Bestemmelsen fastsætter anvendelsesområdet for loven.

Som det fremgår af bestemmelsen, oprettes Den Danske Naturfond ikke ved eller i henhold til denne lov men stiftes på privatretligt grundlag af miljøministeren, VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond. Det forudsættes samtidig, at Den Danske Naturfond derved må betragtes som en privat, erhvervsdrivende fond uden for den offentlige forvaltning. For så vidt angår konsekvenserne heraf henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.

Den Danske Naturfond stiftes på privatretligt grundlag som en privat, erhvervsdrivende fond uden for den offentlige forvaltning. Som følge heraf og af fondens forventede aktiviteter vil der være tale om en erhvervsdrivende fond omfattet af erhvervsfondsloven, hvilket præciseres i bestemmelsens stk. 1.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan miljøministeren udpege medlemmerne af Den Danske Naturfonds bestyrelse, herunder formanden for bestyrelsen.

Miljøministerens ret til at udpege samtlige bestyrelsens medlemmer er en fravigelse af erhvervsfondslovens krav om en i forhold til stifter selvstændig ledelse, jf. erhvervsfondslovens § 1, stk. 2, 5. led. Dette bevirker imidlertid ikke, at erhvervsfondsloven ikke i øvrigt finder anvendelse for fonden. Bestemmelsen hjemler endvidere ikke en generel fravigelse af erhvervsfondslovens krav om en i forhold til stifter selvstændig ledelse. Bortset fra miljøministerens særlige udpegningsret gælder erhvervsfondslovens sædvanlige krav til bestyrelsesmedlemmernes uafhængighed således.

Det bemærkes, at udpegningsretten ikke medfører, at bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, skal arbejde for eller repræsentere miljøministerens interesser. Bestyrelsen skal i overensstemmelse med erhvervsfondslovens § 38 alene varetage fondens formål og interesser. Retten til at udpege giver heller ikke miljøministeren instruktionsbeføjelse i forhold til de udpegede medlemmer eller ret til at afsætte de udpegede medlemmer.

For så vidt angår miljøministerens ret til at udpege formanden for bestyrelsen er der tale om en undtagelse fra § 52, stk. 1, i erhvervsfondsloven, hvorefter bestyrelsen selv vælger sin formand.

Den Danske Naturfond stiftes på privatretligt grundlag som en privat, erhvervsdrivende fond uden for den offentlige forvaltning, og offentlighedsloven og forvaltningsloven m.fl. vil ikke gælde for fonden.

Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at en række bestemmelser i offentlighedsloven samt regler fastsat i medfør af disse bestemmelser desuagtet skal gælde for Den Danske Naturfond. Det følger bl.a. heraf, at der vil være adgang til aktindsigt i fondens dokumenter efter de angivne regler i offentlighedsloven. Der vil herudover være særlig adgang til aktindsigt i miljøoplysninger efter miljøoplysningsloven, jf. § 4.

Den Danske Naturfond vil derimod ikke være omfattet af de øvrige dele af offentlighedsloven, herunder regler om ret til sammenstilling af oplysninger i databaser, ret til indsigt i databasebeskrivelsen, notatpligt, meroffentlighedsprincippet, journalisering, postlister, aktiv information, klage over afgørelser om aktindsigt m.v. og klage over sagsbehandlingstiden.

Det bemærkes, at selvom bl.a. offentlighedslovens § 15 om journalisering ikke gælder for fonden, forudsættes det, at fondens dokumenthåndteringssystem skal være egnet til, at fonden kan behandle anmodninger om aktindsigt. Fonden vil med andre ord skulle opbevare dokumenter på en sådan måde, at det vil være muligt at identificere og fremfinde dokumenterne med henblik på behandling af anmodninger om aktindsigt heri.

Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at en række bestemmelser i forvaltningsloven gælder for Den Danske Naturfond. Endvidere fastsættes disse reglers anvendelsesområde, svarende til hvad der gælder efter forvaltningslovens § 2, stk. 1 og 2. Begreberne afgørelse og privatretlige dispositioner skal i den forbindelse forstås på samme måde som efter forvaltningsloven.

Det følger bl.a. heraf, at fonden ved behandling af aktindsigtsanmodninger og øvrige sager, der må anses for afgørelsesvirksomhed, vil skulle iagttage forvaltningslovens regler om inhabilitet og begrundelse. Det forudsættes i den forbindelse, at bl.a. fondens eventuelle administration af tilskudsordninger, hvorefter tilskud ydes efter ansøgning, i forbindelse med fondens varetagelse af sine opgaver vil være at anse for afgørelsesvirksomhed.

Ved fondens behandling af sager om indgåelse af kontraktforhold og lignende privatretlige dispositioner, herunder ved fondens indgåelse af aftaler om erhvervelse og drift af fast ejendom og aftaler om pålæg af servitutter, som ikke må anses for afgørelsesvirksomhed, vil fonden alene skulle iagttage forvaltningslovens regler om inhabilitet.

I stk. 2, 3. pkt., præciseres, at forvaltningslovens § 3 om inhabilitet ikke gælder for fondsbestyrelsens beslutninger om vederlag m.v. til bestyrelsesmedlemmer. Dette svarer til, hvad der gælder for regionsråd og kommunalbestyrelser efter forvaltningslovens § 4, stk. 3, 2. pkt. Præciseringen er fundet nødvendig, da bestemmelsen alene angår de specifikke organer regionsråd og kommunalbestyrelser. Modsat er det ikke fundet nødvendigt at præcisere, at f.eks. undtagelsen i forvaltningslovens § 4, stk. 3, 1. pkt., som angår kollegiale forvaltningsmyndigheder generelt, finder anvendelse for fonden.

Det bemærkes, at erhvervsfondslovens bestemmelser om inhabilitet ikke fraviges ved denne bestemmelse men finder anvendelse samtidig med forvaltningslovens bestemmelser herom. Personer, der virker inden for fonden, må således hverken være inhabile efter forvaltningslovens eller erhvervsfondslovens bestemmelser. Fondsmyndigheden påser alene overholdelsen af erhvervsfondslovens bestemmelser, ligesom fondsmyndighedens beføjelser efter erhvervsfondsloven og straffebestemmelserne m.v. heri alene finder anvendelse i tilfælde, hvor der (også) er tale om inhabilitet i henhold til erhvervsfondsloven.

Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger og principper om lighed, magtfordrejning og proportionalitet gælder for Den Danske Naturfond. Det følger heraf, at fonden vil skulle iagttage disse tre centrale grundsætninger og principper ved behandlingen af f.eks. aktindsigtsanmodninger, personalesager og eventuelle sager om ydelse af tilskud i forbindelse med fondens varetagelse af sine opgaver. Fonden vil i den forbindelse bl.a. skulle forfølge saglige hensyn i sin sagsbehandling og må ikke handle arbitrært eller diskriminere. Ved fondens eventuelle administration af tilskudsordninger, hvorefter tilskud ydes efter ansøgning, vil fonden f.eks. skulle sørge for, at alle potentielle tilskudsmodtagere har lige mulighed for at blive bekendt med tilskudsmuligheden og bedømmes efter samme tildelingskriterier.

Det bemærkes, at for så vidt angår de regler og principper m.v. der gælder for fonden i henhold til bestemmelsens stk. 1-3, vil fonden skulle iagttage dertil knyttede normer for god forvaltningsskik.

Fondsmyndigheden fører ikke tilsyn med fondens overholdelse af bestemmelserne i § 3, jf. afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den Danske Naturfond stiftes på privatretligt grundlag som en privat, erhvervsdrivende fond uden for den offentlige forvaltning. På baggrund af EU-Domstolens praksis vurderes det imidlertid, at fonden er omfattet af myndighedsbegrebet i miljøoplysningsdirektivets artikel 2, nr. 2, litra b, som ikke er særskilt implementeret i miljøoplysningsloven. Da Den Danske Naturfond ikke vil være omfattet af offentlighedslovens regler, er det derfor nødvendigt særskilt at fastsætte, at miljøoplysningsloven gælder for fonden.

