Efter § 72 d i lov om social pension udbetales den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) til folkepensionister, der inden den 1. januar i det pågældende år er berettiget til pension, jf. § 12, stk. 1, i lov om social pension og opfylder visse betingelser. Ældrecheck udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers likvide formue overstiger formuegrænsen, som i 2022 er på 93.000 kr. Formuen opgøres pr. 1. januar efter reglerne i § 14 b, stk. 2 og 3 og § 14 c i lov om social pension på grundlag af de oplysninger, der efter skatteindberetningsloven senest er indberettet til skattemyndighederne.

Efter § 72 d, stk. 3, i lov om social pension nedsættes ældrechecken afhængigt af den personlige tillægsprocent, jf. § 31, stk. 3, i lov om social pension. Ligeledes for folkepensionister, der er berettiget til en procentandel af fuld pension (brøkpension) nedsættes ældrechecken i forhold hertil, jf. § 5, stk. 2 og 3 i lov om social pension. Ældrechecken udbetales af Udbetaling Danmark i januar måned, hvis Udbetaling Danmark har de nødvendige oplysninger, jf. § 72 d, stk. 5. Hvis den beregnede ældrecheck er mindre end 200 kr., udbetales den ikke.

Efter § 36, stk. 1, i lov om social pension afgør kommunalbestyrelsen, på hvilken måde pensionen skal udbetales, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at en pensionist ikke kan administrere pensionen. Pensionisten og kommunalbestyrelsen kan også aftale, at kommunalbestyrelsen skal administrere pensionen, jf. § 36, stk. 2. Kommunen giver efter stk. 3 Udbetaling Danmark meddelelse om afgørelsen eller aftalen, og Udbetaling Danmark overfører den pension, som pensionisten ville have fået udbetalt, til kommunen.

Efter § 39, stk. 7, i lov om social pension efterbetales den supplerende pensionsydelse, hvis Udbetaling Danmark inden 6 måneder efter udgangen af januar modtager nye oplysninger om pensionistens formue pr. 1. januar, som viser, at formuen ikke oversteg formuegrænsen, og betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Efter § 39 b, stk. 1, foretager Udbetaling Danmark årligt en endelig efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregistret. Det gælder også for den supplerende pensionsydelse efter § 72 d i lov om social pension.

Det foreslås i § 1, stk. 1, at Udbetaling Danmark uden ansøgning udbetaler ekstra økonomisk støtte til en person, der har ret til og har fået udbetalt supplerende pensionsydelse for år 2022 efter § 72 d i lov om social pension, jf. dog stk. 4.

Der vil efter forslaget være tale om en automatisk udbetaling, hvor personen som udgangspunkt ikke selv skal henvende sig til myndigheden og søge om udbetaling og indsende dokumentation for, at betingelserne er opfyldt.

Det følger af bestemmelsen, at pensionisten skal have fået udbetalt ældrecheck for 2022 for at kunne få udbetalt ekstra økonomisk støtte. Det er således ikke afgørende, hvornår udbetalingen af ældrechecken for 2022 finder sted.

Udbetalingstidspunktet for ældrechecken kan dog have betydning for, hvornår den automatiske udbetaling af ekstra økonomisk støtte sker.

Det foreslås i stk. 2, at der udbetales ekstra økonomisk støtte, jf. stk. 1, på 2.500 kr. i 2022 og 2.500 kr. i 2023.

Første udbetaling af 2.500 kr. vil omfattet personer, som har fået udbetalt ældrecheck i perioden fra januar og indtil udbetalingstidspunktet, forventeligt i september 2022. Anden udbetaling af 2.500 kr. vil ske i 1. kvartal 2023 og vil som udgangspunkt omfatte præcis samme målgruppe. Herefter vil der være yderligere 2 runder i 2023 for personer, som i forbindelse med efterreguleringen for 2022 først får efterbetalt ældrechecken i 2023. I disse tilfælde kan der eventuelt være tale om at udbetale et samlet beløb på 5.000 kr., hvis personen ikke tidligere har modtaget ekstra økonomisk støtte.

Hvis ældrechecken f.eks. ikke er blevet udbetalt i januar 2022, fordi tillægsprocenten på daværende tidspunkt var 0, men pensionen efterfølgende f.eks. i oktober 2022 omregnes og tillægsprocenten i den forbindelse ændrer sig, vil der således ikke på dette tidspunkt ske efterbetaling af ældrechecken. Ældrechecken vil i disse tilfælde først blive efterbetalt i forbindelse med efterreguleringen af pensionen for 2022, som finder sted i 2023. I et sådant tilfælde vil udbetaling af ekstra økonomisk støtte derfor først ske på baggrund af en fornyet udsøgning i 2023, når efterreguleringen og udbetalingen af ældrechecken er gennemført. Berettigelsen til udbetaling af ekstra økonomisk støtte opstår således i disse tilfælde først, når der er sket efterregulering og i den forbindelse udbetalt ældrecheck.

Tilsvarende kan der ske en samlet udbetaling til personer, som ikke automatisk har modtaget ekstra økonomisk støtte og derfor søger om udbetaling af støtten efterfølgende efter forslaget til stk. 5.

Dog vil der ikke kunne udbetales ekstra økonomisk støtte for personer, som først får efterbetalt en ældrecheck for 2022 efter den 31. december 2024, da dette foreslås som frist for indgivelse af ansøgning om ekstra økonomisk støtte efter den automatiske udsøgning er afsluttet ultimo 2023, jf. forslagets § 1, stk. 5.

Hvis pensionisten er berettiget til ældrecheck for andre perioder end 2022, vil dette heller ikke give ret til ekstra økonomisk støtte, selv om en ældrecheck for 2021 først efterbetales i 2022.

Forslaget vil således indebære, at folkepensionister, som ikke er berettiget til og har fået udbetalt ældrecheck for 2022, heller ikke vil blive berettiget til ekstra økonomisk støtte på i alt 5.000 kr. Det gælder også, hvis pensionisten ikke har fået udbetalt ældrecheck, fordi ældrecheckens størrelse er under 200 kr., eller hvis ældrechecken er blevet tilbagebetalt forud for udbetalingstidspunktet.

Det foreslås i stk. 3, at ved udbetaling af ekstra økonomisk støtte efter stk. 1 og 2 finder § 36 i lov om social pension tilsvarende anvendelse.

Forslaget vil indebære, at hvis en kommune efter reglerne i § 36 i lov om social pension har indgået aftale med pensionisten eller har afgjort på hvilken måde pensionen skal udbetales, fordi kommunen skønner, at pensionisten ikke kan administrere pensionen, finder aftalen eller afgørelsen herom tilsvarende anvendelse i forbindelse med en udbetaling af ekstra økonomisk støtte til pensionisten.

Det foreslås i stk. 4, at ekstra økonomisk støtte efter stk. 1 ikke udbetales til dødsboet efter en person, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden.

Ekstra økonomisk støtte tilfalder derfor ikke boet, selv om afdøde har modtaget ældrecheck for 2022 og derfor formelt set er omfattet af målgruppen. Hvis dødsfaldet sker kort tid før udbetalingstidspunktet, og derfor f.eks. endnu ikke er blevet registret i CPR, og den ekstra økonomiske støtte derfor er blevet udbetalt, vil støtten dog ikke blive krævet tilbagebetalt fra boet.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at en person, der den 1. november 2023 ikke automatisk har modtaget ekstra økonomisk støtte efter stk. 1, og som er berettiget til og har fået udbetalt supplerende pensionsydelse for 2022, kan i perioden fra den 1. november 2023 til den 31. december 2024 ansøge om at få udbetalt ekstra økonomisk støtte hos Udbetaling Danmark. Ansøgningen om ekstra økonomisk støtte skal være modtaget hos Udbetaling Danmark senest 31. december 2024.

Forslaget sikrer, at der efter ansøgning kan træffes afgørelse om ekstra økonomisk støtte, hvis folkepensionisten ikke har modtaget en udbetaling af ekstra økonomisk støtte automatisk fra Udbetaling Danmark efter den årlige efterregulering af pensionen for det foregående kalenderår efter de gældende regler i § 39 b i lov om social pension. Det kan f.eks. være relevant i de tilfælde, hvor efterreguleringen først finder sted efter sidste automatiske udsøgning ultimo 2023, og personen først her får efterbetalt ældrecheck.

Forslaget vil indebære, at der ikke udbetales ekstra økonomisk støtte til personer, som søger herom efter fristens udløb, selv om personen eventuelt først får efterbetalt ældrechecken i 2025 eller senere.

