Lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v.

Det foreslås i § 1, at i perioden fra og med den 1. april 2017 til og med den 31. marts 2019 er der ret til jobpræmie.

Det foreslås, at der i jobpræmieperioden er ret til jobpræmie til personer, der opfylder anciennitetskravet i § 5 og i uge 48 i 2016 helt eller delvist

1. modtog uddannelseshjælp eller kontanthjælp, herunder modtog uddannelseshjælp eller kontanthjælp under forrevalidering efter lov om aktiv socialpolitik,

2. modtog ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb eller modtog løn under jobafklaringsforløbet, hvis arbejdsgiveren modtog refusion fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik,

3. modtog revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik,

4. modtog ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik,

5. modtog sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge eller modtog løn under sygefraværet, hvis arbejdsgiveren modtog sygedagpengerefusion fra kommunen eller

6. var ansat med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forlængelse af modtagelse af en af de i nr. 1-5 nævnte ydelser.

Forslaget indebærer, at jobpræmien vil komme til at omfatte personer, der i uge 48 i 2016 modtog en ydelse, som nævnt i bestemmelsen, dvs. personer, der opfyldte betingelserne i uge 48 i 2016. Forudsætningen er, at der i denne uge rent faktisk er udbetalt en af de pågældende ydelser. Det vil sige, at hvis en person ikke modtog en ydelse f.eks. på grund af en sanktion, opfylder personen ikke betingelsen om at modtage ydelse i uge 48 i 2016, uanset at pågældende i øvrigt måtte opfylde anciennitetskravet efter lovforslagets § 5. Tilsvarende vil en person, der f.eks. som følge af afholdelse af ferie for egen regning m.v. ikke helt eller delvist modtog en eller flere af de ovennævnte ydelser i uge 48 i 2016, ikke opfylde kravet.

For målgruppen vil fastlæggelsen af, om en person modtog ydelser i uge 48 i 2016 ske på grundlag af, om der er udbetalt ydelser helt eller delvist i ugen. Det gælder uanset, om ydelserne er udbetalt for hele ugen eller for enkelte dage eller timer i den pågældende uge. Dette indebærer, at hvis der blev udbetalt sygedagpenge mandag den 28. november 2016, vil personen opfylde betingelsen om at modtage hjælp i uge 48 i 2016.

For at være omfattet af målgruppen for jobpræmie skal personen

1. have modtaget en af de ovenfor nævnte ydelser i uge 48 i 2016 og

2. opfylde anciennitetskravet om at have modtaget ydelser i mindst 47 uger ud af 52 uger, jf. lovforslagets § 5.

Det foreslås, at der i jobpræmieperioden er ret til jobpræmie til personer, der opfylder anciennitetskravet i § 6 og i uge 48 i 2016 helt eller delvist

1. modtog arbejdsløshedsdagpenge eller feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2. modtog midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

3. modtog kontantydelse efter lov om kontantydelse eller

4. var ansat med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forlængelse af modtagelse af en af de i nr. 1-3 nævnte ydelser.

Forslaget indebærer, at jobpræmien vil komme til at omfatte personer, der i uge 48 i 2016 modtog en ydelse, som nævnt i bestemmelsen, dvs. personer, der opfyldte betingelserne i uge 48 i 2016. Forudsætningen er, at der i denne uge rent faktisk er udbetalt en af de pågældende ydelser. Det vil sige, at hvis en person ikke modtog en ydelse f.eks. på grund af en sanktion, opfylder personen ikke betingelsen om at modtage ydelse i uge 48 i 2016, uanset at pågældende i øvrigt måtte opfylde anciennitetskravet efter lovforslagets § 6. Tilsvarende vil en person, der f.eks. som følge af afholdelse af ferie for egen regning m.v. ikke helt eller delvist modtog en eller flere af de ovennævnte ydelser i uge 48 i 2016, ikke opfylde kravet.

For målgruppen vil fastlæggelsen af, om en person modtog ydelser i uge 48 i 2016 ske på grundlag af, om der er udbetalt ydelser helt eller delvist i ugen. Det gælder uanset, om ydelserne er udbetalt for hele ugen eller for enkelte dage eller timer i den pågældende uge. Dette indebærer, at hvis der blev udbetalt dagpenge mandag den 28. november 2016, vil personen opfylde betingelsen om at modtage ydelse i uge 48 i 2016.

For at være omfattet af målgruppen for jobpræmie skal personen

1. have modtaget en af de ovenfor nævnte ydelser i uge 48 i 2016 og

2. opfylde anciennitetskravet om at have modtaget ydelser i mindst 71 uger ud af 78 uger, jf. lovforslagets § 6.

Det foreslås i stk. 1, at der ikke er ret til jobpræmie efter §§ 2 eller 3 for personer, som inden den 1. april 2017 når folkepensionsalderen eller overgår til

1. førtidspension efter lov om social pension,

2. efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

3. fleksydelse efter lov om fleksydelse eller

4. delpension efter lov om delpension.

Forslaget indebærer, at f.eks. personer, der i uge 48 i 2016 har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, ikke vil have ret til jobpræmie.

Forslaget indebærer, at personer, der når folkepensionsalderen inden den 1. april 2017, ikke vil skulle modtage afgørelse om at være omfattet af jobpræmieordningen, uanset at de opfylder betingelserne for modtagelse af ydelse i uge 48 i 2016 samt anciennitetskravet efter lovforslagets §§ 5 eller 6.

Det vil ingen betydning have for retten til jobpræmie, om personer, der har nået folkepensionsalderen, rent faktisk overgår til folkepension eller fortsætter med at arbejde. Baggrunden herfor er, at jobpræmieordningen er målrettet personer i den erhvervsaktive alder, der modtager offentlige forsørgelsesydelser, og som kan have brug for et ekstra skub til at komme i beskæftigelse. Det kan i den forbindelse nævnes, at der allerede i lov om social pension er indført regler, der sigter på at skabe gunstige vilkår for seniorer, der fortsætter med at arbejde. Dette gælder både for seniorer, der er gået på folkepension, men gerne vil supplere folkepensionen med arbejdsindkomst i et beskedent omfang og for seniorer, der ønsker at fortsætte med at arbejde i et lidt større eller moderat omfang nogle år efter folkepensionsalderen.

Pensionister, som ønsker at arbejde i større eller moderat omfang, har således mulighed for at opsætte folkepensionen mod senere at få denne forhøjet, når de overgår til folkepension. Derved kan de pågældende undgå virkningen af indtægtsreguleringen af pensionen i den periode, som pensionen opsættes.

Pensionister, som gerne vil supplere folkepensionen med arbejdsindkomst i et mere beskedent omfang får et bundfradrag på 60.000 kr. for indtægt ved personligt arbejde ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for henholdsvis pensionstillægget og den personlige tillægsprocent (som styrer aftrapningen af den supplerende pensionsydelse, helbredstillæg og varmetillæg). Dette fradrag ydes ikke ved beregningen af folkepensionens grundbeløb, hvor der allerede er et betydeligt fradragsbeløb på 316.200 kr. (i 2017), som alene omfatter indtægt ved personligt arbejde.

Tilsvarende gælder for personer, som opfylder betingelserne, men inden den 1. april 2017 overgår til en af de øvrige nævnte ordninger.

Det foreslås i stk. 2, at personer, der i jobpræmieperioden når folkepensionsalderen eller overgår til en af ydelserne nævnt i stk. 1, nr. 1-4, har ret til jobpræmie indtil udløbet af den måned, hvori pågældende når folkepensionsalderen eller overgår til ydelsen.

Det foreslås videre i stk. 2, at personer, der i jobpræmieperioden (fra og med den 1. april 2017 til og med den 31. marts 2019) omfattes af en af ydelserne nævnt i stk. 1, vil have ret til jobpræmie, indtil udløbet af den måned, hvori pågældende overgår til ydelsen eller når folkepensionsalderen. Personer, der i perioden fra og med den 1. april 2017 til og med den 31. marts 2019, f.eks. overgår til folkepension har ret til jobpræmie indtil udløbet af den måned, hvori pågældende når folkepensionsalderen.

Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 21.

Det foreslås, at personer omfattet af § 2 modtager jobpræmie, hvis de i mindst 47 uger ud af 52 uger i perioden fra og med uge 50 i 2015 til og med uge 48 i 2016 helt eller delvist har modtaget en eller flere af følgende ydelser m.v.

1. integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, herunder uddannelses- eller kontanthjælp under forrevalidering efter lov om aktiv socialpolitik,

2. ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb eller modtog løn under jobafklaringsforløbet, hvis arbejdsgiveren modtog refusion fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik,

3. revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik,

4. ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik,

5. sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge eller løn under sygefraværet, hvis arbejdsgiveren modtog sygedagpengerefusion fra kommunen,

6. arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

7. kontantydelse efter lov om kontantydelse eller

8. løn til personer, der umiddelbart efter at have modtaget en eller flere ydelser efter §§ 2 eller 3, er blevet ansat med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ved at definere anciennitetskravet svarerende til mindst 47 uger ud af 52 uger med kontanthjælp m.v., vil kravet kunne opfyldes, selv om personen har afholdt ferie eller lignende, hvor personen ikke har modtaget en eller flere ydelser, som nævnt i bestemmelsen.

Perioder, hvor en person har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse eller kontantydelse, tæller med til at opfylde anciennitetskravet på mindst 47 uger ud af 52 uger, forudsat at den pågældende person i uge 48 i 2016 modtog en ydelse omfattet af lovforslagets § 2.

Med hensyn til medregning af perioder med sygedagpenge, er det alene sygedagpengeuger, hvor der er udbetalt sygedagpenge fra kommunen til enten den sygemeldte eller dennes arbejdsgiver som refusion, som tæller med til at opfylde anciennitetskravet svarende til mindst 47 uger ud af 52 uger med kontanthjælp m.v.

Det medfører, at følgende uger ikke vil kunne medregnes til opfyldelsen af anciennitetskravet:

1. Hvor der er udbetalt løn/sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden, og hvor arbejdsgiver ikke har modtaget refusion fra kommunen.

2. Hvor der er udbetalt sygedagpenge fra Søfartsstyrelsen.

3. Hvor den sygemeldte/dennes arbejdsgiver ikke har modtaget sygedagpenge fra kommunen, f.eks. på grund af manglende medvirken eller afholdelse af ferie.

4. Hvor arbejdsgiveren ikke har søgt om sygedagpengerefusion, eller har fået afslag på sygedagpengerefusion, f.eks. på grund af for sen anmeldelse.

Både sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere m.v. kan arbejde delvist og samtidig modtage delvise sygedagpenge og supplerende hjælp. Det er forudsat, at uger, hvor der er udbetalt delvise sygedagpenge fra kommunen eller supplerende kontanthjælp m.v., tæller med ved opgørelsen af de 47 uger ud af 52 uger.

Personer, som ikke opfylder kravet om helt eller delvis at have modtaget en eller flere af de opregnede ydelser som nævnt i § 1, i 47 uger ud af 52 uger, f.eks. fordi de i en periode har været i arbejde, i øvrigt har haft indtægter eller har været omfattet af en sanktion, og hvor der ikke er udbetalt hjælp på baggrund af dette, vil ikke opfylde kravet.

Hvis en person, der har opnået ret til ferie med kontanthjælp m.v. efter at have modtaget hjælp i 12 sammenhængende måneder, i en vis periode afholder ferie med kontanthjælp m.v. (4 eller 5 uger afhængigt af hvornår retten til at holde ferie er opnået), vil perioden med kontanthjælp m.v. under ferie indgå i opgørelsen af anciennitetskravet på 47 uger ud af 52 uger. Omvendt vil perioder med ferie, hvor der ikke udbetales kontanthjælp m.v., ikke kunne medregnes til at opfylde anciennitetskravet.

Perioder, hvor en person har været ansat med løntilskud, tæller med til opfyldelse af anciennitetskravet på 47 uger ud af 52 uger, idet ansættelse med løntilskud træder i stedet for forsørgelse under ledighed.

I forbindelse med indførelsen af integrationsydelse, blev en gruppe af kontanthjælpsmodtagere omfattet af reglerne for integrationsydelse, idet de ikke opfyldte opholdskravet på 7 år inden for 8 år her i riget. Efterfølgende kan en del af denne gruppe igen være overgået til kontanthjælp m.v. som følge af opfyldelse af opholdskravet. Det er en forudsætning for, at denne gruppe kan medregne perioden med integrationsydelse til opfyldelse af anciennitetskravet svarende til 47 uger ud af 52 uger med kontanthjælp m.v., at personen aktuelt i uge 48 i 2016 modtog en eller flere ydelser efter § 2.

