(Tiltrædelsesloven)
TRAKTAT
om oprettelse af
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB
Rom, den 25. marts 1957
Indholdsfortegnelse
TRAKTAT
Præambel
Første del: Principperne
Anden del: Fællesskabets grundlag
Afsnit I: Frie varebevægelser
Kapitel 1: Toldunionen
Første afdeling: Fjernelse af tolden mellem Medlemsstaterne
Anden afdeling: Oprettelse af den fælles toldtarif
Kapitel 2: Ophævelse af de kvantitative restriktioner mellem
Medlemsstaterne
Afsnit II: Landbruget
Afsnit III: Den frie bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital
Kapitel 1: Arbejdskraften
Kapitel 2: Etableringsretten
Kapitel 3: Tjenesteydelser
Kapitel 4: Kapital
Afsnit IV: Transport
Tredje del: Fællesskabets politik
Afsnit I: De fælles regler
Kapitel 1: Konkurrencereglerne
Første afdeling: Regler for virksomhederne
Anden afdeling: Dumping
Tredje afdeling: Statsstøtte
Kapitel 2: Fiskale bestemmelser
Kapitel 3: Harmonisering af Medlemsstaternes lovgivning
Afsnit II: Den økonomiske politik
Kapitel 1: Konjunkturpolitikken
Kapitel 2: Betalingsbalancen
Kapitel 3: Handelspolitikken
Afsnit III: Socialpolitikken
Kapitel 1: Sociale bestemmelser
Kapitel 2: Den europæiske Socialfond
Afsnit IV: Den europæiske Investeringsbank
Fjerde del: De oversøiske landes og territoriers associering
Femte del: Fællesskabets institutioner
Afsnit I. Bestemmelser vedrørende institutionerne
Kapitel 1: Institutionerne
Første afdeling: Forsamlingen
Anden afdeling: Rådet
Tredje afdeling: Kommissionen
Fjerde afdeling: Domstolen
Kapitel 2: Fælles bestemmelser for flere institutioner
Kapitel 3: Det økonomiske og sociale Udvalg
Afsnit II: Finansielle bestemmelser
Sjette del: Almindelige og afsluttende bestemmelser
Nedsættelse af institutionerne
Afsluttende bestemmelser
Rom, den 25. marts 1957
Indholdsfortegnelse
TRAKTAT
Præambel
Første del: Principperne
Anden del: Fællesskabets grundlag
Afsnit I: Frie varebevægelser
Kapitel 1: Toldunionen
Første afdeling: Fjernelse af tolden mellem Medlemsstaterne
Anden afdeling: Oprettelse af den fælles toldtarif
Kapitel 2: Ophævelse af de kvantitative restriktioner mellem
Afsnit II: Landbruget
Afsnit III: Den frie bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital
Kapitel 1: Arbejdskraften
Kapitel 2: Etableringsretten
Kapitel 3: Tjenesteydelser
Kapitel 4: Kapital
Afsnit IV: Transport
Tredje del: Fællesskabets politik
Afsnit I: De fælles regler
Kapitel 1: Konkurrencereglerne
Første afdeling: Regler for virksomhederne
Anden afdeling: Dumping
Tredje afdeling: Statsstøtte
Kapitel 2: Fiskale bestemmelser
Kapitel 3: Harmonisering af Medlemsstaternes lovgivning
Afsnit II: Den økonomiske politik
Kapitel 1: Konjunkturpolitikken
Kapitel 2: Betalingsbalancen
Kapitel 3: Handelspolitikken
Afsnit III: Socialpolitikken
Kapitel 1: Sociale bestemmelser
Kapitel 2: Den europæiske Socialfond
Afsnit IV: Den europæiske Investeringsbank
Fjerde del: De oversøiske landes og territoriers associering
Femte del: Fællesskabets institutioner
Afsnit I. Bestemmelser vedrørende institutionerne
Kapitel 1: Institutionerne
Første afdeling: Forsamlingen
Anden afdeling: Rådet
Tredje afdeling: Kommissionen
Fjerde afdeling: Domstolen
Kapitel 2: Fælles bestemmelser for flere institutioner
Kapitel 3: Det økonomiske og sociale Udvalg
Afsnit II: Finansielle bestemmelser
Sjette del: Almindelige og afsluttende bestemmelser
Nedsættelse af institutionerne
Afsluttende bestemmelser
BILAG
I. Lister
Bilag I: Lister A-G omhandlet i Traktatens artikler 19 og
Bilag II: Liste omhandlet i Traktatens artikel 38
Bilag III: Liste over de i Traktatens artikel 106 nævnte usynlige transaktioner
BILAG
I. Lister
Bilag I: Lister A-G omhandlet i Traktatens artikler 19 og
Bilag II: Liste omhandlet i Traktatens artikel 38
Bilag III: Liste over de i Traktatens artikel 106 nævnte usynlige transaktioner
Bilag IV: Oversøiske lande og territorier, på hvilke bestemmelserne i fjerde del af Traktaten finder anvendelse
I. Protokoller
Protokol vedrørende vedtægterne for Den europæiske Investeringsbank
Protokol vedrørende den tyske indenrigshandel og de dermed forbundne problemer
Protokol om visse bestemmelser angående Frankrig
Protokol vedrørende Italien
Protokol vedrørende Storhertugdømmet Luxembourg
Protokol vedrørende varer med oprindelse i og indført fra bestemte lande, og som ved indførsel til en af Medlemsstaterne indrømmes en særlig ordning
Protokol vedrørende den ordning, der skal finde anvendelse på varer, som henhører under Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab med hensyn til Algeriet og Den Franske Republiks oversøiske departementer
Protokol vedrørende mineralolier og visse mineraloliederivater
Protokol vedrørende at anvendelsen af Traktaten om oprettelse af Det Europæiske økonomiske Fællesskab på Kongeriget Nederlandenes ikke europæiske dele
Protokol vedrørende Det Europæiske økonomiske Fællesskabs privilegier og immuniteter
Protokol vedrørende Statutten for Det Europæiske økonomiske Fællesskabs Domstol
III. Konventioner
Gennemførelseskonvention vedrørende de oversøiske landes og territoriers associering med Fællesskabet
Protokol vedrørende toldkontingent for indførsel af bananer
Protokol vedrørende toldkontingent for indførsel af ubrændt kaffe
IV. Konvention vedrørende fælles institutioner for De Europæiske Fællesskaber
V. Slutakt
Fælleserklæring vedrørende samarbejdet med Stater, som er medlemmer af de internationale organisationer
Fælleserklæring vedrørende Berlin
Programerklæring med henblik på associeringen af franc-områdets selvstændige lande med Det Europæiske økonomiske Fællesskab
Programerklæring med henblik på Kongeriget Libyens associering med Det Europæiske økonomiske Fællesskab
Programerklæring vedrørende Somaliland, som for tiden er under Den Italienske Republiks formynderskab
Programerklæring med henblik på Surinams og De nederlandske Antillers associering med Det Europæiske økonomiske Fællesskab
Erklæring fra Regeringen for Forbundsrepublikken Tyskland vedrørende begrebet »tyske statsborgere«
Erklæring fra Regeringen for Forbundsrepublikken Tyskland vedrørende Traktaternes anvendelse på Berlin
Erklæring fra Regeringen for Den Franske Republik vedrørende ansøgninger om patenter, der angår viden, som er underkastet bestemmelser om hemmeligholdelse af hensyn til forsvaret
TRAKTAT
HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK, HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE,
SOM ER BESLUTTET PÅ at skabe grundlag for en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk,
SOM HAR DET FORSÆT gennem fælles handling at sikre økonomiske og sociale fremskridt for deres lande ved at fjerne de skranker, der deler Europa,
SOM SÆTTER DET som et væsentligt mål for deres bestræbelser stadig at forbedre deres folks levevilkår og beskæftigelsesforhold,
SOM ERKENDER, at fjernelsen af bestående hindringer kræver fælles indsats med henblik på at sikre en vedvarende ekspansion, ligevægt i samhandelen og redelig konkurrence,
SOM TILSTRÆBER at styrke enheden i deres økonomier og at fremme disses harmoniske udvikling ved at formindske ulighederne mellem de forskellige områder og forbedre de mindre begunstigede områders stilling,
SOM ØNSKER gennem en fælles handelspolitik at bidrage til gradvis ophævelse af restriktionerne i den internationale samhandel,
SOM ER SINDET at bekræfte den solidaritet, der knytter Europa og de oversøiske lande sammen, og som ønsker at sikre disse lande øget velstand i overensstemmelse med grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt,
SOM HAR SAT SIG FOR ved denne forening af de økonomiske kræfter at bevare og styrke freden og friheden, og som opfordrer de øvrige europæiske folk, der deler dette ideal, til at tilslutte sig disse bestræbelser,
HAR VEDTAGET at oprette et Europæisk Økonomisk Fællesskab, og har med dette mål for øje udpeget som befuldmægtigede:
HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE;
Paul-Henri SPAAK, udenrigsminister: Baron J. Ch. SNOY et d'OPPUERS, generalsekretær i økonomiministeriet, formand for den belgiske delegation ved regeringskonferencen;
PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND:
Doktor Konrad ADENAUER, forbundskansler;
Professor dr. Walther HALLSTEIN, statssekretær i udenrigsministeriet;
PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:
Christian PINEAU, udenrigsminister;
Maurice FAURE, statssekretær i udenrigsministeriet;
PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK:
Antonio SEGNI, ministerpræsident;
Professor Gaetano MARTINO, udenrigsminister;
HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG:
Joseph BECH, stats- og udenrigsminister;
Lambert SCHAUS, ambassadør, formand for den luxembourgske delegation ved regeringskonferencen;
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:
Joseph LUNS, udenrigsminister;
J. LINTHORST HOMAN, formand for den nederlandske delegation ved regeringskonferencen;
SOM, efter at de har udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og behørig form, er blevet enige om følgende bestemmelser:
FØRSTE DEL
PRINCIPPERNE
Artikel 1
Ved denne Traktat opretter De høje kontraherende Parter indbyrdes et EUROPÆISK ØKONOMISK FÆLLESSKAB.
Artikel 2
Fællesskabet har til opgave gennem oprettelsen af et fællesmarked og gennem gradvis tilnærmelse af Medlemsstaternes økonomiske politik at fremme en harmonisk udvikling af den økonomiske virksomhed i Fællesskabet som helhed, en varig og afbalanceret ekspansion, en øget stabilitet, en hurtigere højnelse af levestandarden og snævrere forbindelser mellem de Stater, som det forener.
Artikel 3
Med de i foranstående artikel nævnte mål for øje skal Fællesskabets virke under de betingelser og i det tempo, som er foreskrevet i denne Traktat, indebære:
Artikel 4
- en Forsamling
- et Råd
- en Kommission
- en Domstol.
Hver institution handler inden for rammerne af de beføjelser, som er tillagt den ved denne Traktat.
Artikel 5
Medlemsstaterne træffer alle almindelige eller særlige foranstaltninger, som er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, som følger af denne Traktat, eller af retsakter foretaget af Fællesskabets institutioner. De letter Fællesskabet gennemførelsen af dets opgaver.
De afholder sig fra at træffe foranstaltninger, der er egnede til at bringe virkeliggørelsen af denne Traktats målsætning i fare.
Artikel 6
Artikel 7
Inden for denne Traktats anvendelsesområde og med forbehold af dennes særlige bestemmelser er al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet, forbudt.
På forslag af Kommissionen kan Rådet med kvalificeret flertal og efter høring af Forsamlingen give forskrifter med henblik på at forbyde sådan forskelsbehandling.
Artikel 8
Overgangsperioden er inddelt i tre etaper, hver på fire år, hvis varighed kan ændres under nedennævnte betingelser.
Denne konstatering sker ved udløbet af det fjerde år ved en enstemmig afgørelse af Rådet på grundlag af Kommissionens beretning. Dog kan en Medlemsstat ikke hindre en enstemmig afgørelse under påberåbelse af, at den ikke har opfyldt sine egne forpligtelser. Såfremt der ikke opnås enstemmighed, forlænges første etape automatisk med et år.
Ved udgangen af det femte år sker Rådets konstatering under de samme betingelser. Hvis der ikke opnås enstemmighed, forlænges første etape automatisk med endnu et år.
Ved udgangen af det sjette år sker Rådets konstatering med kvalificeret flertal på grundlag af Kommissionens beretning.
Såfremt Rådet ikke inden en måned efter anmodningen har udpeget voldgiftsinstansens medlemmer, udpeges de af Domstolen, inden endnu en måned er forløbet.
Voldgiftsinstansen udpeger selv sin formand. Den træffer sin afgørelse senest seks måneder efter den i stk. (3), sidste afsnit, nævnte afstemning i Rådet.
ANDEN DEL
FÆLLESSKABETS GRUNDLAG
Frie varebevægelser
Artikel 9
Artikel 10
Inden udgangen af det første år efter denne Traktats ikrafttræden fastsætter Kommissionen de bestemmelser, der i samhandelen mellem Medlemsstaterne skal gælde for varer med oprindelse i en Medlemsstat, og til hvis fremstilling er medgået materialer, der ikke har været pålagt told eller afgifter med tilsvarende virkning, som var gældende for dem i den eksporterende Medlemsstat, eller for hvilke disse told- eller afgiftsbeløb er blevet helt eller delvis godtgjort.
Ved fastsættelsen af disse bestemmelser tager Kommissionen hensyn til reglerne for fjernelsen af tolden inden for Fællesskabet og for den gradvise germemførelse af den fælles toldtarif.
Artikel 11
Medlemsstaterne træffer enhver passende foranstaltning med henblik på at gøre det muligt for regeringerne inden for de fastsatte frister at opfylde de forpligtelser vedrørende told, som påhviler dem i henhold til denne Traktat.
Toldunionen
Første afdeling
Fjernelse af tolden mellem Medlemsstaterne
Artikel 12
Medlemsstaterne afstår fra at indføre ny indbyrdes told ved ind- og udførsel eller afgifter med tilsvarende virkning og fra at forhøje de toldsatser og afgifter, som de anvender i deres indbyrdes samhandel.
Artikel 13
Artikel 14
Ved hver senere nedsættelse skal hver Medlemsstat reducere samtlige sine toldsatser, sådan at det samlede toldprovenu, som dette er defineret i stk. (4), mindskes med 10 pct., dog således, at nedsættelsen for hver enkelt vare mindst skal udgøre 5 pct. af basistoldsatsen.
Så længe toldsatsen for en vare overstiger 30 pct., skal hver nedsættelse dog mindst udgøre 10 pct. af basistoldsatsen.
- mindst 25 pct. af basistoldsatsen ved udløbet af første etape;
- mindst 50 pct. af basistoldsatsen ved udløbet af anden etape.
Kommissionen retter passende henstillinger til Medlemsstaterne, såfremt den finder, at der er
fare for at de i artikel 13 opstillede mål og de i dette stykke fastsatte procenter ikke kan nås.
Artikel 15
Kommissionen retter med henblik herpå henstillinger til de pågældende Medlemsstater.
Artikel 16
Medlemsstaterne afskaffer, senest ved udgangen af første etape, indbyrdes udførselstold og afgifter med tilsvarende virkning.
Artikel 17
Disse satser nedsættes på hvert trin med mindst 10 pct. af basistoldsatsen. Medlemsstateme kan nedsætte dem i et hurtigere tempo end fastsat i artikel 14.
Anden afdeling
Oprettelse af den fælles toldtarif
Artikel 18
Medlemsstaterne erklærer sig rede til at bidrage til udviklingen af den internationale handel og til formindskelse af hindringerne for samhandelen ved at indgå aftaler, der på grundlag af gensidighed og til fælles fordel tager sigte på en sænkning af toldsatserne under det almindelige niveau, som de ville kunne påberåbe sig som følge af oprettelsen af en indbyrdes toldunion.
Artikel 19
For så vidt angår den italienske tarif, forstås dog ved den anvendte toldsats den sats, der var gældende før den midlertidige nedsættelse på 10 pct. For de positioner, for hvilke tariffen indeholder en konventionalsats, træder denne sats endvidere i stedet for den anvendte sats som ovenfor defineret, såfremt den ikke overstiger sidstnævnte sats med mere end 10 pct. Overstiger konventionalsatsen den således definerede anvendte toldsats med mere end 10 pct., benyttes ved beregningen af det aritmetiske gennemsnit den anvendte toldsats, forhøjet med 10 pct.
For så vidt angår de i liste A opregnede positioner, erstattes ved beregningen af det aritmetiske gennemsnit de anvendte toldsatser af de i denne liste nævnte satser.
såfremt Beneluxlandenes tarif for disse varer indeholder en toldsats, der ikke overstiger 3 pct., forhøjes denne sats til 12 pct. ved beregningen af det aritmetiske gennemsnit.
Artikel 20
De toldsatser, der skal finde anvendelse på varerne i liste G, fastsættes ved forhandling mellem Medlemsstaterne. Hver Medlemsstat kan til denne liste føje andre varer, hvis samlede værdi dog ikke må overstige 2 pct. af værdien af dens samlede indførsel fra tredjeland i året 1956.
Kommissionen træffer alle nødvendige foranstaltninger for at få disse forhandlinger påbegyndt inden udgangen af det andet år efter denne Traktats ikrafttræden og afsluttet inden udløbet af første etape.
I tilfælde af, at der for visse varer ikke kan opnås enighed inden for disse tidsfrister, fastsætter Rådet, på forslag af Kommissionen, satserne i den fælles toldtarif indtil udgangen af anden etape med enstemmighed og derefter med kvalificeret flertal.
Artikel 21
Artikel 22
Kommissionen afgør inden to år efter denne Traktats ikrafttræden, i hvilket omfang de i artikel 17, stk. (2), omhandlede finanstoldsatser skal benyttes ved beregningen af det i artikel 19, stk. (1), nævnte aritmetiske gennemsnit. Den tager hensyn til det beskyttelseselement, som de kan indebære.
