Lov om en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck og engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere

Efter § 72 d i lov om social pension udbetales den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) til folkepensionister, der inden den 1. januar i det pågældende år er berettiget til pension, jf. § 12, stk. 1, i lov om social pension og opfylder visse betingelser. Ældrecheck udbetales som udgangspunkt uden ansøgning. Udbetaling Danmark undersøger, hvilke pensionister, der er berettiget til ydelsen og indhenter eventuelt supplerende oplysninger hos pensionisten til brug for beregningen.

Ældrecheck udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers likvide formue overstiger formuegrænsen, som i 2023 er på 95.800 kr. Formuen opgøres pr. 1. januar efter reglerne i § 14 b, stk. 2 og 3, og § 14 c i lov om social pension på grundlag af de oplysninger, der efter skatteindberetningsloven senest er indberettet til skattemyndighederne.

Efter § 72 d, stk. 3, i lov om social pension nedsættes ældrechecken afhængigt af den personlige tillægsprocent, jf. § 31, stk. 3, i lov om social pension. Ligeledes for folkepensionister, der er berettiget til en procentandel af fuld pension (brøkpension) nedsættes ældrechecken i forhold hertil, jf. § 5, stk. 2 og 3, i lov om social pension. Ældrecheck udbetales af Udbetaling Danmark i januar måned, hvis Udbetaling Danmark har de nødvendige oplysninger, jf. § 72 d, stk. 5. Hvis den beregnede ældrecheck er mindre end 200 kr., udbetales den ikke.

Efter § 36, stk. 1, i lov om social pension afgør kommunalbestyrelsen på hvilken måde pensionen skal udbetales, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at en pensionist ikke kan administrere pensionen. Pensionisten og kommunalbestyrelsen kan også aftale, at kommunalbestyrelsen skal administrere pensionen, jf. § 36, stk. 2. Kommunen giver efter § 36, stk. 3 Udbetaling Danmark meddelelse om afgørelsen eller aftalen, og Udbetaling Danmark overfører den pension, som pensionisten ville have fået udbetalt, til kommunen.

Efter § 39, stk. 7, i lov om social pension efterbetales ældrecheck, hvis Udbetaling Danmark inden 6 måneder efter udgangen af januar modtager nye oplysninger om pensionistens formue pr. 1. januar, som viser, at formuen ikke oversteg formuegrænsen, og betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Efter § 39 b, stk. 1, foretager Udbetaling Danmark årligt en endelig efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregistret. Det gælder også for ældrecheck efter § 72 d i lov om social pension.

Det foreslås i § 1, stk. 1, at Udbetaling Danmark uden ansøgning udbetaler ekstra økonomisk støtte på 5.000 kr. inden den 1. november 2024 til en folkepensionist, der er berettiget til og har fået udbetalt ældrecheck for 2023 efter § 72 d i lov om social pension, jf. dog stk. 3.

Der vil efter forslaget være tale om en automatisk udbetaling, hvor pensionisten som udgangspunkt ikke selv skal henvende sig til myndigheden og søge om udbetaling og indsende dokumentation for, at betingelserne er opfyldt.

Det følger af bestemmelsen, at pensionisten skal have fået udbetalt ældrecheck for 2023 for at kunne få udbetalt ekstra økonomisk støtte. Det er således ikke afgørende, hvornår udbetalingen af ældrecheck for 2023 finder sted.

Udbetalingstidspunktet for ældrecheck kan dog have betydning for, hvornår den automatiske udbetaling af ekstra økonomisk støtte sker.

Udbetaling af 5.000 kr. vil omfatte pensionister, som har fået udbetalt ældrecheck i perioden fra januar og indtil udbetalingstidspunktet, forventeligt i maj 2023. Derudover vil der være en anden udbetalingskørsel i september 2023. Her vil de folkepensionister, som efter første udbetalingskørsel i maj 2023 har indberettet formueændringer inden fristen den 31. juli 2023 og derfor har fået efterbetalt ældrecheck, få udbetalt ekstra økonomisk støtte. Herefter vil der være yderligere 2 runder i 2024 for pensionister, som i forbindelse med efterreguleringen for 2023 først får efterbetalt ældrecheck i 2024.

Hvis ældrechecken f.eks. ikke er blevet udbetalt i januar 2023, fordi tillægsprocenten på daværende tidspunkt var 0, men pensionen efterfølgende f.eks. i oktober 2023 omregnes og tillægsprocenten i den forbindelse ændrer sig, vil der således ikke på dette tidspunkt ske efterbetaling af ældrecheck. Ældrecheck vil i disse tilfælde først blive efterbetalt i forbindelse med efterreguleringen af pensionen for 2023, som finder sted i 2024. I et sådant tilfælde vil udbetaling af ekstra økonomisk støtte derfor først ske på baggrund af en fornyet udsøgning i 2024, når efterreguleringen og udbetalingen af ældrecheck er gennemført. Berettigelsen til udbetaling af ekstra økonomisk støtte opstår således i disse tilfælde først, når der er sket efterregulering og i den forbindelse udbetalt ældrecheck.

Tilsvarende kan der ske en udbetaling til pensionister, som ikke automatisk har modtaget ekstra økonomisk støtte og derfor søger om udbetaling af støtten efterfølgende efter forslaget til stk. 4.

Dog vil der ikke kunne udbetales ekstra økonomisk støtte til pensionister, som først får efterbetalt en ældrecheck for 2023 efter den 31. december 2025, da dette foreslås som frist for indgivelse af ansøgning om ekstra økonomisk støtte efter den automatiske udsøgning er afsluttet ultimo 2024, jf. forslagets § 1, stk. 4.

Hvis pensionisten er berettiget til ældrecheck for andre perioder end 2023, vil dette heller ikke efter denne lov give ret til ekstra økonomisk støtte, selv om en ældrecheck for 2022 f.eks. efterbetales i 2023.

Forslaget vil således indebære, at folkepensionister, som ikke er berettiget til og har fået udbetalt ældrecheck for 2023, heller ikke vil blive berettiget til ekstra økonomisk støtte på 5.000 kr. Det gælder også, hvis pensionisten ikke har fået udbetalt ældrecheck, fordi ældrecheckens størrelse er under 200 kr., eller hvis ældrechecken er blevet tilbagebetalt forud for udbetalingstidspunktet.

Det foreslås i stk. 2, at ved udbetaling af ekstra økonomisk støtte efter stk. 1 finder § 36 i lov om social pension tilsvarende anvendelse.