Ved opgørelsen af ledighedsancienniteten på 47 uger ud af 52 uger, indgår således perioder med integrationsydelse forudsat, at personen modtog kontanthjælp m.v. i uge 48 i 2016. Man kan således ikke opnå ret til jobpræmie, hvis man har modtaget integrationsydelse i uge 48 i 2016.

Det foreslås, at personer omfattet af § 3 modtager jobpræmie, hvis de i mindst 71 uger ud af 78 uger i perioden fra og med uge 24 i 2015 til og med uge 48 i 2016 helt eller delvist har modtaget en eller flere af følgende ydelser m.v.

1. arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2. kontantydelse efter lov om kontantydelse,

3. sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge eller løn under sygefraværet, hvis arbejdsgiveren modtog sygedagpengerefusion fra kommunen eller

4. løn til personer, der umiddelbart efter at have modtaget ydelser efter § 3, er blevet ansat med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ved at definere anciennitetskravet svarerende til 71 uger ud af 78 uger med arbejdsløshedsdagpenge m.v., vil kravet kunne opfyldes, selv om personen har afholdt ferie eller lignende, hvor personen ikke har modtaget en eller flere ydelser efter bestemmelsen. Periodens længde svarer forholdsmæssigt stort set til den periode, der gælder for personer omfattet af anciennitetskravet i lovforslagets § 5.

Med hensyn til medregning af perioder med sygedagpenge bemærkes, at det alene er sygedagpengeuger, hvor der er udbetalt sygedagpenge fra kommunen til enten den sygemeldte eller dennes arbejdsgiver som refusion, som tæller med til at opfylde anciennitetskravet svarende til 71 uger ud af 78 uger med arbejdsløshedsdagpenge m.v.

Det medfører, at der ikke i ledighedsancienniteten vil kunne medregnes følgende perioder:

1. Hvor der er udbetalt løn/sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden, og hvor arbejdsgiver ikke har modtaget refusion fra kommunen.

2. Hvor der er udbetalt sygedagpenge fra Søfartsstyrelsen.

3. Hvor den sygemeldte/dennes arbejdsgiver ikke har modtaget sygedagpenge fra kommunen, f.eks. på grund af manglende medvirken eller afholdelse af ferie.

4. Hvor arbejdsgiveren ikke har søgt om sygedagpengerefusion, eller har fået afslag på sygedagpengerefusion, f.eks. på grund af for sen anmeldelse.

Personer, som ikke opfylder kravet om helt eller delvis at have modtaget en eller flere af ydelserne som nævnt i bestemmelsen i 71 uger ud af 78 uger, f.eks. fordi de i en periode har været i arbejde uden at modtage arbejdsløshedsdagpenge m.v., eller hvor der ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge m.v. som følge af en sanktion, vil ikke opfylde kravet.

Perioder, hvor en person har været ansat med løntilskud, tæller med til opfyldelse af anciennitetskravet på 71 uger ud af 78 uger, idet ansættelse med løntilskud træder i stedet for forsørgelse under ledighed.

Det foreslås i stk. 1, at opgørelsen af perioderne på 47 uger efter § 5, og 71 uger efter § 6, sker på grundlag af udbetaling i de uger, hvor personen har modtaget en eller flere af de ydelser m.v., der er nævnt i §§ 5 eller 6. Dette gælder uanset, om ydelserne er udbetalt for hele ugen eller for enkelte dage eller timer i den pågældende uge. Ugen tæller således med, hvis der i løbet af ugen er en udbetaling af en sådan ydelse uanset størrelse eller antal timer/dage i ugen. Baggrunden for forslaget er administrative hensyn, idet administration foreslås at skulle ske på baggrund af registeroplysninger.

Det foreslås desuden, at hvis ydelserne udbetales månedsvis, medregnes de uger, som udbetalingsperioden vedrører, i opgørelsen.

Det foreslås i stk. 2, at i de situationer, hvor ydelsen udbetales månedsvis, omregnes måneden til uger ved at gange med faktor 4,33. Vedrører udbetalingen en månedsydelse, men dækker denne ikke hele måneden, medregnes alene de uger, som udbetalingen vedrører.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om den berettigede målgruppe og dennes anciennitet, herunder om opgørelse af perioderne i lovforslagets §§ 5 og 6, hvornår en person er omfattet af §§ 5 eller 6, og hvilken af bestemmelserne, der finder anvendelse, hvis en person har modtaget flere ydelser omfattet af lovforslagets §§ 2 eller 3 i uge 48 i 2016.

Bemyndigelsen vil f.eks. kunne anvendes til at fastsætte regler for de situationer, hvor en person de første par dage i uge 48 i 2016 modtog sygedagpenge og midt i ugen blev raskmeldt og overgik til at modtage arbejdsløshedsdagpenge. I den situation vil personen enten skulle opfylde anciennitetskravet efter lovforslagets §§ 5 eller 6.

Det foreslås, at det er en betingelse for retten til jobpræmie, at personen er registreret i CPR-registeret med bopæl i Danmark.

Udgangspunktet for bopælsregistrering er, at enhver skal registreres på sin bopæl. Den, der ingen bopæl har, skal registreres på sit faste opholdssted. Hvis en person hverken har en bopæl eller et fast opholdssted, skal pågældende forblive registreret i sin hidtidige kommune, idet den pågældende dog skal registreres som fraflyttet den hidtidige adresse og på en vejkode i intervallet 9900-9939 (høj vejkode) med en betegnelse i overensstemmelse med § 8 i cirkulære nr. 130 af 25. november 2002 om ajourføring og drift af CPR's vej- og boligregister (registrering »uden fast bopæl«).

For at opfylde betingelsen om at have bopæl i Danmark vil personen på et tidspunkt i en måned, f.eks. én dag skulle have været registreret med bopæl i Danmark i forbindelse med flytning til eller udrejse fra Danmark for, at indkomst fra Danmark, et andet EU/EØS-land eller Schweiz i den pågældende måned kan indgå i beregningen af jobpræmie.

Personer, der har indkomst i et andet EU/EØS-land eller Schweiz uden at bibeholde bopælen i Danmark, vil ikke have ret til at modtage jobpræmie.

Det foreslås i stk. 1, at jobpræmie udbetales uden ansøgning til personer, der er omfattet af §§ 2 eller 3, som nævnt i forslaget til § 13.

Oplysninger om A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, fremgår af indkomstregisteret. Det betyder, at den enkelte person ikke selv vil skulle ansøge om jobpræmie, da Udbetaling Danmark automatisk beregner og udbetaler jobpræmie.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil efter forslaget til § 22, stk. 1, skulle foretage udtræk af den målgruppe, som i uge 48 i 2016 opfyldte kriterierne efter forslaget til §§ 2, 3, 5 eller 6 for at være omfattet af målgruppen for jobpræmie. Styrelsen vil skulle udsende en liste med CPR-numre for de personer, der er i målgruppen, til Udbetaling Danmark om personer i målgruppen.

Det foreslås i stk. 2, at jobpræmie udbetales uden ansøgning til personer omfattet af lovforslagets §§ 2 eller 3, der er registreret, som nævnt i § 14, stk. 3, som selvstændig erhvervsdrivende i Danmark, og som via virksomheden udbetaler løn til sig selv. Disse personer kan modtage jobpræmie efter reglerne for lønmodtagere, jf. § 13.

Det vil ingen betydning have for udbetaling af jobpræmie som følge af selvstændig virksomhed, om den selvstændige virksomhed drives i selskabsform eller som personligt ejet virksomhed.

Det foreslås i stk. 3, at jobpræmie udbetales efter skriftligt ansøgning til personer omfattet af §§ 2 eller 3, som er registreret som nævnt i § 14, stk. 3, som selvstændig erhvervsdrivende i Danmark og, som udbetaler overskud til sig selv, jf. lovforslagets § 14. Ansøgningen skal være modtaget hos Udbetaling Danmark senest den 30. juni 2019. Udbetaling Danmark skal indhente oplysninger om den selvstændige erhvervsdrivendes årsopgørelse fra SKAT, jf. § 17, stk. 2.

Baggrunden for at den selvstændige erhvervsdrivende skriftlig skal søge om jobpræmie, er, at overskuddet ikke indberettes til indkomstregisteret, men fremgår af årsopgørelsen for det pågældende år. Personen skal senest 3 måneder efter, at ordningen med jobpræmien er ophørt, ansøge om jobpræmie, dvs., at ansøgningen senest skal være modtaget hos Udbetaling Danmark den 30. juni 2019.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark fra SKAT skal indhente oplysninger om den selvstændige erhvervsdrivendes årsopgørelse.

Oplysningerne vil kunne indhentes efter § 12 i lov om Udbetaling Danmark, idet der alene vil blive indhentet ikke-følsomme personoplysninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. og 2.1.2.7. i de almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til forslaget til §§ 13 og 14.

I stk. 1 foreslås det, at jobpræmie udbetales efter skriftlig ansøgning til personer, der er omfattet af lovforslagets §§ 2 eller 3, og som har arbejdsindkomst, som nævnt i § 13, stk. 3, fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz. Det er en betingelse for udbetaling af jobpræmie, at personen dokumenterer sin månedlige arbejdsindkomst i perioden, der søges jobpræmie for, og at indkomsten er skattepligtig i Danmark. Ansøgningen skal være modtaget hos Udbetaling Danmark senest den 30. juni 2019.

Kravet om, at personen skal søge skriftligt, skal forstås i bred forstand, således at begrebet omfatter alle former for skriftlig ansøgning, herunder digital ansøgning.

Forslaget indebærer, at personer omfattet af målgruppen for jobpræmieordningen, og som er berettiget til jobpræmie beregnet på baggrund af arbejdsindkomst fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz samtidig med, at bopælen bevares i Danmark, vil skulle ansøge Udbetaling Danmark om jobpræmie samt dokumentere indkomstoplysninger, idet oplysningerne ikke fremgår af indkomstregisteret. Personen vil kunne dokumentere sin lønindkomst ved f.eks. lønsedler, ansættelsesbevis, kontoudtog fra bank, der viser lønoverførsel eller oplysninger fra en udenlandsk skattemyndighed. Personen vil senest 3 måneder efter, at ordningen med jobpræmien er ophørt, skulle ansøge om jobpræmie, dvs. at ansøgningen senest skal være Udbetaling Danmark i hænde den 30. juni 2019.

I stk. 2 foreslås det, at jobpræmie udbetales efter skriftlig ansøgning til personer omfattet af §§ 2 eller 3, der udøver selvstændig erhvervsvirksomhed i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og som udbetaler overskud eller via virksomheden udbetaler løn til sig selv, jf. § 10, stk. 2 og 3. Det vil være en betingelse for udbetaling af jobpræmie, at personen dokumenterer, at vedkommende udøver selvstændig erhvervsvirksomhed i perioden, der søges jobpræmie for, og at overskuddet eller lønnen er skattepligtig i Danmark. Ansøgningen skal være modtaget hos Udbetaling Danmark senest den 30. juni 2019.

Personen vil f.eks. kunne dokumentere indkomst fra selvstændig virksomhed ved oplysninger fra en udenlandsk skattemyndighed, virksomhedsregistre eller ved revisorpåtegnet årsregnskab.

Det vil ingen betydning have for udbetaling af jobpræmie som følge af selvstændig virksomhed, om den selvstændige virksomhed drives i selskabsform eller som personligt ejet virksomhed.

Overskud i forbindelse med udøvelse af selvstændig virksomhed i et andet EU/EØS-land eller Schweiz vil blive beregnet på grundlag af størrelsen af overskuddet fra den selvstændige virksomhed. Beregning af jobpræmien vil skulle ske årligt og vil skulle udgøre 10 pct. af overskuddet fordelt på de måneder, hvor personen har været registreret som selvstændig erhvervsdrivende i et andet EU/EØS-land eller Schweiz. Efter at Udbetaling Danmark har modtaget ansøgningen, vil den beregnede jobpræmie blive udbetalt som et samlet beløb.