Hvis Udbetaling Danmark i den mellemliggende periode fra den første udbetaling af ekstra økonomisk støtte bliver opmærksom på, at en person, der har været berettiget til og fået udbetalt ældrecheck for 2022, ved en fejl ikke har modtaget den ekstra økonomiske støtte automatisk efter § 1, vil Udbetaling Danmark rette op på fejlen og udbetale ekstra økonomisk støtte til den berettigede person. Hvis årsagen til, at personen ikke har modtaget ekstra økonomisk støtte skyldes, at ældrechecken først er udbetalt efter den automatiske kørsel, vil udbetaling dog først ske ved den næste automatiske udsøgning, da det i sådanne tilfælde ikke beror på en fejl.

Efter § 39, stk. 7, i lov om social pension efterbetales den supplerende pensionsydelse, hvis Udbetaling Danmark inden 6 måneder efter udgangen af januar modtager nye oplysninger om pensionistens formue pr. 1. januar, som viser, at formuen ikke oversteg formuegrænsen, og betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Efter § 39 b, stk. 1 i lov om social pension, foretager Udbetaling Danmark årligt en endelig efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregistret. Viser efterreguleringen, at pensionisten har fået for meget udbetalt i pension, skal den overskydende pension tilbagebetales, jf. § 39 b, stk. 5. Det gælder også for den supplerende pensionsydelse efter § 72 d i lov om social pension.

Efter § 41 i lov om social pension har pensionisten pligt til at oplyse de relevante myndigheder om ændringer i forhold, der kan forventes at medføre ændringer i pensionen, jf. kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Efter § 41, stk. 3 i lov om social pension, kan Udbetaling Danmark afkræve pensionisten, dennes ægtefælle eller samlever oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pensionen.

Efter § 42, stk. 1, i lov om social pension skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette, hvis en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, jf. dog stk. 2.

Efter § 42, stk. 2, i lov om social pension finder § 42, stk. 1, ikke anvendelse ved omregning i løbet af kalenderåret efter § 39, og ved den årlige endelige efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår, jf. § 39 b, med mindre der er tale om omregning og efterregulering på grund af ændringer af pensionistens personlige forhold.

Det foreslås i § 2, at hvis pensionisten eller dennes dødsbo skal tilbagebetale den supplerende pensionsydelse for 2022 efter § 39 b, stk. 5, eller § 42, stk. 1, i lov om social pension, skal udbetalt ekstra økonomisk støtte efter § 1 ikke tilbagebetales.

Det sikres herved, at pensionisten ikke skal tilbagebetale ekstra økonomisk støtte, selv om pensionisten skal tilbagebetale den ældrecheck, som ligger til grund for udbetalingen af den ekstra økonomiske støtte, f.eks. i forbindelse med den årlige efterregulering af pensionen eller hvis pensionisten har undladt at afgive oplysninger eller har indsendt forkerte oplysninger til Udbetaling Danmark og derved fået udbetalt ældrechecken.

Tilsvarende gælder ved en eventuel uberettiget udbetaling af ældrecheck og ekstra økonomisk støtte til pensionistens dødsbo.

Herudover vil de ulovbestemte regler om condictio indebiti være gældende. Det betyder, at der i andre tilfælde af fejludbetalinger af ekstra økonomisk støtte skal foretages en konkret vurdering af, om pensionisten har modtaget ekstra økonomisk støtte mod bedre vidende, for at beløbet kan kræves tilbagebetalt.

Udbetaling Danmark varetager i dag opgaven med administration og udbetaling af en række offentlige ydelser. Det gælder bl.a. tilkendelse og udbetaling af folkepension, herunder ældrecheck efter § 72 d i lov om social pension.

Det foreslås i § 3, stk. 1, at udbetaling af ekstra økonomisk støtte efter § 1 administreres af Udbetaling Danmark.

Med forslaget overlades opgaven med udbetaling af ekstra økonomisk støtte til Udbetaling Danmark, som i forvejen udbetaler ældrechecken til målgruppen.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at Udbetaling Danmark har pligt til at videregive oplysninger om udbetalingstidspunkt og personnummer på personer, der har modtaget ekstra økonomisk støtte efter § 1, til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistisk opfølgning og analyse, samt opbevaring styrelsens statistiske datavarehus.

Forslaget vil indebære, at Udbetaling Danmark får en pligt til at indsende ovennævnte oplysninger om udbetaling af ekstra økonomisk støtte til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistik, overvågning, analyse og forskning. Oplysningerne registreres og opbevares i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus, jf. § 38 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., hvorefter data af betydning for arbejdsmarkedsovervågningen mv. samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus.

Oplysningerne om ordingen kan herefter køres sammen med andre relevante registre i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og anvendes til, at styrelsen kan betjene ministeren og folketinget, overvåge arbejdsmarkedet, lave statistik, analyser og forskning på ordningen på statistisk niveau fordelt på fx køn, alder, geografi eller ydelsestype m.v.

Der findes ikke gældende regler om et engangsbeløb til ydelsesmodtagere.

Det foreslås i § 4, stk. 1, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 2.000 kr. til ydelsesmodtagere, der for marts 2022 helt eller delvist modtog en af følgende forsørgelsesydelser:

1. Førtidspension efter kapitel 3 i lov om social pension eller kapitel 2 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

2. Seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension.

3. Tidlig pension efter kapitel 3 b i lov om social pension.

4. Efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

5. Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

Det er ikke udbetalingstidspunktet, der er afgørende for retten til engangsbeløbet, men at ydelsesmodtageren for marts 2022 har haft ret til en ydelse, uanset hvornår den er blevet udbetalt. En udbetaling af ydelse for marts 2022, som sker efter marts 2022, vil således også give ret til engangsbeløbet. En udbetaling i marts 2022 for andre perioder vil omvendt ikke give ret til engangsbeløbet, f.eks. en forsinket udbetaling for februar 2022.

De enkelte ydelser, der giver ret til beløbet, jf. nr. 1-5, beskrives overordnet i de almindelige bemærkninger, hvortil der henvises. Se punkt 2.2.1.

Det foreslås i § 4, stk. 1, nr. 1, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 2.000 kr. til personer, som for marts 2022 har modtaget førtidspension efter kapitel 3 i lov om social pension eller kapitel 2 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Førtidspensionister, der har fået gjort pensionen hvilende for marts 2022, jf. § 43 a i lov om social pension eller § 44 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., får ikke udbetalt engangsbeløb. Det samme gælder personer, der af andre årsager ikke får udbetalt førtidspension for marts 2022 f.eks. på grund af indtægtsregulering, strafafsoning i fængsel eller arresthus eller hvis personen bevidst unddrager sig strafforfølgning.

Det foreslås i § 4, stk. 1, nr. 2, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 2.000 kr. til personer, som for marts 2022 har modtaget seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension.

Seniorpensionister, der har fået gjort pensionen hvilende for marts 2022 efter § 26 e i lov om social pension, får ikke udbetalt engangsbeløbet. Det samme gælder personer, der af andre årsager ikke får udbetalt seniorpension for marts 2022 f.eks. på grund af indtægtsregulering, strafafsoning i fængsel eller arresthus eller hvis personen bevidst unddrager sig strafforfølgning.

Det foreslås i § 4, stk. 1, nr. 3, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb til personer, som for marts 2022 har modtaget tidlig pension efter kapitel 3 b i lov om social pension.

Det foreslås i § 4, stk. 1, nr. 4, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb til personer, som for marts 2022 har modtaget efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås i § 4, stk. 1, nr. 5, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb til personer, som for marts 2022 har modtaget fleksydelse efter lov om fleksydelse.

Det foreslås i § 4, stk. 2, at der maksimalt kan udbetales ét engangsbeløb efter § 4, stk. 1 til samme person.

Engangsbeløbet udbetales ikke til en person i målgruppen, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden. For så vidt angår afdøde personer vil Arbejdsmarkedets Tillægspension tjekke for dødsfald i CPR inden forsøg på udbetaling.

Det foreslås i § 4, stk. 3, at engangsbeløb efter stk. 1 ikke udbetales til dødsboet efter en person, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden.

Engangsbeløbet tilfalder ikke boet, selv om afdøde har modtaget en af de omfattede forsørgelsesydelser for marts 2022 og derfor er omfattet af målgruppen, jf. forslaget til § 4. Hvis dødsfaldet sker kort tid før udbetalingstidspunktet, og derfor ikke er blevet registret i CPR endnu, og engangsbeløbet derfor udbetales alligevel, vil beløbet ikke blive krævet tilbage fra boet.