Det fastsættes derfor i bestemmelsens stk. 1, at miljøoplysningsloven og regler fastsat i medfør af denne skal gælde for Den Danske Naturfond. Efter bestemmelsens stk. 2 skal lovens § 4, stk. 6, og §§ 4 a og 4 b dog ikke gælde for fonden.

Fonden sidestilles herved med de myndigheder og organer, som er omfattet af miljøoplysningslovens § 1, stk. 1 og 2. Heraf følger bl.a., at enhver vil have ret til at blive gjort bekendt med miljøoplysninger i fondens besiddelse under de betingelser og med de undtagelser, der følger af miljøoplysningsloven, jf. offentlighedsloven og forvaltningsloven. Den Danske Naturfond vil således bl.a. blive omfattet af miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, hvorefter der ved anvendelse af offentlighedslovens og forvaltningslovens undtagelsesregler skal foretages en konkret afvejning af offentlighedens interesser, der varetages ved udlevering af miljøoplysningerne over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering. Der gælder ligeledes en generel afvejningsregel, hvorefter undtagelsesbestemmelserne i forhold til retten til aktindsigt skal fortolkes restriktivt under hensyntagen til samfundets interesse i, at oplysningerne offentliggøres i det konkrete tilfælde. Det bemærkes, at miljøoplysningsloven henviser til den tidligere gældende offentlighedslov, som således vil danne grundlag for vurderingen af en anmodning om aktindsigt i miljøoplysninger. En sådan anmodning vil endvidere skulle behandles efter de bestemmelser i den gældende offentlighedslov, som er sat i kraft for fonden, jf. § 3, stk. 1, således at den aktindsigtssøgende stilles bedst muligt.

For at opfylde miljøoplysningsdirektivets krav om adgang til at få en sag prøvet, jf. direktivets artikel 6, stk. 1, fastsættes det i bestemmelsens stk. 3, 1. pkt., at fonden har pligt til, efter skriftlig anmodning fra en aktindsigtssøgende, at revurdere afgørelser om aktindsigt i miljøoplysninger. Dette indebærer, at fonden vil have pligt til at realitetsbehandle aktindsigtssagen på ny, uanset om der foreligger nye oplysninger.

I kravet om, at en anmodning om revurdering skal indgives skriftligt, ligger alene, at anmodningen ikke kan indgives mundtligt. En elektronisk anmodning, f.eks. via e-mail, opfylder således skriftlighedskravet.

Det følger endvidere af miljøoplysningsdirektivets artikel 6, stk. 1, at en procedure om revurdering m.v. skal være hurtig og enten billig eller helt gratis.

Kravet om hurtig behandling lovfæstes i bestemmelsens stk. 3, 2. pkt., idet Den Danske Naturfond som privat organ ikke er omfattet af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger herom. En behandling vil kunne anses for at opfylde dette krav, hvis den lever op til kravene i offentlighedslovens § 37, stk. 3, hvorefter klageinstansen inden 20 arbejdsdage efter modtagelsen af en klage over en afgørelse om aktindsigt skal have færdigbehandlet klagen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet ikke er muligt, i hvilket tilfælde klageren skal underrettes om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.

Det fastsættes endelig i bestemmelsens stk. 3, 3. pkt., at Den Danske Naturfond ikke kan opkræve betaling for behandling af anmodninger om revurdering. En revurdering er dermed gratis.

Fondsmyndigheden fører ikke tilsyn med fondens overholdelse af bestemmelserne i § 4, jf. afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at lønniveauet for ansatte i Den Danske Naturfond ikke må overstige det til enhver tid gældende lønniveau for ansatte i tilsvarende stillinger i staten.