Inden seks måneder efter denne afgørelse kan hver Medlemsstat kræve, at den i artikel 20 foreskrevne fremgangsmåde anvendes på vedkommende vare, uden at den i denne artikel nævnte begrænsning skal udgøre en hindring herfor.
Artikel 23
Artikel 24
Med henblik på tilpasningen til den fælles toldtarif har Medlemsstaterne ret til at ændre toldsatserne i et hurtigere tempo end i artikel 23 angivet.
Artikel 25
Disse kontingenter må ikke være så store, at forskydninger i den økonomiske virksomhed til skade for andre Medlemsstater kan befrygtes.
Artikel 26
Kommissionen kan bemyndige en Medlemsstat, som befinder sig i særlige vanskeligheder, til for visse positioner i dens toldtarif at udsætte den nedsættelse eller forhøjelse af toldsatserne, der skal gennemføres i henhold til artikel 23.
Bemyndigelsen kan kun gives for et begrænset tidsrum og kun for et antal toldpositioner, som i alt udgør højst 5 pct. af værdien af den pågældende Stats indførsel fra tredjeland i det sidste år, for hvilket statistiske oplysninger foreligger.
Artikel 27
Inden udløbet af første etape træffer Medlemsstaterne i fornødent omfang foranstaltninger til en indbyrdes tilnærmelse af deres ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser vedrørende told. Kommissionen retter de i denne henseende nødvendige henstillinger til Medlemsstaterne.
Artikel 28
Rådet træffer med enstemmighed beslutning om alle autonome ændringer eller suspensioner af toldsatser i den fælles toldtarif. Efter overgangsperiodens udløb kan Rådet dog på forslag af Kommissionen og gældende for et tidsrum af højst seks måneder med kvalificeret flertal træffe beslutning om ændringer eller suspensioner, der ikke overstiger 20 pct. af hver toldsats. Disse ændringer eller suspensioner kan på de samme betingelser kun forlænges for yderligere et tidsrum af seks måneder.
Artikel 29
Kommissionen tager under udøvelsen af de hverv, der er betroet den i medfør af denne afdeling, hensyn til:
Ophævelse af de kvantitative restriktioner mellem medlemsstaterne
Artikel 30
Kvantitative indførselsrestriktioner såvel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning er med forbehold af nedennævnte bestemmelser forbudt mellem Medlemsstaterne.
Artikel 31
Medlemsstaterne afholder sig fra indbyrdes at indføre nye kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.
Denne forpligtelse gælder dog kun for det liberaliseringsniveau, som er nået på grundlag af de af Rådet for Den Europæiske Organisation for Økonomisk Samarbejde den 14. januar 1955 trufne afgørelser. Senest seks måneder efter denne Traktats ikrafttræden underretter Medlemsstaterne Kommissionen om de i henhold til disse afgørelser opstillede lister over liberaliserede varer. De således bekendtgjorte lister konsolideres mellem Medlemsstaterne.
Artikel 32
Medlemsstaterne afstår fra i deres indbyrdes samhandel at gøre de på tidspunktet for denne Traktats ikrafttræden gældende kontingenter og foranstaltninger med tilsvarende virkning mere restriktive.
Disse kontingenter skal være afskaffet senest ved udløbet af overgangsperioden. De afvikles i løbet af denne periode i overensstemmelse med de nedenfor fastsatte betingelser.
Artikel 33
Samtidig forhøjer Medlemsstaterne disse globalkontingenter således, at der gennemføres en forhøjelse i forhold til det foregående år på mindst 20 pct. af deres samlede værdi. For hver enkelt vare forhøjes globalkontingentet dog med mindst 10 pct.
Hvert år forhøjes kontingenterne i forhold til det foregående år efter de samme regler og med de samme procenter.
Den fjerde forhøjelse finder sted ved slutningen af det fjerde år efter denne Traktats ikrafttræden; den femte et år efter påbegyndelsen af anden etape.
Såfremt varen ikke produceres i den pågældende Medlemsstat, fastsætter Kommissionen ved beslutning et passende kontingent.
Artikel 34
Artikel 35
Medlemsstaterne erklærer sig rede til over for de andre Medlemsstater at fjerne deres kvantitative ind- og udførselsrestriktioner i et hurtigere tempo end det, der er fastsat i de foregående artikler, såfremt deres almindelige økonomiske situation og den pågældende erhvervsgrens forhold tillader det.
Kommissioncn retter med henblik herpå henstillinger til de pågældende Medlemsstater.
Artikel 36
Bestemmelserne i artiklerne 30-34 er ikke til hinder for sådanne forbud eller restriktioner vedrørende indførsel, udførsel eller transit, som er begrundet i hensynet til den offentlige sædelighed, den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed, beskyttelse af planter, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi, eller beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret. Disse forbud eller restriktioner må dog hverken udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem Medlemsstaterne.
Artikel 37
Denne artikels bestemmelser finder anvendelse på ethvert organ, gennem hvilket en Medlemsstat, de jure eller de facto, direkte eller indirekte, kontrollerer, leder eller øver mærkbar indflydelse på indførsel eller udførsel mellem Medlemsstaterne. Disse bestemmelser finder også anvendelse på statskoncessionerede monopoler.
Såfremt en vare kun er undcrkastet et statsligt handelsmonopol i en eller flere af Medlemsstaterne, kan Kommissionen bemyndige de andre Medlemsstater til, så længe den i. stk. (1) nævnte tilpasning ikke har fundet sted, at anvende beskyttelsesforanstaltninger på de vilkår og i den nærmere udformning, som den fastsætter.
Landbruget
Artikel 38
Artikel 39
Artikel 40
Alt efter varernes art skal denne markedsordning antage en af nedennævnte former:
Den fælles ordning skal begrænses til at forfølge de i artikel 39 anførte mål og bør udelukke enhver form for forskelsbehandling af Fællesskabets producenter eller forbrugere.
En eventuel fælles prispolitik skal baseres på fælles kriterier og ensartede beregningsmetoder.
Artikel 41
Med henblik på at nå de i artikel 39 anførte mål kan der inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik navnlig fastsættes bestemmelser om:
Artikel 42
Bestemmelserne i kapitlet om konkurrenceregler finder kun anvendelse på produktionen af og handelen med landbrugsvarer i det omfang, Rådet beslutter dette inden for rammerne af de bestemmelser og i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er fastsat i artikel 43, stk. (2) og (3), samt under hensyntagen til den i artikel 39 angivne målsætning.
Rådet kan især tillade ydelse af støtte:
Artikel 43
Disse forslag skal tage hensyn til sammenhængen mellem de landbrugsspørgsmål, som er omhandlet i dette afsnit.
På forslag af Kommissionen og efter høring af Forsamlingen udsteder Rådet, med enstemmighed i de to første etaper og derefter med kvalificeret flertal, forordninger eller direktiver eller vedtager beslutninger uden herved at begrænse rækkevidden af sine eventuelle henstillinger.
Artikel 44
- enten midlertidigt kan suspenderes eller nedskæres,
- eller betinges af, at den finder sted til priser, som er højere end den for den pågældende vare fastsatte mindstepris.
I sidstnævnte tilfælde fastsættes mindstepriserne eksklusive told.
Disse kriterier skal især tage hensyn til de genemsnitlige indenlandske produktionsomkostninger i den Medlemsstat, som anvender mindsteprisen, til de enkelte virksomheders stilling i forhold til disse gennemsnitlige produktionsomkostninger og til nødvendigheden af inden for fællesmarkedet gradvis at forbedre landbrugets driftsvilkår og fremme den nødvendige tilpasning og specialisering.
Af hensyn til de tekniske fremskridt og for at fremskynde disse samt for gradvis at nærme priserne inden for fællesmarkedet til hinanden foreslår Kommissionen tillige en fremgangsmåde til revision af disse kriterier.
Disse kriterier såvel som fremgangsmåden ved deres revision skal fastsættes af Rådet med enstemmighed i løbet af de tre første år efter denne Traktats ikrafttræden.
Så snart Rådets beslutning er truffet, fastsætter Medlemsstaterne mindstepriserne på grundlag af de kriterier, der er fastsat på den ovenfor beskrevne måde.
På forslag af Kommissionen kan Rådet med kvalificeret flertal korrigere de af Medlemsstaterne trufne afgørelser, såfremt de ikke er i overensstemmelse med de således fastsatte kriterier.
Artikel 45
- bestemmelser, hvis formål er at sikre indenlandske producenter afsætning af deres produktion, og
- et importbehov,
ved afslutning af langtidsaftaler eller -kontrakter mellem eksporterende og importerende Medlemsstater.
Disse aftaler eller kontrakter skal sigte mod gradvis at fjerne al forskelsbehandling ved anvendelsen af disse bestemmelser over for de forskellige producenter i Fællesskabet.
Disse aftaler eller kontrakter afsluttes i løbet af første etape under hensyntagen til princippet om gensidighed.
For så vidt angår priserne, skal disse aftaler eller kontrakter gøre det muligt for producenterne at afsætte de aftalte mængder til priser, der gradvis nærmer sig dem, som købslandets producenter opnår ved salg på hjemmemarkedet.
Den gradvise tilnærmelse til disse priser skal gennemføres så regelmæssigt som muligt og være tilendebragt senest ved udløbet af overgangsperioden.
Priserne fastsættes ved forhandling mellem de pågældende parter inden for rammerne af de direktiver, som Kommissionen udfærdiger vedrørende anvendelsen af de to foregående afsnit. Forlænges første etape, sker opfyldelsen af aftaler eller kontrakter på de vilkår, der gælder ved slutningen af det fjerde år efter denne Traktats ikrafttræden, ligesom forpligtelserne til at forøge mængderne og til at tilpasse priserne udskydes indtil overgangen til anden etape.
Medlemsstaterne udnytter alle de muligheder, som deres lovbestemmelser, navnlig på importpolitikkens område, åbner med henblik på at sikre afslutningen og opfyldelsen af disse aftaler eller kontrakter.
Artikel 46
Såfremt en vare i en Medlemsstat er underkastet en national markedsordning eller en anden indenlandsk regulering med tilsvarende virkning, som i konkurrencemæssig henseende påvirker en lignende produktion i en anden Medlemsstat, pålægger Medlemsstaterne vedkommende vare en udligningsafgift ved indførslen fra den Medlemsstat, i hvilken markedsordningen eller reguleringen findes, medmindre denne Medlemsstat pålægger en udligningsafgift ved udførslen.
Kommissionen fastsætter disse afgifter på det niveau, som er nødvendigt for at genoprette ligevægten: den kan ligeledes tillade anvendelsen af andre foranstaltninger på de vilkår og i den nærmere udformning, som den fastsætter.
Artikel 47
Det økonomiske og sociale Udvalgs landbrugssektion står til disposition for Kommissionen med henblik på i overensstemmelse med bestemmelserne i artiklerne 197 og 198 at forberede Udvalgets drøftelser vedrørende de opgaver, som er pålagt det i dette afsnit af Traktaten.
Den frie bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital
Arbejdskraften
Artikel 48
Artikel 49
Så snart denne Traktat er trådt i kraft, vedtager Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg ved udstedelse af direktiver eller forordninger de foranstaltninger, der er nødvendige for gradvis at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, således som denne er bestemt i foregående artikel, især ved at:
Artikel 50
Inden for rammerne af et fælles program fremmer Medlemsstaterne udvekslingen af unge arbejdstagere.
Artikel 51
På forslag af Kommissionen vedtager Rådet med enstemmighed de foranstaltninger vedrørende social tryghed, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, især ved at indføre en ordning, som gør det muligt at sikre vandrende arbejdstagere og deres ydelsesberettigede pårørende:
Etableringsretten
Artikel 52
Inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser skal de restriktioner, som hindrer statsborgere i en Medlemsstat i frit at etablere sig på en anden Medlemsstats område, gradvis ophæves i løbet af overgangsperioden. Denne gradvise ophævelse skal også omfatte hindringer for, at statsborgere i en Medlemsstat, bosat på en Medlemsstats område, opretter agenturer, filialer eller datterselskaber.
Med forbehold af bestemmelserne i kapitlet vedrørende kapitalen indebærer etableringsfriheden adgang til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed samt til at oprette og lede virksomheder, herunder navnlig selskaber i den i artikel 58, stk. 2, anførte betydning, på de vilkår, som i etableringslandets lovgivning er fastsat for landets egne statsborgere.
Artikel 53
Med forbehold af de bestemmelser, der er fastsat i denne Traktat, indfører Medlemsstaterne ikke nye begrænsninger i adgangen for andre Medlemsstaters statsborgere til at etablere sig på vedkommende Stats område.
Artikel 54
For hvert erhvervsområde fastsætter planen de almindelige betingelser for virkeliggørelsen af etableringsfriheden og i særdeleshed etaperne herfor.
Artikel 55
Virksomhed, som varigt eller lejlighedsvis er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed i en Medlemsstat, er i den pågældende Stat ikke omfattet af bestemmelserne i dette kapitel.
På forslag af Kommissionen kan Rådet med kvalificeret flertal undtage visse erhverv fra bestemmelserne i dette kapitel.
Artikel 56
Artikel 57
Artikel 58
Selskaber, som er oprettet i overensstemmelse med en Medlemsstats lovgivning, og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er beliggende inden for Fællesskabet, ligestilles for så vidt angår anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel med personer, der er statsborgere i Medlemsstaterne.
Ved selskaber forstås privatretlige selskaber, heri indbefattet kooperative selskaber, samt alle andre juridiske personer, der henhører under den offentlige ret eller privatretten, med undtagelse af selskaber, som ikke arbejder med gevinst for øje.
Tjenesteydelser
Artikel 59
Inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser skal restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for Fællesskabet, gradvis afskaffes i løbet af overgangsperioden, for så vidt angår statsborgere i Medlemsstaterne, der er bosat i et andet af Fællesskabets lande end modtageren af den pågældende ydelse.
På forslag af Kommissionen kan Rådet med enstemmighed vedtage at udstrække anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel til tjenesteydere, der er statsborgere i tredjeland og bosat inden for Fællesskabet.
Artikel 60
Som tjenesteydelser i denne Traktats forstand betragtes de ydelser, der normalt udføres mod betaling, i det omfang de ikke omfattes af bestemmelserne vedrørende den frie bevægelighed for varer, kapital og personer.
Tjenesteydelserne omfatter især:
Med forbehold af bestemmelserne i kapitlet om etableringsretten kan tjenesteyderen midlertidigt udøve sin virksomhed i det land, hvor ydelsen præsteres, på samme vilkår, som det pågældende land fastsætter for sine egne statsborgere.
Artikel 61
Artikel 62
Medmindre andet er bestemt i denne Traktat, må Medlemsstaterne ikke indføre nye begrænsninger i den frihed til udveksling af tjenesteydelser, der faktisk er opnået ved Traktatens ikrafttræden.
Artikel 63
Planen fastsætter for hver kategori af tjenesteydelser de almindelige vilkår og etaperne for liberaliseringen.
Artikel 64
Medlemsstaterne erklærer sig rede til at gennemføre liberaliseringen af tjenesteydelser i videre udstrækning, end de er forpligtet til i henhold til de direktiver, der er udstedt i medfør af artikel 63, stk. (2), hvis deres almindelige økonomiske situation og forholdene i vedkommende erhvervsgren gør det muligt.
Kommissionen retter henstillinger til de pågældende Medlemsstater herom.
Artikel 65
Så længe begrænsingerne i den fri udveksling af tjenesteydelser ikke er afskaffet, anvender hver Medlemsstat dem over for alle de i artikel 59, stk. 1, omhandlede tjenesteydere, uanset disses nationalitet eller opholdssted.
Artikel 66
Bestemmelserne i artiklerne 55-58 finder anvendelse på det i dette kapitel omhandlede sagsområde.
Kapital
Artikel 67
Artikel 68
Artikel 69
På forslag af Kommissionen, som med henblik herpå rådfører sig med det i artikel 105 omhandlede monetære Udvalg, udsteder Rådet med enstemmighed i løbet af de to første etaper og derefter med kvalificeret flertal de nødvendige direktiver om den gradvise gennemførelse af bestemmelserne i artikel 67.
Artikel 70
Finder Rådet, at disse forholdsregler begrænser de frie kapitalbevægelser inden for Fællesskabet ud over, hvad der er nødvendigt for at fjerne de i foregående afsnit nævnte vanskeligheder, kan det på forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal beslutte, at den pågældende Stat skal ændre eller ophæve disse forholdsregler.
Artikel 71
Medlemsstaterne bestræber sig på hverken at indføre nye valutarestriktioner inden for Fællesskabet, der påvirker kapitalbevægelserne og de løbende betalinger i forbindelse hermed, eller at skærpe gældende regler.
De erklærer sig rede til, i det omfang deres økonomiske situation, herunder især deres betalingsbalances stilling, tillader det, at gå videre i liberaliseringen på kapitalområdet end forudset i de foregående artikler.
Kommissionen kan efter indhentet udtalelse fra Det monetære Udvalg rette henstillinger til Medlemsstaterne herom.
Artikel 72
Medlemsstaterne holder Kommissionen underrettet om de kapitalbevægelser til eller fra tredjeland, som de har kendskab til. Kommissionen kan i denne forbindelse fremsætte sådanne udtalelser til Medlemsstaterne, som den finder formålstjenlige.
Artikel 73
Rådet kan med kvalificeret flertal tilbagekalde bemyndigelsen og ændre nævnte vilkår og udformning.
Transport
Artikel 74
På det i dette afsnit omhandlede sagsområde søger Medlemsstaterne at nå Traktatens mål inden for rammerne af en fælles transportpolitik.
Artikel 75
Artikel 76
Indtil de i artikel 75, stk. (1), omhandlede bestemmelser er fastsat, kan ingen Medlemsstat uden Rådets enstemmige samtykke ændre de bestemmelser, der gælder på transportområdet ved denne Traktats ikrafttræden, på en sådan måde, at de direkte eller indirekte bliver mindre gunstige for transportvirksomheder fra andre Medlemsstater end for indenlandske transportvirksomheder.