Efter § 1 i bekendtgørelse af lov om offentlige betalinger m.v. skal personer over 18 år, som i henhold til lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnummer, og som ikke er registreret som udrejst af Danmark, anvise en konto i et pengeinstitut (en »NemKonto«), hvortil offentlige myndigheder med frigørende virkning kan foretage udbetaling af pengebeløb. Det samme gælder personer under 18 år, der i henhold til lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnummer, og som modtager betalinger fra offentlige myndigheder.

Efter § 19 i bekendtgørelse nr. 647 af 13. april 2021 om Nemkontoordningen kan borgere, som er tildelt et CPR-nummer, men som er registreret som udrejst af Danmark, anvise en NemKonto. Anvendelsen af sådanne Nemkonti skal være aftalt med den udbetalende offentlige myndighed.

Efter § 30 i bekendtgørelse om Nemkontoordningen er offentlige myndigheder forpligtet til at anvende Nemkontosystemet i forbindelse med udbetalinger til borgere og virksomheder.

Hvis en borger eller en virksomhed ikke i forbindelse med en udbetaling fra en offentlig myndighed har anvist en NemKonto eller fået oprettet en specifik konto, skal den offentlige myndighed sikre, at borgeren eller virksomheden får anvist sit tilgodehavende på anden måde, jf. § 31 i bekendtgørelse om Nemkontoordningen.

Det foreslås i § 5, stk. 1, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Tillægspension uden ansøgning udbetaler engangsbeløb til ydelsesmodtagere omfattet af § 4, som har en NemKonto.

Der vil være tale om en automatisk udbetaling, hvor ydelsesmodtageren som udgangspunkt ikke selv skal henvende sig til Arbejdsmarkedets Tillægspension og søge om udbetaling og indsende dokumentation for, at betingelserne er opfyldt.

Det er en betingelse for den automatiske udbetaling, at ydelsesmodtageren har modtaget en af de ydelser, der er nævnt i § 4. Desuden er det en betingelse, at ydelsesmodtagerem har anvist en NemKonto.

Forslaget vil medføre, at der alene vil ske automatisk udbetaling til personer med en NemKonto. Det forudsættes, at udbetalingen så vidt muligt skal finde sted inden udgangen af januar 2023.

Det foreslås i § 5 stk. 1, 2. pkt., at modtagere af engangsbeløbet får meddelelse om afgørelsen via udbetalingsmeddelelsen fra det finansielle institut, hvor borgeren har anvist en konto som NemKonto.

Forslaget vil medføre, at det er det finansielle institut, hvor borgeren har en konto, der er anvist som borgerens NemKonto, som skal meddele borgeren afgørelse om engangsbeløbet.

Det er vurderingen, at der ikke er tale om delegation, der kræver lovhjemmel, hvis modtageren af engangsbeløbet via det finansielle institut, hvor borgeren har en konto, der er blevet anvist af borgeren som NemKonto, får meddelelse om udbetaling af ydelsen.

Da det forvaltningsretlige udgangspunkt er, at den ansvarlige myndighed skal meddele borgeren afgørelsen direkte, foreslås det imidlertid, at der skabes lovhjemmel til, at det er det finansielle institut, der i stedet giver borgeren meddelelse om afgørelsen. Det finansielle institut kan imidlertid ikke påvirke selve afgørelsen om udbetaling af ydelsen. Det vil fortsat være Arbejdsmarkedets Tillægspension, der som myndighedsansvarlig skal stå inde for den afgørelse, der er truffet.

Det foreslås i § 5 stk. 2, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Tillægspension anmoder ydelsesmodtagere omfattet af § 4, som ikke har en NemKonto, om at anvise en sådan konto med henblik på udbetaling af engangsbeløbet.

Dette sker i praksis ved, at Arbejdsmarkedet Tillægspension på baggrund af en liste over personnumre på de ydelsesmodtagere, der er berettiget til engangsbeløb, men som ikke har en NemKonto, sender en meddelelse via Digital Post med oplysning om, at personen kan modtage engangsbeløbet, hvis den pågældende anviser en NemKonto.

Det foreslås i § 5 stk. 2, 2. pkt., at anmodningen sendes via Digital Post eller ved almindeligt brev til den bopælsadresse, der fremgår af CPR, når ydelsesmodtageren er undtaget fra Digital Post.

For de personer, der ikke er tilsluttet Digital Post, finder Arbejdsmarkedets Tillægspension via opslag i CPR personens bopælsadresse og sender meddelelsen i et brev til den bopælsadresse, der fremgår af CPR.

Det forventes, at udbetalingen af beløb efter stk. 2 vil ske ad to omgange i perioden mellem den 1. marts 2023 og den 31. maj 2023.

Forslaget skal sikre, at personer, som ikke tidligere har fået udbetalt engangsbeløb efter § 4, og som inden 31. maj 2023 anviser en NemKonto, også får udbetalt beløbet.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at hovedparten af ydelsesmodtagere i udlandet, som er omfattet af målgruppen efter § 4, har en NemKonto og derved vil få udbetalt engangsbeløbet automatisk.

Det foreslås i § 5 stk. 3, at Udbetaling Danmark orienterer i deres årsbrev til modtagere af førtidspension eller seniorpension med bopæl i udlandet om retten til engangsbeløb og opfodrer disse personer om at anvise en NemKonto med henblik på udbetaling af engangsbeløbet.

Forslaget betyder, at pensionister med bopæl i udlandet vil blive gjort opmærksom efter både stk. 2 og stk. 3 på muligheden for at få udbetalt engangsbeløb, og vil herefter have mulighed for at reagere, hvis de fortsat ikke har modtaget engangsbeløbet.

Personen kan anvise en konto som NemKonto enten ved at benytte sit NemId eller MitId på Nemkonto.dk eller via banken.

Årsbrevet forventes udsendt i november 2022.

Det foreslås i § 5 stk. 4, 1. pkt., at ydelsesmodtagere, der den 1. marts 2023 ikke automatisk har modtaget engangsbeløb efter § 4, kan ansøge om engangsbeløbet hos Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Forslaget vil medføre, at der efter ansøgning kan træffes afgørelse om, hvorvidt en person er omfattet af den berettigede personkreds for engangsbeløbet, selvom personen ikke har modtaget en udbetaling automatisk fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det gælder f.eks. i de situationer, hvor der på baggrund af myndighedsfejl er fejl i registerdata vedrørende personen, herunder at personen f.eks. ikke fremgår som ydelsesmodtager for marts måned 2022. Det gælder også i de situationer, hvor personen er omfattet af den berettigede personkreds efter § 4, men ikke har modtaget udbetalingen, fordi vedkommende fortsat ikke har anvist en NemKonto. I sidstnævnte tilfælde vil Arbejdsmarkedet Tillægspension oplyse personen om, at pågældende skal anvise en NemKonto for at kunne få beløbet udbetalt.

Efter forslaget til stk. 2 vil personer, som ikke har modtaget udbetalingen, fordi vedkommende ikke har anvist en NemKonto, få meddelelse herom af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der henvises til bemærkningerne ovenfor.

Det foreslås i § 5 stk. 4, 2. pkt., at personen skal dokumentere at være omfattet af § 4 og anvise en NemKonto, jf. dog stk. 5.

Dokumentationen kan f.eks. være en kopi af et kontoudtog eller en udbetalingsmeddelelse. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil træffe afgørelse på grundlag af borgerens egne oplysninger. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil således ikke indhente yderligere oplysninger fra de myndigheder, som har sendt data om målgruppen, jf. forslaget til § 6.

Det er også en forudsætning for at modtage beløbet efter stk. 4, at beløbet kan udbetales til en NemKonto. Personen skal derfor oplyse, at der forud for ansøgningen er blevet anvist en NemKonto. Personen kan anvise en konto som NemKonto enten ved at benytte sit NemId eller MitId på Nemkonto.dk eller via banken.

Borgeren vil ikke få en særskilt begrundelse, hvis engangsbeløbet udbetales til borgeren. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil derimod skulle træffe afgørelse om engangsbeløb efter stk. 4 med en begrundelse for, at beløbet ikke kan udbetales, f.eks. fordi borgeren ikke har dokumenteret at være omfattet af målgruppen eller fordi borgeren fortsat ikke har anvist en NemKonto.

Det foreslås i § 5 stk. 4, 3. pkt., at ansøgningen om engangsbeløb skal være modtaget hos Arbejdsmarkedet Tillægspension senest den 31. maj 2023.