Ved lønniveauet for ansatte i staten forstås de samlede løn- og pensionsvilkår, herunder basisløn, tillæg, engangsvederlag, pensionsbidrag og godtgørelse m.v. i forbindelse med fratrædelse, som gælder for statsligt ansatte i henhold til de til enhver tid gældende overenskomster og aftaler i staten.

Spørgsmålet om, hvad der kan betragtes som en tilsvarende stilling i staten, må bedømmes ud fra en konkret vurdering af bl.a. stillingens ansvarsområde og medarbejderens uddannelse, anciennitet og kvalifikationer.

Efter bestemmelsen skal det for hver enkelt ansat i fonden vurderes, hvilket lønniveau, dvs. hvilke samlede løn- og pensionsvilkår, der ville gælde for en ansat i en tilsvarende stilling i staten. Den fondsansattes samlede løn- og pensionsvilkår må ikke overstige dette niveau, men vil kunne sammensættes på anden måde efter konkret aftale. Bestemmelsen giver således f.eks. mulighed for at indplacere en fondsansat med en basisløn, som er højere eller lavere end det anciennitetsbestemte basisløntrin fastsat i henhold til statens overenskomster, så længe den ansattes samlede løn- og pensionsvilkår ikke overstiger de samlede løn- og pensionsvilkår for en ansat i en tilsvarende stilling i staten.

Det bemærkes, at erhvervsfondslovens bestemmelser om aflønning af ledelsesmedlemmer ikke fraviges ved denne bestemmelse men finder anvendelse samtidig. Direktørens lønniveau må således hverken overstige det til enhver tid gældende lønniveau for en ansat i en tilsvarende stilling i staten, eller hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til fondens økonomiske stilling, jf. erhvervsfondslovens § 49. Fondsmyndigheden påser alene overholdelsen af erhvervsfondslovens bestemmelser.

Efter bestemmelsens stk. 2 skal vederlag til bestyrelsesmedlemmer i Den Danske Naturfond fastsættes efter principper og retningslinjer, der svarer til de til enhver tid gældende regler om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten. De gældende regler herom er fastsat i cirkulære nr. 9418 af 4. juli 2013 om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten.

Heraf følger bl.a., at bestyrelsen skal fastsætte vederlaget – som udgangspunkt som et beløb pr. arbejdstime – efter en konkret vurdering under hensyn til de i cirkulæret angivne forhold og inden for den i cirkulæret angivne ramme. Muligheden i cirkulæret for at forelægge en højere betaling for Moderniseringsstyrelsen, hvis ganske særlige forhold undtagelsesvist taler herfor, er erstattet med en tilsvarende mulighed for helt undtagelsesvist at fastsætte et højere vederlag efter miljøministerens godkendelse, jf. bestemmelsens 2. pkt. Herved tænkes kun på helt særlige og som udgangspunkt enkeltstående tilfælde, hvor det vurderes nødvendigt og rimeligt at yde et højere vederlag.

Det bemærkes, at erhvervsfondslovens bestemmelser om aflønning af ledelsesmedlemmer ikke fraviges ved denne bestemmelse men finder anvendelse samtidig. Selvom et vederlag er fastsat efter ovennævnte principper og retningslinjer, må det derfor nedsættes af bestyrelsen, hvis det f.eks. overstiger, hvad der må anses for forsvarligt i forhold til fondens økonomiske stilling, jf. erhvervsfondslovens § 49. Fondsmyndigheden påser alene overholdelsen af erhvervsfondslovens bestemmelser og kan alene nedsætte et vederlag i tilfælde, hvor dette findes for højt i henhold til erhvervsfondslovens bestemmelser.

Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at besættelse af stillinger i Den Danske Naturfond skal ske efter principper og retningslinjer, der svarer til de til enhver tid gældende regler om opslag af stillinger og lønnede hverv i staten. De gældende regler herom er fastsat i cirkulære nr. 9299 af 26. juni 2013 om opslag af stillinger og lønnede hverv i staten, jf. bekendtgørelse nr. 302 af 26. marts 2010 om opslag af tjenestemandsstillinger i staten.

Heraf følger bl.a., at stillinger i fonden som udgangspunkt skal opslås offentligt, dvs. på den måde som er bedst egnet til at gøre offentligheden bekendt med opslaget. Ansættelse kan ske efter internt opslag, hvis stillingen forudsætter en teoretisk eller praktisk uddannelse, som kun kan erhverves ved forudgående beskæftigelse i fonden. Opslaget skal desuden indeholde visse i bekendtgørelsen fastsatte informationer, og ansøgningsfristen i henhold til opslaget skal være mindst 14 dage. Endelig skal en stilling genopslås, hvis det skønnes, at ingen af ansøgerne er tilstrækkeligt egnede til stillingen m.v.

Bestemmelsen omfatter kun besættelse af stillinger og finder således ikke anvendelse i forbindelse med udpegning af bestyrelsens medlemmer.

Efter bestemmelsens stk. 4 skal merudgifter, der påføres ansatte og bestyrelsesmedlemmer i Den Danske Naturfond i forbindelse med rejser og ophold i fondsregi, godtgøres efter principper og retningslinjer, der svarer til de til enhver tid gældende regler om tjenesterejser i staten. De gældende regler herom er fastsat i cirkulære nr. 12212 af 30. juni 2000 om Tjenesterejseaftalen.

Heraf følger bl.a., at merudgifter til transport, måltider og overnatning skal godgøres efter de i cirkulæret angivne retningslinjer. Dette indebærer bl.a., at der ved valg af transportmiddel og rejseklasse skal lægges vægt på, hvad der i den konkrete situation er det mest hensigtsmæssige og økonomiske for fonden. Merudgifter til måltider o.l. skal, afhængig af tjenesterejsens karakter, godtgøres ved refusion af rimelige merudgifter mod dokumentation, ved refusion af rimelige merudgifter mod dokumentation og samtidig procentgodtgørelse til dækning af småfornødenheder m.v. eller ved time- og dagpenge.

Fondsmyndigheden fører ikke tilsyn med fondens overholdelse af bestemmelserne i § 5, jf. afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den Danske Naturfond stiftes på privatretligt grundlag som en privat, erhvervsdrivende fond uden for den offentlige forvaltning. Adgangen til fondens arealer er derfor omfattet af de regler, som gælder for privatejede arealer efter kapitel 4 i naturbeskyttelsesloven og regler fastsat i medfør heraf, herunder bekendtgørelse nr. 1317 af 21. december 2011 om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen (adgangsbekendtgørelsen).

Efter gældende regler i naturbeskyttelsesloven vil fonden – som alle andre private ejere – kunne give adgang i videre omfang, end hvad der følger af disse regler, medmindre dette vil være i strid med f.eks. reglerne i naturbeskyttelseslovens § 8 om klitfredning, der eksempelvis forbyder ridning uden for veje og stier, eller er i strid med en fredning efter lovens kapitel 6.

Bestemmelsens stk. 1 pålægger Den Danske Naturfond at give adgang i videre omfang, end hvad offentligheden har ret til efter reglerne for privatejede arealer. Bestemmelsen fastsætter således, at fonden skal give offentligheden adgang til sine arealer i et omfang, der svarer til den adgang, som gælder for offentligt ejede arealer efter kapitel 4 i naturbeskyttelsesloven og regler fastsat i medfør heraf. Bestemmelsen forpligter ikke fonden til at følge den praksis, som forskellige offentlige ejere måtte have fastlagt for tilladelse til f.eks. visse organiserede aktiviteter efter adgangsbekendtgørelsen.