Forslaget vil indebære, at hvis en kommune efter reglerne i § 36 i lov om social pension har indgået aftale med pensionisten eller har afgjort på hvilken måde pensionen skal udbetales, fordi kommunen skønner, at pensionisten ikke kan administrere pensionen, finder aftalen eller afgørelsen herom tilsvarende anvendelse i forbindelse med en udbetaling af ekstra økonomisk støtte til pensionisten.

Det foreslås i stk. 3, at ekstra økonomisk støtte efter stk. 1 ikke udbetales til dødsboet efter en pensionist, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden.

Ekstra økonomisk støtte tilfalder derfor ikke boet, selv om afdøde har modtaget ældrecheck for 2023 og derfor formelt set er omfattet af målgruppen. Hvis dødsfaldet sker kort tid før udbetalingstidspunktet, og derfor f.eks. endnu ikke er blevet registret i CPR, og den ekstra økonomiske støtte derfor er blevet udbetalt, vil støtten dog ikke blive krævet tilbagebetalt fra boet.

Det foreslås i stk. 4, at en pensionist, der den 1. november 2024 ikke har modtaget ekstra økonomisk støtte efter stk. 1, og som er berettiget til og har fået udbetalt supplerende pensionsydelse for 2023 efter § 72 d i lov om social pension, kan ansøge om at få udbetalt ekstra økonomisk støtte hos Udbetaling Danmark. Ansøgningen om ekstra økonomisk støtte efter stk. 1, skal være modtaget hos Udbetaling Danmark senest den 31. december 2025.

Forslaget skal sikre, at der efter ansøgning kan træffes afgørelse om ekstra økonomisk støtte, hvis folkepensionisten ikke har modtaget støtten automatisk fra Udbetaling Danmark, selv om vedkommende har været berettiget til og har fået udbetalt ældrecheck for 2023, f.eks. efter den årlige efterregulering af pensionen for det foregående kalenderår efter de gældende regler i § 39 b i lov om social pension. Det kan f.eks. være relevant i de tilfælde, hvor efterreguleringen først finder sted efter sidste automatiske udsøgning ultimo 2024, og pensionisten først her får efterbetalt ældrecheck.

Forslaget vil indebære, at der ikke udbetales ekstra økonomisk støtte til pensionister, som søger herom efter fristens udløb, selv om pensionisten eventuelt først får efterbetalt ældrechecken i 2026 eller senere.

Hvis Udbetaling Danmark i den mellemliggende periode fra den første udbetaling af ekstra økonomisk støtte bliver opmærksom på, at en pensionist, der har været berettiget til og fået udbetalt ældrecheck for 2023, ved en fejl ikke har modtaget den ekstra økonomiske støtte automatisk efter § 1, vil Udbetaling Danmark rette op på fejlen og udbetale ekstra økonomisk støtte til den berettigede pensionist. Hvis årsagen til, at pensionisten ikke har modtaget ekstra økonomisk støtte, skyldes, at ældrechecken først er udbetalt efter den automatiske kørsel, vil udbetaling dog først ske ved den næste automatiske udsøgning, da det i sådanne tilfælde ikke beror på en fejl.

Efter § 39, stk. 7, i lov om social pension efterbetales den supplerende pensionsydelse (ældrechecken), hvis Udbetaling Danmark inden 6 måneder efter udgangen af januar modtager nye oplysninger om pensionistens formue pr. 1. januar, som viser, at formuen ikke oversteg formuegrænsen, og betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Efter § 39 b, stk. 1, i lov om social pension, foretager Udbetaling Danmark årligt en endelig efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregistret. Viser efterreguleringen, at pensionisten har fået for meget udbetalt i pension, skal den overskydende pension tilbagebetales, jf. § 39 b, stk. 5. Det gælder også for ældrechecken efter § 72 d i lov om social pension.

Efter § 41 i lov om social pension har pensionisten pligt til at oplyse de relevante myndigheder om ændringer i forhold, der kan forventes at medføre ændringer i pensionen, jf. kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Efter § 41, stk. 3, i lov om social pension, kan Udbetaling Danmark afkræve pensionisten, dennes ægtefælle eller samlever oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pensionen.

Efter § 42, stk. 1, i lov om social pension skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette, hvis en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, jf. dog stk. 2.

Efter § 42, stk. 2, i lov om social pension finder § 42, stk. 1, ikke anvendelse ved omregning i løbet af kalenderåret efter § 39, og ved den årlige endelige efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår, jf. § 39 b, med mindre der er tale om omregning og efterregulering på grund af ændringer af pensionistens personlige forhold.

Det foreslås i § 2, at hvis pensionisten eller dennes dødsbo helt eller delvist skal tilbagebetale den supplerende pensionsydelse for 2023 efter § 39 b, stk. 5, eller § 42, stk. 1, i lov om social pension, skal udbetalt ekstra økonomisk støtte efter § 1 ikke tilbagebetales.

Forslaget skal sikre, at pensionisten ikke skal tilbagebetale ekstra økonomisk støtte, selv om pensionisten helt eller delvist skal tilbagebetale den ældrecheck, som ligger til grund for udbetalingen af den ekstra økonomiske støtte, f.eks. i forbindelse med den årlige efterregulering af pensionen eller hvis pensionisten har undladt at afgive oplysninger eller har indsendt forkerte oplysninger til Udbetaling Danmark og derved fået udbetalt ældrecheck.

Tilsvarende gælder ved en eventuel uberettiget udbetaling af ældrecheck og ekstra økonomisk støtte til pensionistens dødsbo.

Herudover vil de ulovbestemte regler om condictio indebiti være gældende. Det betyder, at der i andre tilfælde af fejludbetalinger af ekstra økonomisk støtte skal foretages en konkret vurdering af, om pensionisten har modtaget ekstra økonomisk støtte i ond tro, for at beløbet kan kræves tilbagebetalt.

Udbetaling Danmark varetager i dag opgaven med administration og udbetaling af en række offentlige ydelser. Det gælder bl.a. tilkendelse og udbetaling af folkepension, herunder ældrecheck efter § 72 d i lov om social pension.

Det foreslås i § 3, stk. 1, at udbetaling af ekstra økonomisk støtte efter § 1 administreres af Udbetaling Danmark.

Med forslaget overlades opgaven med udbetaling af ekstra økonomisk støtte til Udbetaling Danmark, som i forvejen udbetaler ældrecheck til målgruppen.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at Udbetaling Danmark skal videregive oplysninger om udbetalingstidspunkt og personnummer på pensionister, der har modtaget ekstra økonomisk støtte efter § 1, til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistisk opfølgning og analyse, samt opbevaring i styrelsens statistiske datavarehus.

Forslaget vil indebære, at Udbetaling Danmark får en pligt til at indsende ovennævnte oplysninger om udbetaling af ekstra økonomisk støtte til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistik, overvågning, analyse og forskning. Oplysningerne registreres og opbevares i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus, jf. § 38 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen., hvorefter data af betydning for arbejdsmarkedsovervågningen m.v. samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus.

