Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at Aftale om en fælles patentdomstol gælder her i landet.

En ratifikation af aftalen om en fælles patentdomstol omfatter aftalen i sin helhed inklusive bilag og andre tilknyttede dokumenter, herunder statutten for den fælles patentdomstol. Aftalen indeholder bestemmelser, der fastsætter, hvorledes ændringer i aftalen kan gennemføres, ligesom det fremgår af aftalen, at den er åben for tiltrædelse af ethvert EU-medlemsland. Det betyder, at såvel Spanien og Polen, der ikke har undertegnet aftalen om en fælles patentdomstol, som lande, der efter indgåelsen af aftalen er blevet EU-medlemslande, kan vælge at tiltræde aftalen.

Aftalen om en fælles patentdomstol indgår i lovforslaget som bilag 1, jf. ordlyden af den foreslåede bestemmelse i stk. 1. Lovforslaget omfatter den engelske tekst af aftalen, idet aftalen er affattet på engelsk, tysk og fransk. Den danske oversættelse udgør ikke en officiel aftaletekst, da den ikke er godkendt af Det Administrative Udvalg i henhold til aftalens artikel 88. Der er identificeret nogle enkelte mindre fejl i den danske oversættelse, som forventes berigtiget i efteråret 2013.

Bestemmelsen i stk. 2 indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, som har til formål at tage højde for de bestemmelser og administrative procedurer m.v., som fastsættes i henhold til aftalen om en fælles patentdomstol for at sikre, at denne kan fungere i praksis. Det drejer sig primært om en bemyndigelse til at bestemme, at procesreglementet for den fælles patentdomstol, herunder eventuelle ændringer af dette, skal gælde i Danmark. Procesreglementet fastsætter de nærmere regler for sagsbehandlingen ved domstolen og vil efter aftalens ikrafttrædelse blive vedtaget af Det Administrative Udvalg på grundlag af en bred høring af interessenterne, jf. aftalens artikel 41. Derudover tager bestemmelsen også højde for, at der kan være behov for, at andre mere administrative regler og procedurer skal gælde her i landet. Det drejer det sig blandt andet om regler om retshjælp, retningslinjer for uddannelse af dommere ved patentdomstolen, fastlæggelse af kvalifikationskrav til europæiske patentrådgivere m.v., som ligeledes vedtages af Det Administrative Udvalg.

I bestemmelsens stk. 3 foreslås det at overlade beføjelser, som tilkommer rigets myndigheder, til de institutioner, der er nævnt i aftalen om en fælles patentdomstol, i det omfang, det er fastsat i aftalen, jf. grundlovens 20.

Der henvises i øvrigt til punkt 1.1, 1.2, 2, 2.1 samt 5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede § 2 fastslås det, at forlig, afgørelser og kendelser omfattet af Aftale om en fælles patentdomstol anerkendes i Danmark og kan fuldbyrdes her uden videre.

Det fremgår af stk. 1 og 2, at forlig, afgørelser og kendelser anerkendes i Danmark og kan fuldbyrdes ved indlevering af skriftlig anmodning herom til fogedretten. Fuldbyrdelsen sker efter retsplejelovens regler. Dette indebærer, at de omhandlede forlig, afgørelser og kendelser betragtes som grundlag for tvangsfuldbyrdelse og skal fuldbyrdes på samme måde og efter samme regler som danske forlig, afgørelser og kendelser. En anmodning om fuldbyrdelse vil herefter blandt andet skulle opfylde de almindelige regler i retsplejelovens § 488 om indgivelse af begæringer til fogedretten.

Det fremgår af stk. 3, at fogedretten tildeles kompetence til at pålægge en part tvangsbøder, i det omfang parten ikke overholder betingelserne i en kendelse afsagt af den fælles patentdomstol. Fogedretten skal ved udmålingen af den enkelte tvangsbøde sørge for, at denne står i rimeligt forhold til betydningen af den kendelse, der skal fuldbyrdes. Pålæggelsen af tvangsbøder indskrænker ikke den relevante parts ret til efterfølgende at kræve erstatning fra modparten, eller kræve sikkerhedsstillelse efter dansk ret i forbindelse med fuldbyrdelsessagen. Tvangsbøder skal betales til patentdomstolen.

