Kilde

Den foreslåede bestemmelse omhandler sundhedsministerens bemyndigelse til at godkende certificeringsinstitutioner samt krav til og varigheden af en godkendelse.

Efter bestemmelsens stk. 1 godkender sundhedsministeren efter ansøgning private og offentlige certificeringsinstitutioner til at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov.

Sundhedsministeren bemyndiges således efter den foreslåede bestemmelse til at godkende de certificeringsinstitutioner, der kan forestå certificering af fremmedsprogstolke efter loven.

Ved certificeringsinstitutioner forstås efter lovforslaget de offentlige myndigheder og institutioner, herunder selvejende, samt private aktører, f.eks. organisationer, virksomheder mv., der godkendes til at forestå certificering efter denne lov.

Det betyder, at certificeringsinstitutionerne kan være såvel private som offentlige, herunder selvejende. Det betyder endvidere, at certificeringsinstitutionerne juridiske grundlag kan være såvel en institution, organisation eller en virksomhed, som det f.eks. kan være en fond, en stiftelse eller en forening.

De offentlige myndigheder og institutioner samt private aktører mv., der ønsker at blive godkendt til at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov, skal efter lovforslaget indgive ansøgning herom til Sundheds- og Ældreministeriet.

Det forudsættes med lovforslaget, at ansøgning om godkendelse til at certificere fremmedsprogstolke indeholder de oplysninger, der er nødvendige for, at Sundheds- og Ældreministeriet kan vurdere, om institutionen opfylder betingelserne efter loven til at blive godkendt til at certificere fremmedsprogstolke efter loven og således dermed skal godkendes som certificeringsinstitution af sundhedsministeren.

Det bemærkes i den forbindelse, at det endvidere forudsættes med lovforslaget, at de institutioner, der søger om godkendelse til at kunne forestå certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, meddeler Sundheds- og Ældreministeriet de oplysninger, der er nødvendige for sundhedsministerens vurdering af, hvorvidt institutionen kan godkendes til at forestå certificering efter denne lov.

Sundhedsministeren skal efter lovforslaget i forbindelse med en afgørelse om godkendelse til certificeringsinstitution lægge vægt på, om det koncept for eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, som den pågældende certificeringsinstitution ønsker at udbyde, opfylder betingelser herfor.

Sundhedsministeren skal således lægge vægt på, om konceptet indeholder de elementer, der er angivet i den foreslåede bestemmelse i § 4 om, at eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet skal indeholde en vurdering af fremmedsprogstolkens sproglige kompetencer, tolketeknik, tolkeetik og grundlæggende viden om sundhedsvæsenet. Ligesom ministeren skal lægge vægt på, om konceptet lever op til de regler, som ministeren kan udstede i medfør af den foreslåede § 6, 2. pkt., om form, indhold og tilrettelæggelse af eksaminationen. Der henvises i den forbindelse til de specielle bemærkningerne til §§ 4 og 6.

Efter lovforslaget skal sundhedsministeren endvidere lægge vægt på, om certificeringsinstitutionen besidder de nødvendige personalemæssige og faglige kompetencer til at kunne udbyde og afholde eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet samt efterfølgende udstede bevis til de fremmedsprogstolke, der har gennemført og bestået eksaminationen, herunder lever op til de regler, som ministeren kan udstede i medfør af den foreslåede § 6, 1. pkt., om bl.a. certificeringsinstitutionernes opgave og om udformning og udstedelse af beviser for certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 6.

Sundhedsministeren skal i den forbindelse lægge vægt på, om certificeringsinstitutionerne har eller kan og vil engagere det nødvendige antal medarbejdere og/eller eksterne konsulenter til at kunne forestå og bedømme eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet mv., herunder med deltagelse af uafhængig og upartisk censor, ligesom ministeren skal lægge vægt på, om certificeringsinstitutionens medarbejdere og/eller eksterne konsulenter besidder de nødvendige faglige kompetencer til at udvikle, afvikle og bedømme eksaminationen i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.