Oplysningerne om ordningen kan herefter køres sammen med andre relevante registre i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og anvendes til, at styrelsen kan betjene ministeren og Folketinget, overvåge arbejdsmarkedet, lave statistik, analyser og forskning på ordningen på statistisk niveau fordelt på f.eks. køn, alder, geografi eller ydelsestype m.v.

Der findes ikke regler i SU-loven om et engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager SU.

Det foreslås i § 4, stk. 1, nr. 1, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 1.000 kr. inden den 1. juni 2023 til uddannelsessøgende, der har en NemKonto, jf. dog stk. 3, og der for december 2022 modtog stipendium som tillæg på grund af varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse efter SU-lovens § 7, stk. 3.

Det foreslås i § 4, stk. 1, nr. 2, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 1.000 kr. inden den 1. juni 2023 til uddannelsessøgende, der har en NemKonto, jf. dog stk. 3, og der for december 2022 modtog stipendium som tillæg til enlige forsørgere efter SU-lovens § 7, stk. 4, nr. 1.

Det er ikke udbetalingstidspunktet, der er afgørende for retten til engangsbeløbet, men at ydelsesmodtageren for december 2022 har modtaget et af de anførte tillægsstipendier, uanset hvornår udbetalingen af det pågældende stipendietillæg er sket. En udbetaling af tillægget for december 2022, som sker efter december 2022, vil således også give ret til engangsbeløbet. Idet SU er forudbetalt og udbetales ved udgangen af den forudgående kalendermåned, vil udbetalingen ultimo november 2022 for støttemåneden december 2022 give ret til engangsbeløbet. En udbetaling i december 2022 for andre støttemåneder vil omvendt ikke give ret til engangsbeløbet, f.eks. en forsinket udbetaling af tillæg, der er tildelt for november 2022.

De enkelte tillægsstipendier, der giver ret til beløbet, jf. § 4, beskrives overordnet i de almindelige bemærkninger, hvortil der henvises. Se punkt 2.2.

Det foreslås i § 4, stk. 2, at der maksimalt kan udbetales ét engangsbeløb efter stk. 1 til samme person.

Det foreslåede vil medføre, at en uddannelsessøgende, der for december 2022 både er berettiget til SU-handicaptillæg og SU-forsørgertillæg som enlig forsørger, alene vil modtage ét engangsbeløb på 1.000 kr.

Det foreslås i § 4, stk. 3, at engangsbeløb efter stk. 1 ikke udbetales til dødsboet efter uddannelsessøgende, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden.

Det foreslåede vil medføre, at engangsbeløbet ikke tilfalder boet, selv om afdøde har modtaget en af de omfattede tillægsstipendier for december 2022, og derfor er omfattet af målgruppen, jf. forslaget til § 4.

For så vidt angår afdøde personer vil Arbejdsmarkedets Tillægspension tjekke for dødsfald i CPR inden udbetaling.

Hvis engangsbeløbet på grund af en myndighedsfejl, eller f.eks. fordi dødsfaldet sker kort tid før udbetalingstidspunktet, og derfor endnu ikke er blevet registreret i CPR, bliver udbetalt til den uddannelsessøgendes dødsbo, vil engangsbeløbet dog ikke blive krævet tilbagebetalt fra boet, hvis det samlede udbetalte beløb ikke overstiger 2.000 kr. Der henvises til bemærkningerne til § 7.

Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer i dag en række offentlige udbetalinger for staten og kommunerne, hvor udbetalingerne er understøttet digitalt og sker på baggrund af registerbaserede data.

Det foreslås i § 5, stk. 1, at udbetaling af engangsbeløb efter § 4 administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Med forslaget overlades opgaven med udbetaling af engangsbeløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Engangsbeløbet udbetales således med administrativ og teknisk bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension på omkostningsdækket basis. Det indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have dækket alle direkte og indirekte omkostninger, herunder ethvert økonomisk tab, forbundet med udbetaling af engangsbeløbet. Når den tekniske bistand leveres på omkostningsdækket basis, sker det endvidere uden avance eller risikopræmie, ligesom der ikke beregnes moms af ydelserne.

Det bemærkes, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions medlemmer ikke må påføres tab ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions samarbejde med andre lovbundne ordninger eller varetagelse af andre lovbundne opgaver. Staten vil som følge af dette selv skulle bære ethvert økonomisk ansvar for tab i tilfælde af fejlagtige udbetalinger af engangsbeløb, herunder tab ved udbetalinger til personer, der ikke er berettiget til at modtage engangsbeløbet. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have pligt til at begrænse det økonomiske tab og berigtige eventuelle fejl.

Efter § 1 i bekendtgørelse af lov om offentlige betalinger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 28. juni 2007, skal personer over 18 år, som i henhold til lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnummer, og som ikke er registreret som udrejst af Danmark, anvise en konto i et pengeinstitut (en »NemKonto«), hvortil offentlige myndigheder med frigørende virkning kan foretage udbetaling af pengebeløb. Det samme gælder personer under 18 år, der i henhold til lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnummer, og som modtager betalinger fra offentlige myndigheder.

Efter § 19 i bekendtgørelse nr. 647 af 13. april 2021 om Nemkontoordningen kan borgere, som er tildelt et CPR-nummer, men som er registreret som udrejst af Danmark, anvise en NemKonto. Anvendelsen af sådanne Nemkonti skal være aftalt med den udbetalende offentlige myndighed.

Efter § 30 i bekendtgørelse om Nemkontoordningen er offentlige myndigheder forpligtet til at anvende Nemkontosystemet i forbindelse med udbetalinger til borgere og virksomheder.

Hvis en borger eller en virksomhed ikke i forbindelse med en udbetaling fra en offentlig myndighed har anvist en Nemkonto eller fået oprettet en specifik konto, skal den offentlige myndighed sikre, at borgeren eller virksomheden får anvist sit tilgodehavende på anden måde, jf. § 31 i bekendtgørelse om Nemkontoordningen.

Det foreslås i § 5, stk. 2, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Tillægspension uden ansøgning udbetaler engangsbeløb til uddannelsessøgende omfattet af § 4, som har en NemKonto.

Der vil være tale om en automatisk udbetaling, hvor de uddannelsessøgende som udgangspunkt ikke selv skal henvende sig til Arbejdsmarkedets Tillægspension og søge om udbetaling og indsende dokumentation for, at betingelserne er opfyldt.