Personen vil senest 3 måneder efter, at ordningen med jobpræmien er ophørt, skulle ansøge om jobpræmie, dvs. at ansøgningen senest skal være modtaget hos Udbetaling Danmark den 30. juni 2019.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til form og indhold af ansøgningerne som nævnt i forslaget til § 10, stk. 3, og § 11, herunder at ansøgningerne om jobpræmie skal ske skriftligt.

Det forventes, at bemyndigelsen f.eks. vil kunne benyttes til at fastsætte nærmere regler om, at ansøgning om jobpræmie skal sendes skriftligt, herunder digitalt, medmindre en person er fritaget fra digital kommunikation med det offentlige, jf. bekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016 af lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Endvidere vil der kunne fastsættes regler om, at ansøgning skal ske på et dertil udarbejdet ansøgningsskema.

Det foreslås i stk. 1, at jobpræmien udgør 10 pct. af den A- og B-indkomst, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag, der indberettes til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i de enkelte måneder i jobpræmieperioden.

Det foreslås således, at jobpræmien vil skulle beregnes på grundlag af personens indberettede personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Det betyder, at grundlaget bl.a. vil omfatte ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv, samt indbetalinger foretaget af arbejdsgiver, tidligere arbejdsgiver eller offentlige myndigheder til pensionsordninger i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19. Der henvises til arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 2-6.

Forslaget betyder, at det alene er A- og B-indkomst for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der via virksomheden udbetaler løn til sig selv, som vil berettige til en jobpræmie. Udbetaling eller udlodning af udbytte fra virksomheder, der drives i selskabsform som fx ApS eller A/S er kapitalindkomst, og kan derfor ikke indgå i beregningen af jobpræmien.

Da det er A- og B-indkomst, der beregnes jobpræmie for, udbetales der således ikke jobpræmie for f.eks. arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, SU, pensionsudbetalinger og erstatninger. Tilsvarende udbetales der ikke jobpræmie for sygedagpenge udbetalt til personen. Modtager lønmodtageren derimod løn fra arbejdsgiveren under sygefraværet, vil der blive beregnet jobpræmie på baggrund af lønnen, uanset om arbejdsgiveren modtager refusion fra kommunen eller ej. Tilsvarende vil være gældende ved fravær efter barselsloven, hvor personen modtager løn fra arbejdsgiveren. Der vil således blive beregnet jobpræmie af lønnen uanset, om arbejdsgiveren modtager refusion fra Udbetaling Danmark. Det betyder, at selv om der ikke er sket ændringer i personens forhold, vil personen få udbetalt jobpræmie af lønindkomsten. Reglerne er fastsat på den måde af administrative hensyn.

Opgørelsen af indkomstgrundlaget sker ved, at der indhentes oplysninger om indkomst fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. På grundlag heraf beregner Udbetaling Danmark den konkrete jobpræmie for målgruppen omfattet af lovforslagets §§ 2 eller 3.

I stk. 2 foreslås det, jobpræmien udgør 10 pct. af den lønindkomst, der er erhvervet om bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), og som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i de enkelte måneder i jobpræmieperioden. Ved beregning af jobpræmien anvendes de omregningsfaktorer, som fremgår af bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere ved omregning af DIS indkomst til dansk indkomst.

DIS indkomst er ikke arbejdsmarkedsbidragspligtig.

Lønindkomst indtjent ved ansættelse i skibe registreret i DIS er i princippet skattefri. I den forbindelse foreslås det, at der skal ske en omregning af DIS indkomsten svarende til den omregning, der sker for dagpengesatsen for lønmodtagere, således at den regulerede indkomst kommer til at svare til lønniveauet for søfarende uden for DIS-området.

Der henvises til bekendtgørelse nr. 1417 af 23. december 2012 om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere, hvor det bl.a. fremgår, at skalatrinene årligt vil blive ændret i overensstemmelse med de grænser for fradrag mv., som er fastlagt af skattemyndighederne. Skalatrin og omregningsfaktorer fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen.

Ved fastsættelsen af skalatrin og omregningsfaktorer, jf. § 11, stk. 4, i bekendtgørelsen, er personskattelovens regler om opgørelse af indkomstskat sammenholdt med de generelle fradrag lagt til grund. Det vil sige:

1. Statsskat og sundhedsbidrag opgøres, jf. personskattelovens § 5, således

a) bundskat efter personskattelovens § 6,

b) topskat efter personskattelovens § 7,

c) sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8.

1. Landsgennemsnittet af kommune- og kirkeskat.

2. Personfradraget, jf. personskattelovens § 10.

3. Sømandsskattefradraget, jf. § 3 i lov nr. 386 af 27. maj 2005 med senere ændringer om beskatning af søfolk.

Det bemærkes, at beskæftigelsesfradraget, jf. kildeskattelovens § 5B, ikke indgår i beregningen, idet fradraget alene gives til personer, der bliver beskattet af indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag.

Der skal ske fradrag for kompensationstillæg forinden regulering af indtægten.

Dette tillæg er indført for, at søfarende, der er ansat inden for DIS-området, kan få kompensation for den skattemæssige værdi af eventuelle personlige fradrag, fx renteudgifter. Tillægget skal ikke tages med ved beregning, da der ved regulering af indtægten bliver taget højde herfor.

For så vidt angår ATP og bidrag til pensionsordninger, der er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., fremhæves, at disse bidrag fratrækkes forinden regulering af indtægten og tillægges først, når regulering har fundet sted.

I henhold til lov om en arbejdsmarkedsfond regnes indkomst, der er indtjent på skibe registreret i DIS, ikke med til bidragsgrundlaget ved beregning af arbejdsmarkedsbidraget. Der skal derfor ikke ske en yderligere regulering af den omregnede hyre for arbejdsmarkedsbidraget.

Skalatrin og omregningsfaktorer offentliggøres i forbindelse med den årlige regulering af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsdagpenge m.v.

Opgørelsen af ovenstående del af indkomstgrundlaget vil skulle foretages ved, at der indhentes oplysninger om indkomst fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. På grundlag heraf vil Udbetaling Danmark beregne den konkrete jobpræmie for målgruppen omfattet af forslaget til §§ 2 eller 3.

Det foreslås i stk. 3, at jobpræmien udgør 10 pct. af dokumenteret arbejdsindkomst fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz i jobpræmieperioden.

Det foreslås i den forbindelse, at Udbetaling Danmark vil skulle beregne jobpræmien på grundlag af arbejdsindkomst fra et EU/EØS-land eller Schweiz, der er skattepligtig i Danmark ud fra oplysninger, der er dokumenteret, jf. forslaget til § 11, stk. 1, af personen i forbindelse med ansøgningen. Arbejdsindkomst fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz vil blive henført til den måned, som indkomsten vedrører, uanset på hvilket tidspunkt, der søges om jobpræmie. Jobpræmien vil blive beregnet månedligt for den periode, der ansøges om jobpræmie for samt blive udbetalt med tilbagevirkende kraft for den periode indkomsten vedrører, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 16, stk. 1.

Det foreslås i stk. 4, at beskæftigelse, hvor der ydes offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter lov om seniorjob, ikke vil kunne medregnes til opgørelsen efter stk. 1-3. Personer, der er ansat i fleksjob før den 1. januar 2013, og hvor arbejdsgiveren efter § 71 og § 72 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udbetaler fuld løn til den fleksjobansatte og får et tilskud til den fleksjobansattes løn på baggrund af den pågældendes varigt og væsentligt nedsatte arbejdsevne, kan ikke modtage jobpræmie af lønindtægten, da der er tale om støttet beskæftigelse.

I stk. 5 foreslås det, at stk. 4 ikke finder anvendelse for ansættelse i fleksjob, hvor der udbetales fleksløntilskud som supplement til lønnen, jf. § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller hvor personen modtager støtte i form af tilskud til selvstændig erhvervsvirksomhed på grund af en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne, jf. § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil alene være den ansattes lønindtægt, der vil skulle indgå i beregningen af jobpræmien. Der vil således ikke skulle beregnes jobpræmie af fleksløntilskuddet. En selvstændig erhvervsdrivende, som modtager støtte i form af tilskud efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil ligeledes alene få beregnet jobpræmie af den løn, som den pågældende via virksomheden udbetaler til sig selv, og ikke af tilskuddet efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i stk. 1, at selvstændige erhvervsdrivende, der har indkomst, som ikke er omfattet af lovforslagets § 13, stk. 1, kan få beregnet jobpræmie på grundlag af størrelsen af den selvstændige virksomheds overskud, jf. lovforslagets § 16, stk. 2. Tilsvarende gælder for personer omfattet af forslaget til § 11, stk. 2.

Med forslaget vil selvstændige erhvervsdrivende, der ikke udbetaler løn til sig selv, men har et overskud i virksomheden, kunne få beregnet jobpræmie på grundlag af det overskud, der fremgår af den selvstændiges årsopgørelse. Jobpræmien vil skulle beregnes årligt og vil udgøre 10 pct. af overskuddet, som fordeles på de måneder, hvor personen har været registreret som selvstændig erhvervsdrivende.

Det foreslås i stk. 2, at selvstændige erhvervsdrivende, som både er omfattet af lovforslagets § 10, stk. 2 og 3, og § 11, stk. 1 og 2, kan få beregnet jobpræmie på grundlag af den indberettede lønindkomst, jf. lovforslagets § 13, stk. 1 og 3, og af overskuddet af egen virksomhed, jf. stk. 1.

Det indebærer, at en selvstændig erhvervsdrivende både vil få beregnet jobpræmie af den løn, der udbetales til pågældende via virksomheden og af overskuddet af virksomheden. Hvis en selvstændig erhvervsdrivende udbetaler løn til sig selv som A- eller B-indkomst, bliver virksomhedens overskud forholdsmæssigt mindre. Det vil således ikke være muligt at optjene jobpræmie to gange for det samme beløb, som virksomheden har indtjent.

Et eksempel herpå kan være, at en virksomhed har en årlig indtægt på f.eks. 500.000 kr. Virksomhedsejeren udbetaler løn til sig med f.eks. 200.000 kr. (A-indkomst). Der er øvrige udgifter for 200.000 kr. Overskuddet i virksomheden udgør herefter 100.000 kr., som vil fremgå af virksomhedsejerens årsopgørelse.

Af overskuddet kan der beregnes en årlig præmie på 10.000 kr. svarende til en månedlig præmie på 833 kr. (10.000 kr.: 12 måneder).

Af den udbetalte løn (A-indkomst) på 16.667 kr. pr. måned (200.000 kr.: 12 måneder) kan der udbetales en månedlig præmie på 1.667 kr. Det svarer til en årlig præmie på 20.000 kr.

Samlet månedlig præmie er 1.667 kr. + 833 kr. = 2.500 kr. pr. måned. Samlet præmie på baggrund af udbetalt løn til virksomhedsejeren selv og overskuddet af virksomheden udgør for et år dermed 30.000 kr.

I stk. 3 foreslås det, at jobpræmien årligt vil blive beregnet som 10 pct. af overskuddet i virksomheden fordelt på de måneder, hvor personen har været registreret som selvstændig erhvervsdrivende i Danmark (CVR-nr.) og er momsregistreret eller registreret for at indbetale til lønsumsordningen eller tilsvarende ordninger for personer, der kan få beregnet jobpræmie af selvstændig virksomhed fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz.

En person, der f.eks. har drevet selvstændig virksomhed i 6 måneder inden for skatteåret og har et overskud på 300.000 kr., vil få beregnet jobpræmien på følgende måde:

300.000 kr.: 6 måneder = 50.000 kr. x 10 % = 5.000 kr. pr måned begrænset af maks. præmie på 2.500 kr. pr. måned, jf. lovforslagets § 15. Præmieudbetaling i 6 måneder er 6 x 2.500 kr. = 15.000 kr.

Selvstændige erhvervsdrivendes årsopgørelser vil ofte først foreligge medio det følgende kalenderår, og jobpræmien vil som et samlet beløb blive beregnet og udbetalt ultimo december. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 17.

Det foreslås i stk. 4, at stk. 1-3 gælder tilsvarende for selvstændige erhvervsdrivende, der modtager støtte i form af tilskud til selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som udbetaler overskud til sig selv.

