LBK nr 1105 af 10/09/2025
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber § 7
- Udbetalinger fra Fonden skal finde sted snarest muligt og senest 3 måneder efter anmeldelse af kravet, jf. dog stk. 2 og § 7 a. Har Fonden ikke været i stand til at indhente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af kravet og fastsættelse af udbetalingens størrelse, skal Fonden inden for den i 1. pkt. nævnte frist meddele den sikrede, hvilke oplysninger Fonden skal indhente.
Stk. 2. Udbetalinger fra Fonden vedrørende arbejdsulykkesforsikringer og voldsskadeforsikringer sker efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring.
Stk. 3. Finanstilsynet kan efter anmodning fra Fonden forlænge den i stk. 1 nævnte frist.