I praksis betyder dette, at hvis fonden f.eks. erhverver et skovareal, vil fonden skulle fastsætte adgangsbestemmelser, der svarer til den adgang, som gælder for offentligt ejede skovarealer. Fonden vil således bl.a. skulle fastsætte bestemmelser, der tillader færdsel uden for veje og stier. Fonden skal som et led i forpligtelsen efter stk. 1 sikre, at offentligheden let kan blive bekendt med de fastsatte adgangsbestemmelser f.eks. ved information på fondens hjemmeside og skiltning på stedet.

Efter bestemmelsen kan fonden helt eller delvist undlade at udvide adgangen til et areal, hvis væsentlige naturbeskyttelsesmæssige hensyn taler imod udvidet adgang. Dette kan f.eks. være relevant, hvis det vurderes at være afgørende for sårbare dyre- eller plantearter på et konkret skovareal at begrænse publikums færdsel uden for veje og stier. Der skal foretages en konkret vurdering af de pågældende arters beskyttelsesbehov for hvert enkelt areal eller delareal. Det bemærkes, at fondens beslutning om ikke at tillade udvidet adgang til et areal ikke vil kunne påklages til miljøministeren eller Natur- og Miljøklagenævnet.

Fondens mulighed for at undlade at udvide adgangen til et areal giver ikke fonden mulighed for at begrænse den adgang, som offentligheden har ret til efter reglerne for privatejede arealer. Ønsker fonden dette, må fonden, som andre private lodsejere, anmode kommunalbestyrelsen herom, jf. naturbeskyttelseslovens § 27, stk. 1. Kommunalbestyrelsen træffer herefter afgørelse om, hvorvidt særlige forhold taler for dette. Kommunalbestyrelsens beslutning kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1.

Bestemmelsen omfatter alle arealer, som fonden ejer, herunder arealer som fonden f.eks. har bortforpagtet m.v. Omvendt omfatter bestemmelsen ikke arealer ejet af andre lodsejere, f.eks. arealer som fonden selv forpagter eller har indgået andre aftaler omkring driften af. I sådanne tilfælde vil en udvidet adgang for offentligheden eventuelt kunne aftales mellem fonden og den respektive lodsejer.

Efter bestemmelsens stk. 2 gælder stk. 1 ikke for arealer, som Den Danske Naturfond midlertidigt har erhvervet med henblik på jordfordeling, mageskifte eller lignende. Udover arealer erhvervet med henblik på jordfordeling og mageskifte kan der f.eks. være tale om arealer, som fonden har erhvervet som en del af en større ejendom uden hensigt om at anvende disse dele, som derfor agtes frasolgt. For disse arealer gælder de almindelige regler om adgang til privatejede arealer.

Fondsmyndigheden fører ikke tilsyn med fondens overholdelse af bestemmelserne i § 6, jf. afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen regulerer Den Danske Naturfonds overdragelse af ejendomsret til arealer med en værdifuld naturtilstand m.v. Herved tænkes på arealer, hvis naturtilstand eller tilstand i øvrigt har væsentlig betydning for de forhold, som fonden har til formål at fremme eller tilgodese ifølge dens vedtægt. Bestemmelsen omfatter således f.eks. arealer med værdifulde naturtyper eller levesteder for beskyttelsesværdige dyr og planter, eller hvis tilstand har væsentlig betydning for f.eks. vandmiljøet eller for tilbageholdelsen af drivhusgasser, herunder også på andre arealer. Arealer, hvis naturtilstand m.v. ikke må betragtes som værdifuld, vil ikke være omfattet af bestemmelsens krav og vil frit kunne overdrages. Dette kan f.eks. gælde arealer, som fonden måtte have erhvervet med henblik på at gennemføre et naturgenopretningsprojekt, som må opgives, men også f.eks. arealer, som fonden har arbejdet på at udvikle, og som har en vis betydning for de forhold, som fonden har til formål at fremme, men hvor denne betydning må betragtes som uvæsentlig. Bestemmelsen omfatter herefter færre arealer end § 6, der omfatter alle arealer, som fonden ejer.

Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at Den Danske Naturfond kun undtagelsesvist kan overdrage arealer med en værdifuld naturtilstand m.v. Ved undtagelsesvist forstås i denne sammenhæng bl.a. de særlige tilfælde, hvor de samlede natur-, miljø- og rekreative værdier på et areal kan varetages betryggende af en anden ejer, og hvor dette samtidig vil indebære væsentlige driftsmæssige fordele.

Bestemmelsens stk. 1 fastsætter endvidere, at fondens undtagelsesvise overdragelse af arealer med en værdifuld naturtilstand m.v. er betinget af, at der mellem fonden og erhververen indgås aftale om opretholdelse af arealernes naturtilstand m.v. Dette kan f.eks. kræve fastsættelse af vilkår om en særlig driftsform eller særlige plejeforanstaltninger.

Der skal herudover indgås aftale om opretholdelse af den for offentligheden gældende adgang til arealerne. Erhververen af et areal vil herefter skulle pålægges at give offentligheden adgang til arealet i mindst samme omfang, som fonden giver på overdragelsestidspunktet. Vilkårene må ikke hindre, at erhververen giver offentligheden adgang i videre omfang end fonden.

Endelig er det en betingelse for overdragelse, at aftalen tinglyses som byrde på ejendommen med fonden som påtaleberettiget.

Indgås og tinglyses en sådan aftale ikke, vil arealoverdragelsen være ugyldig.

Bestemmelsen omfatter ikke overdragelse af arealer som omhandlet i § 6, stk. 2, dvs. arealer, som fonden midlertidigt har erhvervet med henblik på jordfordeling, mageskifte eller lignende. Sådanne arealer vil frit kunne afhændes – uanset om f.eks. en del af arealet måtte have en værdifuld naturtilstand m.v.

Bestemmelsens stk. 2 omhandler overdragelse af arealer i forbindelse med Den Danske Naturfonds eventuelle opløsning. Det følger af de konkursretlige regler, at et konkurs- eller likvidationsbo indtræder i fondens sted og dermed er bundet af de samme regler, som fonden ville være, i tilfælde af fondens almindelige overdragelse af arealer. Det følger heraf, at boets overdragelse af arealer med en værdifuld naturtilstand m.v., som fonden ikke har erhvervet midlertidigt, er betinget af, at der mellem boet og erhververen indgås aftale om opretholdelse af denne naturtilstand m.v. og af den for offentligheden gældende adgang, og at aftalen herom tinglyses som byrde på ejendommen med fonden som påtaleberettiget.

Bestemmelsens stk. 2 fastsætter i tillæg hertil, at miljøministeren skal godkende overdragelse af arealer som omhandlet i stk. 1, dvs. arealer med en værdifuld naturtilstand m.v., som fonden ikke har erhvervet midlertidigt, når overdragelse sker i forbindelse med fondens opløsning. Ministeren skal særligt sikre, at der fastsættes vilkår, som er tilstrækkelige til at sikre opretholdelsen af naturtilstanden m.v. på arealerne og offentlighedens adgang dertil. Det forudsættes, at ministeren alene godkender overdragelsesaftaler, som opfylder betingelserne i stk. 1, og vil kunne håndhæve sådanne aftaler efter aftaleretlige regler.

Boet vil, som fonden selv efter stk. 1, frit kunne afhænde arealer, hvis naturtilstand m.v. ikke må betragtes som værdifuld samt arealer, som fonden midlertidigt har erhvervet med henblik på jordfordeling, mageskifte eller lignende.

Opløses fonden, fastsætter bestemmelsens stk. 3, at miljøministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, indtræder i fondens sted som påtaleberettiget for så vidt angår de aftaler, der er nævnt i stk. 1, herunder aftaler indgået af et konkurs- eller likvidationsbo. Bestemmelsen skal sikre, at de af bestemmelsen omhandlede arealer fortsat administreres under hensyn til de natur- og miljømæssige samt rekreative interesser, som fonden har til formål at fremme.