Det bemærkes i den forbindelse, at certificeringsinstitutionerne efter lovforslaget skal besidde personalemæssige og faglige kompetencer i såvel tolketekniske som tolkeetiske discipliner samt sundhedsfaglig viden, herunder sundhedsfaglige termer og sundhedsvæsenets organisering. Certificeringsinstitutionerne skal endvidere være i besiddelse af sproglige kompetencer i dansk samt i det fremmedsprog, der konkret udbydes certificering i.

Efter lovforslaget skal der i forbindelse med en afgørelse efter den foreslåede bestemmelse foretages en samlet vurdering af den pågældende certificeringsinstitutions personalemæssige og faglige kompetencer og det koncept for eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, som den pågældende certificeringsinstitution ønsker at udbyde.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 kan en godkendelse gives for en periode på op til 5 år.

Det betyder, at de godkendelser, som sundhedsministeren efter bestemmelses stk. 1 kan meddele certificeringsinstitutioner til at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov, kan meddeles, således at godkendelserne udløber efter en periode på op til 5 år.

Det lægges med lovforslaget op til, at en godkendelse som udgangspunkt gives for en periode på 5 år, medmindre der er særlige omstændigheder, der gør sig gældende, i det enkelte tilfælde.

Hvis sundhedsministeren finder, at særlige omstændigheder gør sig gældende, kan sundhedsministeren meddele en godkendelse for en kortere periode end 5 år, f.eks. 1 eller 3 år.

Særlige omstændigheder kan f.eks. være, hvis certificeringsinstitutionen tidligere ikke har levet op til de betingelser, som var fastsat i en godkendelse til at certificere fremmedsprogstolke efter loven. Det kan f.eks. også være tilfældet, hvis godkendelsesperioden for en eller flere andre certificeringsinstitutioner udløber på et bestemt tidspunkt, og det vurderes at være hensigtsmæssigt, at godkendelsesperioderne udløber samtidig for de forskellige certificeringsinstitutioner.

En godkendelse til at certificere fremmedsprogstolke efter loven vil således efter lovforslaget kunne fornyes. En certificeringsinstitution vil efter udløbet af godkendelsesperioden kunne ansøge om at få godkendelsen forlænget. Det bemærkes dog i den forbindelse, at det med lovforslaget forudsættes, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at en ansøgning om forlængelse af en godkendelse kan indgives inden udløbet af den periode, godkendelsen er meddelt for, således at ansøgningen om forlængelse kan behandles og en eventuel godkendelse meddeles inden udløbet af godkendelsesperioden.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 3 finder forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen, anvendelse på en privat certificeringsinstitutions administration af opgaver efter denne lov.

Det betyder, at private aktører i forbindelse med udførelsen af de tillagte opgaver skal iagttage forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen. Det betyder endvidere, at private aktører i forbindelse med udførelsen af de tillagte opgaver skal overholde de almindelige forvaltningsretlige regler og principper.

Det bemærkes, at offentlige certificeringsinstitutioner, herunder selvejende institutioner, er omfattet umiddelbart af forvaltningsloven og lov om offentlig i forvaltningen, idet certificeringsinstitutionerne i forbindelse med institutionernes opgavevaretagelse vil foretage myndighedsudøvelse, herunder træffe afgørelser i forhold til de fremmedsprogstolke, der gennemfører eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet. Der henvises i den forbindelse til forvaltningslovens § 1 samt til offentlighedslovens §§ 3 og 5.

Det betyder, at offentlige myndigheder og institutioner, herunder selvejende institutioner, i forbindelse med udførelsen af de tillagte opgaver skal iagttage forvaltningsloven og offentlighedsloven samt overholde de almindelige forvaltningsretlige regler og principper.

Ved at sætte forvaltningsloven og offentlighedsloven i kraft for private certificeringsinstitutioner, vil de private og offentlige certificeringsinstitutioner blive sidestillet.

