Lov om en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken, engangsbeløb til overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere § 17

Udgangspunktet er, at en person kan råde over sine ejendele, herunder fordringer, ved at foretage formueretlige dispositioner såsom at overdrage det pågældende aktiv til en tredjemand. En overdragelse af fordringer kan dog være udelukket, hvilket er tilfældet i mange love, der regulerer udbetalinger af beløb, der udbetales til særlige formål. Formål der vil forspildes, hvis beløbet ikke effektivt udbetales til den pågældende person.

En persons kreditorer kan som udgangspunkt søge sig fyldestgjort i de aktiver, som personen frit kan råde over, herunder fordringer. En række aktiver, herunder fordringer, er dog ved lov friholdt for kreditorernes adgang til retsforfølgning. Bl.a. indeholder retsplejelovens §§ 511 og 512 forbud mod udlæg i visse fordringer, f.eks. krav på underholdsbidrag.

Det foreslås i § 17, stk. 1, at ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløb efter §§ 4 og 10 ikke kan overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning frem til udbetalingstidspunktet.

Forslaget om forbud mod overdragelse af kravet på ekstra økonomisk støtte og engangsbeløb skal sikre en effektiv udbetaling af beløbet til ydelsesmodtageren. Forslaget vil således medføre, at der ikke kan støttes ret på aftaler eller ensidige tilkendegivelser, hvor en ydelsesmodtager overdrager retten til økonomisk støtte eller engangsbeløb. Hvis der i strid med det foreslåede forbud skulle blive indgået en aftale om overdragelse af kravet, vil en sådan aftale være ugyldig. Det samme gælder en ensidig tilkendegivelse (løfte) om overdragelse.

Hvis der ikke fastsættes regler om beskyttelse mod retsforfølgning, vil der være risiko for, at ydelsesmodtagere, der har krav på økonomisk støtte eller engangsbeløb, vil skulle tåle, at beløbet anvendes til at betale afdrag på gæld, og derved kan beløbet ikke anvendes til at dække de stigende forbrugspriser, som følge af inflation.

Økonomisk støtte og engangsbeløb vil være beskyttet mod retsforfølgning frem til det faktiske udbetalingstidspunkt, hvor pengene indgår på ydelsesmodtagerens konto, hvorefter ydelsesmodtageren vil kunne disponere over beløbet, ligesom ydelsesmodtagernes eventuelle kreditorer fra dette tidspunkt vil kunne foretage retsforfølgning mod beløbet.

Det foreslås videre i § 17, stk. 2, at ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløb efter §§ 4 og 10 ikke kan anvendes til modregning.

Det vil gælde generelt, at der ikke kan ske modregning, og det gælder alle typer af modregning, herunder modregning i økonomisk støtte og engangsbeløb for uberettiget modtagne sociale ydelser.

Begrundelsen for at afskære adgang til modregning er ønsket om så vidt muligt at sikre opnåelsen af formålet med udbetalingen af den ekstra økonomiske støtte og engangsbeløbene, dvs. at beløbene udbetales, så det kan anvendes til at dække de stigende priser.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.