Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber § 11a
Fondens vedtægter og bestyrelsens forretningsorden forudsættes fastsat af bestyrelsen og skal godkendes af Finanstilsynet.
Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om Fondens anbringelse af midler. Bestyrelsen træffer beslutning om forvaltning af Fondens midler. Midlerne forudsættes placeret med henblik på den bedst mulige forrentning og under hensyntagen til, at midlerne skal være sikkert anbragt og til enhver tid i tilstrækkeligt omfang til rådighed. Endvidere skal vedtægterne indeholde bestemmelser om aflæggelse af regnskab og revision, idet spørgsmålet om tilrettelæggelsen af revision foreslås drøftet af bestyrelsen med Rigsrevisionen, ligesom vedtægterne forudsættes at indeholde bestemmelser om, hvorledes Fonden tegnes, vederlag til medlemmerne af Fondens bestyrelse, m.v.