Fogedrettens afgørelser appelleres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53. Kære skal herefter ske inden 4 uger efter, at forretningen er foretaget, eller, hvis forretningen ikke foretages, inden 4 uger efter den afgørelse, som kæres, jf. retsplejelovens § 586, stk. 1. Kære skal ske til den landsret, i hvis kreds fogedretten ligger, jf. § 584, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til punkt 6.1 og 6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Aftale om en fælles patentdomstol træder i kraft den 1. januar 2014 eller den første dag i den fjerde måned, efter deponeringen af det trettende ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument i overensstemmelse med aftalens artikel 84, deriblandt de tre medlemsstater, hvor det største antal europæiske patenter havde retsvirkning i det år, der går forud for det år, hvor undertegnelsen af aftalen finder sted, eller den fjerde måned efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringerne til forordning (EU) nr. 1215/2012 (Bruxelles I-forordningen) om dens forbindelse med denne aftale, idet den seneste dato er gældende.

På den baggrund er den foreslåede bestemmelse i stk. 1 udformet sådan, at erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Herudover fremgår det af det foreslåede stk. 2, at sager, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden, er under behandling ved en dansk domstol, færdigbehandles af vedkommende domstol. Der er tale om en overgangsbestemmelse, som fastlægger, hvilken domstol der skal behandle konkrete sager, som er anlagt, men ikke afsluttede på tidspunktet for ikrafttræden af Aftale om en fælles patentdomstol. Det forekommer således hensigtsmæssigt at lade de danske domstole afslutte behandlingen af verserende sager.

Det fastslås endvidere i det foreslåede stk. 3, at retsplejelovens § 225 a, stk. 2, som formuleret i denne lovs § 4, nr. 2, har virkning i syv år efter ikrafttræden af Aftale om en fælles patentdomstol. I medfør af aftalens artikel 83, stk. 1, kan der i en overgangsperiode på syv år fra aftalens ikrafttræden anlægges sager om krænkelse eller ugyldighed af et europæisk patent eller et supplerende beskyttelsescertifikat udstedt for et produkt, der er beskyttet af et europæisk patent, ved nationale domstole. Med den foreslåede virkningsbestemmelse sikres det, at denne mulighed alene har virkning i overgangsperioden.

Det Administrative Udvalg under patentdomstolen, der består af én repræsentant for hver kontraherende medlemsstat, gennemfører efter aftalens artikel 83, stk. 5, fem år efter aftalens ikrafttræden en bred høring af brugerne af patentsystemet og en undersøgelse af antallet af europæiske patenter og supplerende beskyttelsescertifikater udstedt for produkter, der er beskyttet af europæiske patenter, for hvilke der stadig anlægges søgsmål om krænkelse eller ugyldighed ved de nationale domstole efter bestemmelsens stk. 1, samt af årsagerne hertil og følgerne deraf. På baggrund heraf og en udtalelse fra domstolen kan udvalget beslutte at forlænge overgangsperioden med op til syv år.

På denne baggrund er den foreslåede bestemmelse i stk. 4 udformet således, at erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med justitsministeren ved bekendtgørelse kan forlænge den periode, der er nævnt i bestemmelsens stk. 3, med op til syv år. Herved sikres, at Danmark, i det omfang overgangsperioden nævnt i artikel 83, stk. 1, forlænges med hjemmel i aftalen, også i en således forlænget overgangsperiode har de nødvendige regler til overholdelse af landets folkeretlige forpligtelser.

Til nr. 1

Efter retsplejelovens § 225, stk. 2, kan sager, hvor anvendelse af blandt andet patentloven har væsentlig betydning, anlægges ved Sø- og Handelsretten. Med henblik på at tydeliggøre, at retssager, der er omfattet af Aftale om en fælles patentdomstol, anlægges ved den fælles patentdomstol, foreslås i retsplejelovens § 225, stk. 2, om Sø- og Handelsrettens saglige kompetence indsat en henvisning til den foreslåede § 225 a.

Der henvises i øvrigt til punkt 7.1.1.1, 7.1.2.1 og 7.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det foreslås, at der i retsplejeloven indsættes en ny bestemmelse (§ 225 a), der i stk. 1 fastslår, at retssager, der er omfattet af Aftale om en fælles patentdomstol, anlægges ved den fælles patentdomstol.

Disse sager – som omfatter både almindelige civile sager, midlertidige afgørelser om forbud og påbud samt sager om arrest og bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder m.v. – kan herefter ikke behandles ved de danske domstole. I tilfælde af at en sådan sag alligevel anlægges, vil retten skulle afvise sagen ved dom, jf. retsplejelovens § 232, stk. 3, 2. pkt. (som ikke foreslås ændret).