Artikel 77
Støtteforanstaltninger, som modsvarer behovet for en samordning af transportvæsenet, eller som udgør godtgørelse for visse forpligtelser, der har sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse, er forenelige med denne Traktat.
Artikel 78
Enhver foranstaltning, der træffes inden for rammerne af denne Traktat vedrørende transportpriser og -vilkår, skal tage hensyn til transportvirksomhedernes økonomiske situation.
Artikel 79
Det kan især fastsætte de bestemmelser, der er nødvendige for at gøre det muligt for Fællesskabets institutioner at påse overholdelsen af den i stk. (1) nævnte regel og for at sikre brugerne den fulde fordel af denne.
Artikel 80
Efter at have indhentet udtalelse fra de pågældende Medlemsstater træffer Kommissionen de fornødne beslutninger.
Artikel 81
Afgifter eller gebyrer, som en transportvirksomhed ved grænsepassage opkræver ud over transportpriserne, må ikke overstige et rimeligt niveau i betragtning af de med passagen faktisk forbundne omkostninger.
Medlemsstaterne bestræber sig på gradvis at nedbringe disse omkostninger.
Kommissionen kan rette henstillinger til Medlemsstaterne med henblik på anvendelsen af denne artikel.
Artikel 82
Bestemmelserne i dette afsnit af Traktaten udgør ingen hindring for de foranstaltninger, der er truffet i Forbundsrepublikken Tyskland, for så vidt disse er nødvendige for at opveje de af Tysklands deling forårsagede ulemper for økonomien i visse af Forbundsrepublikkens områder, der berøres af denne deling.
Artikel 83
Der oprettes et rådgivende udvalg for Kommissionen sammensat af sagkyndige udpeget af Medlemsstaternes regeringer. Kommissionen hører dette udvalg i transportspørgsmål, når den skønner det hensigtsmæssigt, uden at de beføjelser, der tilkommer Det økonomiske og sociale Udvalgs transportsektion, herved indskrænkes.
Artikel 84
TREDJE DEL
FÆLLESSKABETS POLITIK
De fælles regler
Konkurrencereglerne
Første afdeling
Regler for virksomhederne
Artikel 85
- enhver aftale eller kategorl af aftaler mellem virksomheder,
- enhver vedtagelse eller kategorl af vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder, og
- enhver samordnet praksis eller kategori deraf,
som bidrager til at forbedre produktionen eller fordelingen af varerne eller til at fremme den tekniske eller økonomiske udvikling, samtidig med at de sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelen herved, og uden at der:
Artikel 86
En eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling på fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf er uforenelig med fællesmarkedet og forbudt i den udstrækning, samhandelen rnellem Medlemsstater herved kan påvirkes.
Misbrug kan især bestå i:
Artikel 87
Hvis sådanne bestemmelser ikke er blevet vedtaget inden ovennævnte frists udløb, træffes de af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Forsamlingen.
Artikel 88
Indtil de i medfør af artikel 87 trufne bestemmelser træder i kraft, træffer Medlemsstaternes myndigheder i overensstemmelse med deres lovgivning og bestemmelserne i artiklerne 85, navnlig stk. (3), og 86 afgørelse om aftalers tilladelighed samt om misbrug af en dominerende stilling på fællesmarkedet.
Artikel 89
Artikel 90
Anden afdeling
Dumping
Artikel 91
Fortsætter denne dumping, bemyndiger Kommissionen den krænkede Medlemsstat til at træffe beskyttelsesforanstaltninger på de vilkår og i den nærmere udformning, som Kommissionen fastsætter.
Tredje afdeling
Statsstøtte
Artikel 92
Artikel 93
På begæring af en Medlemsstat kan Rådet med enstemmighed beslutte, at en af denne Stat ydet eller planlagt støtte, uanset bestemmelserne i artikel 92 eller de i artikel 94 nævnte forordninger, skal betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis ganske særlige omstændigheder berettiger en sådan beslutning. Har Kommissionen indledt den i dette stykkes første afsnit fastsatte fremgangsmåde med hensyn til denne støtteforanstaltning, bevirker den pågældende Stats begæring til Rådet, at sagens behandling udsættes, indtil Rådet har taget stilling til sporgsmålet.
Dog træffer Kommissionen beslutning, såfremt Rådet ikke har taget stilling inden tre måneder efter, at begæringen er fremsat.
Artikel 94
På forslag af Kommissionen kan Rådet med kvalificeret flertal udstede fornødne forordninger med henblik på anvendelsen af artiklerne 92 og 93, og især fastlægge betingelserne for anvendelsen af artikel 93, stk. (3), og de former for støtte, som skal være undtaget fra denne fremgangsmåde.
Fiskale bestemmelser
Artikel 95
Ingen Medlemsstat må direkte eller indirekte pålægge varer fra andre Medlemsstater interne afgifter af nogen art, som er højere end de afgifter, der direkte eller indirekte pålægges lignende indenlandske varer.
Endvidere må ingen Medlemsstat pålægge varer fra andre Medlemsstater interne afgifter, som indirekte vil kunne beskytte andre produkter.
Medlemsstaterne ophæver eller ændrer senest ved begyndelsen af anden etape de ved denne Traktats ikrafttræden gældende bestemmelser, som strider mod ovenstående regler.
Artikel 96
Ved udførsel af varer til en Medlemsstats område kan der ikke ydes godtgørelse for interne afgifter ud over det beløb, der har været pålagt dem direkte eller indirekte.
Artikel 97
Medlemsstater, der opkræver omsætningsafgift som en kumulativ flerledsafgift, kan med hensyn til interne afgifter, som de pålægger indførte varer, eller godtgørelser for udførte varer fastsætte gennemsnitssatser for varer eller grupper af varer, dog under iagttagelse af de i artiklerne 95 og 96 anførte principper. Er de af en Medlemsstat fastsatte gennemsnitssatser ikke i overensstemmelse med de forannævnte principper, meddeler Kommissionen den pågældende Stat passende direktiver eller beslutninger.
Artikel 98
For så vidt angår andre skatter end omsætningsafgifter, forbrugsafgifter og andre indirekte skatter kan fritagelse for afgiftsbetaling eller godtgørelse af afgifter ved udførsel til andre Medlemsstater ikke ydes, og udligningsafgifter ved indførsel fra Medlemsstater ikke pålægges, medmindre Rådet på forhånd med kvalificeret flertal og på Kommissionens forslag har godkendt de påtænkte foranstaltninger for en begrænset periode.
Artikel 99
Kommissionen undersøger, på hvilken måde de enkelte Medlemsstaters lovgivning vedrørende omsætningsafgifter, forbrugsafgifter og andre indirekte skatter, herunder udligningsordninger, der finder anvendelse på samhandelen mellem Medlemsstaterne, kan harmoniseres i fællesmarkedets interesse.
Kommissionen forelægger forslag for Rådet, som med forbehold af bestemmelserne i artiklerne 100 og 101 træffer afgørelse med enstemmighed.
Tilnærmelse af lovgivningerne
Artikel 100
På forslag af Kommissionen udsteder Rådet med enstemmighed direktiver om indbyrdes tilnærmelse af Medlemsstaternes ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser, der direkte indvirker på fællesmarkedets oprettelse eller funktion.
Forsamlingen og Det økonomiske og sociale Udvalg skal høres om direktiver, hvis gennemførelse kunne indebære en ændring af lovbestemmelser i en eller flere Medlemsstater.
Artikel 101
Finder Kommissionen, at bestående forskelle i Medlemsstaternes ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser forvansker konkurrencevilkårene på fællesmarkedet og derved fremkalder en fordrejning, som bør fjernes, holder den samråd med de pågældende Medlemsstater herom.
Fører dette samråd ikke til en aftale, som fjerner den pågældende fordrejning, udsteder Rådet på forslag af Kommissionen med enstemmighed i første etape og derefter med kvalificeret flertal de dertil nødvendige direktiver. Kommissionen og Rådet kan træffe alle andre formålstjenlige foranstaltninger, der har hjemmel i denne Traktat.
Artikel 102
Den Økonomiske politik
Konjunkturpolitikken
Artikel 103
Betalingsbalancen
Artikel 104
Hver Medlemsstat fører en sådan økonomisk politik, som er nødvendig for at sikre ligevægten på dens globale betalingsbalance og for at opretholde tilliden til dens valuta, idet den samtidig påser, at der sikres en høj beskæftigelsesgrad og et stabilt prisniveau.
Artikel 105
Kommissionen retter henstillinger til Rådet med henblik på iværksættelsen af dette samarbejde.
- at følge Medlemsstaternes og Fællesskabets penge- og valutamæssige samt finansielle stilling og Medlemsstaternes almindelige valutabestemmelser og at aflægge regelmæssige beretninger herom til Rådet og Kommissionen,
- at afgive udtalelser, enten på opfordring af Rådet eller Kommissionen eller på eget initiativ, til brug for disse institutioner.
Medlemsstaterne og Kommissionen udnævner hver to medlemmer af Det monetære Udvalg.
Artikel 106
Medlemsstaterne erklærer sig rede til at liberalisere deres betalinger ud over det i ovenstående afsnit foreskrevne, i det omfang deres økonomiske situation i almindelighed og deres betalingsbalances stilling i særdeleshed tillader det.
Den gradvise afskaffelse af bestående restriktioner gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i artiklerne 63-65, i det omfang den ikke omfattes af reglerne i stk. (1) og (2) eller af kapitlet vedrørende kapitalens frie bevægelighed.
Artikel 107
Artikel 108
Såfremt de af en Medlemsstat trufne forholdsregler og de af Kommissionen foreslåede foranstaltninger viser sig utilstrækkelige til at afhjælpe de opståede eller truende vanskeligheder, skal Kommissionen efter at have indhentet udtalelse fra Det monetære Udvalg rette henstilling til Rådet om gensidig bistandsydelse og passende former herfor.
Kommissionen holder regelmæssigt Rådet underrettet om situationen og dens udvikling.
I øvrigt kan den gensidige bistand i overgangsperioden ydes i form af særlige toldnedsættelser eller forhøjelser af kontingenter med henblik på at forøge indførslen fra det land, der er i vanskeligheder; hertil kræves samtykke af de Stater, som skal træffe disse foranstaltninger.
Rådet kan med kvalificeret flertal tilbagekalde denne bemyndigelse og ændre vilkårene for og udformningen af beskyttelsesforanstaltningerne.
Artikel 109
Handelspolitikken
Artikel 110
Ved at oprette en toldunion har Medlemsstaterne til hensigt i fælles interesse at bidrage til en harmonisk udvikling af verdenshandelen, en gradvis afskaffelse af restriktionerne i den internationale handel og en sænkning af toldskrankerne.
Den fælles handelspolitik skal tage hensyn til den gunstige indflydelse, som afskaffelse af tolden mellem Medlemsstaterne kan udøve med hensyn til at styrke konkurrenceevnen hos Medlemsstaternes virksomheder.
Artikel 111
Med forbehold af bestemmelserne i artiklerne 115 og 116 finder følgende bestemmelser anvendeIse i overgangsperioden:
Kommissionen forelægger Rådet forslag vedrørende den fremgangsmåde, som skal anvendes i overgangsperioden for at bringe en fælles optræden i stand, samt vedrørende gennemførelse af en ensartet handelspolitik.
Kommissionen fører forhandlingerne inden for rammerne af direktiver, som Rådet kan meddele den, og i samråd med et særligt udvalg udpeget af Rådet til at bistå den i dette arbejde.
Såfremt Medlemsstaterne afskaffer eller lemper deres kvantitative restriktioner over for tredjeland, skal de forinden underrette Kommissionen derom og indrømme de øvrige Medlemsstater samme behandling.
Artikel 112
På forslag af Kommissionen udsteder Rådet med enstemmighed indtil udløbet af anden etape og derefter med kvalificeret flertal de direktiver, der nødvendige herfor.
Artikel 113
Disse forhandlinger føres af Kommissionen inden for rammerne af direktiver, som Rådet kan meddele den, og i samråd med et særligt udvalg udpeget af Rådet til at bistå den i dette arbejde.
Artikel 114
De i artikel 111, nr. 2, og i artikel 113 omhandlede aftaler afsluttes i Fællesskabets navn af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed i de to første etaper og derefter med kvalificeret flertal.
Artikel 115
For at sikre, at gennemførelsen af de handelspolitiske foranstaltninger, som Medlemsstaterne har truffet i overensstemmelse med denne Traktat, ikke hindres af omlægninger i samhandelen, eller i tilfælde af, at forskelle mellem disse foranstaltninger medfører økonomiske vanskeligheder i en eller flere Stater, retter Kommissionen henstilling om metoderne for det nødvendige samarbejde fra de andre Medlemsstaters side. I mangel heraf bemyndiger den Medlemsstaterne til at træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger på de vilkår og i den nærmere udformning, som den fastsætter.
I tilfælde af uopsættelighed kan Medlemsstaterne i overgangsperioden selv træffe de nødvendige foranstaltninger, om hvilke de underretter de øvrige Medlemsstater og Kommissionen, der kan beslutte, at de skal ændre eller ophæve disse foranstaltninger.
Fortrinsvis skal sådanne foranstaltninger vælges, som medfører de mindste forstyrrelser i fællesmarkedets funktion, og som tager hensyn til nødvendigheden af at fremskynde indførelsen af den fælles toldtarif mest muligt.
Artikel 116
I alle spørgsmål, som er af særlig interesse for fællesmarkedet, optræder Medlemsstaterne, efter overgangsperiodens udløb, udelukkende i fællesskab i internationale organisationer af økonomisk karakter. Med henblik herpå fremsætter Kommissionen forslag for Rådet, som træffer afgørelse med kvalificeret flertal, vedrørende rækkevidden og gennemførelsen af den fælles optræden.
I overgangsperioden rådfører Medlemsstaterne sig med hinanden med henblik på at samordne deres optræden og på så vidt muligt at indtage en ensartet holdning.
Socialpolitikken
Sociale bestemmelser
Artikel 117
Medlemsstaterne er enige om, at det er nødvendigt at fremme en forbedring af arbejdernes leve- og arbejdsvilkår for herigennem at muliggøre en udjævning af disse vilkår på et stadigt stigende niveau.
De er af den opfattelse, at en sådan udvikling vil blive en følge såvel af fællesmarkedets virksomhed, der vil fremme en harmonisering af de sociale ordninger, som af de i denne Traktat foreskrevne fremgangsmåder og af den indbyrdes tilnærmelse af de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser.
Artikel 118
Med forbehold af de øvrige bestemmelser i denne Traktat har Kommissionen i overensstemmelse med Traktatens almindelige målsætning til opgave at fremme et snævert samarbejde mellem Medlemsstaterne på det sociale område, især for så vidt angår:
- beskæftigelsen,
- arbejdsretten og arbejdsvilkårene,
- den almindelige og videregående faglige uddannelse,
- den sociale tryghed,
- beskyttelsen mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme,
- sundhedsforskrifter for arbejde,
- organisationsretten og retten til kollektive forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.
Med henblik herpå skal Kommissionen i nær kontakt med Medlemsstaterne foretage undersøgelser, afgive udtalelser og tilrettelægge samråd både med hensyn til spørgsmål af national karakter og til spørgsmål af interesse for de internationale organisationer.
Kommissionen rådfører sig med Det økonomiske og sociale Udvalg, inden den afgiver de i denne artikel omhandlede udtalelser.
Artikel 119
Hver Medlemsstat gennemfører i løbet af første etape og opretholder derefter princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde.
Ved løn forstås i denne artikel den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren direkte eller indirekte i penge eller naturalier.
Lige løn uden forskelsbehandling med hensyn til køn indebærer.:
Artikel 120
Medlemsstaterne bestræber sig på at opretholde det bestående ligeværd mellem deres ordninger vedrørende betalt frihed.
Artikel 121
Efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg kan Rådet med enstemmighed overdrage Kommissionen opgaver vedrørende iværksættelse af fælles foranstaltninger, især for så vidt angår social tryghed for de i artiklerne 48-51 omhandlede vandrende arbejdstagere.
Artikel 122
Kommissionens årsberetning til Forsamlingen skal indeholde et særligt kapitel om udviklingen af de sociale forhold i Fællesskabet.
Forsamlingen kan opfordre Kommissionen til at afgive redegørelser om særlige spørgsmål vedrørende de sociale forhold.
Den europæiske Socialfond
Artikel 123
For at forbedre arbejdskraftens beskæftigelsesmuligheder inden for fællesmarkedet og således bidrage til en højnelse af levestandarden oprettes der inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser en europæisk Socialfond, som har til opgave at lette arbejdskraftens adgang til beskæftigelse og fremme dens geografiske og faglige bevægelighed inden for Fællesskabet.
Artikel 124
Fondens administration påhviler Kommissionen.
Kommissionen bistås i dette arbejde af et udvalg, som ledes af et medlem af Kommissionen, og som er sammensat af repræsentanter for regeringerne samt for arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationerne.
Artikel 125
- faglig omskoling:
- flyttetilskud:
Flyttetilskud er betinget af, at de arbejdsledige har måttet skifte bopæl inden for Fællesskabet og i mindst seks måneder har haft produktiv beskæftigelse på deres nye opholdssted.
Tilskud til arbejdstagere i tilfælde af omstilling af en virksomhed er betinget af:
Artikel 126
Ved overgangsperiodens udløb kan Rådet efter udtalelse fra Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg og Forsamlingen:
Artikel 127
På forslag af Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg og Forsamlingen fastsætter Rådet med kvalificeret flertal de til gennemførelse af artiklerne 124-126 nødvendige forskrifter; navnlig fastsætter Rådet nærmere betingelser for tilskud fra Fonden i henhold til artikel 125 og de arter af virksomheder, hvis arbejdstagere kan nyde godt af de i artikel 125, stk. (1), litra b, omhandlede tilskud.