Iagttagelse af forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen samt overholdelse af de almindelige forvaltningsretlige regler og principper indebærer bl.a., at certificeringsinstitutionerne skal efterleve lovgivningens almindelige regler om fortrolighed. Det indebærer endvidere bl.a., at certificeringsinstitutionerne skal sikre, at afgørelser om certificering træffes på et sagligt og retssikkerhedsmæssigt forsvarligt grundlag, ligesom certificeringsinstitutionerne skal give en fremmedsprogstolk, der vurderes ikke at kunne bestå eksaminationen i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, en begrundelse herfor.

Kilde

Den foreslåede § 2 indebærer, at sundhedsministeren kan fastsætte regler om krav til ansøgning om godkendelse eller forlængelse af en godkendelse, godkendelsesperiodens længde, samt om tilbagekaldelse af en godkendelse.

Sundhedsministeren kan efter bestemmelsen således fastsætte regler om processen for indgivelse af en ansøgning om godkendelse til at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov, herunder hvilke oplysninger og dokumentation, der skal vedlægges ansøgningen og i godkendelsesperioden, herunder i forbindelse med tilsyn, meddeles Sundheds- og Ældreministeriet, samt hvornår en ansøgning om fornyelse af en godkendelse kan indgives.

Efter bestemmelsen kan sundhedsministeren endvidere fastsætte regler om godkendelsesperiodens længde, herunder hvilke særlige omstændigheder der kan medføre, at en godkendelse meddeles for en kortere periode end udgangspunktet på 5 år. Der henvises i den forbindelse til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 1, stk. 2.

Sundhedsministeren bemyndiges desuden efter lovforslaget til bl.a. at fastsætte nærmere regler om, i hvilke tilfælde en godkendelse som certificeringsinstitution kan tilbagekaldes. Dette kan bl.a. være tilfældet, hvis en certificeringsinstitution findes groft ikke at overholde betingelserne meddelt i en godkendelse til certificeringsinstitution efter den foreslåede bestemmelse i § 1, f.eks. ved afholdelse af eksamination uden deltagelse af uafhængig og upartisk censor. Dette kan endvidere være tilfældet, hvis en certificeringsinstitution gentagne gange ikke overholder betingelserne meddelt i en godkendelse.

Kilde

Den foreslåede bestemmelse vedrører certificeringsinstitutionernes opgaver.

Efter den foreslåede bestemmelsens stk. 1 udbyder og afholder certificeringsinstitutioner eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet og træffer afgørelse om at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov.

Det betyder, at de enkelte godkendte certificeringsinstitutioner selvstændigt udbyder certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet. Certificeringsinstitutionerne vil i den forbindelse bl.a. kunne markedsføre udbuddet af certificeringen.

Det betyder endvidere, at de enkelte godkendte certificeringsinstitutioner selvstændigt afholder eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet. Certificeringsinstitutionerne vil i den forbindelse skulle forestå såvel udarbejdelse af eksamensmateriale som bedømmelse af de enkelte eksaminationer. Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at certificeringsinstitutionerne sikrer, at der foretages en upartisk og uafhængig bedømmelse af eksaminationerne. Sundhedsministeren vil efter den foreslåede § 6 kunne fastsætte nærmere regler herom.

Det betyder herudover, at certificeringsinstitutionerne i forbindelse med og i forlængelse af eksaminationen træffer afgørelse om at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov.

Det bemærkes, at det forudsættes med lovforslaget, at de enkelte certificeringsinstitutioner selvstændigt udvikler et koncept for eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, der opfylder betingelserne herfor.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 udsteder certificeringsinstitutioner bevis for certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet til fremmedsprogstolke, der har gennemført og bestået eksaminationen i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.

Det forudsættes, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at certificeringsinstitutionerne snarest muligt efter afholdelse af eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet udsteder og udleverer bevis til de fremmedsprogstolke, der har bestået eksaminationen.

Ved snarest muligt forstås efter lovforslaget, at certificeringsinstitutionerne i tæt tidsmæssig tilknytning til afholdelse af eksaminationen og senest 2 uger herefter udsteder og udleverer bevis til de fremmedsprogstolke, der har bestået eksaminationen.

Kilde

Den foreslåede bestemmelse fastsætter indholdet af eksaminationen i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.