Det betyder, at disse personer vil få beregnet jobpræmie efter samme principper som øvrige selvstændige erhvervsdrivende. Jobpræmien vil alene skulle beregnes på baggrund af virksomhedens overskud, som fremgår af årsopgørelsen. Der vil ikke skulle beregnes jobpræmie af det udbetalte tilskud efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i stk. 5, at selvstændige erhvervsdrivende, som modtager tilskud efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke kan modtage jobpræmie af udbetalt løn til sig selv eller af overskuddet af virksomheden.

Det betyder, at personer, der har fået tilbud om støtte i form af tilskud til deres selvstændige virksomhed på grund af varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne før 1. januar 2013 efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke vil kunne få jobpræmie af udbetalt løn til sig selv eller af overskuddet fra virksomheden, idet der er tale om støttet beskæftigelse.

Det foreslås i stk. 1, at jobpræmie efter lovforslagets §§ 13 og 14 sammenlagt ikke kan overstige 2.500 kr. pr. måned.

En person vil f.eks. kunne modtage jobpræmie både som lønmodtager og selvstændig i den situation, hvor personen har lønmodtager arbejde ved siden af den selvstændige virksomhed, hvor der enten udbetales løn eller, hvor virksomheden har overskud. Også her gælder, at der samlet set højst vil kunne udbetales 2.500 kr. om måneden i jobpræmie og maksimalt 45.000 kr. i de 2 år, som ordningen løber i. Det betyder, at hvis en lønmodtager har fået udbetalt f.eks. 1.500 kr. i jobpræmie om måneden i 12 kalendermåneder og samtidig har haft overskud fra selvstændig virksomhed i samme periode, vil overskuddet fra virksomheden blive fordelt på de 12 kalendermåneder. Der kan således udbetales jobpræmie på op til 1.000 kr. pr. måned af overskuddet for perioden udover jobpræmien fra lønindkomsten. Det betyder, at jobpræmien tilsammen udgør 2.500 kr. pr. måned. Det samme vil gøre sig gældende, hvis en selvstændig erhvervsdrivende både får beregnet jobpræmie af løn og overskud i virksomheden.

I stk. 2 foreslås det, at der kan udbetales jobpræmie efter §§ 13 og 14 for op til 18 kalendermåneder i jobpræmieperioden, jf. § 1. Ved opgørelsen af antallet af måneder med jobpræmie indgår alene måneder, hvor der er udbetalt jobpræmie, jf. § 17.

Opgørelsen af de 18 kalendermåneder sker fortløbende. Det betyder, at en person ikke selv kan vælge at få beregnet jobpræmie for de måneder, hvor beregningsgrundlaget er mest fordelagtigt for personen.

Med forslaget vil der i den 2-årige jobpræmieperiode fra og med den 1. april 2017 til og med den 31. marts 2019 maksimalt kunne udbetales jobpræmie i 18 kalendermåneder og i alt maksimalt kunne udbetales 45.000 kr. Måneder, hvor der er en indkomst, men hvor der ikke udbetales jobpræmie f.eks. som følge af bagatelgrænsen på 100 kr., vil ikke tælle med til opgørelsen af de 18 kalendermåneder, der kan udbetales jobpræmie for i den 2-årige jobpræmieperiode.

I stk. 1 foreslås det, at beregning af jobpræmien efter lovforslagets § 13 sker udelukkende på grundlag af den indkomst, der er indberettet til indkomstregisteret i den måned for hvilken, jobpræmien skal beregnes. Dette gælder uanset, hvornår indkomsten er optjent eller udbetalt. Beregning af jobpræmie efter § 13 for personer, der har indkomst fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz sker udelukkende på baggrund af den først dokumenterede indkomst fra udlandet for de enkelte måneder.

Det vil udelukkende være de indberetninger, som indberettes i indkomstregisteret i den enkelte måned, der vil skulle lægges til grund for opgørelsen af jobpræmien. Baggrunden for, at beregningen af jobpræmien vil skulle ske udelukkende på grundlag af den indkomst, der er indberettet til indkomstregisteret i den måned, som jobpræmien beregnes for, er, at oplysninger fra indkomstregisteret må antages at have en karakter, således at det må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på grundlag af disse oplysninger.

Den enkelte person vil have mulighed for at kontrollere indtægtsgrundlaget for jobpræmieberegningen. Dette vil kunne ske på SKATs hjemmeside via adgangen til pågældendes personlige skattemappe. Her vil det bl.a. være muligt at se de indberettede oplysninger for de enkelte måneder.

For lønmodtagere, som har indkomst fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz, vil det udelukkende være den dokumenterede indtægt, som Udbetaling Danmark skal beregne jobpræmien på baggrund af, der indgår i beregningen for de måneder, indtægten vedrører. Hvis lønmodtageren efterfølgende indsender yderligere dokumentation for de samme måneder, der viser, at jobpræmien skulle have været beregnet på et andet indkomstgrundlag, sker der ikke efterregulering af jobpræmien.

Efter forslaget vil indkomst fra Danmark, som indberettes i indkomstregisteret i april 2017, også ville kunne vedrøre arbejde, som er udført i marts 2017. Dette skyldes indberetningsfristerne til indkomstregisteret, hvor indberetninger for en given måned kan ske indtil den 10. i den efterfølgende måned for visse virksomheder. Det kan betyde, at indkomst, som er optjent forud for den 2-årige periode, som ordningen løber i, kan indgå i præmieberegningen. Modsat vil indkomst fra arbejde, der ligger i slutningen af forsøgsperioden dvs. marts måned i 2019, som først indberettes i april 2019, ikke indgå i jobpræmieberegningen, uanset at indkomsten er optjent i jobpræmieperioden. Reglerne foreslås indrettet på denne måde af administrative hensyn.

Det kan forekomme, at en arbejdsgiver indberetter indkomst til indkomstregisteret, hvor indkomsten vedrører mere end en måned. Det betyder, at indkomsten, der indberettes, vil danne grundlag for jobpræmien i denne måned, uanset at lønindkomsten vedrører flere måneder. Det bemærkes, at jobpræmien til den enkelte måned vil være begrænset til maksimalt 2.500 kr. Konsekvensen vil derfor være, at hvis indkomsten i stedet var fordelt på flere måneder, ville indkomsten samlet set kunne have givet ret til et større samlet jobpræmiebeløb. Det fastholdes imidlertid af administrative grunde, at der i disse situationer ikke vil skulle ske en periodisering af indkomsten på de måneder, indkomsten vedrører.

Det bemærkes, at SKATs udstilling af oplysninger i indkomstregisteret (udstillingsstempel) altid sker på et senere tidspunkt, end det tidspunkt, hvor SKAT har modtaget oplysninger om indkomst m.v. fra en arbejdsgiver (modtagerstempel). Udbetaling Danmarks mulighed for at se relevante data i indkomstregisteret beror således på udstillingstidspunktet (udstillingsstempel). Der vil i udtrækket være oplysninger om modtagetidspunktet (modtagerstempel) og dermed mulighed for at henføre oplysningerne til den korrekte kalendermåned.

Forskellen i modtagertidspunkt og udstillingstidspunkt vil som overvejende hovedregel udgøre sekunder eller få minutter. I helt ekstraordinære tilfælde kan forskellen dreje sig om et vist antal timer. Dette kan bl.a. skyldes, at SKATs system belastes i bestemte perioder typisk ved udgangen af en måned.

Denne problemstilling vurderes imidlertid ikke at ville have betydning for Udbetaling Danmarks indhentelse af oplysninger i indkomstregisteret vedrørende indberetninger i en given måned. Det skyldes, at Udbetaling Danmark opgør jobpræmien for en given måned ved udgangen den måned, der følger efter den måned, beregningen af jobpræmie vedrører. Der vil således være rigelig tid til, at SKAT får udstillet data, og dermed kan Udbetaling Danmark få adgang til relevante data med det korrekte modtagerstempel.

I den forbindelse bemærkes, at SKAT i forbindelse med implementeringen af aftale om et tryggere dagpengesystem og den lovgivningsmæssige gennemførelse heraf, jf. lov nr. 624 af 29. juni 2016, er ved at udarbejde en søgefunktionalitet, som kan udfinde modtagelsestidspunktet for en given oplysning på tværs af SKATs udstillingstidspunkter.

Det bemærkes, at hvis en modtager af jobpræmie mener, at der er fejl i oplysningerne i indkomstregisteret, kan personen kontakte sin arbejdsgiver med henblik på, at indberetningerne foretages korrekt. Det foreslås, at det kommer til at fremgå af afgørelsesbrevet, jf. §§ 20 og 21, at en person er omfattet af jobpræmieordningen og, at personen selv kan se, hvad der er indberettet af arbejdsgiveren til indkomstregisteret i sin personlige skattemappe fra arbejdsgiveren, samt at personen selv skal tage kontakt til sin arbejdsgiver med henblik på at få rettet eventulle fejl. I den situation vil Udbetaling Danmark ikke skulle foretage en genberegning på baggrund af f.eks. lønsedler.

Af administrative hensyn vil der ikke skulle ske en årlig efterregulering af jobpræmien. I det omfang, der sker ændringer i A- eller B-indkomst, der er indberettet til indkomstregisteret, kan der ske en regulering i forbindelse med beregningen af jobpræmien i den måned, hvor den ændrede indkomst indberettes.

Det betyder, at i de tilfælde hvor arbejdsgiveren har rettet i en tidligere indberettet indkomst til indkomstregisteret, inden Udbetaling Danmark har beregnet månedens jobpræmie, vil den ændrede indberetning danne grundlag for den pågældende måneds beregning af jobpræmie.

Hvis en arbejdsgiver på et senere tidspunkt foretager en korrektion f.eks. i form af en tilbageførsel af en indberettet indkomst uden, at Udbetaling Danmark kan tage højde herfor, jf. forrige afsnit, vil der ikke blive gennemført en korrektion af den tidligere jobpræmieberegning. Hvis korrektionen derimod sker ved en senere indberetning - dvs. at der ikke er tilbageførelse til den måned, korrektionen angår - indgår korrektionen dog i beregningen af jobpræmie i den måned, hvor korrektionen indberettes. Hvis en arbejdsgiver f.eks. i maj måned har indberettet 2.000 kr. for lidt i indkomst til indkomstregisteret, og arbejdsgiveren korrigerer dette i indberetningen i august måned, vil de 2.000 kr. indgå i jobpræmieberegningen for august måned. Beløbet på de 2.000 kr. bliver således ikke tilbageført til den måned, det vedrører, idet der ses på den indkomst, der er indberettet i en måned. Hvis en arbejdsgiver ændrer en indberetning med tilbagevirkende kraft for en måned, hvor der er udbetalt jobpræmie, vil korrektionen ikke medføre ændringer af den udbetalte jobpræmie, idet der ikke foretages efterregulering.

I forhold til indberetninger fra Lønmodtagernes Garantifond, vil jobpræmie blive beregnet på baggrund af indberetningen i den måned, hvor Lønmodtagernes Garantifond har indberettet indtægten i lighed med de almindelige regler for beregning af jobpræmie.

Indkomst fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz indberettes ikke til indkomstregisteret, jf. § 13, stk. 3. Udbetalingsperioden for indkomsten vil være den samme som for danske indkomster, dvs. at der kan beregnes og udbetales jobpræmie for dokumenteret indkomst, og at dette sker som en månedlig udbetaling, men oplysningerne om indkomst skal henføres til den periode, som indkomsten dækker. Hvis dokumentationen f.eks. omfatter månederne fra februar til og med april, og dokumentationen fremlægges i maj, udbetales der jobpræmie for perioden fra februar til og med april ved udbetalingen af præmie ultimo maj måned.

I stk. 2 foreslås det, at beregning af jobpræmie af overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed efter lovforslagets § 14 udelukkende vil skulle ske på grundlag af den selvstændige erhvervsdrivendes årsopgørelse m.v. for det pågældende år.

I tilfælde hvor den selvstændige erhvervsdrivende udbetaler overskud til sig selv, vil opgørelse heraf skulle ske i forbindelse med den endelige årsopgørelse.

For selvstændige erhvervsdrivende, der udbetaler overskud (årligt), og hvor overskuddet indgår i personens årsopgørelse, vil beregningen af præmien skulle ske, når den endelige årsopgørelse typisk foreligger medio/ultimo det følgende kalenderår. Udbetaling Danmark indhenter fra SKAT årsopgørelse den 1. november, som vedrører overskuddet af den selvstændige erhvervsvirksomhed det foregående kalenderår.