Artikel 128
På forslag af Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg fastsætter Rådet de almindelige principper for gennemførelsen af en fælles politik for faglig uddannelse, som kan bidrage til en harmonisk udvikling af såvel hvert enkelt lands økonom som af fællesmarkedet.
Den europæiske Investeringsbank
Artikel 129
Der oprettes en europæisk Investeringsbank med status som juridisk person.
Den europæiske Investeringsbanks medlemmer er Medlemsstaterne.
Den europæiske Investeringsbanks vedtægter indeholdes i en Protokol, der knyttes til denne Traktat.
Artikel 130
Den europæiske Investeringsbank har til opgave ved anvendelse dels af midler lånt på kapitalmarkedet, dels af egne midler, i Fællesskabets interesse at bidrage til en afbalanceret og gnidningsløs udvikling af fællesmarkedet. I dette øjemed letter den, ved ydelse af lån og garantier og uden sigte på fortjeneste, finansieringen af nedennævnte projekter Inden for alle erhvervssektorer:
FJERDE DEL
DE ØVERSØISKE LANDES OG TERRITORIERS
ASSOCIERING
Artikel 1311)
Medlemsstaterne er enige om at associere de ikke-europæiske lande og territorier, der opretholder særlige forbindelser med Belgien, Frankrig, Italien og Nederlandene, med Fællesskabet. Disse lande og territorier, i det følgende benævnt »lande og territorier«, er opregnet i den liste, som er knyttet til denne Traktat som Bilag IV.
Formålet med associeringen er at fremme den økonomiske og sociale udvikling i disse lande og territorier og at oprette nære økonomiske forbindelser mellem disse og Fællesskabet som helhed.
I overensstemmelse med principperne i denne Traktats præambel skal associeringen først og fremmest åbne mulighed for at tjene befolkningernes interesser i disse lande og territorier og øge deres velstand for herved at lede dem frem til den økonomiske, sociale og kulturelle udvikling, som de tilstræber.
Fodnote 1 på p. 1253 i tiltrædelsesloven.
Artikel 132
Associeringen tilstræber nedennævnte mål:
Artikel 133
De i foregående afsnit nævnte toldsatser nedsættes dog gradvis, til de har samme niveau som dem, der pålægges varer, der hidrører fra den Medlemsstat, med hvilken det pågældende land eller territorium opretholder særlige forbindelser. De procentsatser og det tempo for nedsættelserne, som er fastsat i denne Traktat, finder tilsvarende anvendelse på forskellen mellem den told, der ved indførsel i landet eller territoriet pålægges en vare hidrørende fra en Medlemsstat, som opretholder særlige forbindelser med dette land eller territorium, og den told, som pålægges samme vare, når den hidrører fra en anden Stat i Fællesskabet.
Artikel 134
Såfremt toldsatsernes niveau for varer hidrørende fra tredjeland ved indførsel til et land eller territorium, når bestemmelserne i artikel 133, stk. (1), finder anvendelse, vil kunne fremkalde omlægninger af samhandelen til skade for en Medlemsstat, kan denne begære, at Kommissionen foreslår de øvrige Medlemsstater nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe denne situation.
Artikel 135
Med forbehold af bestemmelserne vedrørende den offentlige sundhed, den offentlige sikkerhed og den offentlige orden fastsættes bestemmelser om fri bevægelighed for arbejdskraften fra disse lande og temitorier inden for Medlemsstaterne og for arbejdskraften fra Medlemsstaterne inden for disse lande og territorier ved senere overenskomster, som kræver Medlemsstaternes enstemmige godkendelse.
Artikel 136
For en første periode på fem år efter denne Traktats ikrafttræden fastlægges de nærmere retningslinjer for og fremgangsmåden ved disse landes og territoriers associering med Fællesskabet i en til denne Traktat knyttet gennemførelseskonvention.
Inden udløbet af den i foregående stykke nævnte gennemførelseskonvention vedtager Rådet, med udgangspunkt i de opnåede resultater og på grundlag af de principper, der er nedfældet i denne Traktat, enstemmigt de bestemmelser, der skal gælde for en ny periode.
FEMTE DEL
FÆLLESSKABETS INSTITUTIONER
Bestemmelser vedrørende institutionerne
Institutionerne
Første afdeling
Forsamlingen
Artikel 137
Forsamlingen, der består af repræsentanter for folkene i de i Fællesskabet sammensluttede Stater, udøver de beføjelser til at rådslå og beslutte samt kontrollere, som er tillagt den i denne Traktat.
Artikel 1381)
Belgien ............................. 14
Tyskland ............................ 36
Frankrig............................. 36
Italien ............................. 36
Luxembourg .......................... 6
Nederlandene ........................ 14
Rådet fastsætter herom med enstemmighed forskrifter, som det henstiller til Medlemsstaterne at vedtage i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
Artikel 1392)
Forsamlingen afholder en årlig session. Den træder uden indkaldelse sammen den tredje tirsdag i oktober.
Forsamlingen kan træde sammen til ekstraordinær session efter anmodning af et flertal af dens medlemmer, af Rådet eller af Kommissionen.
Artikel 140
Forsamlingen udpeger blandt sine medlemmer sin formand og sit præsidium.
Kommissionens medlemmer har adgang til alle møder og til på begæring at tage ordet på Kommissionens vegne.
Kommissionen besvarer mundtligt eller skriftligt de spørgsmål, som Forsamlingen eller dennes medlemmer stiller den.
Rådet udtaler sig for Forsamlingen på de betingelser, som det fastsætter i sin forretningsorden.
Artikel 141
Medmindre andet er fastsat i denne Traktat, træffer Forsamlingen sine afgørelser med absolut flertal af de afgivne stemmer.
+++NOTE+++
Belgien....................... 14
Danmark....................... 10
Tyskland...................... 36
Frankrig...................... 36
Irland........................ 10
Italien....................... 36
Luxembourg.................... 6
Nederlandene.................. 14
Norge......................... 10
Det forenede Kongerige........ 36.«
»Forsamlingen afholder en årlig session. Den træder uden indkaldelse sammen den anden tirsdag i marts.« Forretningsordenen fastsætter det beslutningsdygtige antal medlemmer.
Artikel 142
Forsamlingen fastsætter sin forretningsorden; hertil kræves et flertal af medlemmernes stemmer.
Forsamlingens aktstykker offentliggøres i henhold til forretningsordenens bestemmelser.
Artikel 143
Forsamlingen drøfter i et offentligt møde den almindelige årsberetning, som Kommissionen forelægger den.
Artikel 144
Indbringes forslag om mistillidsvotum vedrørende Kommissionens virksomhed, kan Forsamlingen tidligst tage stilling hertil tre dage efter forslagets indbringelse og kun ved en offentlig afstemning.
Såfremt forslaget om mistillidsvotum vedtages med to tredjedels flertal af de afgivne stemmer og af et flertal af Forsamlingens medlemmer, skal Kommissionens medlemmer samlet nedlægge deres hverv. De viderefører dog de løbende forretninger, indtil deres efterfølgere er blevet udnævnt i henhold til artikel 1581).
Anden afdeling
Rådet
Artikel 145
For at sikre virkeliggørelsen af de i denne Traktat opstillede mål og på de deri fastsatte vilkår skal Rådet:
- drage omsorg for samordningen af Medlemsstaternes almindelige økonomiske politik,
- have beføjelse til at træffe beslutninger.
Artikel 1462)
Rådet består af repræsentanter for Medlemsstaterne. Hver regering udpeger et af sine medlemmer som delegeret.
Formandshvervet udøves på skift af Rådets medlemmer for seks måneder ad gangen efter Medlemsstaternes alfabetiske rækkefølge.
Artikel 1473)
Rådet træder sammen efter indkaldelse fra formanden på initiativ af denne af et medlem af Rådet eller af Kommissionen.
Artikel 1484)
Belgien ............................. 2
Tyskland ............................ 4
Frankrig............................. 4
Italien ............................. 4
Luxembourg .......................... 1
Nederlandene ........................ 2
Afgørelser træffes med mindst:
- tolv stemmer, i tilfælde hvor afgørelsen i henhold til denne Traktat skal træffes på forslag af Kommissionen,
- tolv stemmer afgivet af mindst fire medlemmer, der stemmer for, i alle andre tilfælde.
Noter
Belgien ........................... 5
Danmark ........................... 3
Tyskland .......................... 10
Frankrig .......................... 10
Irland ............................ 3
Italien ........................... 10
Luxembourg ........................ 2
Nederlandene ...................... 5
Norge ............................. 3
Det forenede Kongerige ............ 10
Afgørelser træffes med mindst:
- tre og fyrre stemmer i tilfælde, hvor afgørelsen i henhold til denne Traktat skal træffes på forslag af Kommissionen,
- tre og fyrre stemmer afgivet af mindst seks medlemmer, der stemmer for, i alle andre tilfælde.«
Artikel 149
Når Rådet i medfør af denne Traktat træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, kan det kun ændre dette forslag ved enstemmig vedtagelse.
Så længe Rådet ikke har truffet afgørelse, kan Kommissionen ændre sit oprindelige forslag, især når det er blevet forelagt Forsamlingen til udtalelse.
Artikel 150
Hvert medlem af Rådet kan kun fra et af de øvrige medlemmer modtage fuldmagt til at stemme.
Artikel 1511)
Rådet fastsætter sin forretningsorden.
Forretningsordenen kan omhandle nedsættelse af et udvalg bestående af repræsentanter for Medlemsstaterne. Rådet fastsætter dette udvalgs opgaver og beføjelser.
Artikel 152
Rådet kan anmode Kommissionen om at foretage sådanne undersøgelser, som det anser for hensigtsmæssige for at virkeliggøre de fælles mål, og om at forelægge det dertil egnede forslag.
Artikel 153
Efter udtalelse fra Kommissionen udfærdiger Rådet vedtægterne for de i denne Traktat forudsete udvalg.
Artikel 1542)
Rådet fastsætter med kvalificeret flertal lønninger, godtgørelser og pensioner for Kommissionens formand og medlemmer, for Domstolens præsident, dommere, generaladvokater og justitssekretær. Det fastsætter ligeledes med kvalificeret flertal alle godtgørelser, der ydes som vederlag.
Tredje Afdeling
Kommissionen
Artikel 155
For at sikre Fællesmarkedets funktion og udvikling skal Kommissionen:
- drage omsorg for gennemførelsen af de i denne Traktat indeholdte bestemmelser og af de bestemmelser, som med hjemmel i denne træffes af institutionerne,
- rette henstillinger og afgive udtalelser om de i denne Traktat omhandlede forhold, hvis Traktaten udtrykkeligt fastsætter dette, eller hvis Kommissionen skønner det nødvendigt,
- have beføjelse til selvstændigt at træffe beslutninger og til at medvirke ved tilblivelsen af Rådets og Forsamlingens retsakter på de i denne Traktat fastsatte betingelser,
- udøve de beføjelser, som Rådet tildeler den med henblik på gennemførelse af de af dette udfærdigede forskrifter.
Artikel 1563)
Hvert år og senest en måned før åbningen af Forsamlingens session offentliggør Kommissionen en almindelig beretning om Fællesskabets virksomhed.
Artikel 1574)
Antallet af medlemmer i Kommissionen kan ændres af Rådet med enstemmighed.
Kun statsborgere i Medlemsstaterne kan være medlemmer af Kommissionen.
Højst to medlemmer af Kommissionen kan være statsborgere i samme Stat.
Ved udførelsen af deres pligter må de hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ. De afholder sig fra enver handling, som er uforenelig med karakteren af deres hverv. Hver Medlemsstat forpligter sig til at respektere denne grundsætning og til ikke at forsøge at påvirke Kommissionens medlemmer under udførelsen af deres hverv.
Noter
Kommissionens medlemmer må ikke, så længe deres tjeneste varer, udøve nogen anden - lønnet eller ulønnet - erhvervsmæssig virksomhed. Ved indsættelsen i hvervet afgiver de en højtidelig forsikring, hvorefter de, såvel i deres tjenesteperiode som efter at denne er afsluttet, vil overholde de forpligtelser, der følger med deres hverv, i særdeleshed pligten til efter tjenesteperiodens ophør at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele. Overtrædes disse forpligtelser, kan Domstolen på begæring af Rådet eller af Kommissionen alt efter omstændighederne - afskedige den pågældende fra hans stilling i henhold til artikel 160 eller fratage ham retten til pension eller andre tilsvarende fordele.
Artikel 1581)
Kommissionens medlemmer udnævnes af Medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst.
Deres tjenesteperiode varer fire år. Genudnævnelse kan finde sted.
Artikel 1592)
Bortset fra ordinære nybesættelser og dødsfald ophører tjenesten for et medlem af Kommissionen ved frivillig fratræden eller ved afskedigelse.
For resten af det afgående medlems tjenesteperiode udnævnes en efterfølger. Rådet kan dog med enstemmighed beslutte, at der ikke skal udnævnes nogen efterfølger for den resterende periode.
Bortset fra de i artikel 160 nævnte afskedigelsestilfælde fungerer Kommissionens medlemmer, indtil deres efterfølgere er udpeget.
Artikel 1603)
Ethvert medlem af Kommissionen kan afskediges af Domstolen på begæring af Rådet eller Kommissionen, hvis han ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at udøve sit hverv, eller hvis han har begået en alvorlig forseelse.
I et sådant tilfælde kan Rådet med enstemmighed midlertidigt fritage ham for tjeneste og besætte stillingen, indtil Domstolens afgørelse foreligger.
På begæring af Rådet eller Kommissionen kan Domstolen midlertidigt fritage ham for tjeneste.
Artikel 1614)
Kommissionens formand og to næstformænd udpeges blandt dens medlemmer for to år efter de samme regler, som gælder for udnævnelse af Kommissionens medlemmer. Deres mandat kan fornyes.
Bortset fra det tilfælde, hvor en almindelig nybesættelse finder sted, foretages udnævnelsen efter høring af Kommissionen.
I tilfælde af fratrædelse, afskedigelse eller dødsfald nybesættes formandsposten og næstformandsposterne for resten af tjenesteperioden i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1.
Artikel 1625)
Rådet og Kommissionen holder indbyrdes samråd og aftaler i fællesskab formerne for deres samarbejde.
Kommissionen fastsætter sin forretningsorden med henblik på at sikre sin egen og sine tjenestegrenes virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne i derme Traktat. Den drager omsorg for, at forretningsordenen offentliggøres.
Artikel 1636)
Kommissionens afgørelser træffes af et flertal af det i artikel 157 nævnte antal medlemmer.
Kommissionen er kun beslutningsdygtig, såfremt det i dens forretningsorden fastsatte antal medlemmer er til stede.
Noter
Fjerde afdeling
Domstolen
Artikel 164
Domstolen skal værne om lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af denne Traktat.
Artikel 1651)
Domstolen består af syv dommere.
Retten sættes af samtlige Domstolens medlemmer. Dog kan Domstolen af sin midte oprette afdelinger, der beklædes af tre eller fem dommere, som har til opgave at forestå visse undersøgelser eller at afgøre visse arter af sager på betingelser, der fastsættes i et herom udfærdiget reglement.
Retten sættes altid af samtlige Domstolens medlemmer ved afgørelsen af de sager, der er indbragt af en Medlemsstat eller af en af Fællesskabets institutioner, samt af præjudicielle spørgsmål, der forelægges Domstolen i henhold til artikel 177.
På Domstolens begæring kan Rådet med enstemmighed forøge antallet af dommere og foretage de fornødne ændringer af stk. 2 og 3 samt af artikel 167, stk. 2.
Artikel 1662)
Domstolen bistås af to generaladvokater.
Generaladvokaten skal fuldstændig upartisk og uafhængigt offentligt fremsætte begrundede forslag til afgørelse af de sager, der forelægges Domstolen, og derved bistå denne ved udførelsen af dens opgave, således som den er fastsat i artikel 164.
På Domstolens begæring kan Rådet ved enstemning vedtagelse forøge antallet af generaladvokater og foretage de heraf følgende nødvendige ændringer af artikel 167, stk. 3.
Artikel 167 3)
Til dommere og generaladvokater vælges personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som i deres hjemland opfylder betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder, eller som er jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt. De udnævnes af Medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst for et tidsrum af seks år.
Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af dommerembederne sted. Der afgår skiftevis tre og fire dommere. De tre dommere, der afgår efter forløbet af de første tre år, udpeges ved lodtrækning.
Hvert tredje år finder em delvis nybesættelse af generaladvokaternes embeder sted. Den generaladvokat, der afgår efter forløbet af de første tre år, udpeges ved lodtrækning.
De afgående dommere og generaladvokater kan genudnævnes.
Dommerne vælger af deres midte for et tidsrum af tre år Domstolens præsident. Denne kan genvælges.
Artikel 168
Domstolen udnævner sin justitssekretær og træffer bestemmelse om hans stilling.
Artikel 169
Finder Kommissionen, at en Medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til denne Traktat, fremsætter den en begrundet udtalelse herom efter at have givet den pågældende Stat lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger.
Retter den pågældende Stat sig ikke efter den fremsatte udtalelse inden for den frist, der er fastsat af Kommissionen, kan denne indbringe sagen for Domstolen.
Noter
»Domstolen består af elleve dommere«.
»Domstolen bistås af tre generaladvokater«.
»Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af dommerembederne sted. Der afgår skiftevis seks og fem dommere.
Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af generaladvokaternes embeder sted. Der afgår skiftevis en og to generaladvokater.«
Artikel 170
En Medlemsstat, der finder, at en anden Medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til denne Traktat, kan indbringe sagen for Domstolen.
Før en Medlemsstat indbringer en klage over en anden Medlemsstat på grund af en påstået overtrædelse af de forpligtelser, der påhviler denne i henhold til denne Traktat, skal den forelægge sagen for Kommissionen.
Efter at de pågældende Stater har haft lejlighed til skriftligt og mundtligt at fremsætte deres bemærkninger i sagen og til det af modparten anførte, afgiver Kommissionen en begrundet udtalelse.
Såfremt Kommissionen ikke har afgivet sin udtalelse inden tre måneder efter sagens forelæggelse, skal dette ikke være til hinder for, at klagen indbringes for Domstolen.