Det foreslås med bestemmelsen i § 4, at certificeringsinstitutioner sikrer, at eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet indeholder en vurdering af fremmedsprogstolkens kompetencer i: 1) Dansk. 2) Det fremmedsprog, hvortil der ansøges om certificering. 3) Tolketeknik. 4) Tolkeetik. 5) Grundlæggende viden om sundhedsvæsenet.

Efter lovforslaget skal eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet indeholde én samlet vurdering af fremmedsprogstolkens kompetencer i dansk, det fremmedsprog, hvortil der ansøges om certificering, tolketeknik, tolkeetik og grundlæggende viden om sundhedsvæsenet, således at vurderingen af fremmedsprogstolkens kompetencer i de forskellige discipliner kombineres i én eller flere prøver.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er hensigten med lovforslaget, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 6 fastsættes regler om, at en central del af eksaminationen er mundtlig.

Det bemærkes endvidere, at det ligeledes er hensigten med lovforslaget, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 6 fastsættes regler om, at eksaminationen bygger på en vurdering af, om den enkelte fremmedsprogstolk har bestået eller ikke har bestået eksaminationen. Det forudsættes således med lovforslaget, at der ikke meddeles fremmedsprogstolken karakter for præstationen i forbindelse med eksaminationen.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelses pkt. 1 om fremmedsprogstolkens kompetencer i dansk forudsættes det, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at fremmedsprogstolken besidder danskkompetencer svarende til minimum gymnasialt niveau, og at vurderingen af fremmedsprogstolkens danskkundskaber således foretages med udgangspunkt i dette niveau. Vurderingen skal særligt foretages på baggrund af en sundhedsfaglig kommunikation, ligesom der skal foretages en vurdering af fremmedsprogstolkens sprogforståelse, udtryksevne, udtale og grammatik.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelses pkt. 2 om fremmedsprogstolkens kompetencer i det fremmedsprog, hvortil der ansøges om certificering, forudsættes det, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at fremmedsprogstolken besidder kompetencer i det pågældende fremmedsprog svarende til gymnasialt niveau. Vurderingen af fremmedsprogstolkens kompetencer i det fremmedsprog, hvortil der ansøges om certificering, skal således vurderes med udgangspunkt i dette niveau og skal særligt foretages på baggrund af en sundhedsfaglig kommunikation, ligesom der skal foretages en vurdering af fremmedsprogstolkens sprogforståelse, udtryksevne, udtale og grammatik.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelses pkt. 3 om fremmedsprogstolkens kompetencer i tolketeknik forudsættes det, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at der foretages en vurdering af fremmedsprogstolkens overordnede evne til at tolke, herunder hukommelse, syntaks samt korrekt og præcis tolkning og i den forbindelse evnen til at lytte og gengive korrekt på begge sprog. Det forudsættes endvidere, at der foretages en vurdering af tolkens kompetencer inden for forskellige tolkediscipliner, herunder særligt konsekutiv tolkning (dialogtolkning) samt video- og teletolkning.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelses pkt. 4 om fremmedsprogstolkens kompetencer i tolkeetik forudsættes det, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at der foretages en vurdering af fremmedsprogstolkens viden om principper og normer i forhold til tolkeetisk kodeks som tavshedspligt, neutralitet og professionel optræden. Det forudsættes endvidere, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at der foretages en vurdering af fremmedsprogstolkens kultur- og etnicitetsforståelse i relation til det pågældende fremmedsprog, herunder i forhold til kulturelle normer og opfattelser af sundhed og sygdom.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelses pkt. 5 om fremmedsprogstolkens kompetencer i grundlæggende viden om sundhedsvæsenet forudsættes det, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at det vurderes, om fremmedsprogstolken besidder en grundlæggende viden om det danske sundhedsvæsens organisering og kultur samt har kendskab til en række gængse sundhedsfaglige termer, der har særlig betydning i sundhedsvæsenet, f.eks. medicinske udtryk samt viden om kroppens anatomi og sygdomme, herunder i relation til et bredt udsnit af de forskellige lægefaglige specialer.

