Search for a command to run...
LBK nr 1342 af 21/11/2016
Beskæftigelsesministeriet
Inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 3,. refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, hvis personen er visiteret til kategori 2 eller 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge, og personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik, når udgiften angår
tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling,
6 ugers jobrettet uddannelse, deltagerbetaling og kost og logi efter § 73 b,
undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,
udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a,
godtgørelse efter § 83 og
opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud.
Stk. 2. Inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 3, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorstøtte efter kapitel 9 b for personer, der ved indgåelse af aftale om mentorstøtte er omfattet af § 2, nr. 4-7.
Stk. 3. Rådighedsbeløbet opgøres som antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, og personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik eller deltager i 6 ugers jobrettet uddannelse efter § 73 b, jf. stk. 4, ganget med driftsloftet i form af et beløb i hele kroner, som fastsættes endeligt på årets finanslov. Beskæftigelsesministeren offentliggør senest den 1. juli et foreløbigt driftsloft for det kommende finansår.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeriet offentliggør en opgørelse over det antal bruttoledige helårspersoner omfattet af § 2, nr. 4, 5 og 7, som kommunen skal lægge til grund for beregningen af rådighedsbeløbet.
Lovgivning (1)