Bekendtgørelse af lov om Domstolsstyrelsen § 2

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om Domstolsstyrelsen § 2

I stk. 1 præciseres det, at Domstolsstyrelsen er en selvstændig statsinstitution, der ledes af en bestyrelse og en direktør. At Domstolsstyrelsen er en statsinstitution indebærer, at Domstolsstyrelsen er undergivet de til enhver tid gældende regler og anvisninger vedrørende statens budget- og bevillingssystem. Domstolsstyrelsen vil endvidere være omfattet af de gældende regler om revision af statens regnskaber, jf. nærmere beskrivelsen i de almindelige bemærkninger pkt. 8 og pkt. 10.1.

Hensigten med at etablere en selvstændig domstolsstyrelse ledet af en bestyrelse er ud fra hensynet til domstolenes uafhængighed at sikre domstolsadministrationen en udstrakt grad af selvstændighed. I overensstemmelse hermed er det i § 3 angivet, at bestyrelsen er Domstolsstyrelsens øverste ledelse, som har det overordnede ansvar for Domstolsstyrelsens virksomhed. Justitsministeren har ikke nogen instruktionsbeføjelse over for Domstolsstyrelsen, og justitsministeren er ikke rekursmyndighed for de afgørelser, Domstolsstyrelsen træffer. Dette er udtrykkeligt angivet i stk. 2 .

Der er således ikke noget over-/underordnelsesforhold mellem justitsministeren og Domstolsstyrelsen, ligesom justitsministeren ikke skal føre løbende tilsyn med Domstolsstyrelsens virksomhed.

Justitsministeren kan til enhver tid kræve at få oplysninger fra bestyrelsen om forhold vedrørende Domstolsstyrelsens virksomhed. Sådanne oplysninger kan f.eks. være relevante ved ministerens overvejelser om et lovinitiativ, eller hvis der i Folketinget er rejst spørgsmål om forhold, der relaterer sig til domstolsadministrationen.

Justitsministeren vil også kunne pålægge Domstolsstyrelsen at afgive udtalelse, hvilket eksempelvis kan være relevant, hvis rigsrevisor i medfør af rigsrevisorlovens § 16, stk. 2, har anmodet ministeren om en udtalelse i forbindelse med rigsrevisors stillingtagen til en konkret revisionssag vedrørende Domstolsstyrelsen, eller hvis ministeren efter rigsrevisorlovens § 18, stk. 2, skal afgive redegørelse til statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som en beretning fra rigsrevisor har givet anledning til. Der henvises herom også til de almindelige bemærkninger pkt. 10.1.

Justitsministeren vil endvidere over for bestyrelsen kunne komme med en tilkendegivelse for eksempel om, at bestyrelsen efter ministerens opfattelse bør tage initiativ til at få nedbragt sagsbehandlingstiden ved retterne eller nogen af disse. Som følge af, at ministeren ikke har instruktionsbeføjelser over for bestyrelsen, vil bestyrelsen ikke være forpligtet til at imødekomme en sådan tilkendegivelse. Det må imidlertid antages, at bestyrelsen vil arbejde for en løsning på det problem, som tilkendegivelsen angår. Finder ministeren, at den af bestyrelsen valgte løsning på problemet er utilstrækkelig, vil ministeren efter omstændighederne kunne iværksætte et lovgivningsinitiativ.

Muligheden for at afkræve bestyrelsen oplysninger eller at komme med tilkendegivelser over for bestyrelsen kan også være af betydning, hvis ministeren bliver gjort bekendt med, at man fra bestyrelsens side har truffet eller er i færd med at træffe beslutninger, der strider mod de regler, som gælder for Domstolsstyrelsen.

Ministeren kan således ikke diktere bestyrelsen, hvorledes den skal handle, men som det fremgår af § 6, stk. 3, foreslås det, at ministeren i visse situationer skal kunne indbringes sag om afsættelse af enkelte medlemmer af bestyrelsen for Den Særlige Klageret. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 7.3 og til bemærkningerne til § 6.