Hvilken afdeling under Førsteinstansdomstolen der er stedlig kompetent og dermed rette værneting til at behandle søgsmålet, er nærmere reguleret i aftalens artikel 33.

Som en undtagelse hertil foreslås det – i overensstemmelse med overgangsreglen i aftalens artikel 83, stk. 1 – endvidere i bestemmelsens stk. 2, at sager om krænkelse eller ugyldighed af et europæisk patent eller et supplerende beskyttelsescertifikat udstedt for et produkt, der er beskyttet af et europæisk patent, fortsat kan anlægges ved en dansk domstol efter reglerne i retsplejeloven.

Overgangsreglen i aftalens artikel 83, stk. 1, gælder som udgangspunkt i syv år fra ikrafttræden af aftalen. På den baggrund indeholder lovforslagets § 3, stk. 3, en bestemmelse om, at den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 225 a, stk. 2, har virkning i syv år fra ikrafttræden af aftalen.

Det Administrative Udvalg under patentdomstolen, der består af én repræsentant for hver kontraherende medlemsstat, gennemfører fem år efter aftalens ikrafttræden, jf. aftalens artikel 83, stk. 5, imidlertid en bred høring af brugerne af patentsystemet og en undersøgelse af antallet af europæiske patenter og supplerende beskyttelsescertifikater udstedt for produkter, der er beskyttet af europæiske patenter, for hvilke der stadig anlægges søgsmål om krænkelse eller ugyldighed ved de nationale domstole efter bestemmelsens stk. 1, samt af årsagerne hertil og følgerne deraf. På baggrund heraf og en udtalelse fra domstolen kan udvalget beslutte at forlænge overgangsperioden med op til syv år.

Lovforslaget indeholder på den baggrund i § 3, stk. 4 en bestemmelse om, at erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med justitsministeren ved bekendtgørelse kan forlænge den periode, der er nævnt i bestemmelsens stk. 3, med op til syv år. Herved sikres, at Danmark, i det omfang overgangsperioden nævnt i artikel 83, stk. 1, forlænges med hjemmel i aftalen, også i en således forlænget overgangsperiode har de nødvendige regler til overholdelse af landets folkeretlige forpligtelser.

Der henvises i øvrigt til punkt 7.1.1.1, 7.1.2.1 og 7.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Med den foreslåede affattelse af retsplejelovens § 254 a, stk. 2, fastslås det, at der ikke ved danske domstole kan behandles gruppesøgsmål, der omfatter et eller flere krav, der efter Aftale om en fælles patentdomstol er omfattet af den fælles patentdomstols kompetence, uanset om der for et eller flere af de andre kravs vedkommende er saglig kompetence ved en dansk domstol.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at der ikke ved danske domstole anlægges gruppesøgsmål, hvoraf et eller flere krav er omfattet af den fælles patentdomstols enekompetence, og som retten ikke har mulighed for at afvise, jf. retsplejelovens § 254 b, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til punkt 7.1.1.2 og 7.1.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Med det foreslåede nye stk. 5 i retsplejelovens § 411 fastslås det, at der ikke kan anlægges sager om midlertidige afgørelser om forbud og påbud ved danske domstole, når den fælles patentdomstol efter Aftale om en fælles patentdomstol er saglig kompetent til at behandle sagen om forbuddet eller påbuddet. Herudover kan der heller ikke anlægges sager om midlertidige afgørelser om forbud og påbud ved danske domstole, selv om tvisten om den rettighed, der søges beskyttet, skal afgøres ved den fælles patentdomstol.

Der henvises i øvrigt til punkt 7.1.1.3 og 7.1.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Med forslaget udgår henvisningen til § 96. Forslaget udgør en konsekvensændring som følge af forslaget i § 7, hvorefter kapitel 10 C, der omfatter § 96, bliver ophævet.

Der henvises i øvrigt til punkt 9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Den foreslåede bestemmelse fastslår i overensstemmelse med betragtning 10 i præamblen til forordningen om enhedspatentbeskyttelse, at reglerne om tvangslicens i patentlovens §§ 45-50 finder tilsvarende anvendelse på europæiske patenter med ensartet retsvirkning. Reglerne i §§ 45-49 omfatter de særlige og de almindelige betingelser for meddelelse af tvangslicens. Ifølge § 50 afgør Sø- og Handelsretten i første instans, om tvangslicens skal meddeles. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der kan meddeles tvangslicens til udnyttelsen af et europæisk patent med ensartet retsvirkning (et enhedspatent) for så vidt angår Danmark.