Beregningen af jobpræmien til selvstændige erhvervsdrivende vil udelukkende ske på baggrund af årsopgørelsen fra SKAT, når den foreligger året efter, at overskuddet er optjent. Hvis der efter beregningen af jobpræmien på baggrund af årsopgørelsen sker ændringer i de selvstædige erhvervsdrivendes årsopgørelse, vil der ikke ske genberegning af jobpræmien.

Det samme vil gøre sig gældende for selvstændige erhvervsdrivende, som driver virksomheden i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, således at de først indsendte oplysninger om virksomhedens skattepligtige overskud i Danmark f.eks. i form af et revisorpåtegnet regnskab vil danne grundlag for jobpræmieberegningen, og at der ikke efterfølgende vil ikke ske en genberegning, hvis der kommer nye oplysninger om overskuddets størrelse.

Udbetalingen af jobpræmie vil skulle ske som et samlet beløb beregnet årligt som 10 pct. af overskuddet fordelt på de måneder, hvor personen har været selvstændig erhvervsdrivende (haft CVR-nummer og været momsregistreret eller registreret for betaling af lønsumsafgift m.v.). Det betyder, at hvis der er et årligt overskud på f.eks. 300.000 kr., og virksomheden har været registreret hele året, vil der være ret til en maksimal jobpræmie svarende til 12 måneders maksimal jobpræmie på 2.500 kr. om måneden, dvs. i alt 30.000 kr. Har virksomheden været drevet i mindre end 12 måneder, beregnes jobpræmien forholdsmæssigt, jf. bemærkningerne til forslaget til § 14.

I stk. 3 foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af indkomstgrundlag, herunder opgørelse af indkomstgrundlag for selvstændige erhvervsdrivende, og beregning af jobpræmie samt regler om, at andre oplysninger end oplysninger fra indkomstregisteret i helt særlige tilfælde kan lægges til grund for sagsbehandlingen.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om dokumentation og opgørelse af indkomstgrundlag for beregning af jobpræmie i de situationer, hvor de manglende oplysninger i indkomstregisteret skyldes de helt særlige tilfælde, hvor arbejdsgiveren er under rekonstruktion, er gået konkurs, er under tvangsauktion eller, at arbejdsgiveren af andre grunde er ophørt med at drive virksomhed.

De oplysninger, Udbetaling Danmark i disse situationer vil kunne lægge til grund for sagsbehandlingen, er lønsedler, ansættelsesbeviser, ansættelseskontrakter, overenskomster og anden dokumentation, der kan understøtte sagsbehandlingen.

Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af indkomstgrundlag og beregning af jobpræmie til selvstændige erhvervsdrivende, f.eks. i forhold til beregning og udbetaling af jobpræmie ved forskudt regnskabsår.

Det foreslås i stk. 1, at jobpræmie, jf. lovforslagets § 13 udbetales månedligt. Jobpræmien udbetales den sidste bankdag i måneden efter den måned, jobpræmien beregnes for.

Det betyder, at jobpræmie for f.eks. august måned således vil blive beregnet og udbetalt i slutningen af september måned.

Hvis en person, der er omfattet af jobpræmieordningen, dør f.eks. midt i en måned, hvor der er indkomst, vil jobpræmien blive beregnet på baggrund af indkomsten og udbetalt til boet.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at jobpræmie efter lovforslagets § 14 udbetales årligt. Beregningen vil skulle ske på baggrund af årsopgørelsen fra SKAT den 1. november i året efter det år, hvor overskuddet i virksomheden foreligger, jf. lovforslagets § 10, stk. 3. For selvstændig erhvervsdrivende fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz vil beregningen skulle ske på baggrund af revisorpåtegnet regnskab m.v., som skal være modtaget hos Udbetaling Danmark senest den 1. november i året efter det år, hvor overskuddet i virksomheden foreligger, jf. § 11, stk. 2. Jobpræmien udbetales ultimo december. Efterfølgende ændringer til oplysninger om overskud fra selvstændig virksomhed medfører ikke en ny beregning af jobpræmie.

I stk. 3 foreslås det, at der udbetales jobpræmie i august måned 2017 for indkomst, der er indberettet i indkomstregisteret i april, maj, juni og juli måned 2017. Den sidste udbetaling af jobpræmie sker for indkomst, der indberettes i indkomstregisteret i marts måned 2019. Der udbetales tidligst jobpræmie for lønindkomst fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz på det tidspunkt, hvor personen dokumenterer indkomsten. Indkomsten fordeles på de måneder, som lønindkomsten vedrører. Første udbetaling kan tidligst ske i august måned 2017.

Af hensyn til at it-understøttelsen af administrationen af jobpræmieordningen vil skulle være på plads, vil første jobpræmieudbetaling først kunne ske i august måned 2017 for optjent jobpræmie fra april 2017.

Det foreslås i stk. 4, at ved udbetalingen af jobpræmie afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Jobpræmiebeløb, der beregnes til under 100 kr. for en måned, udbetales ikke.

Det indebærer, at hvis en jobpræmie ville blive beregnet til under 100 kr. (bagatelgrænse), vil beløbet ikke blive udbetalt eller indgå i senere jobpræmieberegninger. Det betyder i forhold til beregning af jobpræmie for personer, der er selvstændige erhvervsdrivende, at der ikke vil blive udbetalt jobpræmie, hvis den beregnede jobpræmie er under 1.200 kr. for det pågældende kalenderår.

Det forslås i stk. 1, at jobpræmien er skattefri.

Baggrunden for, at udbetalt jobpræmie efter forslaget skal være skattefri er, at ordningen skal være enkel at forstå for modtagerne. Modtagerne skal kunne regne med, at de pr. måned kan få op til 2.500 kr. i jobpræmie, som de ikke skal betale skat af.

I stk. 2 foreslås det, at jobpræmien ikke indgår i beregningen af eller medfører fradrag i andre ydelser udbetalt efter:

1. Lov om aktiv socialpolitik.

2. Lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven).

3. Lov om social pension.

4. Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

5. Lov om individuel boligstøtte.

6. Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge.

7. Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

8. Lov om en børne- og ungeydelse.

9. Lov om social service.

10. Lov om kontantydelse.

11. Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

12. Lov om sygedagpenge.

13. Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven).

14. Lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven).

15. Lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Ydelser efter disse bestemmelser omfatter bl.a. kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, boligydelse, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge, SU og børnetilskud.

Forslaget indebærer, at udbetalt jobpræmie ikke vil indgå i beregningen af eller medfører fradrag i offentlige ydelser til personen selv eller til en eventuel ægtefælle. Det betyder, at i et ægtepar, hvor den ene ægtefælle modtager jobpræmie og den anden f.eks. modtager kontanthjælp, ikke skal ske fradrag for jobpræmien i kontanthjælpen. Dermed vil det økonomiske incitament til at få beskæftigelse ikke blive begrænset.

Det foreslås i stk. 1, at jobpræmie kan kræves tilbagebetalt, når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget jobpræmie.

Kravet om, at personen mod bedre vidende uberettiget har modtaget jobpræmie, er det samme som et krav om ond tro. Det vil sige, at personen vidste eller burde vide, at vedkommende modtog jobpræmien med urette. Det er en betingelse, at personen modtog præmien uberettiget, hvilket vil sige, at personen ikke opfyldte betingelserne for jobpræmien.

Et eksempel herpå kan være, at en person, der ifølge registerdata opfyldte betingelsen om at have modtaget kontanthjælp m.v. i 47 uger ud af 52 uger inden for et år, jf. forslaget til § 5, men hvor kommunen efterfølgende har truffet afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen, fordi personen havde ”sort” arbejde i perioden, der har bevirket, at kommunen efterfølgende har truffet afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen. I denne situation opfylder personen ikke betingelserne for at få jobpræmie, og Udbetaling Danmark skal ifølge forslaget træffe afgørelse om tilbagebetaling af jobpræmien, hvis Udbetaling Danmark modtager oplysninger herom.

Afgørelsen vil kunne påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. forslaget til § 24.

Tilbagebetalingspligten skal ses i sammenhæng med, at personer, der modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud på sagsområder, der varetages af Udbetaling Danmark efter § 1 i lov om Udbetaling Danmark, skal oplyse om ændringer, der kan have betydning for udbetalingen af ydelserne og tilskuddene.

Der henvises til lovforslagets § 26, nr. 1, hvor det foreslås, at lov om en jobpræmie bliver omfattet af § 1 i lov om Udbetaling Danmark.

Det betyder f.eks., at personen, som modtager jobpræmien, vil skulle give Udbetaling Danmark besked, hvis virksomheden ophører i løbet af udbetalingsperioden. Personen vil endvidere skulle give Udbetaling Danmark andre oplysninger, der har betydning for udbetaling af jobpræmien. Dette gælder også for personer, som søger jobpræmie på grundlag af selvstændig virksomhed i et andet EU/EØS-land eller Schweiz.

Det foreslås i stk. 2, at tilbagebetalingskravet opkræves efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren efter forhandling med skatteministeren. Der kan fastsættes regler om en aftale om tilbagebetaling, herunder om f.eks., at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.

Reglerne vil komme til at svare til de regler, der er fastsat i medfør af § 95 i lov om aktiv socialpolitik i bekendtgørelse nr. 309 af 30. marts 2016 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse og § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der forventes således fastsat regler om, at Udbetaling Danmark fastsætter en ordning om afdragsvis betaling eller yder henstand med betalingen. Udbetaling Danmark yder henstand til skyldnere, der ikke har en årlig nettoindkomst, der overstiger de minimumsgrænser for fastsættelse af afdragsordninger for henholdsvis personer med forsørgerpligt over for børn og personer uden forsørgerpligt over for børn, der er fastsat i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det gælder dog ikke, hvis skyldneren har meget beskedne udgifter til f.eks. bolig eller særligt høje skattefradrag. I den situation kan der opkræves et månedligt beløb, der fastsættes under hensyn til disse særlige omstændigheder.

Der forventes endvidere fastsat regler om, at Udbetaling Danmark indtræder for et beløb, der svarer til den tilbagebetalingspligtige ydelse, i retten til udbetaling af overskydende skat. Dette gælder, selvom der er fastsat en tilbagebetalingsordning. Der forventes ligeledes fastsat regler om, at hvis en skyldner trods påkrav ikke overholder en afdragsordning, anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden. Udbetaling Danmark træffer derefter afgørelse om, at kravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, med henblik på inddrivelse. Inden overdragelsen skal Udbetaling Danmark skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen.

Fremkommer skyldneren efter fordringens overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden med indsigelser om fordringens eksistens eller størrelse, sender restanceinddrivelsesmyndigheden skyldnerens indsigelser til Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om indsigelserne. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal orientere skyldneren om fremsendelsen til Udbetaling Danmark. Indsigelser fra skyldneren om fordringens eksistens eller størrelse har ikke opsættende virkning i forhold til restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af fordringen.

Efter overdragelse af fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden skal Udbetaling Danmark, såfremt den bliver bekendt med væsentlige ændringer i skyldners økonomiske forhold, underrette restanceinddrivelsesmyndigheden herom. Hvis ændringerne i skyldners forhold afstedkommer forbedrede økonomiske forhold, kan Udbetaling Danmark samtidig med underretningen anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at intensivere inddrivelsen. Hvis ændringerne i skyldners forhold afstedkommer forværrede økonomiske forhold, kan Udbetaling Danmark samtidig med underretningen anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at give henstand eller tillade afdragsvis betaling.

Der forventes endvidere fastsat regler om, at klage over Udbetaling Danmarks afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

I stk. 3 foreslås det, at tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter jobpræmieudbetalingens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Dette svarer til reglerne i § 95, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Det betyder, at tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter jobpræmieudbetalingens ophør uden, at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Det betyder samtidig, at adgangen til at indtræde i retten til overskydende skat bortfalder samtidig med, at tilbagebetalingskravet forældes.

Det foreslås i stk. 1, at Udbetaling Danmark træffer skriftlig afgørelse om

1. hvorvidt personer, der er omfattet af målgruppen i §§ 2 eller 3, er omfattet af jobpræmieordningen, jf. § 21, stk. 1,

2. beregning og udbetaling af jobpræmie, jf. §§ 10-17, og

3. tilbagebetaling af jobpræmie, jf. § 19.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil pr. uge 48 i 2016 skulle opgøre hvilke personer, der lever op til kravene i lovforslagets §§ 2, 3, 5 eller 6. Udbetaling Danmark vil skulle lægge denne opgørelse uprøvet til grund for sin afgørelse. Udbetaling Danmark skal således ikke foretage en selvstændig vurdering af oplysningerne fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Personen har ikke mulighed for at få prøvet disse oplysninger ved en anden instans.