Artikel 171
Såfremt Domstolen fastslår, at en Medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, som påhviler den i henhold til denne Traktat, skal denne Stat genneinføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger.
Arrikel 172
Forordninger, som Rådet udsteder i henhold til denne Traktats bestemmelser, kan tillægge Domstolen fuld prøvelsesret vedrørende de i forordningerne omhandlede sanktioner.
Artikel 173
Domstolen prøver lovligheden af Rådets og Kommissionens retsakter, dog ikke af henstillinger og udtalelser. I denne henseende har den kompetence til at udtale sig om klager, der af en Medlemsstat, af Rådet eller af Kommissionen indbringes under påberåbelse af inkompetence, væsentlige formelle mangler, overtrædelse af denne Traktat eller af retsregler vedrørende dens gennemførelse, samt af magtfordrejning.
Enhver fysisk eller juridisk person kan på samme grundlag indbringe klage over beslutninger, der retter sig til ham, samt over beslutninger, som skønt de er udfærdiget i form af en forordning eller en beslutning rettet til en anden person, dog berører ham umiddelbart og individuelt.
De i denne artikel omhandlede klager skal indgives inden to måneder, efter at retsakten, alt efter sin art, er offentliggjort eller meddelt klageren eller, i mangel heraf senest to måneder efter, at klageren har fået kendskab til den.
Artikel 174
Såfremt klagen findes berettiget, erklærer Domstolen den anfægtede retsakt for ugyldig.
Med hensyn til forordninger angiver Domstolen dog, dersom den skønner det nødvendigt, hvilke af den annullerede forordnings virkninger, der skal betragtes som bestående.
Artikel 175
Undlader Rådet eller Kommissionen i strid med denne Traktat at træffe afgørelse, kan Medlemsstaterne eller Fællesskabets andre institutioner indbringe klage for Domstolen for at få fastslået denne overtrædelse af Traktaten.
En sådan klage kan kun antages til behandling, hvis den pågældende institution har været opfordret til at handle. Hvis institutionen ikke har taget stilling inden to måneder efter denne opfordring, kan klagen indbringes inden for en frist på yderligere to måneder.
På de i de foregående stykker fastsatte betingelser kan enhver fysisk eller juridisk person indbringe klage til Domstolen over, at en af Fællesskabets institutioner har undladt at udstede en retsakt til ham, henstillinger og udtalelser dog undtaget.
Artikel 176
Den institution, fra hvilken en annulleret retsakt hidrører, eller hvis undladelse er erklæret stridende mod denne Traktat, har pligt til at gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger.
Denne pligt berører ikke den forpligtelse, som måtte følge af anvendelsen af artikel 215, stk. 2.
Artikel 177
Domstolen har kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål:
Såfremt et sådant spørgsmål rejses ved en ret i en af Medlemsstaterne, kan denne ret, hvis den skønner, at en afgørelse af dette spørgsmål er nødvendig, før den afsiger sin dom, anmode Domstolen om at afgøre spørgsmålet.
Såfremt et sådant spørgsmål rejses under en retssag ved en national ret, hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres, er retten pligtig at indbringe sagen for Domstolen.
Artikel 178
Domstolen har kompetence til at afgøre tvister vedrørende de i artikel 215, stk. 2, omhandlede skadeserstatninger.
Artikel 179
Domstolen har kompetence til at afgøre alle tvister mellem Fællesskabet og dets ansatte med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i vedtægten for dets tjenestemænd, eller som fremgår af de ansættelsesvilkår, der gælder for dets øvrige ansatte.
Artikel 180
Med de nedenfor nævnte begrænsninger har Domstolen kompetence til at afgøre tvister, som vedrører:
Artikel 181
Domstolen har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse, som indeholdes i en af Fællesskabet eller i en på dets vegne indgået offentligretlig eller privatretlig aftale.
Artikel 182
Domstolen har kompetence til at afgøre enhver tvistighed mellem Medlemsstaterne, der har forbindelse med denne Traktats sagsområde, såfremt tvistigheden forelægges den i henhold til en voldgiftsaftale.
Artikel 183
Med forbehold af den kompetence, der er tillagt Domstolen ved denne Traktat, er de tvister, i hvilke Fællesskabet er part, ikke af den grund unddraget de nationale dømmende myndigheders kompetence.
Artikel 184
Uanset udløbet af den frist, der er fastsat i artikel 173, stk. 3, kan hver part i en retstvist, der angår en af Rådets eller Kommissionens forordninger, for Domstolen påberåbe sig de i artikel 173, stk. i, nævnte grunde og gøre gældende, at forordningen ikke kan finde anvendelse.
Artikel 185
Indbringelse af klager for Domstolen har ikke opsættende virkning. Domstolen kan dog, hvis den skønner, at forholdene kræver det, udsætte gennemførelsen af den anfægtede retsakt.
Artikel 186
I sager, der er indbragt for Domstolen, kan den foreskrive de nødvendige foreløbige forholdsregler.
Artikel 187
De af Domstolen afsagte domme fuldbyrdes i overensstemmelse med de i artikel 192 fastsatte regler.
Artikel 188
Domstolens Statut fastsættes i en særlig Protokol.
Domstolen fastsætter sit procesreglement. Reglementet kræver Rådets enstemmige godkendelse.
Fælles bestemmelser for flere institutioner
Artikel 189
Til udførelse af deres opgaver skal Rådet og Kommissionen under de i denne Traktat fastsatte betingelser udstede forordninger og direktiver, vedtage beslutninger, rette henstillinger eller afgive udtalelser.
En forordning er almengyldig. Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver Medlemsstat.
Et direktiv er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver Medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen.
En beslutning er bindende i alle enkeltheder for dem, den angiver at være rettet til.
Henstillinger og udtalelser er ikke bindende.
Artikel 190
Rådets og kommissionens forordninger, direktiver og beslutninger skal begrundes og henvise til de forslag og udtalelser, som skal indhentes i henhold til denne Traktat.
Artikel 191
Forordningerne offentliggøres i Fællesskabets officielle tidende. De træder i kraft på det i forordningerne fastsatte tidspunkt eller, hvis et sådant ikke er angivet, den tyvende dag efter offentliggørelsen.
Direktiver og beslutninger meddeles dem, de retter sig til, og får virkning ved denne meddelelse.
Artikel 192
De af Rådets og Kommissionens beslutninger, der indebærer en forpligtelse for andre end Stater til at betale en pengeydelse, kan tvangsfuldbyrdes.
Tvangsfuldbyrdelsen sker efter den borgerlige retsplejes regler i den Medlemsstat, på hvis område den finder sted. Fuldbyrdelsespåtegning skal efter en prøvelse, der kun omfatter ægtheden af det pågældende fuldbyrdelsesgrundlag, påføres af den nationale myndighed, som hver af Medlemsstaternes regeringer har udpeget og anmeldt for Kommissionen og Domstolen.
Når disse formkrav er opfyldt på rekvirentens begæring, kan denne lade tvangsfuldbyrdelsen udføre ved indbringelse direkte for den myndighed, der ifølge den nationale lovgivning er kompetent hertil.
Tvangsfuldbyrdelsen kan kun udsættes efter beslutning af Domstolen. Prøvelsen af fuldbyrdelsesforanstaltningernes lovlighed falder dog inden for de nationale dømmende myndigheders kompetence.
Det økonomiske og sociale Udvalg
Artikel 193
Der oprettes et rådgivende økonomisk og socialt Udvalg.
Udvalget sammensættes af repræsentanter for de forskellige grupper inden for det økonomiske og sociale liv, i særdeleshed for producenter, landbrugere, fragtførere, arbejdstagere, handlende og håndværkere samt for liberale erhverv og almindelige samfundsinteresser.
Artikel 1941)
Antallet af medlemmer i Udvalget fastsættes som følger.:
Belgien............................. 12
Tyskland ........................... 24
Frankrig............................ 24
Italien ............................ 24
Luxembourg ......................... 5
Nederlandene ....................... 12
Udvalgets medlemmer beskikkes for fire år af Rådet ved enstemmig vedtagelse. Genbeskikkelse kan finde sted.
Udvalgets medlemmer har et personligt mandat, og de må ikke være bundet af nogen instruktion.
Note
»Antallet af medlemmer i Udvalget fastsættes som følger:
Belgien ............................. 12
Danmark ............................. 9
Tyskland ............................ 24
Frankrig ............................ 24
Irland .............................. 9
Italien ............................. 24
Luxembourg .......................... 6
Nederlandene ........................ 12
Norge ............................... 9
Det forenede Kongerige .............. 24.«
Artikel 195
Ved Udvalgets sammensætning skal der tages hensyn til nødvendigheden af at sikre de forskellige grupper inden for det økonomiske og sociale liv en passende repræsentation.
Artikel 196
Udvalget vælger af sin midte sin formand og sit præsidium for et tidsrum af to år.
Det fastsætter sin forretningsorden; denne kræver Rådets enstemmige godkendelse.
Udvalget indkaldes af formanden efter Rådets eller Kommissionens anmodning.
Artikel 197
Udvalget opdeles i faglige sektioner for de vigtigste af de områder, som denne Traktat omfatter.
Det omfatter navnlig en sektion for landbrug og en sektion for transport, for hvilke gælder de særlige bestemmelser, der er fastsat i afsnittene vedrørende landbrug og transport.
De faglige sektioner arbejder inden for rammerne af Udvalgets almindelige kompetence. De kan ikke rådspørges uafhængigt af Udvalget.
Inden for Udvalget kan der iøvrigt nedsættes underudvalg, der om bestemte spørgsmål eller på bestemte områder udarbejder forslag til udtalelser, som forelægges Udvalget til overvejelse.
De nærmere retningslinjer for sammensætningen af de faglige sektioner og underudvalgene og for disses kompetence fastsættes i forretningsordenen.
Artikel 198
Rådet eller Kommissionen skal, i de tilfælde der er nævnt i denne Traktat, indhente udtalelse fra Udvalget. Disse institutioner kan rådspørge Udvalget i alle tilfælde, hvor de finder det hensigtsmæssigt.
Hvis Rådet eller Kommissionen finder det nødvendigt, giver de Udvalget en frist for fremsættelsen af dets udtalelse. Denne frist skal være på mindst ti dage efter det tidspunkt, da formanden har fået meddelelse herom. Efter fristens udløb kan sagen behandles, uanset at udtalelsen ikke foreligger.
Udvalgets og de faglige sektioners udtalelser samt et referat af forhandlingerne tilstilles Rådet og Kommissionen.
Finansielle bestemmelser
Artikel 199
Alle Fællesskabets indtægter og udgifter, herunder de, der vedrører Den europæiske Socialfond, skal anslås for hvert regnskabsår og optages i budgettet.
Indtægter og udgifter på budgettet skal balancere.
Artikel 200
Belgien ........................... 7,9
Tyskland........................... 28
Frankrig .......................... 28
Italien............................ 28
Luxembourg ........................ 0,2
Nederlandene ...................... 7,9
Belgien ........................... 8,8
Tyskland........................... 32
Frankrig .......................... 32
Italien............................ 20
Luxembourg ........................ 0,2
Nederlandene ...................... 7
Artikel 201
Kommissionen undersøger, under hvilke betingelser de i artikel 200 omhandlede bidrag fra Medlemsstaterne kan erstattes af Fællesskabets egne indtægter, i særdeleshed af indtægter fra den fælles toldtarif, når denne er blevet endelig indført.
Kommissionen forelægger Rådet forslag herom.
Efter at have indhentet Forsamlingens udtalelse om disse forslag kan Rådet med enstemmighed herom fastsætte bestemmelser, som det henstiller til Medlemsstaterne at vedtage i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
Artikel 202
De i budgettet anførte udgifter bevilges for et regnskabsår ad gangen, medmindre andet er fastsat i det i medfør af artikel 209 udfærdigede regnskabsregulativ.
På de betingelser, der fastsættes i medfør af artikel 209, kan bevillinger, som ikke er beregnet til dækning af personaleudgifter, og som ikke er udnyttede ved regnskabsårets udløb, overføres, men kun til det følgende regnskabsår.
Bevillingerne opdeles i hovedkonti efter udgifternes art eller formål og opdeles yderligere i det omfang, det er nødvendigt, i overensstemmelse med det i medfør af artikel 209 udstedte regnskabsregulativ.
Forsamlingens, Rådets, Kommissionens og Domstolens udgifter opføres i særskilte afsnit i budgettet, dog at en særlig ordning kan gennemføres for visse fællesudgifter.
Artikel 2031)
Noter
»Artikel 2031)
Dette foreløbige forslag indeholder et overslag over indtægterne og et overslag over udgifterne.
Når Rådet påtænker at fravige det foreløbige forslag, indhenter det en udtalelse fra Kommissionen og i givet fald fra de andre interesserede institutioner.
Rådet vedtager budgetforslaget med kvalificeret flertal og oversender det til Forsamlingen.
Forsamlingen har ret til med et flertal af sine medlemmers stemmer at ændre budgetforslaget og til med absolut flertal af de afgivne stemmer at foreslå Rådet ændringer i forslaget vedrørende de udgifter, der er en nødvendig Følge af Traktaten eller af retsakter udstedt i henhold til denne.
Hvis forsamlingen inden Femogfyrre dage efter forelæggelsen af budgetforslaget har godkendt dette, er budgettet endeligt vedtaget. Hvis Forsamlingen inden for denne frist hverken har ændret budgetforslaget eller foreslået nogen ændring af dette, betragtes budgettet som endeligt vedtaget.
Såfremt forsamlingen inden udløbet af denne frist har vedtaget ændringer eller stillet ændringsforslag, oversendes budgetforslaget til Rådet i den ændrede form eller ledsaget af ændringsforslag.
Har Rådet ikke inden femten dage efter forelæggelsen af det nævnte budgetforslag modificeret nogen af de ændringer, Forsamlingen har vedtaget, og har det godkendt Forsamlingens ændringsforslag, betragtes budgettet som endeligt vedtaget. Rådet meddeler Forsamlingen, at det ikke har modificeret nogen af ændringerne, og at det har godkendt ændringsforslagene.
Har Rådet inden udløbet af denne frist modificeret en eller flere af de ændringer, Forsamlingen har vedtaget, eller har det ikke godkendt Forsamlingens ændringsforslag, oversendes budgetforslaget påny til Forsamlingen. Rådet gør denne bekendt med udfaldet af sine rådslagninger.
Efter høring af Udvalget for konjunkturpolitik og af Udvalget for budgetpolitik, fastslår Kommissionen denne maksimalsats således, som den fremgår af:
- udviklingen inden for Fællesskabet af bruttonationalproduktet i faste priser,
- den gernemsnitlige ændring i Medlemsstatemes budgetter
og
- udviklingen af leveomkostningerne i løbet af det sidste regnskabsår.
Om maksimalsatsen skal der inden den 1. maj gives meddelelse til alle Fællesskabets institutioner. Disse er pligtige at rette sig efter den under budgetbehandlingen, dog med forbehold af bestemmelserne i dette stykkes fjerde og femte afsnit.
Er den forhøjelsessats, der følger af det budgetforslag, som Rådet har udarbejdet med hensyn til sådanne udgifter, som ikke er en nødvendig følge af Traktaten eller af retsakter udstedt i henhold til denne, større end halvdelen af maksimalsatsen, kan Forsamlingen, ved udøvelsen af sin ret til at foretage ændringer, yderligere forhøje det samlede beløb for sådanne udgifter med op til halvdelen af maksimalsatsen.
Når i ganske særlige tilfælde Forsamlingen, Rådet eller Kommissionen finder, at Fællesskabernes virksomhed nødvendiggør en forhøjelse udover den sats, der er fastlagt ved den i dette stykke foreskrevne fremgangsmåde, kan der fastsættes en anden sats ved aftale mellem Rådet, hvis afgørelse træffes med kvalificeret flertal, og Forsamlingen, hvis afgørelse træffes med et flertal af dens medlemmers stemmer og med tre femtedele af de afgivne stemmer.
»Artikel 203 a
Som undtagelser fra artikel 203 gælder for budgetter vedrørende regnskabsårene indtil regnskabsåret 1975 følgende bestemmelser:
Dette foreløbige forslag indeholder et overslag over indtægterne og et overslag over udgifterne.
Når Rådet påtænker at fravige det foreløbige forslag, indhenter det en udtalelse fra Kommissionen og i givet fald fra de andre interesserede institutioner.
Rådet vedtager budgetforslaget med kvalificeret flertal og oversender det til Forsamlingen.
Forsamlingen har ret til at foreslå Rådet ændringer i budgetforslaget.
Hvis Forsamlingen inden femogfyrre dage efter forelæggelsen af budgetforslaget har godkendt dette, eller den ikke har foreslået ændringer til det, betragtes budgettet som endeligt vedtaget.
Hvis Forsamlingen inden udløbet af denne frist har stillet ændringsforslag, oversendes budgetforslaget med tilhørende ændringsforslag til Rådet.
Hvis en af Forsamlingen foreslået ændring ikke fører til nogen forhøjelse af det samlede udgiftsbeløb for en institution, især når en eventuelt af ændringen følgende udgiftsforhøjelse udtrykkeligt udlignes ved et eller flere ændringsforslag, der medfører en tilsvarende nedsættelse af udgifterne, kan Rådet med kvalificeret flertal forkaste dette ændringsforslag. Træffes ingen beslutning om at forkaste ændringsforslaget, er det godkendt.
Hvis en af Forsamlingen foreslået ændring fører til forhøjelse af det samlede udgiftsbeløb for en institution, skal Rådet, for at godkende ændringsforslaget, træffe afgørelse med kvalificeret flertal.
Hvis Rådet i henhold til andet eller tredje afsnit i dette stykke har forkastet eller ikke har godkendt et ændringsforslag, kan det med kvalificeret flertal enten bibeholde det i budgetforslaget opførte beløb eller fastsætte et andet beløb.