Baggrunden for denne frist er et hensyn til, at der er tale om administration af en enkelt udbetaling, som skal anvendes til husholdningsøkonomien i en situation med stigende energipriser, og som derfor bør udbetales inden for nærmeste fremtid. Samtidig skal modtagerne af ydelser, som kan være berettiget til beløbet, have tid til at reagere, hvis beløbet ikke er blevet udbetalt automatisk. Det gælder særligt for ydelsesmodtagere i udlandet.

Det foreslås i § 5, stk. 5, at ydelsesmodtagere, som ikke kan få oprettet en NemKonto, kan ansøge om engangsbeløbet efter stk. 4 og anvise en anden konto til udbetaling af engangsbeløbet.

Forslaget er en fravigelse af hovedreglen om, at engangstilskuddet skal udbetales til NemKonto og er begrundet i, at der f.eks. er personer, som ikke kan få en konto i et pengeinstitut og dermed ikke kan anvise en NemKonto. Der stilles ikke krav om dokumentation til, at der ikke kan oprettes en NemKonto og personen skal blot angive dette i forbindelse med ansøgningen, som sker efter stk. 4.

Forslaget giver mulighed for, at sådanne personer efter ansøgning vil kunne få udbetalt engangsbeløbet på anden vis end til en NemKonto.

Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler med frigørende virkning til den oplyste konto.

Bestemmelsen fraviger kun kravet om NemKonto i forhold til ansøgningsordningen efter stk. 4. Bestemmelsen giver således ikke mulighed for at fravige betingelsen om udbetaling til NemKonto i forbindelse med den automatiske udbetaling efter stk. 1.

Det følger af § 32 i lov om Det Centrale Personregister, at hvis en offentlig myndighed har brug for oplysninger, som er registreret i CPR, kan myndigheden indhente oplysningerne i CPR. Efter § 34 i lov om Det Centrale Personregister må en myndighed kun videregive oplysninger, herunder beskyttede navne og adresser modtaget efter §§ 31-33, til andre offentlige myndigheder eller private, hvis videregivelsen følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller Indenrigs- og Boligministeriet har givet tilladelse hertil.

Det foreslås i § 6, stk. 1, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsøger ydelsesmodtagere, som er omfattet af § 4, og videregiver oplysninger om ydelsesmodtagernes personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for udbetaling af engangsbeløb efter § 5, stk. 1.

Forslaget vil indebære, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for ydelsesmodtagere omfattet af § 4.

Det forventes, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan videregive oplysningerne til Arbejdsmarkedets Tillægspension senest i uge 49 med henblik på udbetaling i januar 2023.

Det foreslås i § 6, stk. 2, 1. pkt., at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsøger i uge 45 i 2022 ydelsesmodtagere nævnt i stk. 1, på grundlag af data fra arbejdsløshedskasserne og Udbetaling Danmark, der er indberettet til styrelsens Statistiske Datavarehus.

Forslaget vil indebære, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal behandle, herunder samkøre almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om ydelsestype samt fortrolige oplysninger om personnumre på de personer, der er omfattet af § 4, til brug for udsøgningen af den berettigede personkreds.

Udsøgningen på grundlag af datagrundlaget, som det er registreret i uge 45 i de nævnte registre, sikrer, at flest mulige ydelsesmodtagere for marts 2022, jf. § 4, er blevet registreret i de relevante registre til brug for udbetaling af engangsbeløbet uden ansøgning efter forslaget til § 5, stk. 1.

Oplysningerne om ydelsestype skal ikke videregives til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som ikke vil have brug for denne oplysning i forbindelse med udbetalingen af engangsbeløbet, idet Arbejdsmarkedets Tillægspension forudsættes kun at skulle behandle oplysninger om personnummer.

Det foreslås i § 6, stk. 2, 2. pkt., at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan udtrække data en anden uge, hvis data ikke kan udtrækkes i uge 45.

Udtræk af data i en anden uge end uge 45 i 2022 kan f.eks. være nødvendigt, hvis der skulle opstå uforudsete forhindringer for at trække data fra uge 45 i 2022.

Det foreslås i § 6, stk. 3, at der til brug for udsøgningen i medfør af stk. 1 vil blive behandlet oplysninger om ydelsestype og personnummer for de personer, som er omfattet af § 4.

Forslaget vil indebære, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, til brug for udsøgningen af den berettigede personkreds, skal behandle, herunder samkøre almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om ydelsestype samt fortrolige oplysninger om personnumre på de personer, der er omfattet af § 4, og videregive personnumrene for de ydelsesmodtagere, som er berettiget til engangsbeløbet, til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

De udsøgte personnumre vil tidligst kunne sendes til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter lovforslagets ikrafttræden, jf. forslagets § 13.

Det foreslås i § 6 stk. 4, at Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler oplysninger fra CPR om navn og adresse på de personer omfattet af § 4, der ikke har en NemKonto, til brug for anmodningen efter § 5, stk. 2.

Forslaget vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal finde adresser på de personer, der ikke har NemKonto, i CPR og ikke i andre it-systemer, der indeholder oplysninger om adresser. Indsamlingen sker i overensstemmelse med §§ 31 og 32 i lov om Det Centrale Personregister. Bestemmelsen udgør derudover en særhjemmel til, at ATP kan genbruge oplysninger om adresse fra CPR i overensstemmelse med § 34 i lov om Det Centrale Personregister.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3. om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Det foreslås i § 7, at engangsbeløb, som er udbetalt til en ydelsesmodtager eller dennes dødsbo, der ikke er fuldt ud berettiget til det udbetalte beløb efter § 4, ikke skal betales tilbage, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl, herunder fejl i udsøgningsdata, jf. forslagets § 6 og det udbetalte beløb ikke overstiger 4.000 kr.

Forslaget hænger sammen med forslaget til § 6, hvorefter udbetalingen fra Arbejdsmarkedets Tillægspension sker på baggrund af data, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsøger i tilgængelige registre.

Forslaget vil indebære, at der ikke skal ske tilbagebetaling af engangsbeløb, selv om modtageren ikke fuldt ud er berettiget til det udbetalte beløb, hvis det beløb, som er udbetalt uberettiget, ikke overstiger 4.000 kr. Dette kan f.eks. være i de tilfælde, hvor fejlen skyldes en fejl hos Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med udbetalingen eller en fejl i de data, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har indhentet i forbindelse med udbetalingen, jf. forslaget til § 6.

Grænsen på 4.000 kr. skal dog samtidigt sikre, at borgere har pligt til at tilbagebetale beløb, som er modtaget uberettiget, hvis det udbetalte beløb er over 4.000 kr., f.eks. i tilfælde af større datafejl.

Ved fejludbetalinger over 4.000 kr. kan Arbejdsmarkedets Tillægspension kræve beløbet tilbagebetalt i medfør af reglerne om condictio indebiti.

Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 3, hvorefter engangsbeløbet ikke udbetales til dødsboet efter en ydelsesmodtager, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden, vil engangsbeløb, der på grund af en myndighedsfejl er udbetalt til boet efter en ydelsesmodtager ikke blive krævet tilbagebetalt. Myndighedsfejlen kan f.eks. skyldes fejl i udsøgningsdata. Det kan f.eks. også skyldes, at dødsfaldet er sket kort tid før udbetalingstidspunktet, og derfor endnu ikke er blevet registreret i CPR.

Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer i dag en række offentlige udbetalinger for staten og kommunerne, hvor udbetalingerne er understøttet digitalt og sker på baggrund af registerbaserede data.

Det foreslås i § 8, at udbetaling af engangsbeløb efter § 4 administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Med forslaget overlades opgaven med udbetaling af engangsbeløb til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Engangsbeløbet udbetales således med administrativ og teknisk bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension på omkostningsdækket basis. Det vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have dækket alle direkte og indirekte omkostninger, herunder ethvert økonomisk tab, forbundet med udbetaling af engangsbeløb. Når den tekniske bistand leveres på omkostningsdækket basis, sker det endvidere uden avance eller risikopræmie, ligesom der ikke beregnes moms af ydelserne.

Det bemærkes, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions medlemmer ikke må påføres tab ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions samarbejde med andre lovbundne ordninger eller varetagelse af andre lovbundne opgaver. Staten vil som følge af dette selv skulle bære ethvert økonomisk ansvar for tab i tilfælde af fejlagtige udbetalinger af engangsbeløb, herunder tab ved udbetalinger til personer, der ikke er berettiget til at modtage engangsbeløbet. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have pligt til at begrænse det økonomiske tab og berigtige eventuelle fejl.