Det er en betingelse for den automatiske udbetaling, at den uddannelsessøgende har modtaget et af de tillægsstipendier, der er nævnt i § 4, stk. 1. Desuden er det en betingelse, at den uddannelsessøgende har anvist en NemKonto. Den uddannelsessøgende har således ikke krav på at få udbetalt beløbet til en anden konto, herunder en specifik konto, der af den uddannelsessøgende ønskes oprettet alene til brug for udbetaling til beløbet. Det gælder både uddannelsessøgende med bopæl i Danmark og uddannelsessøgende med bopæl i udlandet.

Forslaget vil medføre, at der alene vil ske automatisk udbetaling til uddannelsessøgende med en NemKonto. Det forudsættes, at udbetalingen vil finde sted hurtigst muligt i 2023.

Det foreslås i § 5, stk. 2, 2. pkt., at modtageren af engangsbeløbet får meddelelse om afgørelsen via udbetalingsmeddelelsen fra det finansielle institut, hvor den uddannelsessøgende har anvist en konto som NemKonto.

Forslaget vil medføre, at det er det finansielle institut, hvor den uddannelsessøgende har en konto, der er anvist som den uddannelsessøgendes NemKonto, som skal meddele den uddannelsessøgende afgørelse om engangsbeløbet.

Da det forvaltningsretlige udgangspunkt er, at den ansvarlige myndighed skal meddele borgeren afgørelsen direkte, men det foreslås med lovforslaget, at der skabes lovhjemmel til, at det er det finansielle institut, der i stedet giver borgeren meddelelse om afgørelsen. Det finansielle institut kan imidlertid ikke påvirke selve afgørelsen om udbetaling af ydelsen. Det vil fortsat være Arbejdsmarkedets Tillægspension, der som myndighedsansvarlig skal stå inde for den afgørelse, der er truffet.

Det foreslås i § 5, stk. 3, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Tillægspension anmoder uddannelsessøgende omfattet af § 4, som ikke har en NemKonto, om at oprette en konto med henblik på udbetaling af engangsbeløbet.

Dette sker i praksis ved, at Arbejdsmarkedets Tillægspension på baggrund af en liste over personnumre på de uddannelsessøgende, der er berettiget til engangsbeløbet, men som ikke har en NemKonto, sender en meddelelse ved almindeligt brev med oplysning om, at den uddannelsessøgende kan modtage beløbet, hvis den pågældende anviser en NemKonto.

Det foreslås i § 5, stk. 3, 2. pkt., at anmodningen sendes ved almindeligt brev til den bopælsadresse, der fremgår af CPR. Arbejdsmarkedets Tillægspension finder via opslag i CPR den uddannelsessøgendes bopælsadresse og sender meddelelsen i et brev til den bopælsadresse, der fremgår af CPR.

Det forventes, at udbetalingen af engangsbeløb efter stk. 3 vil ske løbende i perioden mellem den 1. juni 2023 og den 1. august 2023.

Forslaget skal sikre, at uddannelsessøgende, som ikke tidligere har fået udbetalt engangsbeløb efter § 4, og som inden den 1. august 2023 anviser en NemKonto, også får udbetalt engangsbeløbet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet vurderer, at hovedparten af tillægsstipendiemodtagere i både Danmark og udlandet, som er omfattet af målgruppen efter § 4, har en NemKonto og derved vil få udbetalt engangsbeløbet automatisk. Dette skyldes, at det følger af SU-lovens § 38 b, stk. 1, at SU udbetales til den uddannelsessøgendes NemKonto, hvorfor alle SU-modtagere allerede har måtte anvise en NemKonto for at modtage SU.

Det foreslås i § 5, stk. 4, 1. pkt., at uddannelsessøgende, der den 1. juni 2023 ikke har modtaget engangsbeløb efter § 4, kan ansøge om engangsbeløbet hos Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Forslaget vil medføre, at der efter ansøgning kan træffes afgørelse om, hvorvidt en uddannelsessøgende er omfattet af den berettigede personkreds for engangsbeløbet, selvom den uddannelsessøgende ikke har modtaget en udbetaling automatisk fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det gælder f.eks. i de situationer, hvor der på baggrund af myndighedsfejl er fejl i data vedrørende den uddannelsessøgende, herunder at den uddannelsessøgende f.eks. ikke fremgår som tillægsstipendiemodtager for december 2022. Det gælder også i de situationer, hvor den uddannelsessøgende er omfattet af den berettigede personkreds efter § 4, men ikke har modtaget udbetalingen, fordi vedkommende fortsat ikke har anvist en NemKonto. I sidstnævnte tilfælde vil Arbejdsmarkedets Tillægspension oplyse den uddannelsessøgende om, at pågældende skal anvise en NemKonto for at kunne få beløbet udbetalt.

Efter forslaget til stk. 3 vil personer, som ikke har modtaget udbetalingen, fordi vedkommende ikke har anvist en NemKonto, få meddelelse herom af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der henvises til bemærkningerne ovenfor.

Det foreslås i § 5, stk.43, 2. pkt., at den uddannelsessøgende skal dokumentere at være omfattet af § 4 og anvise en NemKonto, jf. dog stk. 5.

Dokumentationen kan være i form af en udskrift fra minSU, hvori retten til tillægsstipendier i de enkelte måneder fremgår. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil træffe afgørelse på grundlag af den uddannelsessøgendes egne oplysninger. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil således ikke indhente yderligere oplysninger fra de myndigheder, som har sendt data om målgruppen, jf. forslaget til § 5.

Det er også en forudsætning for at modtage beløbet efter stk. 4, at beløbet kan udbetales til en NemKonto. Den uddannelsessøgende skal derfor oplyse, at der forud for ansøgningen er blevet anvist en NemKonto. Den uddannelsessøgende kan anvise en konto som NemKonto enten ved at benytte sit NemId eller MitId på Nemkonto.dk eller via banken.

Den uddannelsessøgende vil ikke få en særskilt begrundelse, hvis engangsbeløbet udbetales til den uddannelsessøgende. Hvis den uddannelsessøgende ikke får fuldt ud medhold, f.eks. fordi den uddannelsessøgende ikke har dokumenteret at være omfattet af målgruppen, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension give en særskilt begrundelse for afgørelsen jf. § 22 i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014.

Det foreslås i § 5, stk. 4, 3. pkt., at ansøgningen om engangsbeløb skal være modtaget hos Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 1. august 2023.

Forslaget medfører, at der kan ansøges om udbetaling af engangsbeløb til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter de automatiske udbetalinger er gennemført til og med den 1. august 2023.

Det foreslås i § 5, stk. 5, at personer, som ikke kan få oprettet en NemKonto, kan ansøge om engangsbeløbet efter stk. 4 og anvise en anden konto til udbetaling af engangsbeløbet.

