LBK nr 395 af 12/04/2024
Beskæftigelsesministeriet
Bekendtgørelse af lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion) § 5
Arbejdsgiveren, den selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen skal, i det omfang det fremgår af anden lovgivning, anvende Nemrefusion ved afgivelse af oplysninger, ansøgninger m.v. til kommunen eller Udbetaling Danmark.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med KL og Udbetaling Danmark nærmere regler om arbejdsgiverens, den selvstændigt erhvervsdrivendes og arbejdsløshedskassens anvendelse af Nemrefusion, herunder de tekniske krav.
Krydsreferencer
1 love refererer til denne paragraf
Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion) § 5
Anvendelse af SDPI-løsningen bliver efter stk. 1 obligatorisk for arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende samt arbejdsløshedskassen. Der vil således ikke på anden vis kunne anmeldes sygefravær og anmodes om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven. Ved dagpenge efter barselloven forstås barseldagpenge under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption samt dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn.
Fristen for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven følger bestemmelserne i sygedagpengeloven og barselloven. Arbejdsløshedskassens afgivelse af oplysningerne til kommunen i en sag om sygedagpenge og dagpenge efter barselloven vil ligeledes være omfattet af SDPI-løsningen.
Efter stk. 2 kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om arbejdsgiverens, den selvstændige erhvervsdrivendes og arbejdsløshedskassens indberetning. Der vil blandt andet af bekendtgørelsen fremgå, at tidspunktet for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven anses for at være tidspunktet for arbejdsgiverens eller den selvstændige erhvervsdrivendes signering af indberetningen i SDPI-løsningen. Tidspunktet vil fremgå af kvitteringen, som udstedes i forbindelse med signeringen af indberetningen. Reglerne udstedes efter forhandling med KL og sendes endvidere i høring i Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, hvor blandt andet Dansk Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassernes Samvirke er repræsenteret.