Det foreslås i § 9, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal videregiver oplysninger om udbetalingstidspunkt og personnummer på personer, der har modtaget engangsbeløb efter § 4 til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistisk opfølgning og analyse, samt opbevaring styrelsens statistiske datavarehus.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal indsende ovennævnte oplysninger om udbetaling af engangsbeløbet til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistik, overvågning, analyse og forskning. Oplysningerne registreres og opbevares i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus, jf. § 38 i Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., hvorefter data af betydning for arbejdsmarkedsovervågningen mv. samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus.

Oplysningerne om ordningen kan herefter køres sammen med andre relevante registre i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og anvendes til, at styrelsen kan betjene ministeren og folketinget, overvåge arbejdsmarkedet, lave statistik, analyser og forskning på ordningen på statistisk niveau fordelt på fx køn, alder, geografi eller ydelsestype mv.

Der findes ikke gældende regler om et engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager SU.

Det foreslås i § 10, stk. 1, nr. 1, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 2.000 kr. til uddannelsessøgende, der for marts 2022 modtog stipendium som tillæg på grund af varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse efter SU-lovens § 7, stk. 3.

Det foreslås i § 10, stk. 1, nr. 2, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 2.000 kr. til uddannelsessøgende, der for marts 2022 modtog stipendium som tillæg til enlige forsørgere efter SU-lovens § 7, stk. 4, nr. 1.

Det er ikke udbetalingstidspunktet, der er afgørende for retten til engangsbeløbet, men at ydelsesmodtageren for marts 2022 har modtaget et af det anførte tillægsstipendier, uanset hvornår tillægget er blevet udbetalt. En udbetaling af tillægget for marts 2022, som sker efter marts 2022, vil således også give ret til engangsbeløbet. Idet SU er forudbetalt og udbetales ved udgangen af den forudgående kalendermåned, vil udbetalingen ultimo februar 2022 for støttemåneden marts 2022 give ret til engangsbeløbet. En udbetaling i marts 2022 for andre støttemåneder vil omvendt ikke give ret til engangsbeløbet, f.eks. en forsinket udbetaling af tillæg, der er tildelt for februar 2022.

De enkelte tillægsstipendier, der giver ret til beløbet, jf. § 10, beskrives overordnet i de almindelige bemærkninger, hvortil der henvises. Se punkt 2.3.

Det foreslås i § 10, stk. 2, at der maksimalt kan udbetales ét engangsbeløb efter stk. 1 til samme person.

Det foreslåede vil medføre, at en uddannelsessøgende, der for marts 2022 både er berettiget til SU-handicaptillæg og SU-forsørgertillæg som enlig forsørger, alene vil modtage ét engangsbeløb på 2.000 kr.

Det foreslås i § 10, stk. 3, at engangsbeløb efter stk. 1 ikke udbetales til dødsboet efter uddannelsessøgende, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden.

Det foreslåede vil medføre, at engangsbeløbet ikke tilfalder boet, selv om afdøde har modtaget en af de omfattede tillægsstipendier for marts 2022, og derfor er omfattet af målgruppen, jf. forslaget til § 10.

For så vidt angår afdøde personer vil Arbejdsmarkedets Tillægspension tjekke for dødsfald i CPR inden forsøg på udbetaling.

Hvis engangsbeløbet på grund af en myndighedsfejl, eller f.eks. fordi dødsfaldet sker kort tid før udbetalingstidspunktet, og derfor endnu ikke er blevet registreret i CPR, bliver udbetalt til den uddannelsessøgendes dødsbo, vil engangsbeløbet dog ikke blive krævet tilbagebetalt fra boet. Der henvises til bemærkningerne til § 13.

Efter § 1 i bekendtgørelse af lov om offentlige betalinger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 28. juni 2007, skal personer over 18 år, som i henhold til lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnummer, og som ikke er registreret som udrejst af Danmark, anvise en konto i et pengeinstitut (en »NemKonto«), hvortil offentlige myndigheder med frigørende virkning kan foretage udbetaling af pengebeløb. Det samme gælder personer under 18 år, der i henhold til lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnummer, og som modtager betalinger fra offentlige myndigheder.

Efter § 19 i bekendtgørelse nr. 647 af 13. april 2021 om Nemkontoordningen kan borgere, som er tildelt et CPR-nummer, men som er registreret som udrejst af Danmark, anvise en NemKonto. Anvendelsen af sådanne Nemkonti skal være aftalt med den udbetalende offentlige myndighed.

Efter § 30 i bekendtgørelse om Nemkontoordningen er offentlige myndigheder forpligtet til at anvende Nemkontosystemet i forbindelse med udbetalinger til borgere og virksomheder.

Hvis en borger eller en virksomhed ikke i forbindelse med en udbetaling fra en offentlig myndighed har anvist en NemKonto eller fået oprettet en specifik konto, skal den offentlige myndighed sikre, at borgeren eller virksomheden får anvist sit tilgodehavende på anden måde, jf. § 31 i bekendtgørelse om Nemkontoordningen.

Det foreslås i § 11, stk. 1, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Tillægspension uden ansøgning udbetaler engangsbeløb til uddannelsessøgende omfattet af § 10, som har en NemKonto.

Der vil være tale om en automatisk udbetaling, hvor de uddannelsessøgende som udgangspunkt ikke selv skal henvende sig til Arbejdsmarkedets Tillægspension og søge om udbetaling og indsende dokumentation for, at betingelserne er opfyldt.

Det er en betingelse for den automatiske udbetaling, at den uddannelsessøgende har modtaget et af de tillægsstipendier, der er nævnt i § 10, stk. 1. Desuden er det en betingelse, at den uddannelsessøgende har anvist en NemKonto. Den uddannelsessøgende har således ikke krav på at få udbetalt beløbet til en anden konto, herunder en specifik konto, der af den uddannelsessøgende ønskes oprettet alene til brug for udbetaling til beløbet. Det gælder både uddannelsessøgende med bopæl i Danmark og uddannelsessøgende med bopæl i udlandet.

Forslaget vil medføre, at der alene vil ske automatisk udbetaling til uddannelsessøgende med en NemKonto. Det forudsættes, at udbetalingen så vidt muligt vil finde sted inden udgangen af 2022.

Det foreslås i § 11, stk. 1, 2. pkt., at modtagere af engangsbeløbet får meddelelse om afgørelsen via udbetalingsmeddelelsen fra det finansielle institut, hvor den uddannelsessøgende har anvist en konto som NemKonto.

Forslaget vil medføre, at det er det finansielle institut, hvor den uddannelsessøgende har en konto, der er anvist som den uddannelsessøgendes NemKonto, som skal meddele den uddannelsessøgende afgørelse om engangsbeløbet.

Det er vurderingen, at der ikke er tale om delegation, der kræver lovhjemmel, hvis modtageren af engangsbeløbet via det finansielle institut, hvor den uddannelsessøgende har en konto, der er blevet anvist af den uddannelsessøgende som NemKonto, får meddelelse om udbetaling af ydelsen.

Da det forvaltningsretlige udgangspunkt er, at den ansvarlige myndighed skal meddele borgeren afgørelsen direkte, foreslås det imidlertid, at der skabes lovhjemmel til, at det er det finansielle institut, der i stedet giver borgeren meddelelse om afgørelsen. Det finansielle institut kan imidlertid ikke påvirke selve afgørelsen om udbetaling af ydelsen. Det vil fortsat være Arbejdsmarkedets Tillægspension, der som myndighedsansvarlig skal stå inde for den afgørelse, der er truffet.

Det foreslås i § 11, stk. 2, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Tillægspension anmoder uddannelsessøgende omfattet af § 10, som ikke har en NemKonto, om at anvise en sådan konto med henblik på udbetaling af engangsbeløbet.

Dette sker i praksis ved, at Arbejdsmarkedet Tillægspension på baggrund af en liste over personnumre på de uddannelsessøgende, der er berettiget til engangsbeløbet, men som ikke har en NemKonto, sender en meddelelse ved almindeligt brev med oplysning om, at den uddannelsessøgende kan modtage beløbet, hvis den pågældende anviser en NemKonto.

Det foreslås i § 11, stk. 2, 2. pkt., at anmodningen sendes ved almindeligt brev til den bopælsadresse, der fremgår af CPR. Arbejdsmarkedets Tillægspension finder via opslag i CPR den uddannelsessøgendes bopælsadresse og sender meddelelsen i et brev til den bopælsadresse, der fremgår af CPR.

Det forventes, at udbetalingen af engangsbeløb efter stk. 2 vil ske løbende i perioden mellem den 15. november 2022 og den 15. februar 2023.