Det forudsættes endvidere i den forbindelse, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at fremmedsprogstolkens kompetencer til at agere i forskellige tolkesituationer i sundhedsvæsenet vurderes, herunder at kommunikere med forskellige dialogparter og forstå den særlige tolkerolle, der kan være som tolk på sundhedsområdet, hvor modtagen af tolkebistand (patienten og pårørende) kan være i en sårbar situation.

Kilde

Den foreslåede bestemmelse omhandler certificeringsinstitutionernes mulighed for at opkræve betaling.

Det foreslås med bestemmelsen i § 5, stk. 1, at offentlige certificeringsinstitutioner kan opkræve gebyr for deltagelse i eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.

Bestemmelsen fastslår, at offentlige certificeringsinstitutionerne kan opkræve gebyr fra de fremmedsprogstolke, der ønsker at tage eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.

Gebyrets størrelse skal fastsættes ud fra de principper om prisfastsættelse, som er gældende for statslige gebyrer, hvorefter der skal opnås fuld dækning for omkostningerne, således at der tilstræbes balance over en løbende 4-årig periode fra og med regnskabsåret. Der henvises i den forbindelse til Budgetvejledningen, pkt. 2.3.1, Finansministeriet 2016.

Det foreslås med bestemmelsen i § 5, stk. 2, at private certificeringsinstitutioner kan opkræve betaling for deltagelse i eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.

Størrelsen af beløbet fastsættes efter lovforslaget af den enkelte offentlige og private certificeringsinstitution. Beløbet vil således kunne variere fra institution til institution afhængigt af udbud og efterspørgsel, ligesom det vil kunne variere fra sprog til sprog.

Det bemærkes, at eventuelle udviklings- og etableringsomkostninger for såvel offentlige som private certificeringsinstitutioner efter lovforslaget afholdes af certificeringsinstitutionerne og finansieres via den betaling, som institutionerne kan opkræve fra efter den forslåede bestemmelse.

Kilde

Den foreslåede § 6, 1. pkt., indebærer, at sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om certificeringsinstitutionernes opgave, om udformning og udstedelse af beviser for certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet samt om opbevaring af dokumenter og oplysninger.

Sundhedsministeren kan efter bestemmelsen således fastsætte nærmere regler om certificeringsinstitutionernes opgave, herunder bl.a. krav til institutionernes personalemæssige og faglige kompetencer til at kunne udbyde og afholde eksamination i certificering som fremmedsprogstolke på sundhedsområdet, krav om engagering af ekstern bistand i tilfælde, hvor certificeringsinstitutionen ikke er i besiddelse af tilstrækkelige faglige og personalemæssige kompetencer, og krav i forbindelse med afholdelse af eksamen. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 1, stk. 1, om hvilke elementer sundhedsministeren efter lovforslaget skal lægge vægt på i forbindelse med en afgørelse om godkendelse som certificeringsinstitution.

Sundhedsministeren kan endvidere efter bestemmelsen fastsætte nærmere regler om udformning og udstedelse af beviser for certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, herunder bl.a. hvilke oplysninger der skal fremgå af beviset, og hvornår et bevis skal være udstedt og udleveret til en fremmedsprogstolk, der har bestået eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet. Der henvises i den forbindelse til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 3, stk. 2.

Efter bestemmelsen bemyndiges sundhedsministeren endvidere til at fastsætte regler om opbevaring af dokumenter og oplysninger, således at det sikres, at certificeringsinstitutionerne opbevarer dokumenter og oplysninger, der kan have betydning i forbindelse med eksempelvis en efterfølgende klagesag efter den foreslåede bestemmelse i § 8 eller i forbindelse med tilsyn efter den foreslåede bestemmelse i § 7. Sundhedsministeren kan efter bestemmelsen herunder fastsætte regler om, i hvor lang en periode en certificeringsinstitution skal opbevare beviser for certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.

Den foreslåede § 6, 2. pkt., indebærer, at sundhedsministeren endvidere kan fastsætte nærmere regler om form, indhold og tilrettelæggelse af eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.