Forslaget vil være en fravigelse af hovedreglen om, at engangsbeløbet skal udbetales til en NemKonto og er begrundet i, at der f.eks. er personer, som ikke kan få en konto i et pengeinstitut og dermed ikke kan anvise en NemKonto. Der stilles ikke krav om dokumentation til, at der ikke kan oprettes en NemKonto, og personen skal blot angive dette i forbindelse med ansøgningen, som sker efter stk. 4.

Det bemærkes, at SU-modtagere er forpligtet til at have en NemKonto med henblik på udbetaling af SU, jf. SU-lovens § 38 b, stk. 1. Den foreslåede bestemmelse sigter dermed på de særlige tilfælde, hvor en person på tidspunktet for udbetaling af engangsløbet ikke længere er SU-modtager, og ikke længere har en konto i et pengeinstitut, og som dermed ikke længere kan anvise en NemKonto. I de tilfælde vil personen kunne ansøge om engangsbeløbet ved Arbejdsmarkedets Tillægspension og anvise en anden konto til udbetaling af engangsbeløbet.

Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler med frigørende virkning til den oplyste konto.

Bestemmelsen fraviger kun kravet om NemKonto i forhold til ansøgningsordningen efter stk. 4. Bestemmelsen giver således ikke mulighed for at fravige betingelsen om udbetaling til NemKonto i forbindelse med den automatiske udbetaling efter stk. 1.

Det følger af § 32 i lov om Det Centrale Personregister., jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 23. maj 2022, at hvis en offentlig myndighed har brug for oplysninger, som er registreret i CPR, kan myndigheden indhente oplysningerne i CPR. Efter § 34 i lov om Det Centrale Personregister må en myndighed kun videregive oplysninger, herunder beskyttede navne og adresser modtaget efter §§ 31-33, til andre offentlige myndigheder eller private, hvis videregivelsen følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller Indenrigs- og Sundhedsministeriet har givet tilladelse hertil.

Det foreslås i § 6, stk. 1, 1. pkt., at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen udsøger de uddannelsessøgende, som er omfattet af § 4, og videregiver oplysninger om de uddannelsessøgendes personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for udbetaling af engangsbeløb efter § 5, stk. 2.

Forslaget vil indebære, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer omfattet af § 4.

Det foreslås i § 6, stk. 1, 2. pkt., at Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter en frist og et dataformat for fremsendelse af oplysninger.

Forslaget vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil give Uddannelses- og Forskningsstyrelsen en frist for, hvilken datooplysninger efter stk. 1, 1. pkt., senest skal oversendes til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Fristen forventes fastsat under hensyntagen til, at engangsbeløbet til tillægsstipendiemodtagerne, jf. forslagets § 4, stk. 1, kan blive udbetalt hurtigst muligt i 2023.

Det foreslås i § 6, stk. 2, at for uddannelsessøgende, der i perioden efter den frist, som Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter, jf. stk. 1, 2. pkt. til og med den 31. oktober 2023, modtager en afgørelse om tildeling af stipendium som tillæg på grund af varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse efter SU-lovens § 7, stk. 3, for december 2022, og som ikke har fået udbetalt engangsbeløb på baggrund af en ansøgning efter § 5, stk. 4, udsøger og videregiver Uddannelses- og Forskningsstyrelsen oplysninger om de uddannelsessøgendes personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for udbetaling af engangsbeløb efter § 5, stk. 2.

Det er Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der på baggrund af ansøgning træffer afgørelse om tildeling af SU-handicaptillæg. Baggrunden for forslaget er, at der kan være uddannelsessøgende, som i sager med forlænget sagsbehandlingstid, f.eks. begrundet i behov for at indhente supplerende lægefaglig dokumentation, eventuelt ad flere omgange, ikke har modtaget en afgørelse om berettigelse til SU-handicaptillæg for december 2022 før den 1. august 2023, hvor muligheden for at ansøge om engangsbeløb ellers udløber. Hertil kommer, at der ligeledes kan være en forlænget samlet sagsbehandlingstid i en række sager som følge af klagebehandling hos Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger af Uddannelses- og Forskningsstyrelsens afgørelser om SU-handicaptillæg. Den 31. oktober 2023 vil med bestemmelsen være den endelige frist, og det vil således ikke være muligt at udbetale engangsbeløb i sager, hvor der måtte blive modtaget afgørelse om berettigelse til SU-handicaptillæg for december 2022 efter dette tidspunkt.

Forslaget vil medføre, at for uddannelsessøgende, der i perioden fra den frist, som Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter for første oversendelse af oplysninger og indtil og med den 31. oktober 2023 modtager en afgørelse om tildeling af SU-handicaptillæg for december 2022, vil Uddannelses- og Forskningsstyrelsen videregive oplysninger om disse uddannelsessøgende til Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for udbetaling af engangsbeløb efter § 4, hvis engangsbeløbet ikke er udbetalt på baggrund af ansøgning efter § 5, stk. 4. Videregivelsen af oplysninger forventes ikke at ske løbende, men oplysninger forventes at blive samlet for en given periode med henblik på en samlet behandling og udbetaling for perioden uden individuel ansøgning.

Forslaget vil indebære, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer omfattet af § 4.

Forslaget vil endvidere indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har pligt til at udbetale engangsbeløbet efter § 4, stk. 1, nr. 1, uden ansøgning til de uddannelsessøgendes NemKonto. Arbejdsmarkedets Tillægspension anmoder uddannelsessøgende, som ikke har en NemKonto, om at anvise en NemKonto med henblik på udbetaling af engangsbeløbet, jf. § 5, stk. 3.

Det foreslås i § 6, stk. 3, at der til brug for udsøgningen i medfør af stk. 1 og 2 kan blive behandlet oplysninger om ydelsestype, udbetaling og personnummer for de uddannelsessøgende, som er omfattet af § 4.

Forslaget vil indebære, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, til brug for udsøgningen af den berettigede personkreds, kan behandle, herunder samkøre som udgangspunkt almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om ydelsestype samt fortrolige oplysninger om personnumre på de uddannelsessøgende, der er omfattet af § 4, og videregive personnumrene for de tillægsstipendiemodtagere, som er berettiget til engangsbeløbet, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det bemærkes dog, at oplysning om, at personer i den berettigede modtagerkreds opfylder betingelserne for at modtage SU-handicaptillæg, vurderes at være en følsom oplysning i sig selv, også selvom der ikke behandles oplysninger om den specifikke årsag til, at tillægget modtages.

De udsøgte personnumre vil tidligst kunne sendes til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter lovforslagets ikrafttræden, jf. forslagets § 12.