Forslaget skal sikre, at uddannelsessøgende, som ikke tidligere har fået udbetalt engangsbeløb efter § 10, og som inden den 15. februar 2023 anviser en NemKonto, også får udbetalt engangsbeløbet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet vurderer, at hovedparten af tillægsstipendiemodtagere i både Danmark og udlandet, som er omfattet af målgruppen efter § 11, har en NemKonto og derved vil få udbetalt engangsbeløbet automatisk. Dette skyldes, at det følger af SU-lovens § 38 b, stk. 1, at SU udbetales til den uddannelsessøgendes NemKonto, hvorfor alle SU-modtagere har måtte anvise en NemKonto for at modtage SU.

Det foreslås i § 11, stk. 3, 1. pkt., at uddannelsessøgende, der pr. 15. november 2022 ikke har modtaget engangsbeløb efter § 10, kan ansøge om engangsbeløbet hos Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Forslaget vil medføre, at der efter ansøgning kan træffes afgørelse om, hvorvidt en uddannelsessøgende er omfattet af den berettigede personkreds for engangsbeløbet, selvom den uddannelsessøgende ikke har modtaget en udbetaling automatisk fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det gælder f.eks. i de situationer, hvor der på baggrund af myndighedsfejl er fejl i data vedrørende den uddannelsessøgende, herunder at den uddannelsessøgende f.eks. ikke fremgår som tillægsstipendiemodtager for marts måned. Det gælder også i de situationer, hvor den uddannelsessøgende er omfattet af den berettigede personkreds efter § 10, men ikke har modtaget udbetalingen, fordi vedkommende fortsat ikke har anvist en NemKonto. I sidstnævnte tilfælde vil Arbejdsmarkedet Tillægspension oplyse den uddannelsessøgende om, at pågældende skal anvise en NemKonto for at kunne få beløbet udbetalt.

Efter forslaget til stk. 2 vil personer, som ikke har modtaget udbetalingen, fordi vedkommende ikke har anvist en NemKonto, få meddelelse herom af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der henvises til bemærkningerne ovenfor.

Det foreslås i § 11, stk. 3, 2. pkt., at den uddannelsessøgende skal dokumentere at være omfattet af § 10 og anvise en NemKonto.

Dokumentationen kan være i form af en udskrift fra minSU, hvori retten til tillægsstipendier i de enkelte måneder fremgår. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil træffe afgørelse på grundlag af den uddannelsessøgendes egne oplysninger. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil således ikke indhente yderligere oplysninger fra de myndigheder, som har sendt data om målgruppen, jf. forslaget til § 11.

Det er også en forudsætning for at modtage beløbet efter stk. 3, at beløbet kan udbetales til en NemKonto. Den uddannelsessøgende skal derfor oplyse, at der forud for ansøgningen er blevet anvist en NemKonto. Den uddannelsessøgende kan anvise en konto som NemKonto enten ved at benytte sit NemId eller MitId på Nemkonto.dk eller via banken.

Den uddannelsessøgende vil ikke få en særskilt begrundelse, hvis engangsbeløbet udbetales til den uddannelsessøgende. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil derimod skulle træffe afgørelse om engangsbeløb efter stk. 3 med en begrundelse for, at beløbet ikke kan udbetales, f.eks. fordi den uddannelsessøgende ikke har dokumenteret at være omfattet af målgruppen.

Det foreslås i § 11, stk. 3, 3. pkt., at ansøgningen om engangsbeløb skal være modtaget hos Arbejdsmarkedet Tillægspension senest den 15. februar 2023.

Baggrunden for denne frist er et hensyn til, at der er tale om administration af en enkelt udbetaling, som skal anvendes til husholdningsøkonomien i en situation med stigende energipriser, og som derfor bør udbetales inden for nærmeste fremtid. Samtidig skal modtagerne af tillægsstipendierne, som kan være berettiget til beløbet, have tid til at reagere, hvis beløbet ikke er blevet udbetalt automatisk. Det gælder særligt for tillægsstipendiemodtagere i udlandet.

Det foreslås i § 11, stk. 4, at personer, som ikke kan få oprettet en NemKonto, kan ansøge om engangsbeløbet efter stk. 3 og anvise en anden konto til udbetaling af engangsbeløbet.

Forslaget vil være en fravigelse af hovedreglen om, at engangstilskuddet skal udbetales til en NemKonto og er begrundet i, at der f.eks. er personer, som ikke kan få en konto i et pengeinstitut og dermed ikke kan anvise en NemKonto. Der stilles ikke krav om dokumentation til, at der ikke kan oprettes en NemKonto og personen skal blot angive dette i forbindelse med ansøgningen, som sker efter stk. 4.

Det bemærkes, at SU-modtagere er forpligtet til at have en NemKonto med henblik på udbetaling af SU, jf. SU-lovens § 38 b, stk. 1. Den foreslåede bestemmelse sigter dermed på de særlige tilfælde, hvor en person på tidspunktet for udbetaling af engangsløbet ikke længere er SU-modtager, og ikke længere har en konto i et pengeinstitut, og som dermed ikke længere kan anvise en NemKonto. I de tilfælde vil personen kunne ansøge om engangsbeløbet ved Arbejdsmarkedets Tillægspension og anvise en anden konto til udbetaling af engangsbeløbet.

Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler med frigørende virkning til den oplyste konto.

Bestemmelsen fraviger kun kravet om NemKonto i forhold til ansøgningsordningen efter stk. 3. Bestemmelsen giver således ikke mulighed for at fravige betingelsen om udbetaling til NemKonto i forbindelse med den automatiske udbetaling efter stk. 1.

Det følger af § 32 i lov om Det Centrale Personregister., jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 23. maj 2022, at hvis en offentlig myndighed har brug for oplysninger, som er registreret i CPR, kan myndigheden indhente oplysningerne i CPR. Efter § 34 i lov om Det Centrale Personregister må en myndighed kun videregive oplysninger, herunder beskyttede navne og adresser modtaget efter §§ 31-33, til andre offentlige myndigheder eller private, hvis videregivelsen følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller Indenrigs- og Boligministeriet har givet tilladelse hertil.

Det foreslås i § 12, stk. 1, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen udsøger de uddannelsessøgende, som er omfattet af § 10, og videregiver oplysninger om de uddannelsessøgendes personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for udbetaling af engangstilskud efter § 11, stk. 1.

Forslaget vil indebære, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer omfattet af § 10.

Det foreslås i § 12, stk. 2, at der til brug for udsøgningen i medfør af stk. 1 vil blive behandlet oplysninger om ydelsestype, udbetaling og personnummer for de uddannelsessøgende, som er omfattet af § 10.

Forslaget vil indebære, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, til brug for udsøgningen af den berettigede personkreds, skal behandle, herunder samkøre som udgangspunkt almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om ydelsestype samt fortrolige oplysninger om personnumre på de uddannelsessøgende, der er omfattet af § 10, og videregive personnumrene for de tillægsstipendiemodtagere, som er berettiget til engangsbeløbet, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det bemærkes dog, at oplysning om, at personer i den berettigede modtagerkreds opfylder betingelserne for at modtage SU-handicaptillæg, vurderes at være en følsom oplysning i sig selv, også selvom der ikke behandles oplysninger om den specifikke årsag til, at tillægget modtages.

De udsøgte personnumre vil tidligst kunne sendes til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter lovforslagets ikrafttræden, jf. forslagets § 19.

Det foreslås i § 12, stk. 3, at Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler oplysninger fra CPR om navn og adresse på de personer omfattet af § 10, der ikke har en NemKonto, til brug for anmodningen efter § 11, stk. 2.

Forslaget vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal finde adresser på de uddannelsessøgende, der ikke har NemKonto i CPR og ikke i andre it-systemer, der indeholder oplysninger om adresser. Indsamlingen sker i overensstemmelse med §§ 31 og 32 i lov om Det Centrale Personregister. Bestemmelsen udgør derudover en særhjemmel til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan genbruge oplysninger om adresse fra CPR i overensstemmelse med § 34 i lov om Det Centrale Personregister.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3, om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Det foreslås i § 12, stk. 4, at Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter en frist og dataformat for fremsendelse af oplysninger efter stk. 1.

Forslaget vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil give Uddannelses- og Forskningsstyrelsen en frist for, hvilken dato oplysninger efter stk. 1 senest skal oversendes til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Fristen forventes fastsat under hensyntagen til, at engangsbeløbet til tillægsstipendiemodtagerne, jf. forslagets § 10, stk. 1, så vidt muligt kan blive udbetalt hurtigst muligt i 2022.

Det foreslås i § 13, at engangsbeløb, som er udbetalt til en uddannelsessøgende eller dennes dødsbo, der ikke fuldt ud er berettiget til det udbetalte beløb efter § 10, ikke skal betales tilbage, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl, herunder fejl i udsøgningsdata, jf. forslagets § 12, og det udbetalte beløb ikke overstiger 4.000 kr.