Kommissionen forelægger Rådet det foreløbige budgetforslag senest den 30. september i året, der ligger forud for det, budgetforslaget vedrører.
Når Rådet påtænker at fravige det foreløbige forslag, indhenter det udtalelse fra Kommissionen og i givet fald fra andre interesserede institutioner.
Budgetforslaget skal forelægges Forsamlingen senest den 31. oktober i det år, der ligger forud for det, budgetforslaget vedrører.
Forsamlingen kan foreslå Rådet ændringer i budgetforslaget.
Såfremt Forsamlingen inden udløbet af denne frist har stillet ændringsforslag, oversendes det ændrede budgetforslag til Rådet. Dette forhandler derom med Kommissionen og i givet fald med andre interesserede institutioner, og vedtager budgettet endeligt med kvalificeret flertal.
Belgien ............................ 8
Tyskland ........................... 32
Frankrig............................ 32
Italien ............................ 20
Luxembourg ......................... 1
Nederlandene ....................... 7
Til en afgørelse kræves mindst 67 stemmer.
Artikel 204
Såfremt budgettet ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, kan der i henhold til bestemmelserne i det i medfør af artikel 209 udstedte regnskabsregulativ på grundlag af hver hovedkonto eller anden inddeling afholdes månedlige udgifter på indtil en tolvtedel af det forrige regnskabsårs bevillinger, dog at Kommissionen højst kan råde over beløb svarende til en tolvtedel af de beløb, der er opført i det budgetforslag, som er under udarbejdelse.
Under forudsætning af, at de øvrige betingelser i stk. 1 iagttages, kan Rådet med kvalificeret flertal tillade udgifter, der overstiger denne tolvtedel.
Hver måned indbetaler Medlemsstaterne foreløbigt og i overensstemmelse med de for det foregående regnskabsår fastlagte fordelingsnøgler de bidrag, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne artikel.
Artikel 205
Inden for rammerne af de givne bevillinger og i overensstemmelse med bestemmelserne i det i medfør af artikel 209 udstedte regnskabsregulativ gennemfører Kommissionen budgettet på eget ansvar.
Regulativet fastsætter særlige retningslinjer for institutionernes medvirken ved afholdelsen af egne udgifter.
Med de begrænsninger og på de betingelser, der fastsættes i det i medfør af artikel 209 udstedte regnskabsregulativ, kan Kommissionen inden for budgettets rammer overføre bevillinger dels fra en hovedkonto til en anden hovedkonto, dels fra en underkonto til en anden underkonto.
Artikel 2061)
Regnskaberne over samtlige indtægter og udgifter på budgettet revideres af en kontrolkommission, der består af revisorer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og i hvilken en af revisorerne fører forsædet. Antallet af revisorer fastsættes af Rådet med enstemmighed. Revisorerne og kontrolkommissionens formand udpeges med enstemmighed af Rådet for et tidsrum af fem år. Deres vederlag fastsættes af Rådet med kvalificeret flertal.
Ved revisionen, der foretages på grundlag af regnskabsbilagene og om fornødent ved undersøgelser på stedet, konstaterer kontrolkommissionen indtægternes og udgifternes lovlighed og formelle rigtighed og sikrer sig, at den økonomiske forvaltning har været forsvarlig. Efter hvert regnskabsårs udløb udarbejder kontrolkommissionen en beretning, som vedtages af et flertal af dens medlemmer.
Kommissionen forelægger hvert år Rådet og Forsamlingen regnskabet vedrørende anvendelsen af budgettets poster i det forløbne regnskabsår, tillige med kontrolkommissionens beretning. Den forelægger endvidere en oversigt over Fællesskabets aktiver og passiver.
Rådet meddeler med kvalificeret flertal Kommissionen sin godkendelse af regnskabet. Det underretter Forsamlingen om sin beslutning.
Artikel 207
Budgettet opstilles i den regningsenhed, der fastsættes i det i medfør af artikel 209 udstedte regnskabsregulativ.
De i artikel 200, stk. (1), omhandlede bidrag stiller Medlemsstaterne til rådighed for Fællesskabet i deres egen valuta.
De fra disse bidrag hidrørende disponible midler deponeres i Medlemsstaternes statskasser eller i institutter udpeget af Medlemsstaterne. Under deponeringen bevarer disse midler den værdi, der svarer til den på deponeringstidspunktet gældende parikurs i forhold til den i stk. 1 nævnte regningsenhed.
De nævnte disponible midler kan anbringes på betingelser, som Kommissionen aftaler med den pågældende Medlemsstat.
Det i medfør af artikel 209 udstedte regnskabsregulativ fastlægger de tekniske betingelser, under hvilke Den europæiske Socialfonds finansielle transaktioner udøves.
Artikel 208
Under forudsætning af, at Kommissionen underretter de kompetente myndigheder i de pågældende Medlemsstater, kan den overføre sine tilgodehavender i en Medlemsstats valuta til en anden Medlemsstats valuta i det omfang, det er påkrævet for at kunne anvende disse tilgodehavender til de i denne Traktat fastsatte formål. Hvis Kommissionen har disponible tilgodehavender eller tilgodehavender, der kan frigøres, i de valutaer, den har brug for, skal den så vidt muligt undgå at foretage sådanne overførsler.
Kommissionen står i forbindelse med hver Medlemsstat gennem en af Medlemsstaten udpeget myndighed. Ved gennemførelsen af sine finansielle transaktioner anvender den den pågældende Medlemsstats seddelbank eller et andet af Medlemsstaten godkendt pengeinstitut.
Note
»Rådet og Forsamlingen meddeler Kommissionen godkendelse vedrørende forvaltningen af budgettet. Med henblik herpå gennemgås kontrolkommissionens beretning først af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, og derefter af forsamlingen. Kommissionen opnår først godkendelse, når Rådet og Forsamlingen truffet afgørelse.«
Artikel 209
På forslag af Kommissionen skal Rådet med enstemmighed:
SJETTE DEL
ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 210
Fællesskabet har status som juridisk person.
Artikel 211
Fællesskabet har i hver Medlemsstat den videstgående rets- og handleevne, som vedkommende Stats lovgivning tillægger juridiske personer; det kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager. I denne henseende repræsenteres det af Kommissionen.
Artikel 2121)
I samarbejde med Kommissionen og efter høring af de øvrige interesserede institutioner udfærdiger Rådet med enstemmighed vedtægten for tjenestemændene og ansættelsesvilkårene for Fællesskabets øvrige ansatte.
Efter udgangen af det fjerde år efter denne Traktats ikrafttræden kan Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af de øvrige interesserede institutioner med kvalificeret flertal ændre denne vedtægt og disse ansættelsesvilkår.
Artikel 213
Med henblik på gennemførelsen af de opgaver, der er overdraget den, kan Kommissionen med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat af Rådet i overensstemmelse med denne Traktats bestemmelser, indhente alle nødvendige oplysninger og foretage alle nødvendige undersøgelser.
Artikel 214
Medlemmerne af Fællesskabets institutioner, medlemmerne af udvalgene samt Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte har - selv efter at deres hverv er ophørt - forpligtelse til ikke at give oplysninger om forhold, som ifølge deres natur er tjenestehemmeligheder, navnlig oplysninger om virksomheder og om deres forretningsforbindelser eller omkostningsforhold.
Artikel 215
Fællesskabets ansvar i kontraktsforhold bestemmes efter den lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.
For så vidt angår ansvar uden for kontraktsforhold skal Fællesskabet i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for Medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af dets institutioner eller af dets ansatte under udøvelsen af deres hverv.
De ansattes personlige ansvar over for Fællesskabet fastsættes i den vedtægt eller i de ansættelsesvilkår, der gælder for dem.
Artikel 216
Hjemstedet for Fællesskabets institutioner fastlægges ved overenskomst mellem Medlemsstaternes regeringer.
Artikel 217
Med forbehold af de i Domstolens procesreglement fastsatte bestemmelser fastlægger Rådet med enstemmighed den ordning, der skal gælde for Fællesskabets institutioner på det sproglige område.
Artikel 2182)
På de i en særlig Protokol fastlagte betingelser nyder Fællesskabet på Medlemsataternes områder de for opfyldelsen af sin opgave nødvendige immuniteter og privilegier.
Artikel 219
Medlemsstaterne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne Traktat afgjort på anden måde end fastsat i Traktaten.
Artikel 220
Medlemsstaterne indleder i det omfang, det er nødvendigt, indbyrdes forhandlinger for til fordel for deres statsborgere at sikre:
Noter
- beskyttelse af personer såvel som nydelse af rettigheder og beskyttelse af disse på de betingelser, som de enkelte Stater indrømmer egne statsborgere;
- afskaffelse af dobbeltbeskatning inden for Fællesskabet;
- gensidig anerkendelse af de i artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber, oprethoIdelse af et selskabs status som juridisk person i tilfælde af, at dets hjemsted forlægges fra et land til et andet, og mulighed for sammenslutning af selskaber, som er underkastet forskellige nationale lovgivninger;
- forenkling af formaliteter vedrørende gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og voldgiftskendelser.
Artikel 221
Med forbehold af de øvrige bestemmelser i denne Traktat indrømmer Medlemsstaterne senest tre år efter denne Traktats ikrafttræden de øvrige Medlemsstaters statsborgere national behandling for så vidt angår kapitalanbringelser i de i artikel 58 nævnte selskaber.
Artikel 222
De ejendomsretlige ordninger i Medlemsstaterne berøres ikke af denne Traktat.
Artikel 223
Artikel 224
Medlemsstaterne rådfører sig med hinanden med henblik på i fællesskab at træffe de bestemmelser, der er nødvendige for at undgå, at fællesmarkedets funktion påvirkes af de foranstaltninger, som en Medlemsstat kan føle sig foranlediget til at træffe i tilfælde af alvorlige indre uroligheder, der forstyrrer den offentiige orden, i tilfælde af krig eller alvorlig international spænding, der udgør en krigstrussel, eller for at opfylde de forpligtelser, som den har indgået med henblik på bevarelse af freden og den internationale sikkerhed.
Artikel 225
Såfremt foranstaltninger, der er truffet i de i artiklerne 223 og 224 nævnte tilfælde, medfører, at konkurrencevilkårene inden for fællesmarkedet fordrejes, undersøger Kommissionen sammen med den pågældende Stat betingelserne for, at disse foranstaltninger kan tilpasses bestemmelserne i denne Traktat.
Uanset den i artiklerne 169 og 170 fastsatte fremgangsmåde kan Kommissionen eller en Medlemsstat henvende sig direkte til Domstolen, hvis de finder, at en anden Medlemsstat misbruger de i artiklerne 223 og 224 fastsatte beføjelser. Domstolen træffer afgørelse for lukkede døre.
Artikel 226
Artikel 2271)
- frie varebevægelser;
- landbruget, med undtagelse af artikel 40, stk. (4);
- liberalisering af tjenesteydelser;
- konkurrencereglerne;
- de ved artiklerne 108, 109 og 226 hjemlede beskyttelsesforanstaltninger;
- institutionerne.
Senest to år efter denne Traktats ikrafttræden fastlægges betingelserne for anvendelsen af Traktatens øvrige bestemmelser ved beslutninger, som Rådet efter forslag af Kommissionen vedtager med enstemmighed.
Inden for rammerne af de i denne Traktat fastsatte fremgangsmåder, herunder navnlig de i artikel 226 nævnte, drager Fællesskabets institutioner omsorg for, at den økonomiske og sociale udvikling af disse områder muliggøres.
Artikel 228
Rådet, Kommissionen eller en Medlemsstat kan forud indhente en udtalelse fra Domstolen om den påtænkte aftales forenelighed med bestemmelserne i denne Traktat. Hvis Domstolens udtalelse er benægtende, kan aftalen kun træde i kraft På de i artikel 236 fastsatte betingelser.
Artikel 229
Kommissionen skal opretholde alle formålstjenlige forbindelser med organerne for de Forenede Nationer, for disses særorganisationer og for Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel.
Den opretholder i øvrigt passende forbindelser med alle internationale organisationer.
Noter
»)Denne Traktat finder ikke anvendelse på de oversøiske: lande og territorier, der opretholder særlige forbindelser med Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirland, og som ikke er nævnt i ovenstående liste.«
Artikel 230
Fællesskabet indleder ethvert formålstjenligt samarbejde med Europarådet.
Artikel 231
Fællesskabet indleder et snævert samarbejde med Organisationen for Europæisk Økonomisk Samarbejde; de nærmere retningslinjer herfor fastlægges i gensidig forståelse.
Artikel 232
Artikel 233
Bestemmelserne i denne Traktat er ikke til hinder for, at de regionale unioner mellem Belgien og Luxembourg, og mellem Belgien, Luxembourg og Nederlandene fortsat består og gennemføres, i det omfang disse regionale unioners mål ikke nås ved anvendelsen af denne Traktat.
Artikel 234
De rettigheder og forpligtelser, der følger af konventioner, som før denne Traktats ikrafttræden er indgået mellem på den ene side en eller flere Medlemsstater og på den anden side et eller flere tredjelande, berøres ikke af bestemmelserne i denne Traktat.
I det omfang, disse konventioner er uforenelige med denne Traktat, bringer den eller de pågældende Medlemsstater alle egnede midler i anvendelse med henblik på at fjerne de konstaterede uoverensstemmelser. Om fornødent bistår Medlemsstaterne hinanden i dette øjemed og indtager i påkommende tilfælde en fælles holdning.
Ved anvendelsen af de konventioner, der omtales i stk. 1, tager Medlemsstaterne i betragtning, at de fordele, hvorom de hver især har givet tilsagn i denne Traktat, indgår som integrerende dele af Fællesskabets tilblivelsesproces, og derfor uløseligt hænger sammen med oprettelsen af fælles institutioner, med overdragelsen af beføjelser til disse og med de andre Medlemsstaters indrømmelse af samme fordele.
Artikel 235
Såfremt en handling fra Fællesskabets side viser sig påkrævet for at virkeliggøre et af Fællesskabets mål inden for fællesmarkedets rammer, og denne Traktat ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, udfærdiger Rådet på forslag af Kommissionen og efter at have indhentet udtalelse fra Forsamlingen med enstemmighed passende forskrifter herom.
Artikel 236
Enhver Medlemsstats regering eller Kommissionen kan forelægge Rådet forslag til ændring af denne Traktat.
Hvis Rådet efter høring af Forsamlingen og i påkommende tilfælde af Kommissionen udtaler sig til fordel for afholdelsen af en konference mellem repræsentanter for Medlemsstaternes regeringer, indkaldes denne af Rådets formand for ved gensidig overenskomst at fastlægge de ændringer, der skal foretages i denne Traktat.
Ændringerne træder i kraft efter at være blevet ratificeret af alle Medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
Artikel 237
Enhver europæisk Stat kan ansøge om at blive medlem af Fællesskabet. Den retter sin ansøgning til Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed efter at have indhentet udtalelse fra Kommissionen.
Vilkårene for optagelsen og de tilpasninger af denne Traktat, som optagelsen medfører, fastlægges ved en aftale mellem Medlemsstaterne og den ansøgende Stat. Denne aftale forelægges samtlige kontraherende Stater til ratifikation i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
Artikel 238
Fællesskabet kan med et tredjeland, en sammenslutning af Stater eller en international organisation indgå aftaler, hvorved der skabes en associering med gensidige rettigheder og forpligtelser, fælles optræden og særlige procedureregler.
Disse aftaler indgås af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed efter at have indhentet udtalelse fra Forsamlingen.
Såfremt disse aftaler indebærer ændringer i denne Traktat, skal disse forud vedtages under
anvendelse af den i artikel 236 fastsatte fremgangsmåde.
Artikel 239
De Protokoller, der i gensidig forståelse mellem Medlemsstaterne knyttes som bilag til denne Traktat, udgør en integrerende del af Traktaten.
Artikel 240
Denne Traktat er indgået for ubegrænset tid.
Nedsættelse af institutionerne
Artikel 241
Rådet træder sammen inden en måned efter Traktatens ikrafttræden.
Artikel 242
Rådet træffer alle egnede foranstaltninger for at nedsætte Det økonomiske og sociale Udvalg inden tre måneder efter sit første møde.
Artikel 243
Efter indkaldelse fra Rådets formand træder forsamlingen sammen inden to måneder efter Rådets første møde for at vælge sit præsidium og udarbejde sin forretningsorden. Indtil præsidiet er valgt, fører det ældste medlem forsædet.
Artikel 244
Domstolen påbegynder sin virksomhed ved udnævnelsen af dens medlemmer. Den første præsident vælges for et tidsrum af tre år på de samme betingelser, som gælder for medlemmerne.
Domstolen fastsætter sit procesreglement inden tre måneder efter, at den har påbegyndt sin virksomhed.
En sag kan ikke indbringes for Domstolen, før denne har offentliggjort sit procesreglement. Klagefristerne begynder først at løbe fra dette tidspunkt.
Domstolens præsident udøver fra sin udnævnelse de beføjelser, som er tillagt ham i denne Traktat.
Artikel 245
Så snart Kommissionens medlemmer er udnævnt, påbegynder den sin virksomhed og påtager sig de opgaver, som er pålagt den ved denne Traktat.
Så snart Kommissionen har påbegyndt sin virksomhed, indleder den sådanne undersøgelser og opretter sådanne forbindelser, som er nødvendige for at udarbejde en oversigt over Fællesskabets økonomiske situation.
Artikel 246
Hver institution undersøger sammen med Rådet spørgsmål vedrørende stillingernes antal, aflønning og fordeling.
Afsluttende bestemmelser
Artikel 247
Denne Traktat skal ratificeres af De høje kontraherende Parter i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Ratifikationsdokumenterne deponeres hos Den Italienske Republiks Regering.
Denne Traktat træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter deponeringen af det sidste ratifikationsdokument. Finder deponeringen sted mindre end femten dage før begyndelsen af den følgende måned, træder Traktaten dog i kraft den første dag i den anden måned efter deponeringen.