Udbetaling Danmark vil dog vil skulle indhente oplysninger fra indkomstregisteret, der sikrer, at personer i målgruppen, der inden den 1. april 2017 er overgået til at modtage førtidspension, efterløn, fleksydelse eller delpension eller personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension eller § 27 i lov om aktiv socialpolitik, jf. § 4, ikke vil blive medtaget i målgruppen.

Når Udbetaling Danmark har beregnet jobpræmien, vil der blive sendt et udbetalingsbrev, som vil have karakter af en afgørelse, og personen vil kunne påklage afgørelsen, jf. forslaget til § 24.

I forbindelse med Udbetaling Danmarks afgørelser efter stk. 1, nr. 1 og 2, vil der ikke blive foretaget partshøring, jf. det foreslåede stk. 3, som er omtalt nedenfor.

I forbindelse med Udbetaling Danmarks afgørelse om, at personen er omfattet af målgruppen for jobpræmieordningen, vil personen blive orienteret om dette samt om, at der ikke vil blive foretaget en regulering af den beregnede jobpræmie, uanset at oplysningerne i indkomstregisteret ikke stemmer med oplysningerne på personens lønseddel. Udbetaling Danmark skal endvidere i forbindelse med afgørelsen af, at personen er omfattet af målgruppen for jobpræmieordningen, vejlede personen om, at hvis personens lønseddel og det der er indberettet til indkomstregisteret af arbejdsgiveren, ikke stemmer overens, kan personen tage kontakt til arbejdsgiveren, således at indberetningerne til indkomstregisteret fremadrettet foretages korrekt.

I forbindelse med afgørelser om tilbagebetaling af jobpræmie i det tilfælde hvor en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget jobpræmie, skal der altid foretages partshøring forud for afgørelsen.

Det foreslås i stk. 2, at Udbetaling Danmark sender

1. brev til personer, som er ansat med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

2. påmindelsesbrev til personer omfattet af målgruppen, men som ikke har haft indkomster, der berettiger til jobpræmie i 6 måneder efter lovens ikrafttræden, og

3. relevante og nødvendige data til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om hver enkelt måneds udbetalinger af jobpræmie på individniveau og oplysninger om den samlede målgruppe.

Som følge af at Udbetaling Danmark ikke altid på baggrund af indberetninger i indkomstregisteret vil kunne konstatere, om en person samtidig er ansat både med løntilskud og i ustøttet beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, foreslås det i stk. 2, nr. 1, at Udbetaling Danmark ved brev vil skulle orientere personer, der er ansat med løntilskud om, at de skal rette henvendelse til Udbetaling Danmark, hvis de har lønindkomst fra ustøttet beskæftigelse, som berettiger til jobpræmie. Udbetaling Danmark vil herefter skulle beregne jobpræmie på baggrund af oplysningerne om indkomst fra den ordinære ansættelse.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at der udsendes påmindelsesbrev 6 måneder efter den 1. april 2017 til personer, som er omfattet af målgruppen, men som endnu ikke har fået udbetalt jobpræmie. Personerne vil dermed blive mindet om ordningen og incitamentet til at få ordinært arbejde.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at Udbetaling Danmark skal indsende relevante og nødvendige data til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Dette vil kunne ske i henhold til § 29 i lov om Udbetaling Danmark. Efter § 29 i lov om Udbetaling Danmark skal Udbetaling Danmark indsende oplysninger, som vedkommende minister beder om på sit sagsområde efter §§ 1, 1 a og 1 b i lov om Udbetaling Danmark, herunder statistiske oplysninger og andre oplysninger om udviklingen på særlige områder til brug for lovforberedende arbejde, udviklingsinitiativer og til brug for andre ministerbetjeningsopgaver. Beskæftigelsesministeriet kan fastsætte en frist for modtagelse af oplysningerne. Det forudsættes, at udarbejdelse af det statistiske materiale sker i overensstemmelse med persondatadirektivet og persondataloven, og at databehandlingen i øvrigt sker inden for rammerne af persondataloven. Efter § 29, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark vil beskæftigelsesministeren kunne fastsætte nærmere regler om omfanget af oplysningerne og om ajourføring og indsendelse af oplysningerne. Der henvises endvidere til pkt. 2.1.2.5.

Det foreslås i stk. 3, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter stk. 1, nr. 1 og 2, kan ske uden partshøring.

Det indebærer, at Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse om, at en person er omfattet af målgruppen for jobpræmie samt beregne og udbetale jobpræmie uden at skulle foretage partshøring af den person, som afgørelsen angår.

I forhold til, at det foreslås, at Udbetaling Danmark kan beregne og udbetale jobpræmie uden, at der skal ske partshøring, skal det bemærkes, at modtageren af jobpræmie har mulighed for at tjekke oplysningerne, som arbejdsgiveren har indberettet til SKAT, i sin personlige skattemappe. Personen vil endvidere i Udbetaling Danmarks afgørelse om, at den pågældende er omfattet af jobpræmieordningen, blive vejledt om, at personen kan rette henvendelse til sin arbejdsgiver, hvis der er uoverensstemmelse mellem den pågældendes lønseddel og det, der er indberettet til indkomstregisteret med henblik på, at arbejdsgiveren fremadrettet indberetter korrekt til indkomstregisteret. Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.1.2.3. samt bemærkningerne til forslaget til § 16, stk. 1, vedrørende korrektion af beregning af jobpræmie.

Det foreslås i stk. 4, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om de opgaver, som Udbetaling Danmark skal udføre efter stk. 1 og 2, herunder om beregning, indhold i breve og afgørelser samt om indberetning af oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Med hjemmel i stk. 4, vil beskæftigelsesministeren kunne fastsætte nærmere regler om de betingelser, der skal være opfyldt, når Udbetaling Danmark sender afgørelse til målgruppen om, at de er omfattet af jobpræmieordningen, og om den nærmere administration i forbindelse med beregning, udbetaling m.v. af jobpræmie.

Der vil bl.a. blive fastsat regler om, at Udbetaling Danmark i sin afgørelse om, at en person er omfattet af målgruppen til jobpræmieordningen, skal vejlede om

1. at beregningsgrundlaget udelukkende sker på baggrund af indberetninger fra indkomstregisteret m.v., jf. forslaget til § 16, stk. 1 og 2,

2. at lønmodtageren kan henvende sig til arbejdsgiveren, hvis pågældendes lønseddel og arbejdsgiverens indberetning til indkomstregisteret ikke stemmer overens, således at indberetningerne til indkomstregisteret fremadrettet foretages korrekt, samt

3. at der ikke vil blive foretaget en regulering af den beregnede jobpræmie, uanset at oplysningerne i indkomstregisteret ikke stemmer med oplysningerne på personens lønseddel.

Der vil ligeledes blive fastsat regler om, at Udbetaling Danmark i brevet til personer, der er ansat med løntilskud, jf. forslaget til § 20, stk. 2, nr. 1, skal oplyse personen om, at hvis den pågældende både har lønindkomst fra en ansættelse med løntilskud og lønindkomst fra en ordinær ansættelse, skal personen henvende sig til Udbetaling Danmark med denne oplysning, således at der kan blive beregnet jobpræmie i forhold til indkomsten fra den ordinære ansættelse.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, hvordan Udbetaling Danmarks videregivelse af oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal ske.

I stk.1 foreslås det, at der senest den 10. april 2017 sendes afgørelse til de personer, der er omfattet af målgruppen i forslagene til §§ 2 eller 3, om, at de opfylder betingelserne for jobpræmie. Afgørelsen træffes på grundlag af opgørelsen efter § 22. Det er ikke en betingelse for ret til jobpræmie, at personen har modtaget en afgørelse efter 1. pkt. Personer, som har modtaget en afgørelse om, at de er omfattet af jobpræmieordningen, men hvor opgørelsen efter § 22, stk. 1, efterfølgende viser, at de ikke opfylder betingelserne i §§ 2 eller 3, eller anciennitetskravet i §§ 5 eller 6, modtager jobpræmie frem til udgangen af den måned, hvori der træffes om, at de ikke opfylder betingelserne. 3. pkt. gælder tilsvarende gælder for personer, hvis det efterfølgende viser sig, at de er omfattet af persongruppen i forslaget til § 4. Afgørelser, der træffes efter 3. og 4. pkt., kan ske uden partshøring, jf. forslaget til § 20, stk. 3.

Ved at afgørelse sendes hurtigst muligt efter lovens ikrafttræden, sikres det dermed, at den berettigede personkreds så tidligt som muligt motiveres til at intensivere jobsøgningen, så de kan få så meget ud af jobpræmieordningen som muligt.

Afgørelsen vil skulle træffes på grundlag af opgørelsen i lovforslagets § 22. Personer, som ikke har modtaget en afgørelse, har ret til jobpræmie fra 1. april 2017 uanset hvilket tidspunkt, afgørelsen er truffet. Det forudsættes, at betingelserne for jobpræmie i øvrigt er opfyldt.

Personer, som har modtaget en afgørelse om, at de vil være omfattet af jobpræmieordningen, men hvor opgørelsen efter lovforslagets § 22, stk. 1, efterfølgende viser, at de ikke opfylder betingelserne i lovforslagets §§ 2 eller 3, eller anciennitetskravet i lovforslagets §§ 5 eller 6, vil kunne modtage jobpræmie frem til udgangen af den måned, hvor Udbetaling Danmark træffer afgørelse om, at de ikke er omfattet af personkredsen til jobpræmieordningen.

Hvis Udbetaling Danmark f.eks. træffer afgørelse om, at en person ikke er omfattet af målgruppen for jobpræmieordningen den 15. juni 2017, og personen har haft lønindtægter i april, maj og juni måned, beregnes der jobpræmie for april, maj og juni måned. Det betyder i eksemplet, at personer vil kunne få jobpræmie af indkomst, der er optjent efter afgørelsestidspunktet, men kun til udgangen af juni måned 2017.

I stk. 2 foreslås det, at der efter ansøgning træffes afgørelse om, hvorvidt en person er omfattet af målgruppen i §§ 2 eller 3, selvom personen ikke har modtaget en afgørelse efter stk. 1. Ansøgningen skal være modtaget hos Udbetaling Danmark senest den 30. juni 2019.

Det betyder, at personer, som ikke modtager en afgørelse om, at de opfylder betingelserne for jobpræmie, men finder, at de er omfattet heraf, vil kunne ansøge om jobpræmie. Der træffes herefter afgørelse om, hvorvidt personerne er omfattet af målgruppen i lovforslagets §§ 2 eller 3. Ansøgningen vil skulle være modtaget hos Udbetaling Danmark senest den 30. juni 2019. Baggrunden for denne frist er af hensyn til administrationen af ordningen.

Der vil skulle ske partshøring i det omfang, det følger af forvaltningslovens § 19, når Udbetaling Danmark træffer afgørelse i denne situation. Der henvises til pkt. 2.1.2.5.

Det foreslås i stk. 3, at Udbetaling Danmark har adgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for administration og kontrol af denne lov, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne vedrører. Udbetaling Danmark kan i kontroløjemed uden samtykke fra personen samkøre oplysningerne i indkomstregisteret med Udbetaling Danmarks øvrige registre.

Forslaget indebærer, at Udbetaling Danmark vil kunne anvende sin allerede eksisterende terminaladgang til indkomstregisteret dvs. adgang til opslag i registeret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, i forbindelse med administrationen af jobpræmieordningen. Med samme formål vil Udbetaling Danmark kunne samkøre oplysningerne fra indkomstregisteret med sine øvrige registre.

Af hensyn til en enkel administration af jobpræmieordningen vurderes det at være nødvendigt og sagligt samt i overensstemmelse med persondatalovens § 5, stk. 3, at Udbetaling Danmark for personer, der kan være berettiget til jobpræmie, får adgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret.

Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de personer, der berøres af kontrolordningen, skal have forudgående information om kontrolordningen, jf. persondatalovens § 5, stk. 1.