Forslaget hænger sammen med forslaget til § 12, hvorefter udbetalingen fra Arbejdsmarkedets Tillægspension sker på baggrund af data, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen trækker fra det SU-administrative it-system US2000.

Forslaget vil indebære, at der ikke skal ske tilbagebetaling af engangsbeløb, selv om modtageren ikke fuldt ud er berettiget til det udbetalte beløb, hvis det beløb, som er udbetalt uberettiget, udgør op til 4.000 kr. Dette kan f.eks. være i de tilfælde, hvor fejlen skyldes en fejl hos Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med udbetalingen eller en fejl i de data, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har trukket fra SU-systemet i forbindelse med udbetalingen, jf. forslaget til § 12. Grænsen på 4.000 kr. skal dog samtidigt sikre, at uddannelsessøgende har pligt til at tilbagebetale det fulde beløb, som er modtaget uberettiget, hvis det udbetalte beløb er over 4.000 kr., f.eks. i tilfælde af større datafejl. Ved fejludbetalinger over 4.000 kr. kan Arbejdsmarkedets Tillægspension kræve det fulde beløb, der er modtaget uberettiget, tilbagebetalt i medfør af reglerne om condictio indebiti.

Uanset bestemmelsen i § 10, stk. 3, hvorefter engangsbeløbet ikke udbetales til dødsboet efter uddannelsessøgende, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden, vil engangsbeløb, der på grund af en myndighedsfejl er udbetalt til boet efter en uddannelsessøgende ikke blive krævet tilbagebetalt. Myndighedsfejlen kan f.eks. skyldes fejl i udsøgningsdata. Det kan f.eks. også skyldes, at dødsfaldet er sket kort tid før udbetalingstidspunktet, og derfor endnu ikke er blevet registreret i CPR.

Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer i dag en række offentlige udbetalinger for staten og kommunerne, hvor udbetalingerne er understøttet digitalt og sker på baggrund af registerbaserede data.

Det foreslås i § 14, at udbetaling af engangsbeløb efter § 4 administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Med forslaget overlades opgaven med udbetaling af engangsbeløb til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Engangsbeløbet udbetales således med administrativ og teknisk bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension på omkostningsdækket basis. Det vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have dækket alle direkte og indirekte omkostninger, herunder ethvert økonomisk tab, forbundet med udbetaling af engangsbeløb. Når den tekniske bistand leveres på omkostningsdækket basis, sker det endvidere uden avance eller risikopræmie, ligesom der ikke beregnes moms af ydelserne.

Det bemærkes, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions medlemmer ikke må påføres tab ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions samarbejde med andre lovbundne ordninger eller varetagelse af andre lovbundne opgaver. Staten vil som følge af dette selv skulle bære ethvert økonomisk ansvar for tab i tilfælde af fejlagtige udbetalinger af engangsbeløb, herunder tab ved udbetalinger til personer, der ikke er berettiget til at modtage engangsbeløbet. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have pligt til at begrænse det økonomiske tab og berigtige eventuelle fejl.

Det foreslås i § 15, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal videregive oplysninger om udbetalingstidspunkt og personnummer på personer, der har modtaget engangsbeløb efter § 10, til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistisk opfølgning og analyse, samt opbevaring i styrelsens statistiske datavarehus.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension får en pligt til at indsende ovennævnte oplysninger om udbetaling af engangsbeløb til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistik, overvågning, analyse og forskning. Oplysningerne registreres og opbevares i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus, jf. § 38 i Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., hvorefter data af betydning for arbejdsmarkedsovervågningen mv. samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus.

Oplysningerne om ordningen kan herefter køres sammen med andre relevante registre i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og anvendes til, at styrelsen kan betjene ministeren og folketinget, overvåge arbejdsmarkedet, lave statistik, analyser og forskning på ordningen på statistisk niveau fordelt på fx køn, alder, geografi eller ydelsestype mv.

Det skatteretlige udgangspunkt for indkomstbeskatningen efter statsskattelovens § 4 er, at enhver form for indtægt er skattepligtig for modtageren. Offentlig støtte er efter gældende ret som udgangspunkt skattepligtig indkomst, medmindre der er særskilt hjemmel til skattefritagelse, f.eks. i ligningsloven. Da der er tale om et nyt tilskud, er der ikke fastsat regler om skattefritagelse af den foreslåede ekstra økonomiske støtte til modtagere af ældrecheck.

Det foreslås i § 16, stk. 1, at ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløb efter §§ 4 og 10 er skattefri.

På baggrund af den politiske aftale foreslås det, at ekstra økonomiske tilskud og engangsbeløb ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

Forslaget betyder, at ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløb efter § 4 og 10 ikke vil indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst og dermed ikke vil få indflydelse i forbindelse med tildeling af en række indkomstafhængige ydelser.

Indeståender på personens bankkonti eller uforbrugte midler vil dog efter lov om individuel boligstøtte og efter pensionslovgivningen indgå i opgørelsen af formuen og vil i visse tilfælde kunne påvirke personens ret til ydelsen eller udmålingen heraf. Som udgangspunkt anvender myndighederne i forhold til boligstøtte og pension den seneste slutligning fra skattemyndighederne i forbindelse med tilkendelse og beregning af ydelser, hvor formuen skal opgøres. For de borgere, der løbende modtager ydelser, anvendes den seneste slutligning typisk som udgangspunkt for formueopgørelsen. Personen har dog oplysningspligt og har derfor pligt til at give myndighederne besked, hvis formuen aktuelt er højere og har ret til at få lagt den aktuelle formue til grund, hvis den er mindre end oplysningerne fra slutligningen. Slutligningen for 2022 vil f.eks. først blive anvendt som grundlag for formueopgørelser, når den foreligger i år 2023, og vil derfor som udgangspunkt blive lagt til grund for opgørelsen af formuen pr. 1. januar 2024 og dermed for ydelsesudbetalinger i hele 2024.

Det foreslås i § 16, stk. 2, at ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløb efter §§ 4 og 10 indgår til og med år 2025 ikke i tildelingen eller beregningen af offentlige forsørgelsesydelser, herunder pension, og andre indkomst- og formueafhængige offentlige ydelser, og medfører ikke fradrag i disse ydelser for ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle, samlever eller andre husstandsmedlemmer.

Det foreslås i § 16, stk. 3, at en person, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse, selv skal oplyse myndigheden, som udbetaler den offentlige forsørgelsesydelse, om udbetalingen af økonomisk støtte efter § 1 eller engangsbeløb efter §§ 4 eller 10.

Forslagene vil indebære, at ekstra økonomisk støtte og engangsbeløb hverken vil indgå i en eventuel opgørelse af formue eller indtægtsgrundlag m.v. i forbindelse med tildelingen og beregningen m.v. af offentlige ydelser. Støtten vil heller ikke skulle indgå i vurderingen af pensionistens økonomiske situation i forbindelse med tilkendelse af et personligt tillæg efter § 14, stk. 1, i lov om social pension.

Andre indkomstafhængige offentlige ydelser, hvori den ekstra økonomiske støtte ikke skal indgå, kan f.eks. være boligstøtte og børnetilskud.

Efter forslaget ses der bort fra ekstra økonomisk støtte til og med år 2025.

Forslaget vil indebære, at den ekstra økonomiske støtte og engangsbeløbene ikke skal indgå i formueopgørelsen frem til udgangen af 2025, og modtagerne af ekstra økonomisk støtte skal i denne periode selv gøre opmærksom på, at støtten ikke skal indgå i tildelingen og udmålingen af ydelser eller tillæg.

Hvis en ydelsesmodtager ikke inden udgangen af 2023 har brugt den ekstra økonomiske støtte, vil beløbet indgå i skattemyndighedernes slutligning for skatteåret 2023. Disse oplysninger lægges som udgangspunkt til grund for formueopgørelsen i 2025, herunder den årlige formueopgørelse den 1. januar 2025 i forbindelse med udbetaling af visse ydelser, f.eks. pension og boligstøtte. Beløbet vil dermed i visse tilfælde kunne påvirke personens ret til ydelsen eller udmålingen heraf. Personen vil i så fald kunne anmode Udbetaling Danmark eller kommunen om at se bort fra den ekstra økonomiske støtte i forbindelse med f.eks. ansøgning om en ydelse eller i forbindelse med den årlige formueopgørelse frem til udgangen af 2025. Det vil f.eks. gælde i forhold til en ansøgning af personligt tillæg eller helbredstillæg efter lov om social pension eller den årlige formueopgørelse, som anvendes til brug for afgørelsen om ældrecheck eller udbetaling af boligstøtte.

