Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 395 af 12/04/2024

Beskæftigelsesministeriet

Bekendtgørelse af lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion) § 2

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med KL nærmere regler om Nemrefusions udformning og krav til Selskabet og dets varetagelse af Nemrefusion.


Krydsreferencer

1 love refererer til denne paragraf

Detaljer

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion) § 2

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for SDPI-løsningens udformning samt krav til Selskabet og dets varetagelse af opgaverne i forbindelse med SDPI-løsningen.

Selskabet har ansvaret for, at SDPI-løsningen opbygges som et selvstændigt system med grænseflader efter Beskæftigelsesministeriets retningslinjer, der følger åbne standarder.

Beskæftigelsesministeren anviser, hvilke etablerings-, drifts-, vedligeholds- og udviklingsopgaver Selskabet skal udføre. Dette vil ske via en bekendtgørelse. Selskabet har det fulde ansvar for udførelsen af de anviste opgaver.

Selskabet skal fx stå for at udarbejde kravspecifikation for løsningen, etablere og varetage kontrakter og øvrige aftaler om etablering og drift af indberetningsløsningen, etablere administrative og systemmæssige kontrolrutiner, der sikrer mod fejl i forbindelse med drift af indberetningsløsningen og afrapportere til beskæftigelsesministeren om udviklingen i etableringen af indberetningsløsningen.

Bekendtgørelsen vil blive udstedt efter forhandling med KL.