Mulighederne for at foretage sammenstilling og samkøring i kontroløjemed svarer til praksis, som var gældende før persondatalovens ikrafttræden, og som kom til udtryk ved en tilkendegivelse fra flertallet i Retsudvalgets betænkning af 16. maj 1991 over forslag til lov om ændring af lov om offentlige myndigheders registre, jf. L 50 af 16. januar 1991, jf. Folketingstidende 1990-91, tillæg B, sp. 752-753. Det er her forudsat, at myndighederne i forbindelse med samkøring i kontroløjemed har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidige forhold, med mindre særlige forhold gør sig gældende.

Flertallet lagde endvidere vægt på, at de personer, der berøres af en kontrolordning, i almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes, og at samkøringen så vidt mulig kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden.

På den baggrund foreslås det i stk. 3, 2. pkt., at Udbetaling Danmark uden samtykke fra personen vil kunne samkøre oplysningerne i indkomstregisteret med Udbetaling Danmarks øvrige registre i forbindelse med administration af denne lov, herunder til brug for generel kontrol.

Udbetaling Danmark kan alene få adgang til forud definerede data i indkomstregisteret, jf. § 15, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1256 af 9. november 2010 om et indkomstregister. Der skal indgås en aftale med SKAT om hvilke oplysninger og felter i indkomstregisteret, der skal være adgang til. Herved kan persondatalovens bestemmelser om, at der alene må behandles relevante og tilstrækkelige oplysninger til udtrykkeligt angivne og klare formål, opfyldes.

Det vil bl.a. være følgende oplysningstyper vedrørende offentlige overførselsindkomster, arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst og lønindkomst erhvervet om bord på skibe, herunder om bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, som Udbetaling Danmark har behov for adgang til i indkomstregisteret:

– Dagpenge eller feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

– Midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

– Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, herunder personer som modtog løn under jobafklaringsforløbet, og hvor arbejdsgiveren modtog refusion eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

– Sygedagpenge efter lov om sygedagpenge.

– Dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

– Statens uddannelsesstøtte (SU) efter lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven).

– Kontantydelse efter lov om kontantydelse.

– Førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

– Arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, der er indberettet til indkomstregisteret, herunder løn i forbindelse med ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller kapitel 4 i integrationsloven og lønindkomst fra ansættelse i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

– Lønindkomst erhvervet om bord på skibe, herunder om bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, som er indberettet til indkomstregisteret.

– Folkepension, jf. lov om social pension.

– Efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

– Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

– Delpension efter lov om delpension.

Udbetaling Danmark vil endvidere have behov for adgang til oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne vedrører.

Ved at benytte oplysninger i indkomstregisteret opnås en registerbaseret administration, hvor personerne - som hovedregel - uden at skulle ansøge om jobpræmien, får denne udbetalt af Udbetaling Danmark, efterhånden som præmien optjenes.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at lovforslagets § 21, stk. 3, opfylder kravene til et klart og utvetydigt retsgrundlag.

Udbetaling Danmark vil skulle orientere de berørte personer om kontrolordningen, jf. reglerne om god databehandlingsskik i persondatalovens § 5, stk. 1, og Datatilsynets praksis, inden Udbetaling Danmarks samkøring finder sted. Orienteringen kan ske i Udbetaling Danmarks skriftlige afgørelse til personer i målgruppen, jf. forslaget til § 20, stk. 1, eller i en særskilt orientering.

Samkøringen vil i øvrigt skulle overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål (finalité-princippet).

Der må herudover kun indhentes og videregives oplysninger, der er relevante og nødvendige, og oplysningerne må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af det formål, som oplysningerne er indsamlet til.

Udbetaling Danmark vil til brug for oplysning af enkeltsager og til brug for generel kontrol kunne indhente nødvendige oplysninger fra udenlandske myndigheder i overensstemmelse med principperne i § 11 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, der, jf. pkt. 2.2.5., foreslås at skulle iagttages ved Udbetaling Danmarks administration af jobpræmie. Det fremgår bl.a. af § 11 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at myndigheden efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, kan forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne ikke videregives.

Myndigheden kan endvidere uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Tilsvarende oplysninger kan indhentes om andre husstandsmedlemmer. Oplysninger kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne.

Myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2 i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang oplysningerne som nævnt i stk. 1 eller 2 findes i indkomstregisteret, skal myndigheden indhente oplysningerne herfra, jf. dog stk. 4.

Der henvises i øvrigt til at pkt. 2.1.2.5. og 2.1.2.7. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 4, at Udbetaling Danmark uden samtykke videregiver personnumre for personer, der er berettiget til jobpræmie, til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Formålet med forslaget er, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal kunne videregive oplysningerne til kommunerne i Det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG), jf. bemærkningerne til lovforslagets § 22, stk. 5.

Det foreslås i stk. 1, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fastlægger den personkreds, som modtog ydelser i uge 48 i 2016, jf. lovforslagets §§ 2 eller 3 og opfylder anciennitetskravet, jf. lovforslagets §§ 5 eller 6. Fastlæggelsen sker i april, maj og juni 2017. Opgørelsen i juni 2017 fastlægger endeligt den personkreds, som kan få ret til jobpræmie, jf. dog § 21, stk. 2. Fastlæggelsen sker på grundlag af oplysninger fra indkomstregisteret, Register for Arbejdsmarked (RAM), Det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) samt kommunernes ydelsessystemer. Styrelsen vil uden samtykke skulle videregive personnumre for personer omfattet af 1. pkt. til Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark skal lægge opgørelsen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til grund for afgørelsen efter § 21, stk. 1, af, om personerne opfylder betingelserne for jobpræmie, jf. dog § 4.

Udbetaling Danmark undersøger, hvem der på baggrund af forslaget til § 4 ikke har ret til jobpræmie, fordi de har nået folkepensionsalderen eller er overgået til en af de nævnte ydelser.

Ved fastlæggelsen af målgruppen, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skulle foretage tre supplerende udsøgninger af målgruppen ud fra de samme kriterier som ved den første udsøgning. Disse tre supplerende udsøgninger har til formål at opsamle eventuelle korrektioner foretaget til datagrundlaget i perioden mellem den første udsøgning og de supplerende udsøgninger. De supplerende opgørelser forventes at ville blive foretaget medio i den pågældende måned.

Opgørelsen vil således skulle ske første gang ved lovens ikrafttræden efter lovforslagets § 25 og derefter i april, maj og juni 2017. Opgørelsen medio juni 2017 fastlægger endeligt den personkreds, som på baggrund af registerdata, der foreligger på dette tidspunkt, jf. ovenstående beskrivelse af datagrundlaget, er omfattet af personkredsen, som kan være berettiget til jobpræmie. Der vil ikke efter juni 2017 blive foretaget registerudtræk, som kan udvide eller indskrænke personkredsen, som fremgår af registerudtrækket på dette tidspunkt. Formålet med ordningen er i forsøgsperioden at skabe et incitament til at komme i beskæftigelse. Det forekommer ikke at være i overensstemmelse med dette incitament, hvis en opgørelse af persongruppen på et langt senere tidspunkt måtte vise, at persongruppen evt. omfatter flere eller færre personer.

Det betyder, at selv om det efter opgørelsen af personkredsen, som kan være berettiget til jobpræmie i juni 2017, efterfølgende viser sig, at der måtte være personer, som burde have indgået i opgørelsen, får disse personer ikke ret til jobpræmie efter ordningen. Dette gælder uanset årsagen til, at personerne ikke er blevet omfattet af den opgjorte personkreds.

De personer, der ikke indgår i opgørelsen af personkredsen for ordningen, vil ikke kunne klage over dette, idet udsøgningen af målgruppen er et processkridt, der danner grundlag for Udbetaling Danmarks afgørelser overfor personerne om, at de er omfattet af målgruppen for ordningen.

Dog vil personer, der selv henvender sig til Udbetaling Danmark, jf. forslaget til § 21, stk. 2, fordi de mener, at de er omfattet af jobpræmieordningen, kunne blive berettiget til jobpræmie, hvis Udbetaling Danmark på baggrund af oplysninger om ydelsesperioder og indtægter træffer afgørelse om, at personen er omfattet af jobpræmieordningen samt afgørelse om udbetaling af jobpræmie. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 21, stk. 2.

På baggrund af de supplerende udsøgninger i april, maj og juni 2017 vil personer kunne blive tilføjet målgruppen, hvis de ifølge den supplerende opgørelse opfylder de opstillede krav. Endvidere vil personer kunne blive fjernet fra målgruppen, hvis den supplerende opgørelse viser, at personen ikke længere opfylder de opstillede krav. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil skulle videregive oplysninger til Udbetaling Danmark om personer, der på baggrund af de supplerende opgørelser enten skal tilføjes eller fjernes fra målgruppen.

Det foreslås videre, at i den udstrækning, at det er meddelt personen efter lovforslagets § 20, stk. 1, nr. 1, at denne er omfattet af målgruppen, og hvor det ved et efterfølgende udtræk af oplysninger fra det fælles it-basererede datagrundlag, RAM og de kommunale ydelsessystemer viser sig alligevel ikke at være tilfældet, vil personen som udgangspunkt have ret til den jobpræmie, der måtte være optjent. Dette gælder indtil udgangen af den måned, hvor der sendes en afgørelse til personen, om at pågældende alligevel ikke er omfattet af målgruppen for ordningen. Det vil sige, at efter udgangen af den pågældende måned, hvor personen modtager afgørelse om ikke at tilhøre målgruppen, vil personen ikke længere have ret til jobpræmie.

Det foreslås, at styrelsen uden samtykke vil skulle videregive personnumre for personerne til Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 6. pkt. Det foreslås videre, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil skulle videregive oplysninger om personkredsen til Udbetaling Danmark uden orientering af de berørte personer om videregivelsen af oplysninger, jf. persondatalovens § 29, stk. 2, 2. led, hvorefter der ikke gælder en oplysningspligt, hvis registreringen eller videregivelsen udtrykkeligt er fastsat ved lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.

Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de personer, der berøres af kontrolordningen, skal have forudgående information om kontrolordningen, jf. persondatalovens § 5, stk. 1.

Mulighederne for at foretage sammenstilling og samkøring i kontroløjemed svarer til praksis, som var gældende før persondatalovens ikrafttræden, og som kom til udtryk ved en tilkendegivelse fra flertallet i Retsudvalgets betænkning af 16. maj 1991 til L 50 af 16. januar 1991 over forslag til lov om ændring af lov om offentlige myndigheders registre (L 50), jf. Folketingstidende 1990-91, tillæg B, sp. 752-753. Det er her forudsat, at myndighederne i forbindelse med samkøring i kontroløjemed har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidige forhold, med mindre særlige forhold gør sig gældende.

Flertallet lagde endvidere vægt på, at de personer, der berøres af en kontrolordning, i almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes, og at samkøringen så vidt mulig kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden.

I stk. 2 foreslås det, at til brug for administration og kontrol af denne lov, herunder afgørelse af den berettigede personkreds, og jobpræmiens størrelse, samt til brug for generel kontrol samkører Udbetaling Danmark uden samtykke fra personen oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag, jf. stk. 1 og 3, med indkomstoplysninger i indkomstregisteret baseret på CVR-numre og CPR-numre.

Det foreslås i stk. 3, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering videregiver oplysninger til Udbetaling Danmark om ansættelsesforhold, hvor der ydes tilskud til lønnen eller tilskud til selvstændige erhvervsdrivendende med en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og tilskud til lønnen efter lov om seniorjob for personer, som modtog ydelser i uge 48 i 2016, og som opfylder anciennitetskravet i lovforslagets §§ 5 eller 6. Der videregives kun oplysninger om ansættelsesforhold, hvor der ydes tilskud til lønnen fra og med 1. januar 2017 og indtil udløbet af jobpræmieperioden.

Forslaget er begrundet i, at støttet beskæftigelse efter forslaget ikke vil kunne udløse jobpræmie. Der vil i indberetningerne til indkomstregisteret ikke kunne sondres mellem støttet og ustøttet beskæftigelse. Det vil derfor være nødvendigt, at Udbetaling Danmark samkører oplysninger fra det fælles it-baserede baserede datagrundlag om målgruppens løntilskudsansættelser i perioden fra og med 1. januar 2017 til og med 31. marts 2019 med indkomstregisteroplysninger således, at der ikke udbetales jobpræmier for støttede job.