Artikel 248
Denme Traktat, udarbejdet i et eksemplar på fransk, italiensk, nederlandsk og tysk, hvilke fire tekster har samme gyldighed, deponeres i Den Italienske Republiks Regerings arkiver. Denne Regering fremsender en bekræftet afskrift til hver af de øvrige Signatarstaters Regeringer.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne Traktat.
UDFÆRDlGET i Rom, den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. SPAAK
ADENAUER
PINEAU
Antonio SEGNI
BECH
J. LUNS
J. Ch. SNOY et d'OPPUERS
HALLSTEIN
M. FAURE
Gaetano MARTINO
Lambert SCHAUS
J. LINTHORST HOMAN
Bilag IV: Oversøiske lande og territorier, på hvilke bestemmelserne i fjerde del af Traktaten finder anvendelse
I. Protokoller
Protokol vedrørende vedtægterne for Den europæiske Investeringsbank
Protokol vedrørende den tyske indenrigshandel og de dermed forbundne problemer
Protokol om visse bestemmelser angående Frankrig
Protokol vedrørende Italien
Protokol vedrørende Storhertugdømmet Luxembourg
Protokol vedrørende varer med oprindelse i og indført fra bestemte lande, og som ved indførsel til en af Medlemsstaterne indrømmes en særlig ordning
Protokol vedrørende den ordning, der skal finde anvendelse på varer, som henhører under Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab med hensyn til Algeriet og Den Franske Republiks oversøiske departementer
Protokol vedrørende mineralolier og visse mineraloliederivater
Protokol vedrørende at anvendelsen af Traktaten om oprettelse af Det Europæiske økonomiske Fællesskab på Kongeriget Nederlandenes ikke europæiske dele
Protokol vedrørende Det Europæiske økonomiske Fællesskabs privilegier og immuniteter
Protokol vedrørende Statutten for Det Europæiske økonomiske Fællesskabs Domstol
III. Konventioner
Gennemførelseskonvention vedrørende de oversøiske landes og territoriers associering med Fællesskabet
Protokol vedrørende toldkontingent for indførsel af bananer
Protokol vedrørende toldkontingent for indførsel af ubrændt kaffe
IV. Konvention vedrørende fælles institutioner for De Europæiske Fællesskaber
V. Slutakt
Fælleserklæring vedrørende samarbejdet med Stater, som er medlemmer af de internationale organisationer
Fælleserklæring vedrørende Berlin
Programerklæring med henblik på associeringen af franc-områdets selvstændige lande med Det Europæiske økonomiske Fællesskab
Programerklæring med henblik på Kongeriget Libyens associering med Det Europæiske økonomiske Fællesskab
Programerklæring vedrørende Somaliland, som for tiden er under Den Italienske Republiks formynderskab
Programerklæring med henblik på Surinams og De nederlandske Antillers associering med Det Europæiske økonomiske Fællesskab
Erklæring fra Regeringen for Forbundsrepublikken Tyskland vedrørende begrebet »tyske statsborgere«
Erklæring fra Regeringen for Forbundsrepublikken Tyskland vedrørende Traktaternes anvendelse på Berlin
Erklæring fra Regeringen for Den Franske Republik vedrørende ansøgninger om patenter, der angår viden, som er underkastet bestemmelser om hemmeligholdelse af hensyn til forsvaret
TRAKTAT
HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK, HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE,
SOM ER BESLUTTET PÅ at skabe grundlag for en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk,
SOM HAR DET FORSÆT gennem fælles handling at sikre økonomiske og sociale fremskridt for deres lande ved at fjerne de skranker, der deler Europa,
SOM SÆTTER DET som et væsentligt mål for deres bestræbelser stadig at forbedre deres folks levevilkår og beskæftigelsesforhold,
SOM ERKENDER, at fjernelsen af bestående hindringer kræver fælles indsats med henblik på at sikre en vedvarende ekspansion, ligevægt i samhandelen og redelig konkurrence,
SOM TILSTRÆBER at styrke enheden i deres økonomier og at fremme disses harmoniske udvikling ved at formindske ulighederne mellem de forskellige områder og forbedre de mindre begunstigede områders stilling,
SOM ØNSKER gennem en fælles handelspolitik at bidrage til gradvis ophævelse af restriktionerne i den internationale samhandel,
SOM ER SINDET at bekræfte den solidaritet, der knytter Europa og de oversøiske lande sammen, og som ønsker at sikre disse lande øget velstand i overensstemmelse med grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt,
SOM HAR SAT SIG FOR ved denne forening af de økonomiske kræfter at bevare og styrke freden og friheden, og som opfordrer de øvrige europæiske folk, der deler dette ideal, til at tilslutte sig disse bestræbelser,
HAR VEDTAGET at oprette et Europæisk Økonomisk Fællesskab, og har med dette mål for øje udpeget som befuldmægtigede:
HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE;
Paul-Henri SPAAK, udenrigsminister: Baron J. Ch. SNOY et d'OPPUERS, generalsekretær i økonomiministeriet, formand for den belgiske delegation ved regeringskonferencen;
PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND:
Doktor Konrad ADENAUER, forbundskansler;
Professor dr. Walther HALLSTEIN, statssekretær i udenrigsministeriet;
PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:
Christian PINEAU, udenrigsminister;
Maurice FAURE, statssekretær i udenrigsministeriet;
PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK:
Antonio SEGNI, ministerpræsident;
Professor Gaetano MARTINO, udenrigsminister;
HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG:
Joseph BECH, stats- og udenrigsminister;
Lambert SCHAUS, ambassadør, formand for den luxembourgske delegation ved regeringskonferencen;
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:
Joseph LUNS, udenrigsminister;
J. LINTHORST HOMAN, formand for den nederlandske delegation ved regeringskonferencen;
SOM, efter at de har udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og behørig form, er blevet enige om følgende bestemmelser:
FØRSTE DEL
PRINCIPPERNE
Artikel 1
Ved denne Traktat opretter De høje kontraherende Parter indbyrdes et EUROPÆISK ØKONOMISK FÆLLESSKAB.
Artikel 2
Fællesskabet har til opgave gennem oprettelsen af et fællesmarked og gennem gradvis tilnærmelse af Medlemsstaternes økonomiske politik at fremme en harmonisk udvikling af den økonomiske virksomhed i Fællesskabet som helhed, en varig og afbalanceret ekspansion, en øget stabilitet, en hurtigere højnelse af levestandarden og snævrere forbindelser mellem de Stater, som det forener.
Artikel 3
Med de i foranstående artikel nævnte mål for øje skal Fællesskabets virke under de betingelser og i det tempo, som er foreskrevet i denne Traktat, indebære:
Artikel 4
en Forsamling
et Råd
en Kommission
en Domstol.
Hver institution handler inden for rammerne af de beføjelser, som er tillagt den ved denne Traktat.
Artikel 5
Medlemsstaterne træffer alle almindelige eller særlige foranstaltninger, som er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, som følger af denne Traktat, eller af retsakter foretaget af Fællesskabets institutioner. De letter Fællesskabet gennemførelsen af dets opgaver.
De afholder sig fra at træffe foranstaltninger, der er egnede til at bringe virkeliggørelsen af denne Traktats målsætning i fare.
Artikel 6
Artikel 7
Inden for denne Traktats anvendelsesområde og med forbehold af dennes særlige bestemmelser er al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet, forbudt.
På forslag af Kommissionen kan Rådet med kvalificeret flertal og efter høring af Forsamlingen give forskrifter med henblik på at forbyde sådan forskelsbehandling.
Artikel 8
Overgangsperioden er inddelt i tre etaper, hver på fire år, hvis varighed kan ændres under nedennævnte betingelser.
Denne konstatering sker ved udløbet af det fjerde år ved en enstemmig afgørelse af Rådet på grundlag af Kommissionens beretning. Dog kan en Medlemsstat ikke hindre en enstemmig afgørelse under påberåbelse af, at den ikke har opfyldt sine egne forpligtelser. Såfremt der ikke opnås enstemmighed, forlænges første etape automatisk med et år.
Ved udgangen af det femte år sker Rådets konstatering under de samme betingelser. Hvis der ikke opnås enstemmighed, forlænges første etape automatisk med endnu et år.
Ved udgangen af det sjette år sker Rådets konstatering med kvalificeret flertal på grundlag af Kommissionens beretning.
Såfremt Rådet ikke inden en måned efter anmodningen har udpeget voldgiftsinstansens medlemmer, udpeges de af Domstolen, inden endnu en måned er forløbet.
Voldgiftsinstansen udpeger selv sin formand. Den træffer sin afgørelse senest seks måneder efter den i stk. (3), sidste afsnit, nævnte afstemning i Rådet.
ANDEN DEL
FÆLLESSKABETS GRUNDLAG
AFSNIT I
Frie varebevægelser
Artikel 9
Artikel 10
Inden udgangen af det første år efter denne Traktats ikrafttræden fastsætter Kommissionen de bestemmelser, der i samhandelen mellem Medlemsstaterne skal gælde for varer med oprindelse i en Medlemsstat, og til hvis fremstilling er medgået materialer, der ikke har været pålagt told eller afgifter med tilsvarende virkning, som var gældende for dem i den eksporterende Medlemsstat, eller for hvilke disse told- eller afgiftsbeløb er blevet helt eller delvis godtgjort.
Ved fastsættelsen af disse bestemmelser tager Kommissionen hensyn til reglerne for fjernelsen af tolden inden for Fællesskabet og for den gradvise germemførelse af den fælles toldtarif.
Artikel 11
Medlemsstaterne træffer enhver passende foranstaltning med henblik på at gøre det muligt for regeringerne inden for de fastsatte frister at opfylde de forpligtelser vedrørende told, som påhviler dem i henhold til denne Traktat.
KAPITEL 1
Toldunionen
Første afdeling
Fjernelse af tolden mellem Medlemsstaterne
Artikel 12
Medlemsstaterne afstår fra at indføre ny indbyrdes told ved ind- og udførsel eller afgifter med tilsvarende virkning og fra at forhøje de toldsatser og afgifter, som de anvender i deres indbyrdes samhandel.
Artikel 13
Artikel 14
Ved hver senere nedsættelse skal hver Medlemsstat reducere samtlige sine toldsatser, sådan at det samlede toldprovenu, som dette er defineret i stk. (4), mindskes med 10 pct., dog således, at nedsættelsen for hver enkelt vare mindst skal udgøre 5 pct. af basistoldsatsen.
Så længe toldsatsen for en vare overstiger 30 pct., skal hver nedsættelse dog mindst udgøre 10 pct. af basistoldsatsen.
mindst 25 pct. af basistoldsatsen ved udløbet af første etape;
mindst 50 pct. af basistoldsatsen ved udløbet af anden etape.
Kommissionen retter passende henstillinger til Medlemsstaterne, såfremt den finder, at der er
fare for at de i artikel 13 opstillede mål og de i dette stykke fastsatte procenter ikke kan nås.
Artikel 15
Kommissionen retter med henblik herpå henstillinger til de pågældende Medlemsstater.
Artikel 16
Medlemsstaterne afskaffer, senest ved udgangen af første etape, indbyrdes udførselstold og afgifter med tilsvarende virkning.
Artikel 17
Disse satser nedsættes på hvert trin med mindst 10 pct. af basistoldsatsen. Medlemsstateme kan nedsætte dem i et hurtigere tempo end fastsat i artikel 14.
Anden afdeling
Oprettelse af den fælles toldtarif
Artikel 18
Medlemsstaterne erklærer sig rede til at bidrage til udviklingen af den internationale handel og til formindskelse af hindringerne for samhandelen ved at indgå aftaler, der på grundlag af gensidighed og til fælles fordel tager sigte på en sænkning af toldsatserne under det almindelige niveau, som de ville kunne påberåbe sig som følge af oprettelsen af en indbyrdes toldunion.
Artikel 19
For så vidt angår den italienske tarif, forstås dog ved den anvendte toldsats den sats, der var gældende før den midlertidige nedsættelse på 10 pct. For de positioner, for hvilke tariffen indeholder en konventionalsats, træder denne sats endvidere i stedet for den anvendte sats som ovenfor defineret, såfremt den ikke overstiger sidstnævnte sats med mere end 10 pct. Overstiger konventionalsatsen den således definerede anvendte toldsats med mere end 10 pct., benyttes ved beregningen af det aritmetiske gennemsnit den anvendte toldsats, forhøjet med 10 pct.
For så vidt angår de i liste A opregnede positioner, erstattes ved beregningen af det aritmetiske gennemsnit de anvendte toldsatser af de i denne liste nævnte satser.
såfremt Beneluxlandenes tarif for disse varer indeholder en toldsats, der ikke overstiger 3 pct., forhøjes denne sats til 12 pct. ved beregningen af det aritmetiske gennemsnit.
Artikel 20
De toldsatser, der skal finde anvendelse på varerne i liste G, fastsættes ved forhandling mellem Medlemsstaterne. Hver Medlemsstat kan til denne liste føje andre varer, hvis samlede værdi dog ikke må overstige 2 pct. af værdien af dens samlede indførsel fra tredjeland i året 1956.
Kommissionen træffer alle nødvendige foranstaltninger for at få disse forhandlinger påbegyndt inden udgangen af det andet år efter denne Traktats ikrafttræden og afsluttet inden udløbet af første etape.
I tilfælde af, at der for visse varer ikke kan opnås enighed inden for disse tidsfrister, fastsætter Rådet, på forslag af Kommissionen, satserne i den fælles toldtarif indtil udgangen af anden etape med enstemmighed og derefter med kvalificeret flertal.
Artikel 21
Artikel 22
Kommissionen afgør inden to år efter denne Traktats ikrafttræden, i hvilket omfang de i artikel 17, stk. (2), omhandlede finanstoldsatser skal benyttes ved beregningen af det i artikel 19, stk. (1), nævnte aritmetiske gennemsnit. Den tager hensyn til det beskyttelseselement, som de kan indebære.
Inden seks måneder efter denne afgørelse kan hver Medlemsstat kræve, at den i artikel 20 foreskrevne fremgangsmåde anvendes på vedkommende vare, uden at den i denne artikel nævnte begrænsning skal udgøre en hindring herfor.
Artikel 23
Artikel 24
Med henblik på tilpasningen til den fælles toldtarif har Medlemsstaterne ret til at ændre toldsatserne i et hurtigere tempo end i artikel 23 angivet.
Artikel 25
Disse kontingenter må ikke være så store, at forskydninger i den økonomiske virksomhed til skade for andre Medlemsstater kan befrygtes.
Artikel 26
Kommissionen kan bemyndige en Medlemsstat, som befinder sig i særlige vanskeligheder, til for visse positioner i dens toldtarif at udsætte den nedsættelse eller forhøjelse af toldsatserne, der skal gennemføres i henhold til artikel 23.
Bemyndigelsen kan kun gives for et begrænset tidsrum og kun for et antal toldpositioner, som i alt udgør højst 5 pct. af værdien af den pågældende Stats indførsel fra tredjeland i det sidste år, for hvilket statistiske oplysninger foreligger.
Artikel 27
Inden udløbet af første etape træffer Medlemsstaterne i fornødent omfang foranstaltninger til en indbyrdes tilnærmelse af deres ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser vedrørende told. Kommissionen retter de i denne henseende nødvendige henstillinger til Medlemsstaterne.
Artikel 28
Rådet træffer med enstemmighed beslutning om alle autonome ændringer eller suspensioner af toldsatser i den fælles toldtarif. Efter overgangsperiodens udløb kan Rådet dog på forslag af Kommissionen og gældende for et tidsrum af højst seks måneder med kvalificeret flertal træffe beslutning om ændringer eller suspensioner, der ikke overstiger 20 pct. af hver toldsats. Disse ændringer eller suspensioner kan på de samme betingelser kun forlænges for yderligere et tidsrum af seks måneder.
Artikel 29
Kommissionen tager under udøvelsen af de hverv, der er betroet den i medfør af denne afdeling, hensyn til:
KAPITEL 2
Ophævelse af de kvantitative restriktioner mellem medlemsstaterne
Artikel 30
Kvantitative indførselsrestriktioner såvel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning er med forbehold af nedennævnte bestemmelser forbudt mellem Medlemsstaterne.
Artikel 31
Medlemsstaterne afholder sig fra indbyrdes at indføre nye kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.
Denne forpligtelse gælder dog kun for det liberaliseringsniveau, som er nået på grundlag af de af Rådet for Den Europæiske Organisation for Økonomisk Samarbejde den 14. januar 1955 trufne afgørelser. Senest seks måneder efter denne Traktats ikrafttræden underretter Medlemsstaterne Kommissionen om de i henhold til disse afgørelser opstillede lister over liberaliserede varer. De således bekendtgjorte lister konsolideres mellem Medlemsstaterne.
Artikel 32
Medlemsstaterne afstår fra i deres indbyrdes samhandel at gøre de på tidspunktet for denne Traktats ikrafttræden gældende kontingenter og foranstaltninger med tilsvarende virkning mere restriktive.
Disse kontingenter skal være afskaffet senest ved udløbet af overgangsperioden. De afvikles i løbet af denne periode i overensstemmelse med de nedenfor fastsatte betingelser.
Artikel 33
Samtidig forhøjer Medlemsstaterne disse globalkontingenter således, at der gennemføres en forhøjelse i forhold til det foregående år på mindst 20 pct. af deres samlede værdi. For hver enkelt vare forhøjes globalkontingentet dog med mindst 10 pct.
Hvert år forhøjes kontingenterne i forhold til det foregående år efter de samme regler og med de samme procenter.
Den fjerde forhøjelse finder sted ved slutningen af det fjerde år efter denne Traktats ikrafttræden; den femte et år efter påbegyndelsen af anden etape.
Såfremt varen ikke produceres i den pågældende Medlemsstat, fastsætter Kommissionen ved beslutning et passende kontingent.
Artikel 34
Artikel 35
Medlemsstaterne erklærer sig rede til over for de andre Medlemsstater at fjerne deres kvantitative ind- og udførselsrestriktioner i et hurtigere tempo end det, der er fastsat i de foregående artikler, såfremt deres almindelige økonomiske situation og den pågældende erhvervsgrens forhold tillader det.