Fondsmyndigheden fører ikke tilsyn med fondens overholdelse af bestemmelserne i § 7, jf. afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen fastsætter, at § 2, stk. 1, i rigsrevisorloven ikke gælder for Den Danske Naturfond. Det følger heraf, at rigsrevisor ikke forestår revisionen af fondens regnskaber. I stedet skal fondens regnskaber efter bestemmelsen revideres af en eller flere revisorer, der er godkendt efter reglerne herom i lov om godkendte revisorer, og som udpeges af fondens bestyrelse. Det bemærkes, at fonden aflægger regnskab efter reglerne i årsregnskabsloven, jf. dennes § 3, stk. 1, nr. 3.

Undtagelsen fra § 2, stk. 1, i rigsrevisorloven og den fastsatte revisionsordning gælder for Den Danske Naturfond som institution, herunder også for fondens sekretariat. Revisionsordningen omfatter således både omkostninger til fondens projekter og drift, som staten støtter med et tilskud på 500 mio. kr., og omkostninger forbundet med fondens sekretariatsbetjening og etablering af fonden, som staten støtter med et tilskud på 49 mio. kr.

Da der ved loven er fastsat revisionsbestemmelser, som afviger fra rigsrevisorloven, vil rigsrevisor kunne kræve fondens regnskaber forelagt til gennemgang, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, i rigsrevisorloven.

Rigsrevisor påser i den forbindelse navnlig, at regnskabet er undergivet betryggende revision, at vilkårene for tilskud m.v. er opfyldt, at midlerne er anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser, og at der i øvrigt er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne, jf. rigsrevisorlovens § 6, stk. 1.

Rigsrevisor kan i den forbindelse bl.a. forlange sig meddelt alle oplysninger m.v. af betydning for rigsrevisors hverv og kan til enhver tid foretage regnskabsgennemgang på det sted, hvor regnskaberne føres, eller hvor det nødvendige materiale i øvrigt findes, jf. rigsrevisorlovens §§ 12 og 13.

Miljøministeren vil ikke kunne give fonden påbud om at træffe eller ændre dispositioner m.v. på baggrund af rigsrevisors gennemgang, jf. afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med bestemmelsen sikres, at retten ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af loven, skal påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter. Forpligtelsen påhviler alle retsinstanser. Bestemmelsen finder anvendelse på søgsmål om afgørelser om aktindsigt i miljøoplysninger såvel som andre søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af denne lov.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende regler i retsplejeloven. Udgangspunktet i loven er, at den tabende part erstatter de udgifter, som den vindende part har afholdt, forudsat disse har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til bistand af advokat m.v. erstattes med et passende beløb, og de øvrige udgifter erstattes fuldt ud. I medfør af retsplejelovens § 312, stk. 2, kan retten dog af egen drift bestemme, at den tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte modparten de påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Sådanne grunde vil kunne foreligge, hvis omkostningerne i modsat fald vurderes at ville være uoverkommeligt høje for den pågældende, hvor der i henhold til lovgivningen eller internationale forpligtelser m.v., er et krav om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Samtidig skal forslaget ses i sammenhæng med reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om bl.a. retshjælp og fri proces.

Bestemmelsen har til hensigt at sikre overholdelse af kravet i Århus-konventionen om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen skal derfor forstås i overensstemmelse med konventionen og miljøoplysningsdirektivet samt EU-Domstolens praksis, der knytter sig hertil, jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme af henholdsvis 11. april 2013 i sag C-260/11, Edwards og Pallikaropoulos, og 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissionen mod Storbritannien.

Bestemmelsen fastsætter, at loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Bestemmelsen fastsætter, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

1. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4 af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF, EF-Tidende 2003, nr. L 41, side 26.