn ikke bliver omfattet af ordningen, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i loven eller regler udstedt i medfør heraf.

Det fremgår, at klagefristen er 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt til ansøgeren. Formålet med bestemmelsen er dels at give en rimelig frist til at indbringe klage over retlige spørgsmål for klima-, energi- og bygningsministeren, dels at sikre, at der ikke går for lang tid efter sagens afgørelse, inden der klages. Det er fundet hensigtsmæssigt at fastsætte klagefristen til 4 uger således, at klager over retlige spørgsmål indbringes så hurtigt som muligt. Klagefristen regnes fra det tidspunkt, hvor meddelelsen om afgørelsen er kommet frem til ansøgeren. Klagen skal være kommet frem til klima-, energi- og bygningsministeren inden udløbet af klagefristen. Fristen udløber 4 uger senere på samme ugedag, som meddelelsen er nået frem. Hvis klagefristens sidste dag er en lørdag, søndag eller helligdag, bliver fristen forlænget til den efterfølgende hverdag.

Med stk.2 foreslås, at søgsmål til efterprøvelse af en afgørelse truffet af rådet efter loven eller regler udstedt i henhold til loven skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt ansøgeren. Formålet med bestemmelsen er for det første at give en rimelig frist til at indbringe rådets afgørelser for domstolene og for det andet at sikre, at rådets afgørelser bliver endelige, hvis de ikke er indbragt for domstolene inden fristen på 6 måneder.

Forslaget til bestemmelsen nævner de tilfælde, der vil være strafbare efter loven. Strafferammen vil være bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Overtrædelse af loven kan medføre uberettiget tilegnelse af midler, der til dels finansieres af det offentlige dels af de øvrige brugere af ordningen. Derfor bør der ved en uberettiget tilegnelse af midler komme en reaktion til udtryk ved, at overtrædelsen kan straffes med bøde. Den foreslåede straffebestemmelse har derfor til formål at styrke sikkerheden for, at der ikke sker en uberettiget tilegnelse af midler. Bestemmelsen skal således medvirke til at sikre lovens overholdelse.

Ifølge stk. 1 vil der være bødestraf, hvis den, der ansøger om at blive omfattet af geotermiordningen, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning i forbindelse med ansøgningen om at blive optaget i ordningen. Her vil som udgangspunkt være tale om rettighedshavere til geotermitilladelser efter undergrundsloven. Bestemmelsen omfatter således ikke alene aktive handlinger, men også visse undladelser, hvis disse har væsentlig betydning. Endvidere vil der ifølge stk. 1 være bødestraf, hvis den, som er optaget i ordningen og har fået udbetalt beløb i forbindelse hermed, har anvendt disse i strid med vilkår herfor. Handlingen eller undladelsen vil skulle have en vis grovhed for at kunne straffes i medfør af loven.

Ministeren kan i henhold til lovforslaget fastsætte regler om bl.a. bortfald eller tilbagebetaling. Det foreslås på den baggrund i stk. 2, at ministeren kan fastsætte bestemmelser om bødestraf for overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør af loven eller af vilkår, der er fastsat i medfør heraf.

Ifølge stk. 3 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at juridiske personer kan pålægges straf efter straffelovens 5. kapitel.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2015.

Da det er vurderingen, at ordningen på grund af statsstøtteretlige elementer vil skulle anmeldes til Europa-Kommissionen, før den kan etableres, vil bekendtgørelsen, der udstedes i medfør af loven og igangsætter ordningen, først træde i kraft efter anmeldelsen til Kommissionen.

Geotermiordningen vurderes imidlertid, i sin nuværende udformning, umiddelbart at ligge indenfor rammerne af Europa-Kommissionens gruppefritagelsesforordning. Ordningen vil derfor i praksis enten skulle notificeres efter EU’s gruppefritagelsesforordning eller notificeres og godkendes af Kommissionen efter EU’s energi- og miljørammebestemmelser.

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed.

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Færøerne har overtaget energiforsyning som sagsområde for Færøerne. Loven skal derfor ikke gælde eller kunne sættes i kraft for Færøerne.

Grønland har overtaget energiforsyning som sagsområde for Grønland. Loven skal derfor ikke gælde eller kunne sættes i kraft for Grønland.