Forslaget vil også indebære, at den ekstra økonomiske støtte og engangsbeløbene vil kunne indgå i en opgørelse af formue ved tildeling m.v. af offentlige ydelser fra 1. januar 2026, hvis den ekstra økonomiske støtte ikke er forbrugt inden denne dato.

Det foreslås i § 16, stk. 4, at for at myndigheden kan se bort fra ekstra økonomisk støtte og engangsbeløbene i de i stk. 2 nævnte situationer, skal modtageren af ekstra økonomisk støtte eller engangsbeløb efter anmodning fra den relevante myndighed dokumentere at have modtaget støtten.

Dokumentationen vil kun være relevant i det omfang, den relevante myndighed ikke i forvejen har oplysninger om udbetaling af den ekstra økonomiske støtte eller engangsbeløbene. Det vil således f.eks. ikke være relevant for Udbetaling Danmark at anmode om dokumentation for ekstra økonomisk støtte.

Dokumentation for udbetaling af den ekstra økonomiske støtte eller engangsbeløbene kan ske i form af afgørelsen om udbetalingen. Det vil dog ikke være et krav, at personen godtgør, at den ekstra økonomiske støtte eller engangsbeløbene ikke er forbrugt, eller er adskilt fra anden formue, f.eks. på en særskilt konto for at undgå, at den indgår i en ydelse, der opgøres på baggrund af formue.

Udgangspunktet er, at en person kan råde over sine ejendele, herunder fordringer, ved at foretage formueretlige dispositioner såsom at overdrage det pågældende aktiv til en tredjemand. En overdragelse af fordringer kan dog være udelukket, hvilket er tilfældet i mange love, der regulerer udbetalinger af beløb, der udbetales til særlige formål. Formål der vil forspildes, hvis beløbet ikke effektivt udbetales til den pågældende person.

En persons kreditorer kan som udgangspunkt søge sig fyldestgjort i de aktiver, som personen frit kan råde over, herunder fordringer. En række aktiver, herunder fordringer, er dog ved lov friholdt for kreditorernes adgang til retsforfølgning. Bl.a. indeholder retsplejelovens §§ 511 og 512 forbud mod udlæg i visse fordringer, f.eks. krav på underholdsbidrag.

Det foreslås i § 17, stk. 1, at ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløb efter §§ 4 og 10 ikke kan overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning frem til udbetalingstidspunktet.

Forslaget om forbud mod overdragelse af kravet på ekstra økonomisk støtte og engangsbeløb skal sikre en effektiv udbetaling af beløbet til ydelsesmodtageren. Forslaget vil således medføre, at der ikke kan støttes ret på aftaler eller ensidige tilkendegivelser, hvor en ydelsesmodtager overdrager retten til økonomisk støtte eller engangsbeløb. Hvis der i strid med det foreslåede forbud skulle blive indgået en aftale om overdragelse af kravet, vil en sådan aftale være ugyldig. Det samme gælder en ensidig tilkendegivelse (løfte) om overdragelse.

Hvis der ikke fastsættes regler om beskyttelse mod retsforfølgning, vil der være risiko for, at ydelsesmodtagere, der har krav på økonomisk støtte eller engangsbeløb, vil skulle tåle, at beløbet anvendes til at betale afdrag på gæld, og derved kan beløbet ikke anvendes til at dække de stigende forbrugspriser, som følge af inflation.

Økonomisk støtte og engangsbeløb vil være beskyttet mod retsforfølgning frem til det faktiske udbetalingstidspunkt, hvor pengene indgår på ydelsesmodtagerens konto, hvorefter ydelsesmodtageren vil kunne disponere over beløbet, ligesom ydelsesmodtagernes eventuelle kreditorer fra dette tidspunkt vil kunne foretage retsforfølgning mod beløbet.

Det foreslås videre i § 17, stk. 2, at ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløb efter §§ 4 og 10 ikke kan anvendes til modregning.

Det vil gælde generelt, at der ikke kan ske modregning, og det gælder alle typer af modregning, herunder modregning i økonomisk støtte og engangsbeløb for uberettiget modtagne sociale ydelser.

Begrundelsen for at afskære adgang til modregning er ønsket om så vidt muligt at sikre opnåelsen af formålet med udbetalingen af den ekstra økonomiske støtte og engangsbeløbene, dvs. at beløbene udbetales, så det kan anvendes til at dække de stigende priser.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.

Efter gældende regler i § 25 i lov om Udbetaling Danmark dækker staten udgifterne til Udbetaling Danmarks opgaver på sagsområder, der overføres fra staten, gennem indbetaling af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. Bidragene skal kunne afholdes inden for bevillingen til opgaven på finansloven for det år, som bidragene skal dække. Bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætter størrelsen af bidragene.

Det foreslås i § 18, stk. 1, at staten afholder udgifterne til ekstra økonomiske støtte og engangsbeløb efter denne lov.

Forslaget til stk. 1 omfatter udgifter til selve udbetalingen af den ekstra økonomiske støtte og engangsbeløbene.

Forslaget betyder, at det er staten, der betaler alle udgifterne til den ekstra økonomiske støtte og engangsbeløbene.

Det foreslås i § 18, stk. 2, at staten afholder alle udgifter til Udbetaling Danmarks administration af opgaverne om ekstra økonomisk støtte efter denne lov gennem betaling af et administrationsbidrag, jf. § 25 i lov om Udbetaling Danmark.

Forslaget betyder, at det er staten, der betaler alle administrationsudgifter for den administrative og tekniske bistand, som Udbetaling Danmark leverer i forbindelse med udbetaling af den ekstra økonomiske støtte.

Desuden vil §§ 26 og 27 i lov om Udbetaling Danmark finde anvendelse. Udbetaling Danmark vil således kunne opkræve statens finansiering af udbetalingen direkte fra staten via Statens Koncernbetalinger (SKB).

Det foreslås i § 18, stk. 3, at staten afholder alle udgifter til Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration af engangsbeløb til overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet og engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere.

Forlaget betyder, at det er staten, der betaler alle administrationsudgifter for den administrative og tekniske bistand, som Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer i forbindelse med udbetaling af engangsbeløbet til overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 14. september 2022.

Hastebehandlingen af lovforslaget skyldes Regeringens ønske om at lade de aftalte midler komme borgerne til gode hurtigst muligt.

Formålet er at sikre, at første udbetaling af ekstra økonomisk støtte så vidt muligt kan ske inden udgangen af september 2022.

Formålet er endvidere at sikre, at de data, der udsøges, jf. lovforslagets § 6, kan videregives til Arbejdsmarkedets Tillægspension således, at den automatiske udbetaling af engangsbeløbet så vidt muligt kan ske inden udgangen af januar 2023.

Endelig er formålet at sikre, at de data, der udsøges af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. lovforslagets § 12, kan videregives til Arbejdsmarkedets Tillægspension således, at udbetalingen af engangsbeløbet til uddannelsessøgende, der for marts 2022 modtog SU-handicaptillæg eller forsørgertillæg som enlig forsørger, så vidt muligt kan ske i 2022 i overensstemmelse med den politiske aftale.

I § 1, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark er oplistet de lovområder vedrørende sociale ydelser, som Udbetaling Danmark varetager opgaver efter. Det fremgår bl.a., at Udbetaling Danmark varetager de opgaver, der tillægges Udbetaling Danmark i henhold til lov om social pension.

Lov om Udbetaling Danmark fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling. Lov om Udbetaling Danmark indeholder bl.a. bestemmelser om vejledning af borgeren, ledelse, tilsyn og regnskab og revision.

I lovforslagets § 3 foreslås det, at udbetaling af ekstra økonomisk støtte skal varetages af Udbetaling Danmark.

Det foreslås derfor i § 20, at den foreslåede lov om ekstra økonomisk skøtte til modtagere af ældrechecken, engangsbeløb til overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere indsættes i § 1, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark som § 1, stk. 1, nr. 19.

Forslaget betyder, at opgaven med udbetaling af ekstra økonomisk støtte vil blive omfattet af de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark om rammerne for Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling. Som følge af forslaget til § 18, stk. 1 om, at staten afholder udgifterne til ekstra økonomisk støtte, vil det være reglerne i lov om Udbetaling Danmark, der gælder for statslige overførte opgaver, der regulerer administrationen.

Det foreslås i § 21, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Baggrunden herfor er, at lovforslaget vedrører sagsområder, der er overtaget af Færøerne og Grønland.