Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. § 3

Danskuddannelserne omfatter som i dag undervisning i dansk sprog og kultur- og samfundsforhold i Danmark, jf. bestemmelsens stk. 1. Undervisningen skal tage udgangspunkt i dagligdagens og arbejdslivets behov og skabe sammenhæng med de krav, der stilles i forbindelse med opnåelse af dansk indfødsret. Undervisningen i kultur- og samfundsforhold i Danmark indgår som en integreret del af undervisningen på alle niveauer. Undervisningen styrkes som følge af, at kurset i samfundsforståelse med et omfang på mindst 20 timer, som i dag er en del af introduktionsprogrammet for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, vil blive indarbejdet i læseplanerne for danskuddannelserne. Se i øvrigt punkt 4 i de almindelige bemærkninger.

Med lovforslaget lægges der op til, at undervisningen i kultur- og samfundsforhold primært placeres i danskuddannelsernes startfase, typisk integreret i uddannelsernes to første moduler. Da udlændingenes dansksproglige færdigheder på dette tidlige stadium normalt befinder sig på et meget basalt niveau, vil tolkebistand i forbindelse med orienteringen om disse emner normalt være påkrævet. Udlændinge, der alene skal opholde sig i Danmark i en kortere periode, deltager normalt ikke i orienteringsdelen i startfasen.

Den nuværende undervisningsmodels opdeling i spor afløses af tre separate danskuddannelser, jf. stk. 2-5. Forslaget indebærer, at det nuværende spor 1 fremover tilrettelægges og gennemføres som et selvstændigt uddannelsesforløb for den gruppe af udlændinge, der har de uddannelsesmæssigt svageste forudsætninger for at tilegne sig det danske sprog. Der lægges op til en styrkelse af uddannelsens mundtlige færdighedsniveau. Uddannelsen har som mål, at udlændingen indhenter basale færdigheder i dansk sprog og kultur- og samfundsforhold i Danmark, der anses for en forudsætning for at kunne klare sig som borger i Danmark, herunder som beskæftiget på det ufaglærte arbejdsmarked eller som hjemmearbejdende medlem af familien. En nyudviklet Prøve i Dansk 1 foreslås at afslutte Danskuddannelse 1. Uddannelsen tilrettelægges i den indledende fase også for udlændinge, der er alfabetiseret på hjemlandets ikke-latinske alfabet, de såkaldte latinske analfabeter. Disse udlændinge vil ofte efter afsluttet alfabetisering på Danskuddannelse 1 kunne skifte uddannelse og afslutte deres danskuddannelse på en af de øvrige to uddannelser.

Danskuddannelse 2 styrkes i forhold til undervisningen på spor 2 i dag. Det gælder især den mundtlige kommunikation og læsefærdighed, der muliggør, at udlændingen efter afsluttet uddannelse har opnået et dansksprogligt kompetenceniveau, der gør det muligt for den pågældende at varetage og fastholde ufaglært eller faglært arbejde. Det betyder, at den pågældende får mulighed for at deltage i et ordinært kompetencegivende AMU-kursus eller anden faglig efteruddannelse sammen med danske kolleger, der anses for at være en nødvendig forudsætning for at kunne fastholde ufaglært eller faglært arbejde. Hertil kommer muligheden for at deltage i voksenuddannelse med henblik på at opnå en egentlig faglig uddannelse.

I Danskuddannelse 3 foreslås i forhold til det nuværende spor 3 alene enkelte indholdsmæssige justeringer som konsekvens af det styrkede fokus på kultur- og samfundsforhold i Danmark, herunder arbejdsmarkedsforhold.

Uddannelsestilbudet omfatter én af de tre danskuddannelser. Der kan dog være personer, der efter en pædagogisk vurdering foretaget af udbyderen, skifter fra én uddannelse til en anden inden for den tre-årige periode, f.eks. latinske analfabeter, som nævnt umiddelbart ovenfor.

Erfaringerne viser, at der er behov for at etablere mere overskuelige undervisningsforløb med klarere mål, der i højere grad kan synliggøre progressionen i undervisningen for den enkelte udlænding, den integrations- eller aktiveringsansvarlige myndighed og udbyderen af undervisningen. Det foreslås derfor i stk. 6, at danskundervisningens nuværende trin- og niveauinddeling afløses af en mere gennemskuelig modulopdeling. Det er hensigten, at hver uddannelse opdeles i seks moduler. I læseplanerne, der regulerer undervisningens indhold, fastlægges klare, evaluerbare mål for de enkelte moduler, der alle skal nås, før modulet kan anses for afsluttet, og oprykning to næste modul i rækken kan finde sted. Hvorvidt målene for de enkelte moduler er nået, afgøres af udbyderne via evaluering, evt. intern testning af den enkeltes dansksproglige kvalifikationer. Måden og tempoet for opnåelse af målene fastlægges af den enkelte udlænding selv i samråd med den ansvarlige lærer og den integrationsansvarlige kommunalbestyrelse eller arbejdsformidling og synliggøres i den individuelle kontakt/handlingsplan. Der skal i den forbindelse tages hensyn til, at danskuddannelsen normalt forudsættes gennemført sideløbende med aktivering, beskæftigelse eller uddannelse.

Der forudsættes som hidtil fastlagt regler for undervisningens indhold, der kan sikre et ensartet kvalitetsniveau på landsplan. De indholdsmæssige rammer for uddannelserne skal være så brede, at den fornødne fleksibilitet med hensyn til undervisningens tilpasning til bl.a. udlændingens aktuelle arbejdsmarkedstilknytning kan tilgodeses.

Bestemmelsen i stk. 7 svarer til den gældende lovs § 4, stk. 2.

Bemyndigelsen i stk. 8 vil blive anvendt til at fastsætte regler om undervisningens indhold, tilrettelæggelse, gennemførelse m.v., herunder fastsættelse af læseplaner for de tre uddannelser.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 4.