Sundhedsministeren kan således bl.a. fastsætte nærmere regler om eksaminationsformen. Herved forstås, at sundhedsministeren bl.a. kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang eksaminationen skal indeholde en vurdering af fremmedsprogstolkens kompetencer på baggrund af skriftlige og mundtlige prøver, multiple choice test, samtaler, lydoptagelser mv. Sundhedsministeren kan endvidere bl.a. fastsætte regler om antallet af prøver, der er indeholdt i eksaminationen, varigheden af de enkelte prøver og den samlede eksamination samt muligheden for forberedelsestid. Herudover kan ministeren fastsættes regler om, at eksaminationen bygger på en vurdering af, om den enkelte fremmedsprogstolk har bestået eller ikke har bestået eksaminationen.

Sundhedsministeren kan herudover efter bestemmelsen bl.a. fastsætte nærmere regler om indholdet af eksaminationen. Herved forstås, at sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om de krav til eksaminationen, som er angivet i den foreslåede § 4, herunder niveau for fremmedsprogstolkens sproglige kompetencer samt indholdet af vurderingen af fremmedsprogstolkens kompetencer i tolketeknik, tolkeetik og grundlæggende viden om sundhedsvæsenet. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 4.

Sundhedsministeren kan videre efter bestemmelsen bl.a. fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse af eksamination i certificering som fremmedsprogtolk på sundhedsområdet. Herved forstås, at sundhedsministeren bl.a. kan fastsætte nærmere regler om fremmedsprogstolkens adgang til eventuelle hjælpemidler under eksaminationen, herunder for personer med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, samt krav om uvildig censur under eksaminationen.

Kilde

Den foreslåede bestemmelse fastslår sundhedsministerens ansvar over for certificeringsinstitutionerne.

Det foreslås med bestemmelsens stk. 1, at sundhedsministeren har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med certificeringsinstitutioner.

Bestemmelsen fastslår, at sundhedsministeren som led i sit almindelige ressortansvar for sundhedsområdet har det overordnede ansvar for at sikre, at certificeringsinstitutionerne lever op til de krav, der er fastsat i loven og i godkendelse til at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1.

Bestemmelsen fastslår endvidere, at sundhedsministeren som led i sit almindelige ressortansvar for sundhedsområdet har pligt til at føre tilsyn med certificeringsinstitutionerne.

Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes med lovforslaget, at sundhedsministeren i vidt omfang udøver sin tilsynsforpligtelse i forbindelse med fornyelse af en godkendelse til at certificere fremmedsprogstolke, bl.a. i forbindelse med certificeringsinstitutionens dokumentation for efterlevelse af krav i en tidligere godkendelse samt fastsættelse af krav for den kommende godkendelsesperiode.

Tilsynet forudsættes endvidere efter lovforslaget at blive ført som et reaktivt tilsyn, hvorved forstås, at sundhedsministeren foretager en aktiv kontrol, hvis ministeriet får kendskab til eller mistanke om uregelmæssigheder på baggrund af henvendelser fra tolkebrugere, f.eks. en region, medieomtale eller i forbindelse med behandlingen af en klage efter den foreslåede bestemmelse i § 8.

Der er efter lovforslaget således ikke indlagt en forudsætning om, at sundhedsministeren fører et løbende og fast tilsyn med certificeringsinstitutionerne. Det forudsættes imidlertid med lovforslaget, at sundhedsministeren kan iværksætte tilsyn i det omfang, det vurderes at være relevant, herunder i forhold til den enkelte certificeringsinstitution. Lovforslaget er ikke til hinder for, at sundhedsministeren etablerer en fast tilsynsordning, herunder eventuel med ekstern bistand, hvis dette vurderes hensigtsmæssigt for bl.a. at sikre et tilstrækkeligt fagligt tilsyn med den nødvendige kompetence og ekspertise.

Det foreslås med bestemmelsens stk. 2, at sundhedsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med certificeringsinstitutioner, herunder om tilsynsbesøg og certificeringsinstitutionernes oplysningspligt.