Det foreslås i § 6, stk. 4, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Tillægspension fra CPR indsamler oplysning om dødsfald på de uddannelsessøgende omfattet af § 4, der får udbetalt engangsbeløbet automatisk, jf. § 5, stk. 2, eller efter anmodning, jf. § 5, stk. 3.

Forslaget vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler oplysning om dødsfald på de uddannelsessøgende omfattet af § 4, der får udbetalt engangsbeløbet automatisk, jf. § 5, stk. 2, eller efter anmodning, jf. § 5, stk. 3. Indsamling af oplysning om dødsfald skal så vidt muligt sikre, at engangsbeløbet ikke udbetales til dødsboet efter uddannelsessøgende, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden, jf. lovforslagets § 4, stk. 3.

Det foreslås i § 6, stk. 4, 2. pkt., at Arbejdsmarkedets Tillægspension fra CPR indsamler oplysninger om navn og adresse på de uddannelsessøgende omfattet af § 4, der får udbetalt engangsbeløbet efter anmodning, jf. § 5, stk. 3.

Forslaget vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler oplysninger i CPR om navn og adresse på de uddannelsessøgende, der ikke har en NemKonto, og ikke i andre it-systemer, der indeholder oplysninger om adresser.

Indsamlingen af oplysninger efter § 6, stk. 4, sker i overensstemmelse med §§ 31 og 32 i lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 23. maj 2022. Bestemmelsen udgør derudover en særhjemmel til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan genbruge oplysninger om adresse fra CPR i overensstemmelse med § 34 i lov om Det Centrale Personregister.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3, om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Det foreslås i § 7, at engangsbeløb, som er udbetalt til en uddannelsessøgende eller dennes dødsbo, der ikke er berettiget til det udbetalte beløb efter § 4, ikke skal betales tilbage, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl, herunder fejl i udsøgningsdata, jf. forslagets § 6, og det samlede udbetalte beløb ikke overstiger 2.000 kr.

Forslaget vil indebære, at der ikke skal ske tilbagebetaling af engangsbeløbet, selv om modtageren ikke fuldt ud er berettiget til det udbetalte beløb, hvis det beløb, som er udbetalt uberettiget, udgør op til 2.000 kr. Dette kan f.eks. være i de tilfælde, hvor fejlen skyldes en fejl hos Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med udbetalingen eller en fejl i de data, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har trukket fra SU-systemet i forbindelse med udbetalingen, jf. forslaget til § 6. Grænsen på 2.000 kr. skal dog samtidigt sikre, at uddannelsessøgende har pligt til at tilbagebetale det fulde beløb, som er modtaget uberettiget, hvis det udbetalte beløb er over 2.000 kr., f.eks. i tilfælde af større datafejl. Ved fejludbetalinger over 2.000 kr. kan Arbejdsmarkedets Tillægspension kræve det fulde beløb, der er modtaget uberettiget, tilbagebetalt i medfør af reglerne om condictio indebiti.

Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 3, hvorefter engangsbeløbet ikke udbetales til dødsboet efter uddannelsessøgende, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden, vil engangsbeløb, der på grund af en myndighedsfejl er udbetalt til boet efter en uddannelsessøgende ikke blive krævet tilbagebetalt. Myndighedsfejlen kan f.eks. skyldes fejl i udsøgningsdata. Det kan f.eks. også skyldes, at dødsfaldet er sket kort tid før udbetalingstidspunktet, og derfor endnu ikke er blevet registreret i CPR.

Det foreslås i § 9, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal videregive oplysninger om udbetalingstidspunkt og personnummer på personer, der har modtaget engangsbeløbet efter § 4 til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistisk opfølgning og analyse, samt opbevaring styrelsens statistiske datavarehus, jf. bekendtgørelse nr. 257 af 8. marts 2023 om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension får en pligt til at indsende ovennævnte oplysninger om udbetaling af engangsbeløbet til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistik, overvågning, analyse og forskning. Oplysningerne registreres og opbevares i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus, jf. § 38 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen jf. lovbekendtgørelse nr. 1294 af 20. september 2022, hvorefter data af betydning for arbejdsmarkedsovervågningen m.v. samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus.

Oplysningerne om ordningen kan herefter køres sammen med andre relevante registre i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og anvendes til, at styrelsen kan betjene ministeren og Folketinget, overvåge arbejdsmarkedet, lave statistik, analyser og forskning på ordningen på statistisk niveau fordelt på fx køn, alder, geografi eller ydelsestype m.v.

Det skatteretlige udgangspunkt for indkomstbeskatningen efter statsskattelovens § 4 er, at enhver form for indtægt er skattepligtig for modtageren. Offentlig støtte er efter gældende ret som udgangspunkt skattepligtig indkomst, medmindre der er særskilt hjemmel til skattefritagelse, f.eks. i ligningsloven. Der ikke fastsat regler om skattefritagelse af den foreslåede ekstra økonomiske støtte til modtagere af ældrecheck for 2023 og engangsbeløb til visse SU-modtagere for december 2022.

Det foreslås i § 9, stk. 1, at ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløb efter § 4 er skattefri.

Forslaget betyder, at ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløbet efter § 4 ikke vil indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst og dermed ikke vil få indflydelse i forbindelse med tildeling af en række indkomstafhængige ydelser.

Indeståender på personens bankkonti eller ubrugte midler vil efter lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 229 af 12. februar 2021 og efter lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022 indgå i opgørelsen af formuen og vil i visse tilfælde kunne påvirke personens ret til ydelser eller udmålingen heraf. Som udgangspunkt anvender myndighederne i forhold til boligstøtte og pension den seneste slutligning fra skattemyndighederne i forbindelse med tilkendelse og beregning af ydelser, hvor formuen skal opgøres. For de borgere, der løbende modtager ydelser, anvendes den seneste slutligning typisk som udgangspunkt for formueopgørelsen. Personen har dog oplysningspligt og har derfor pligt til at give myndighederne besked, hvis formuen aktuelt er højere og har ret til at få lagt den aktuelle formue til grund, hvis den er mindre end oplysningerne fra slutligningen. Slutligningen for 2023 vil f.eks. først blive anvendt som grundlag for formueopgørelser, når den foreligger i år 2024, og vil derfor som udgangspunkt blive lagt til grund for opgørelsen af formuen pr. den 1. januar 2026 og dermed for ydelsesudbetalinger i hele 2026.

Det foreslås i § 9, stk. 2, at ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløbet efter § 4 til og med år 2026 ikke indgår i tildelingen eller beregningen af offentlige forsørgelsesydelser, herunder pension og andre indkomst- og formueafhængige offentlige ydelser, og medfører ikke fradrag i disse ydelser for ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle, samlever eller andre husstandsmedlemmer.

