Bestemmelsen indebærer, at Folketinget efter grundlovens § 19, stk. 1, giver samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne tiltræder en mellemstatslig aftale med Europol om operationelt og strategisk samarbejde.
Aftalen gælder i Danmark efter bekendtgørelse i Lovtidende. Som bilag til aftalen vil endvidere i Lovtidende blive bekendtgjort Europol-forordningen, fordi aftalen forventes at indeholde en række henvisninger til bestemmelser i Europol-forordningen.
Efter aftaleudkastet kan samarbejdet mellem Danmark og Europol omfatte alle de opgaver, som Europol er tillagt efter Europol-forordningen, herunder Europol-ansattes deltagelse i fælles efterforskningshold, som udfører opgaver i Danmark. Efter artikel 1a i Rådets forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 549 af 25. marts 1969 om fastsættelse af de grupper af De Europæiske tjenestemænd og øvrige ansatte på hvilke bestemmelserne i artikel 12, artikel 13, stk. 2, og artikel 14 i protokollen vedrørende Fællesskabernes privilegier og immuniteter skal finde anvendelse, nyder Europol-ansatte ikke immunitet over for retsforfølgelse, hvis de indgår i et fælles efterforskningshold. Dette indebærer, at Europol-ansatte i forbindelse med deltagelse i fælles efterforskningshold i Danmark kan retsforfølges i overensstemmelse med dansk ret.
Det er almindeligt antaget, at bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 og 16 om henholdsvis forbrydelser mod den offentlige myndighed m.v. og forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v. ikke omfatter udenlandske myndigheder, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat.
Det foreslås på den baggrund i stk. 1, at bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 og 16 også finder anvendelse for Europol-ansatte, når forholdet er begået mod eller af en Europol-ansat under udførelse af opgaver i forbindelse med deltagelse i fælles efterforskningshold i Danmark eller i anledning af samme. Det indebærer f.eks., at vold eller trussel om vold mod en Europol-ansat, som befinder sig på dansk område i forbindelse med deltagelse i et fælles efterforskningshold, vil kunne straffes efter straffelovens § 119, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse omfatter efter sin ordlyd alle bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 og 16. Det er dog selvsagt en forudsætning, at den enkelte bestemmelse efter sit eget indhold kan finde anvendelse. F.eks. vil straffelovens § 148 om den, som har domsmyndighed eller anden offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold, ikke kunne anvendes på Europol-ansatte. Det skyldes, at aftalen ikke vil hjemle de nævnte personer sådanne beføjelser her i landet.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at klager over Europol-ansattes adfærd under udførelse af opgaver i Danmark i forbindelse med deltagelse i fælles efterforskningshold behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 11 a om Den Uafhængige Politiklagemyndighed og 93 b om behandling af klager over politipersonalet.
Det foreslås i stk. 1, at justitsministeren kan fastsætte regler om tavshedspligt og beskyttelse af informationer. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at gennemføre de regler om tavshedspligt og beskyttelse af information fra Europol, som skal fastsættes af Europol efter Europol-forordningens artikel 67. Danmark har efter aftaleudkastets artikel 16 forpligtet sig til at beskytte ikke-klassificerede og klassificerede informationer i overensstemmelse med disse regler.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at justitsministeren kan fastsætte regler om straf af bøde eller fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af regler fastsat i medfør af stk. 1. Bemyndigelsen kan, hvis det vurderes nødvendigt for at iagttage Danmarks forpligtelse efter aftalen til at beskytte informationer, anvendes til at fastsætte, at straffelovens §§ 152-152 e om tavshedspligt skal finde tilsvarende anvendelse på de personer, som måtte blive pålagt tavshedspligt ved gennemførelse af regler om tavshedspligt.
Med henblik på at sikre, at regeringen kan tiltræde aftalen mellem Danmark og Europol så snart processen i EU-institutionerne er afsluttet – og inden den 1. maj 2017 – foreslås det i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse. Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. Det kan ikke udelukkes, at det vil være behov for, at lovforslaget stadfæstes straks efter dets vedtagelse, hvis det tidsmæssigt skal være muligt for regeringen at tiltræde aftalen med Europol inden den 1. maj 2017.
Det foreslås desuden i stk. 3 at ophæve den nuværende Europol-lov, som gennemfører Rådets afgørelse 2009/371/RIA af 6. april 2009 om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol), der fra den 1. maj 2017 erstattes af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA.
Regeringen kan indgå en aftale med Europol om operationelt og strategisk samarbejde. Aftalen finder anvendelse her i landet efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Bestemmelserne i straffelovens 14. og 16. kapitel finder anvendelse, når forholdet er begået mod eller af Europol-ansatte under udførelse af opgaver i forbindelse med deltagelse i fælles efterforskningshold i Danmark eller i anledning af samme.
Stk. 2. Klager over Europol-ansattes adfærd under udførelse af opgaver i forbindelse med deltagelse i fælles efterforskningshold i Danmark behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 11 a og 93 b.