Den foreslåede bestemmelse forudsættes bl.a. at kunne anvendes, hvis det vurderes relevant at etablere en egentlig tilsynsordning, og der i den forbindelse er behov for at fastsætte nærmere regler herom.

Sundhedsministeren kan således efter bestemmelsen fastsætte regler om det tilsyn, som ministeren fører efter bestemmelsens stk. 1. Sundhedsministeren kan efter bestemmelsen bl.a. fastsætte regler om tilsynsfrekvens og om adgangen til engagere ekstern bistand i forbindelse med udøvelse af tilsyn. Sundhedsministeren kan efter bestemmelsen endvidere bl.a. fastsætte regler om muligheden for at foretage tilsynsbesøg på certificeringsinstitutionerne samt om, hvilken oplysningspligt der påhviler certificeringsinstitutionerne i forbindelse med tilsyn.

Kilde

Bestemmelsen vedrører fremmedsprogstolkes adgang til at klage over en eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at en klage over eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet kan indbringes for sundhedsministeren, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål.

Det betyder, at en fremmedsprogstolk efter lovforslaget kan klage over f.eks. manglende eller mangelfuld begrundelse i tilfælde, hvor vedkommende ikke har bestået eksaminationen eller over certificeringsinstitutionens sagsbehandlingstid i forhold til udstedelse af bevis. En fremmedsprogstolk vil endvidere f.eks. kunne klage over, at eksaminationen ikke er forløbet korrekt, herunder over eksaminators og censors opførsel, eller at der ikke har deltaget en uafhængig og upartisk censor i eksaminationen.

Det betyder endvidere, at en fremmedsprogstolk ikke kan klage over, at certificeringsinstitutionen i forbindelse med eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet finder, at den pågældende fremmedsprogstolk ikke har bestået eksaminationen.

Efter bestemmelsens stk. 2 skal en klage være indgivet inden 8 uger efter afholdelse af eksaminationen, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder.

Det betyder, at en klage over eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, der vedrører retlige spørgsmål, som altovervejende udgangspunkt skal være kommet frem til Sundheds- og Ældreministeriet senest 8 uger efter afholdelse af den eksamination, der klages over. Klagen skal være kommet frem inden kontortids ophør. Udløber klagefristen på en lørdag eller en søn- eller helligdag, er fristen efter lovforslaget den førstkommende hverdag inden kontortids ophør.

Såfremt en klage indgives efter udløbet af den generelle klagefrist på 8 uger, skal klagen efter lovforslaget som det klare udgangspunkt afvises.

Helt særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der kan ses bort fra fristoverskridelsen, kan primært være klager over fejl og mangler ved bevis for eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, der som følge af tidspunktet for udstedelsen og fremmedsprogstolkens modtagelse af beviset, ikke med rimelighed kan forventes at være indgivet inden 8 uger efter afholdelse af eksaminationen.

Helt særlige omstændigheder kan endvidere i undskyldelige tilfælde være klager over certificeringsinstitutionens sagsbehandlingstid i forhold til udstedelse af bevis. Det bemærkes dog, at sådanne klager efter lovforslaget som udgangspunkt også skal være indgivet inden 8 uger efter afholdelse af eksaminationen, idet det findes rimeligt at stille krav om, at en fremmedsprogstolk, der 6-8 uger efter bestået eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet ikke har modtaget bevis herfor, reagerer herpå således, at en klage over manglende modtagelse af bevis kan være indgivet inden 8 uger efter afholdelse af eksaminationen.

Kilde

Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Det foreslås med bestemmelsen i § 9, at loven træder i kraft den 1. marts 2019.

Det betyder, at sundhedsministeren fra den 1. marts 2019 kan godkende institutioner til at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov.

Det betyder endvidere, at certificeringsinstitutioner fra den 1. marts 2019 eller fra det tidspunkt, hvor institutionen har modtaget en godkendelse til at certificere fremmedsprogstolke efter loven, kan udbyde og afholde eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.

Kilde

Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed.

Det foreslås med bestemmelsen, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, da loven vedrører sagsområder, der er overtaget af henholdsvis Færøerne og Grønland.