Forslagene vil indebære, at ekstra økonomisk støtte og engangsbeløbet hverken skal indgå i en eventuel opgørelse af formue eller indtægtsgrundlag m.v. i forbindelse med tildelingen og beregningen m.v. af offentlige ydelser. Støtten vil heller ikke skulle indgå i vurderingen af pensionistens økonomiske situation i forbindelse med tilkendelse af et personligt tillæg efter § 14, stk. 1, i lov om social pension.

Andre indkomstafhængige offentlige ydelser, hvori den ekstra økonomiske støtte eller engangsbeløbet ikke skal indgå, kan f.eks. være boligstøtte og børnetilskud.

Hvis en ydelsesmodtager ikke inden udgangen af 2024 har brugt den ekstra økonomiske støtte, vil beløbet indgå i skattemyndighedernes slutligning for skatteåret 2024. Disse oplysninger lægges som udgangspunkt til grund for formueopgørelsen i 2026, herunder den årlige formueopgørelse den 1. januar 2026 i forbindelse med udbetaling af visse ydelser, f.eks. pension og boligstøtte. Beløbet vil dermed i visse tilfælde kunne påvirke personens ret til ydelsen eller udmålingen heraf.

Efter forslaget ses der bort fra ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløb efter § 4 til og med år 2026.

Forslaget vil indebære, at ekstra økonomiske støtte og engangsbeløbet vil kunne indgå i en opgørelse af formue ved tildeling m.v. af offentlige ydelser fra den 1. januar 2027, hvis den ekstra økonomiske støtte eller engangsbeløbet ikke er forbrugt inden denne dato.

Det foreslås i § 9, stk. 3, at en person, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse, selv skal oplyse myndigheden, som udbetaler den offentlige forsørgelsesydelse, om udbetalingen af ekstra økonomisk støtte efter § 1 eller engangsbeløb efter § 4.

Forslaget vil indebære, at modtagerne af ekstra økonomisk støtte eller engangsbeløbet i perioden frem til udgangen af 2026 selv skal gøre opmærksom på, at støtten og engangsbeløbet ikke skal indgå i tildelingen og udmålingen af ydelser eller tillæg.

Myndigheden, som udbetaler sociale ydelser hvori den ekstra økonomiske støtte eller engangsbeløbet ikke skal indgå, vil ikke automatisk vide, at ydelsesmodtageren har fået udbetalt støtte eller engangsbeløb. Det gælder også for Udbetaling Danmark, som i forbindelse med udbetaling af en anden ydelse ikke automatisk vil vide, at pensionisten har været i målgruppen for ekstra økonomisk støtte.

Hvis personen i perioden modtager en ydelse, som den ekstra økonomiske støtte ikke skal indgå i tildelingen eller beregningen af, vil vedkommende kunne anmode Udbetaling Danmark eller kommunen om at se bort fra den ekstra økonomiske støtte i forbindelse med ansøgning om en ydelse eller i forbindelse med den årlige formueopgørelse frem til udgangen af 2026. Det vil f.eks. gælde i forhold til en ansøgning af personligt tillæg eller helbredstillæg efter lov om social pension eller den årlige formueopgørelse, som anvendes til brug for afgørelsen om ældrecheck eller udbetaling af boligstøtte.

Det foreslås i § 9, stk. 4, at for at myndigheden kan se bort fra ekstra økonomisk støtte og engangsbeløbet i de i stk. 2 nævnte situationer, skal modtageren af ekstra økonomisk støtte eller engangsbeløbet efter anmodning fra den relevante myndighed dokumentere at have modtaget støtten eller beløbet.

Dokumentationen vil kun være relevant i det omfang, den relevante myndighed ikke i forvejen har oplysninger om udbetaling af den ekstra økonomiske støtte eller engangsbeløbet. Det vil således f.eks. ikke være relevant for Udbetaling Danmark at anmode om dokumentation for ekstra økonomisk støtte, idet Udbetaling Danmark efter anmodning fra pensionisten kan fremfinde oplysningerne om udbetaling af ekstra økonomisk støtte. Det vil således være tilstrækkeligt, at pensionisten selv gør opmærksom på, at vedkommende har modtaget ekstra økonomisk støtte, som Udbetaling Danmark skal se bort fra i forbindelse med udbetaling af andre sociale ydelser.

Dokumentation for udbetaling af den ekstra økonomiske støtte eller engangsbeløbet kan ske i form af afgørelsen om udbetalingen. Det vil dog ikke være et krav, at personen godtgør, at den ekstra økonomiske støtte eller engangsbeløbet ikke er forbrugt, eller er adskilt fra anden formue, f.eks. på en særskilt konto for at undgå, at den indgår i en ydelse, der opgøres på baggrund af formue.

Udgangspunktet er, at en person kan råde over sine ejendele, herunder fordringer, ved at foretage formueretlige dispositioner såsom at overdrage det pågældende aktiv til en tredjemand. En overdragelse af fordringer kan dog være udelukket, hvilket er tilfældet i mange love, der regulerer udbetalinger af beløb, der udbetales til særlige formål. Formål der vil forspildes, hvis beløbet ikke effektivt udbetales til den pågældende person.

En persons kreditorer kan som udgangspunkt søge sig fyldestgjort i de aktiver, som personen frit kan råde over, herunder fordringer. En række aktiver, herunder fordringer, er dog ved lov friholdt for kreditorernes adgang til retsforfølgning. Bl.a. indeholder retsplejelovens §§ 511 og 512 forbud mod udlæg i visse fordringer, f.eks. krav på underholdsbidrag.

Det foreslås i § 10, stk. 1, at ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløb efter § 4 ikke kan overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning frem til udbetalingstidspunktet.

Forslaget om forbud mod overdragelse af kravet på ekstra økonomisk støtte og engangsbeløbet skal sikre en effektiv udbetaling af beløbet til ydelsesmodtageren. Forslaget vil således medføre, at der ikke kan støttes ret på aftaler eller ensidige tilkendegivelser, hvor en ydelsesmodtager overdrager retten til ekstra økonomisk støtte eller engangsbeløb. Hvis der i strid med det foreslåede forbud skulle blive indgået en aftale om overdragelse af kravet, vil en sådan aftale være ugyldig. Det samme gælder en ensidig tilkendegivelse (løfte) om overdragelse.

Hvis der ikke fastsættes regler om beskyttelse mod retsforfølgning, vil der være risiko for, at ydelsesmodtagere, der har krav på ekstra økonomisk støtte eller engangsbeløbet, vil skulle tåle, at beløbet anvendes til at betale afdrag på gæld, og derved kan beløbet ikke anvendes til at dække de fortsat høje forbrugspriser, som følge af inflation.