Der henvises i øvrigt til punkt 8.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Som konsekvens af etableringen af det europæiske patent med ensartet retsvirkning indeholder forslaget en præcisering af bestemmelsen i § 57 om strafsanktion, således at det klart fremgår af bestemmelsens ordlyd, at bestemmelsen ikke blot omfatter indgreb i patentrettigheder, som har gyldighed i Danmark i henhold til patentloven, men også omfatter indgreb i patentrettigheder, som er stiftet i henhold til forordningen om enhedspatentbeskyttelse. En krænkelse i Danmark af et europæisk patent med ensartet retsvirkning (et enhedspatent) vil således i henhold til § 57 kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder og under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 6 år, jf. straffelovens § 299 b. Sanktioner i form af straf henhører under de nationale domstoles kompetence.

Der henvises i øvrigt til punkt 8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Med forslaget udgår henvisningen til § 96 og hjemlen til, at den, der har begæret et patent ophørt i medfør af § 96, kan indgive klage til Ankenævnet for Patenter og Varemærker. Forslaget udgør en konsekvensændring som følge af forslaget i § 7, hvorefter kapitel 10 C, der omfatter § 96, bliver ophævet.

Der henvises i øvrigt til punkt 9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Den foreslåede nye bestemmelse i § 77, stk. 5, skal i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i forordningen om enhedspatentbeskyttelse sikre, at et europæisk patent med ensartet retsvirkning ikke tillige gennem validering får retsvirkning som nationalt patent i Danmark på datoen for offentliggørelsen af bekendtgørelsen af patentmeddelelsen i Den Europæiske Patenttidende, når den ensartede retsvirkning er blevet registreret i registeret for enhedspatentbeskyttelse hos Den Europæiske Patentmyndighed. I tilfælde, hvor et europæisk patent således ikke anses for at have fået retsvirkning her i landet, vil Patent- og Varemærkestyrelsen tilbagebetale et indbetalt publiceringsgebyr, jf. bemærkningerne til § 5, nr. 6 nedenfor.

Der henvises i øvrigt til punkt 8.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Med den foreslåede nye bestemmelse i § 104, stk. 4, får Patent- og Varemærkestyrelsen hjemmel til at tilbagebetale gebyret for publicering af et europæisk patent i tilfælde, hvor valideringen i Danmark ikke anses for at have retsvirkning, fordi det europæiske patent har fået ensartet retsvirkning, jf. den foreslåede nye bestemmelse i § 77, stk. 5, omtalt under § 5, nr. 5 ovenfor.

Der henvises i øvrigt til punkt 8.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Bestemmelserne, der implementerer EF-patentkonventionens artikel 75 og 76, foreslås ophævet som konsekvens af, at EF-patentkonventionen, der indgår i aftalen om EF-patenter, aldrig er trådt i kraft. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 7 om, at bestemmelserne om EF-patent i lov nr. 1057 af 23. december 1992 om ændring af patentloven bliver ophævet.

Der henvises i øvrigt til punkt 9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Bestemmelserne om EF-patent i lov nr. 1057 af 23. december 1992 om ændring af patentloven er ikke trådt i kraft, da disse bestemmelser i henhold til lovens § 2, stk. 2, vil træde i kraft samtidig med Aftale om EF-patenter. Aftalen om EF-patenter, herunder EF-patentkonventionen, er på grund af for få ratifikationer aldrig trådt i kraft. Det foreslås derfor, at bestemmelserne om EF-patent i loven fra 1992 ophæves. Det drejer sig om lovens § 1, nr. 34 om kapitel 10 C om EF-patent m.v., § 2, stk. 2, om ikrafttræden samt § 4, stk. 2, om overladelse af beføjelser i henhold til grundlovens § 20.

Der henvises i øvrigt til punkt 9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Forslaget om at henvisningen til stk. 2 udgår af § 2, stk. 1, i lov nr. 1057 af 23. december 1992 om ændring af patentloven, er en konsekvens af forslaget om, at § 2, stk. 2, bliver ophævet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 7, nr. 1, ovenfor og til punkt 9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Dette er en konsekvens af, at deltagelse i domstolsaftalen og det forstærkede samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse forudsætter medlemsskab af Den Europæiske Union.

Det foreslås dog samtidig, at lovens § 6 (ændring af lov om brugsmodeller) kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Bestemmelsen skal sikre, at der er anordningshjemmel til ophævelse af §§ 72 og 73 i lov om brugsmodeller, idet denne lov indeholder en generel anordningshjemmel.