Det betyder, at en person, der er ansat i fleksjob, hvor der ydes tilskud til arbejdsgiveren efter § 71 og tilskud til selvstændige erhvervsdrivende med en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne efter § 75 efter samme lov ikke har ret til jobpræmie.

I stk. 4 foreslås det, at videregivelsen efter stk. 3, ikke gælder for ansatte, der modtager løn og fleksløntilskud efter § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig erhvervsvirksomhed på grund af varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der kan modtage jobpræmie.

Det betyder, at der ved beregningen af jobpræmie ikke vil skulle medregnes fleksløntilskud efter § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig erhvervsvirksomhed på grund af varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne, jf. § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der vil kun skulle videregives oplysninger om ansættelsesforhold, hvor der ydes tilskud til lønnen, der vedrører perioden fra og med 1. januar 2017 til og med 31. marts 2019.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.5. om Administration og sagsbehandlingsregler og 2.1.2.7. om forholdet til persondataloven.

I stk. 5 foreslås det, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering videregiver oplysninger til kommunerne i Det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) om personer, der er berettiget til jobpræmie, på grundlag af oplysningerne fra Udbetaling Danmark, jf. § 21, stk. 4.

Forslaget medfører, at kommunerne i forhold til egne borgere vil skulle modtage oplysninger om de personer, der er omfattet af jobpræmieordningen, sådan at kommunerne har mulighed for at gøre borgere, der f.eks. modtager kontanthjælp, opmærksom på, at de har mulighed for at få udbetalt en skattefri jobpræmie, hvis de opnår ansættelse i et ustøttet job. Kommunerne vil kunne gøre borgerne opmærksom herpå i forbindelse med det almindelige kontaktforløb m.v., hvilket vurderes at kunne understøtte effekten af ordningen.

Det foreslås i stk. 1, at staten vil skulle afholde udgifterne til jobpræmie efter denne lov.

Stk. 1 omfatter udgifter til selve jobpræmien.

Det foreslås i stk. 2, at staten afholder udgifter til administrationen gennem betaling af et administrationsbidrag, jf. § 25 i lov om Udbetaling Danmark.

Udgifterne efter stk. 2 omfatter udgifterne til administrationen.

Efter § 25 i lov om Udbetaling Danmark dækker staten udgifterne til Udbetaling Danmarks opgaver på sagsområder, der overføres fra staten, gennem indbetaling af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. Bidragene skal kunne afholdes inden for bevillingen til opgaven på finansloven for det år, som bidragene skal dække. Bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætter størrelsen af bidragene.

Jobpræmieordningen er en ny ordning og vil således ikke uden udtrykkelig henvisning til § 25 i lov om Udbetaling Danmark blive omfattet af bestemmelsen om statslige administrationsbidrag.

Desuden vil §§ 26 og 27 i lov om Udbetaling Danmark finde anvendelse. Udbetaling Danmark vil således kunne opkræve statens finansiering af ordningen direkte fra staten via Statens Koncernbetalinger (SKB).

Det foreslås, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne lov, jf. forslaget til § 20 vil kunne indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klagen behandles efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det fremgår af § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvordan Ankestyrelsen behandler en klagesag.

Det fremgår bl.a. af § 59 a i ovennævnte lov, at når Ankestyrelsen skønner, at en sag, har principiel eller generel betydning, træffer Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgørelse på et møde. Ankestyrelsen kan i sager beslutte, at afgørelse skal træffes på et møde i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, eller ved skriftlig indstilling til medlemmerne.

Klagen behandles efter kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Af kapitel 10 fremgår det bl.a., at inden en klage behandles, skal den myndighed, som har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage først afleveres til den myndighed, som har truffet afgørelsen.

Kan myndigheden ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til klageinstansen.

Klage til Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Afgørelser om at se bort fra klagefrister og afgørelser om klagefristernes beregning kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Ankestyrelsen er endvidere ikke bundet af parternes påstande og er uafhængig af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag. Ankestyrelsens afgørelse kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over.

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2017.

Det bemærkes, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Udbetaling Danmark forud for lovens ikrafttræden vil skulle forberede de nødvendige administrative handlinger, som bl.a. vil gøre det muligt at opgøre målgruppen for jobpræmieordningen, herunder efter lovens ikrafttræden sende afgørelse til de personer, der er omfattet af målgruppen om, at de opfylder betingelserne for jobpræmie m.v., jf. forslagene til §§ 20-22.

Til nr. 1

I § 1 i lov om Udbetaling Danmark er oplistet de lovgivningsområder, som Udbetaling Danmark varetager opgaver efter. I de i § 1 nævnte love fremgår det, om Udbetaling Danmark varetager hele eller dele af administrationen af loven.

Der er ikke tillagt Udbetaling Danmark konkrete sagsbehandlingsopgaver efter lov om Udbetaling Danmark, som fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling. Lov om Udbetaling Danmark indeholder således bestemmelser, der går på tværs af de forskellige ydelseslove, bl.a. bestemmelser om vejledning af borgeren, samarbejdet mellem Udbetaling Danmark og kommunerne, ledelse, tilsyn og regnskab og revision.

I lovforslagets § 20 foreslås det, at Udbetaling Danmark vil skulle varetage opgaverne i forbindelse med den foreslåede jobpræmieordning. Det foreslås derfor, at den foreslåede lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. tilføjes i § 1 i lov om Udbetaling Danmark som § 1, nr. 14. Som følge heraf bliver lov om retssikkerhed og administration på det sociale område flyttet ned som nr. 15.

Efter forslaget vil administrationen af jobpræmieordningen blive omfattet af de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, som fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af forslaget til lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. Der henvises til pkt. 2.2.5. om Administration og sagsbehandlingsregler.

Til nr. 2

Efter gældende regler i § 28 i lov om Udbetaling Danmark refunderer Økonomi- og Indenrigsministeriet Udbetaling Danmarks udgifter til betaling af købsmoms, som ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som Arbejdsmarkedets Tillægspension afholder ved køb af varer og tjenesteydelser i forbindelse med administration, jf. § 15 i lov om Udbetaling Danmark, og til etablering af Udbetaling Danmark. Det fremgår ikke tydeligt af lovteksten, hvilke udgifter, der er omfattet af dels administration og dels etablering af Udbetaling Danmark.

Det foreslås, at det kommer til at fremgå af § 28, stk. 1, at der også kan ske momsafløftning vedrørende opgaver til ”udvikling og afvikling af opgaver samt ved overførsel af eller henlæggelse af nye opgaver i Udbetaling Danmark ”.

”Opgaver til udvikling” er f.eks. udgifter som følge af ændringer i ny lovgivning på sagsområder, der allerede efter gældende regler varetages af Udbetaling Danmark.

”Afvikling af opgaver” er f.eks. udvikling til ændringer ved nedlæggelse af ordninger, eller hvis en ordning flyttes ud af Udbetaling Danmark.

”Ved overførsel af opgaver” henvises til, at bestemmelsen fortsat omfatter overførsel af opgaver til Udbetaling Danmark, der varetages af en kommune eller staten. ”Henlæggelse af nye opgaver” kan være oprettelse af nye ordninger, som foreslås henlagt direkte til Udbetaling Danmark uden at administrationen er blevet varetaget af kommunerne eller staten, f.eks. jobpræmieordningen, jf. dette lovforslag.

Der vil efter bestemmelsen også kunne afløftes moms til brug for udgifter til implementering af lovgivning, der forventes fremsat, og hvor loven endnu ikke er vedtaget. Det kan for eksempel være tilfælde, hvor Udbetaling Danmark efter anmodning fra et ministerium, bliver anmodet om at bidrage til afklaring af problemstillinger til større initiativer. Dette vil betyde, at Udbetaling Danmark ved viderefakturering af udgifter til denne type bistand vil kunne afløfte moms for udgifterne både i tilfælde, hvor lovgivningen efterfølgende vedtages, eller hvis en lovændring ikke bliver gennemført.

Bestemmelsen sikrer, at Udbetaling Danmark fremadrettet vil kunne sende en regning med et særskilt momsregnskab vedr. alle de opgaver, som Udbetaling Danmark har udgifter til, og at momsafregningen sker efter de gældende bestemmelser i § 28, stk. 2-4. Der henvises til øvrigt til nr. 3-6.

Til nr. 3

Efter gældende regler i § 28, stk. 2, 2. pkt., refunderes ikkefradragsberettiget købsmoms, jf. § 28, stk. 1, fra Finansministeriets momsreserve, for så vidt angår Udbetaling Danmarks betaling for Arbejdsmarkedets Tillægspensions varetagelse af sagsområder, der er overført fra staten.

Det foreslås som følge af forslaget i nr. 1, at det tilføjes i § 28, stk. 2, 2. pkt., at der også skal ske refusion fra Finansministeriets momsreserver ”ved henlæggelse af nye ydelser eller ordninger til Udbetaling Danmark, som skal betragtes som statslige ordninger”. ”Nye ydelser eller ordninger” er nye typer af ydelser, tilskud eller andre opgaver, som ikke tidligere har været varetaget af staten, men som i forbindelse med Udbetaling Danmarks administration skal betragtes som en statslig ordning. At opgaven betragtes som en statslig ordning betyder, at ordningen er omfattet af de bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, der vedrører opgaver, der tidligere er varetaget af staten, f.eks. betaling af administrationsbidrag fra staten efter § 25 i lov om Udbetaling Danmark.

Forslaget medfører, at det kommer til at fremgå tydeligt af lov om Udbetaling Danmark, at Finansministeriet fremover vil kunne refundere moms til Udbetaling Danmark for alle udgifter, som kan henføres til opgaver, der enten tidligere har været varetaget af staten, og som overflyttes til Udbetaling Danmark, eller der henlægges til Udbetaling Danmark som nye statslige ordninger, det vil sige ordninger, som ikke tidligere er blevet varetaget af staten, fx jobpræmieordningen.

Til nr. 4

Der er tale om en teknisk ændring, idet henvisningen til § 28, stk. 3, til § 28, stk. 1 og 2, flyttes, jf. forslaget til nr. 5.

Til nr. 5

Efter gældende regler i § 28, stk. 3, fastlægges momskompensationen efter § 28, stk. 1 og 2, på grundlag af Arbejdsmarkedets Tillægspensions opgørelse over afholdte udgifter til købsmoms, som kan henføres til administrationen af Udbetaling Danmarks kontante ydelser og økonomiske tilskud.

Det foreslås, at formuleringen af § 28, stk. 3, ændres, således at der ikke længere henvises til ”kontante ydelser og økonomiske tilskud” i bestemmelsen, da Udbetaling Danmark i dag varetager en lang række andre opgaver, der ikke i snæver forstand kan betegnes som kontante ydelser og økonomiske tilskud. Der henvises blandt andet til lov nr. 628 af 8. juni 2016, om ændring af lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre love (Overførsel af opgaver fra Statens Administrations Finansservicecenter m.fl. til Udbetaling Danmark m.v.), hvor der blev overført en række opgaver af finansiel karakter fra Statens Administrations Finansservicecenter til Udbetaling Danmark.

I bestemmelsen ændres ”administrationen af Udbetaling Danmarks kontante ydelser og økonomiske tilskud” til "Udbetaling Danmark for så vidt angår udgifter, der er omfattet af stk. 1 og 2". Det fremgår af § 28, stk. 1 og 2, hvilke udgifter, Udbetaling Danmark kan afløfte moms for.

Til nr. 6

Efter gældende regler i § 28, stk. 4, udarbejder Udbetaling Danmark på baggrund af opgørelsen fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28, stk. 3, et særskilt momsregnskab for Udbetaling Danmark og en specifikation af den benyttede fordelingsnøgle mellem stat og kommune. Momsregnskabet revideres af Udbetaling Danmarks eksterne revisor, der godkender den samlede årlige opgørelse over købsmomsudgifter og påser, at udgifterne, hvortil der er afholdt moms, alene er afholdt til brug for administrationen og etableringen af Udbetaling Danmark.

Det foreslås, som konsekvens af forslaget til nr. 2-5, at ordlyden i § 28, stk. 4, 2. pkt., ændres, således at det fremgår, at ekstern revision godkender, at de udgifter, hvortil der er afholdt moms, alene er afholdt efter bestemmelsen i § 28, stk. 1 og 2, hvor det fremgår, hvilke udgifter Udbetaling Danmark kan afløfte moms for. Revisors opgave præciseres hermed i overensstemmelse med forslaget til nr. 2-5.

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.