Ekstra økonomisk støtte og engangsbeløbet vil være beskyttet mod retsforfølgning frem til det faktiske udbetalingstidspunkt, hvor pengene indgår på ydelsesmodtagerens konto, hvorefter ydelsesmodtageren vil kunne disponere over beløbet, ligesom ydelsesmodtagernes eventuelle kreditorer fra dette tidspunkt vil kunne foretage retsforfølgning mod beløbet.

Det foreslås videre i § 10, stk. 2, at ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløb efter § 4 ikke kan anvendes til modregning.

Det vil gælde generelt, at der ikke kan ske modregning, og det gælder alle typer af modregning, herunder modregning i ekstra økonomisk støtte og engangsbeløbet for uberettiget modtagne sociale ydelser.

Begrundelsen for at afskære adgang til modregning er ønsket om så vidt muligt at sikre opnåelsen af formålet med udbetalingen af den ekstra økonomiske støtte og engangsbeløbet, dvs. at beløbene udbetales, så det kan anvendes til at dække de fortsat høje priser.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.

Efter gældende regler i § 25 i lov om Udbetaling Danmark dækker staten udgifterne til Udbetaling Danmarks opgaver på sagsområder, der overføres fra staten, gennem indbetaling af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. Bidragene skal kunne afholdes inden for bevillingen til opgaven på finansloven for det år, som bidragene skal dække. Bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætter størrelsen af bidragene.

Det foreslås i § 11, stk. 1, at staten afholder udgifterne til ekstra økonomiske støtte og engangsbeløbet efter denne lov.

Forslaget til stk. 1 omfatter udgifter til selve udbetalingen af den ekstra økonomiske støtte og engangsbeløbet.

Forslaget betyder, at det er staten, der betaler alle udgifterne til den ekstra økonomiske støtte og engangsbeløbet.

Det foreslås i § 11, stk. 2, at staten afholder alle udgifter til Udbetaling Danmarks administration af opgaverne om ekstra økonomisk støtte efter denne lov gennem betaling af et administrationsbidrag, jf. § 25 i lov om Udbetaling Danmark.

Forslaget betyder, at det er staten, der betaler alle administrationsudgifter for den administrative og tekniske bistand, som Udbetaling Danmark leverer i forbindelse med udbetaling af den ekstra økonomiske støtte.

Desuden vil §§ 26 og 27 i lov om Udbetaling Danmark finde anvendelse. Udbetaling Danmark vil således kunne opkræve statens finansiering af udbetalingen direkte fra staten via Statens Koncernbetalinger (SKB).

Det foreslås i § 11, stk. 3, at staten afholder alle udgifter til Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration af engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere.

Forlaget betyder, at det er staten, der betaler alle administrationsudgifter for den administrative og tekniske bistand, som Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer i forbindelse med udbetaling af engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 3. maj 2023.

Formålet er at sikre, at første udbetaling af ekstra økonomisk støtte så vidt muligt kan ske inden udgangen af maj 2023.

Formålet er endvidere at sikre, at de data, der udsøges af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. lovforslagets § 6, kan videregives til Arbejdsmarkedets Tillægspension således, at udbetalingen af engangsbeløbet til uddannelsessøgende, der for december 2022 modtog SU-handicaptillæg eller SU-forsørgertillæg som enlig forsørger, så vidt muligt kan ske i 2023 i overensstemmelse med den politiske aftale.

I § 1, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark er oplistet de lovområder vedrørende sociale ydelser, som Udbetaling Danmark varetager opgaver efter. Det fremgår bl.a., at Udbetaling Danmark varetager de opgaver, der tillægges Udbetaling Danmark i henhold til lov om social pension.

Lov om Udbetaling Danmark fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling. Lov om Udbetaling Danmark indeholder bl.a. bestemmelser om vejledning af borgeren, ledelse, tilsyn og regnskab og revision.

I lovforslagets § 3 foreslås det, at udbetaling af ekstra økonomisk støtte skal varetages af Udbetaling Danmark.

Det foreslås derfor i § 13, at den foreslåede lov om ekstra økonomisk skøtte til modtagere af ældrecheck, engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere, og ophævelse af lov om den sociale pensionsfond indsættes i § 1, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark som § 1, stk. 1, nr. 20.

Forslaget betyder, at opgaven med udbetaling af ekstra økonomisk støtte vil blive omfattet af de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark om rammerne for Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling. Som følge af forslaget til § 12, stk. 1, om, at staten afholder udgifterne til ekstra økonomisk støtte, vil det være reglerne i lov om Udbetaling Danmark, der gælder for statslige overførte opgaver, der regulerer administrationen.

Den sociale pensionsfond er oprettet ved lov nr. 270 af 4. juni 1970, hvor der indførtes et særligt pensionsbidrag til finansiering af tillægspension til alle, der får social pension. Indbetalinger til fonden stopper med virkning fra 1. januar 1982, og fondens midler skal herefter anvendes til pensionsforbedringer. Med virkning fra 1996 blev det muligt at overføre midler fra fondens grundkapital til finansiering af pensionsforbedringer. Der henvises til almindelige bemærkninger pkt. 2.7.1.

Det foreslås i stk. 1, at lov om den sociale pensionsfond ophæves.

Det vil betyde, at der ikke længere vil være en social pensionsfond, og pensionsfonden er i øvrigt tom. Pensionsforbedringer til personer, der har ret til social pension og til delpension, vil skulle finansieres på anden vis.

Det foreslås i stk. 2, at Beskæftigelsesministeriet afholder udgiften til revision for regnskabsåret 2022. Der vil ikke blive foretaget revision af fonden for 2023.

Det foreslåede vil betyde, at de sidste udgifter til revision for den sociale pensionsfond vil være for regnskabsåret 2022. Disse udgifter vil blive afholdt af Beskæftigelsesministeriet. Videre foreslås, at der ikke vil blive foretaget revision af fonden for 2023. Det skyldes, at der ikke er aktiviteter i den sociale pensionsfond i 2023, idet de sidste aktiviteter vedrørende fonden er foregået i 2022. Fonden er i praksis afviklet i 2022, og der udestår alene den foreslåede ophævelse af loven.

Det foreslås i § 16, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Baggrunden herfor er, at lovforslaget vedrører sagsområder, der er overtaget af Færøerne og Grønland.

Lov om Udbetaling Danmark gælder ikke for Færøerne og Grønland og indeholder ikke en anordningshjemmel til at sætte loven i kraft for disse dele af riget.

Lov om den sociale pensionsfond gælder ikke for Færøerne og Grønland og indeholder ikke en anordningshjemmel til at sætte loven i kraft for disse dele af riget.