Kommissioncn retter med henblik herpå henstillinger til de pågældende Medlemsstater.
Artikel 36
Bestemmelserne i artiklerne 30-34 er ikke til hinder for sådanne forbud eller restriktioner vedrørende indførsel, udførsel eller transit, som er begrundet i hensynet til den offentlige sædelighed, den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed, beskyttelse af planter, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi, eller beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret. Disse forbud eller restriktioner må dog hverken udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem Medlemsstaterne.
Artikel 37
Denne artikels bestemmelser finder anvendelse på ethvert organ, gennem hvilket en Medlemsstat, de jure eller de facto, direkte eller indirekte, kontrollerer, leder eller øver mærkbar indflydelse på indførsel eller udførsel mellem Medlemsstaterne. Disse bestemmelser finder også anvendelse på statskoncessionerede monopoler.
Såfremt en vare kun er undcrkastet et statsligt handelsmonopol i en eller flere af Medlemsstaterne, kan Kommissionen bemyndige de andre Medlemsstater til, så længe den i. stk. (1) nævnte tilpasning ikke har fundet sted, at anvende beskyttelsesforanstaltninger på de vilkår og i den nærmere udformning, som den fastsætter.
AFSNIT II
Landbruget
Artikel 38
Artikel 39
Artikel 40
Alt efter varernes art skal denne markedsordning antage en af nedennævnte former:
Den fælles ordning skal begrænses til at forfølge de i artikel 39 anførte mål og bør udelukke enhver form for forskelsbehandling af Fællesskabets producenter eller forbrugere.
En eventuel fælles prispolitik skal baseres på fælles kriterier og ensartede beregningsmetoder.
Artikel 41
Med henblik på at nå de i artikel 39 anførte mål kan der inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik navnlig fastsættes bestemmelser om:
Artikel 42
Bestemmelserne i kapitlet om konkurrenceregler finder kun anvendelse på produktionen af og handelen med landbrugsvarer i det omfang, Rådet beslutter dette inden for rammerne af de bestemmelser og i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er fastsat i artikel 43, stk. (2) og (3), samt under hensyntagen til den i artikel 39 angivne målsætning.
Rådet kan især tillade ydelse af støtte:
Artikel 43
Disse forslag skal tage hensyn til sammenhængen mellem de landbrugsspørgsmål, som er omhandlet i dette afsnit.
På forslag af Kommissionen og efter høring af Forsamlingen udsteder Rådet, med enstemmighed i de to første etaper og derefter med kvalificeret flertal, forordninger eller direktiver eller vedtager beslutninger uden herved at begrænse rækkevidden af sine eventuelle henstillinger.
Artikel 44
enten midlertidigt kan suspenderes eller nedskæres,
eller betinges af, at den finder sted til priser, som er højere end den for den pågældende vare fastsatte mindstepris.
I sidstnævnte tilfælde fastsættes mindstepriserne eksklusive told.
Disse kriterier skal især tage hensyn til de genemsnitlige indenlandske produktionsomkostninger i den Medlemsstat, som anvender mindsteprisen, til de enkelte virksomheders stilling i forhold til disse gennemsnitlige produktionsomkostninger og til nødvendigheden af inden for fællesmarkedet gradvis at forbedre landbrugets driftsvilkår og fremme den nødvendige tilpasning og specialisering.
Af hensyn til de tekniske fremskridt og for at fremskynde disse samt for gradvis at nærme priserne inden for fællesmarkedet til hinanden foreslår Kommissionen tillige en fremgangsmåde til revision af disse kriterier.
Disse kriterier såvel som fremgangsmåden ved deres revision skal fastsættes af Rådet med enstemmighed i løbet af de tre første år efter denne Traktats ikrafttræden.
Så snart Rådets beslutning er truffet, fastsætter Medlemsstaterne mindstepriserne på grundlag af de kriterier, der er fastsat på den ovenfor beskrevne måde.
På forslag af Kommissionen kan Rådet med kvalificeret flertal korrigere de af Medlemsstaterne trufne afgørelser, såfremt de ikke er i overensstemmelse med de således fastsatte kriterier.
Artikel 45
bestemmelser, hvis formål er at sikre indenlandske producenter afsætning af deres produktion, og
et importbehov,
ved afslutning af langtidsaftaler eller -kontrakter mellem eksporterende og importerende Medlemsstater.
Disse aftaler eller kontrakter skal sigte mod gradvis at fjerne al forskelsbehandling ved anvendelsen af disse bestemmelser over for de forskellige producenter i Fællesskabet.
Disse aftaler eller kontrakter afsluttes i løbet af første etape under hensyntagen til princippet om gensidighed.
For så vidt angår priserne, skal disse aftaler eller kontrakter gøre det muligt for producenterne at afsætte de aftalte mængder til priser, der gradvis nærmer sig dem, som købslandets producenter opnår ved salg på hjemmemarkedet.
Den gradvise tilnærmelse til disse priser skal gennemføres så regelmæssigt som muligt og være tilendebragt senest ved udløbet af overgangsperioden.
Priserne fastsættes ved forhandling mellem de pågældende parter inden for rammerne af de direktiver, som Kommissionen udfærdiger vedrørende anvendelsen af de to foregående afsnit. Forlænges første etape, sker opfyldelsen af aftaler eller kontrakter på de vilkår, der gælder ved slutningen af det fjerde år efter denne Traktats ikrafttræden, ligesom forpligtelserne til at forøge mængderne og til at tilpasse priserne udskydes indtil overgangen til anden etape.
Medlemsstaterne udnytter alle de muligheder, som deres lovbestemmelser, navnlig på importpolitikkens område, åbner med henblik på at sikre afslutningen og opfyldelsen af disse aftaler eller kontrakter.
Artikel 46
Såfremt en vare i en Medlemsstat er underkastet en national markedsordning eller en anden indenlandsk regulering med tilsvarende virkning, som i konkurrencemæssig henseende påvirker en lignende produktion i en anden Medlemsstat, pålægger Medlemsstaterne vedkommende vare en udligningsafgift ved indførslen fra den Medlemsstat, i hvilken markedsordningen eller reguleringen findes, medmindre denne Medlemsstat pålægger en udligningsafgift ved udførslen.
Kommissionen fastsætter disse afgifter på det niveau, som er nødvendigt for at genoprette ligevægten: den kan ligeledes tillade anvendelsen af andre foranstaltninger på de vilkår og i den nærmere udformning, som den fastsætter.
Artikel 47
Det økonomiske og sociale Udvalgs landbrugssektion står til disposition for Kommissionen med henblik på i overensstemmelse med bestemmelserne i artiklerne 197 og 198 at forberede Udvalgets drøftelser vedrørende de opgaver, som er pålagt det i dette afsnit af Traktaten.
AFSNIT III
Den frie bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital
KAPITEL 1
Arbejdskraften
Artikel 48
Artikel 49
Så snart denne Traktat er trådt i kraft, vedtager Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg ved udstedelse af direktiver eller forordninger de foranstaltninger, der er nødvendige for gradvis at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, således som denne er bestemt i foregående artikel, især ved at:
Artikel 50
Inden for rammerne af et fælles program fremmer Medlemsstaterne udvekslingen af unge arbejdstagere.
Artikel 51
På forslag af Kommissionen vedtager Rådet med enstemmighed de foranstaltninger vedrørende social tryghed, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, især ved at indføre en ordning, som gør det muligt at sikre vandrende arbejdstagere og deres ydelsesberettigede pårørende:
KAPITEL 2
Etableringsretten
Artikel 52
Inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser skal de restriktioner, som hindrer statsborgere i en Medlemsstat i frit at etablere sig på en anden Medlemsstats område, gradvis ophæves i løbet af overgangsperioden. Denne gradvise ophævelse skal også omfatte hindringer for, at statsborgere i en Medlemsstat, bosat på en Medlemsstats område, opretter agenturer, filialer eller datterselskaber.
Med forbehold af bestemmelserne i kapitlet vedrørende kapitalen indebærer etableringsfriheden adgang til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed samt til at oprette og lede virksomheder, herunder navnlig selskaber i den i artikel 58, stk. 2, anførte betydning, på de vilkår, som i etableringslandets lovgivning er fastsat for landets egne statsborgere.
Artikel 53
Med forbehold af de bestemmelser, der er fastsat i denne Traktat, indfører Medlemsstaterne ikke nye begrænsninger i adgangen for andre Medlemsstaters statsborgere til at etablere sig på vedkommende Stats område.
Artikel 54
For hvert erhvervsområde fastsætter planen de almindelige betingelser for virkeliggørelsen af etableringsfriheden og i særdeleshed etaperne herfor.
Artikel 55
Virksomhed, som varigt eller lejlighedsvis er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed i en Medlemsstat, er i den pågældende Stat ikke omfattet af bestemmelserne i dette kapitel.
På forslag af Kommissionen kan Rådet med kvalificeret flertal undtage visse erhverv fra bestemmelserne i dette kapitel.
Artikel 56
Artikel 57
Artikel 58
Selskaber, som er oprettet i overensstemmelse med en Medlemsstats lovgivning, og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er beliggende inden for Fællesskabet, ligestilles for så vidt angår anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel med personer, der er statsborgere i Medlemsstaterne.
Ved selskaber forstås privatretlige selskaber, heri indbefattet kooperative selskaber, samt alle andre juridiske personer, der henhører under den offentlige ret eller privatretten, med undtagelse af selskaber, som ikke arbejder med gevinst for øje.
KAPITEL 3
Tjenesteydelser
Artikel 59
Inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser skal restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for Fællesskabet, gradvis afskaffes i løbet af overgangsperioden, for så vidt angår statsborgere i Medlemsstaterne, der er bosat i et andet af Fællesskabets lande end modtageren af den pågældende ydelse.
På forslag af Kommissionen kan Rådet med enstemmighed vedtage at udstrække anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel til tjenesteydere, der er statsborgere i tredjeland og bosat inden for Fællesskabet.
Artikel 60
Som tjenesteydelser i denne Traktats forstand betragtes de ydelser, der normalt udføres mod betaling, i det omfang de ikke omfattes af bestemmelserne vedrørende den frie bevægelighed for varer, kapital og personer.
Tjenesteydelserne omfatter især:
Med forbehold af bestemmelserne i kapitlet om etableringsretten kan tjenesteyderen midlertidigt udøve sin virksomhed i det land, hvor ydelsen præsteres, på samme vilkår, som det pågældende land fastsætter for sine egne statsborgere.
Artikel 61
Artikel 62
Medmindre andet er bestemt i denne Traktat, må Medlemsstaterne ikke indføre nye begrænsninger i den frihed til udveksling af tjenesteydelser, der faktisk er opnået ved Traktatens ikrafttræden.
Artikel 63
Planen fastsætter for hver kategori af tjenesteydelser de almindelige vilkår og etaperne for liberaliseringen.
Artikel 64
Medlemsstaterne erklærer sig rede til at gennemføre liberaliseringen af tjenesteydelser i videre udstrækning, end de er forpligtet til i henhold til de direktiver, der er udstedt i medfør af artikel 63, stk. (2), hvis deres almindelige økonomiske situation og forholdene i vedkommende erhvervsgren gør det muligt.
Kommissionen retter henstillinger til de pågældende Medlemsstater herom.
Artikel 65
Så længe begrænsingerne i den fri udveksling af tjenesteydelser ikke er afskaffet, anvender hver Medlemsstat dem over for alle de i artikel 59, stk. 1, omhandlede tjenesteydere, uanset disses nationalitet eller opholdssted.
Artikel 66
Bestemmelserne i artiklerne 55-58 finder anvendelse på det i dette kapitel omhandlede sagsområde.
KAPITEL 4
Kapital
Artikel 67
Artikel 68
Artikel 69
På forslag af Kommissionen, som med henblik herpå rådfører sig med det i artikel 105 omhandlede monetære Udvalg, udsteder Rådet med enstemmighed i løbet af de to første etaper og derefter med kvalificeret flertal de nødvendige direktiver om den gradvise gennemførelse af bestemmelserne i artikel 67.
Artikel 70
Finder Rådet, at disse forholdsregler begrænser de frie kapitalbevægelser inden for Fællesskabet ud over, hvad der er nødvendigt for at fjerne de i foregående afsnit nævnte vanskeligheder, kan det på forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal beslutte, at den pågældende Stat skal ændre eller ophæve disse forholdsregler.
Artikel 71
Medlemsstaterne bestræber sig på hverken at indføre nye valutarestriktioner inden for Fællesskabet, der påvirker kapitalbevægelserne og de løbende betalinger i forbindelse hermed, eller at skærpe gældende regler.
De erklærer sig rede til, i det omfang deres økonomiske situation, herunder især deres betalingsbalances stilling, tillader det, at gå videre i liberaliseringen på kapitalområdet end forudset i de foregående artikler.
Kommissionen kan efter indhentet udtalelse fra Det monetære Udvalg rette henstillinger til Medlemsstaterne herom.
Artikel 72
Medlemsstaterne holder Kommissionen underrettet om de kapitalbevægelser til eller fra tredjeland, som de har kendskab til. Kommissionen kan i denne forbindelse fremsætte sådanne udtalelser til Medlemsstaterne, som den finder formålstjenlige.
Artikel 73
Rådet kan med kvalificeret flertal tilbagekalde bemyndigelsen og ændre nævnte vilkår og udformning.
AFSNIT IV
Transport
Artikel 74
På det i dette afsnit omhandlede sagsområde søger Medlemsstaterne at nå Traktatens mål inden for rammerne af en fælles transportpolitik.
Artikel 75
Artikel 76
Indtil de i artikel 75, stk. (1), omhandlede bestemmelser er fastsat, kan ingen Medlemsstat uden Rådets enstemmige samtykke ændre de bestemmelser, der gælder på transportområdet ved denne Traktats ikrafttræden, på en sådan måde, at de direkte eller indirekte bliver mindre gunstige for transportvirksomheder fra andre Medlemsstater end for indenlandske transportvirksomheder.
Artikel 77
Støtteforanstaltninger, som modsvarer behovet for en samordning af transportvæsenet, eller som udgør godtgørelse for visse forpligtelser, der har sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse, er forenelige med denne Traktat.
Artikel 78
Enhver foranstaltning, der træffes inden for rammerne af denne Traktat vedrørende transportpriser og -vilkår, skal tage hensyn til transportvirksomhedernes økonomiske situation.
Artikel 79
Det kan især fastsætte de bestemmelser, der er nødvendige for at gøre det muligt for Fællesskabets institutioner at påse overholdelsen af den i stk. (1) nævnte regel og for at sikre brugerne den fulde fordel af denne.
Artikel 80
Efter at have indhentet udtalelse fra de pågældende Medlemsstater træffer Kommissionen de fornødne beslutninger.
Artikel 81
Afgifter eller gebyrer, som en transportvirksomhed ved grænsepassage opkræver ud over transportpriserne, må ikke overstige et rimeligt niveau i betragtning af de med passagen faktisk forbundne omkostninger.
Medlemsstaterne bestræber sig på gradvis at nedbringe disse omkostninger.
Kommissionen kan rette henstillinger til Medlemsstaterne med henblik på anvendelsen af denne artikel.
Artikel 82
Bestemmelserne i dette afsnit af Traktaten udgør ingen hindring for de foranstaltninger, der er truffet i Forbundsrepublikken Tyskland, for så vidt disse er nødvendige for at opveje de af Tysklands deling forårsagede ulemper for økonomien i visse af Forbundsrepublikkens områder, der berøres af denne deling.
Artikel 83
Der oprettes et rådgivende udvalg for Kommissionen sammensat af sagkyndige udpeget af Medlemsstaternes regeringer. Kommissionen hører dette udvalg i transportspørgsmål, når den skønner det hensigtsmæssigt, uden at de beføjelser, der tilkommer Det økonomiske og sociale Udvalgs transportsektion, herved indskrænkes.
Artikel 84
TREDJE DEL
FÆLLESSKABETS POLITIK
AFSNIT I
De fælles regler
KAPITEL 1
Konkurrencereglerne
Første afdeling
Regler for virksomhederne
Artikel 85
enhver aftale eller kategorl af aftaler mellem virksomheder,
enhver vedtagelse eller kategorl af vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder, og
enhver samordnet praksis eller kategori deraf,
som bidrager til at forbedre produktionen eller fordelingen af varerne eller til at fremme den tekniske eller økonomiske udvikling, samtidig med at de sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelen herved, og uden at der:
Artikel 86
En eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling på fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf er uforenelig med fællesmarkedet og forbudt i den udstrækning, samhandelen rnellem Medlemsstater herved kan påvirkes.
Misbrug kan især bestå i:
Artikel 87
Hvis sådanne bestemmelser ikke er blevet vedtaget inden ovennævnte frists udløb, træffes de af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Forsamlingen.
Artikel 88
Indtil de i medfør af artikel 87 trufne bestemmelser træder i kraft, træffer Medlemsstaternes myndigheder i overensstemmelse med deres lovgivning og bestemmelserne i artiklerne 85, navnlig stk. (3), og 86 afgørelse om aftalers tilladelighed samt om misbrug af en dominerende stilling på fællesmarkedet.
Artikel 89
Artikel 90
Anden afdeling
Dumping
Artikel 91
Fortsætter denne dumping, bemyndiger Kommissionen den krænkede Medlemsstat til at træffe beskyttelsesforanstaltninger på de vilkår og i den nærmere udformning, som Kommissionen fastsætter.
Tredje afdeling
Statsstøtte
Artikel 92
Artikel 93
På begæring af en Medlemsstat kan Rådet med enstemmighed beslutte, at en af denne Stat ydet eller planlagt støtte, uanset bestemmelserne i artikel 92 eller de i artikel 94 nævnte forordninger, skal betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis ganske særlige omstændigheder berettiger en sådan beslutning. Har Kommissionen indledt den i dette stykkes første afsnit fastsatte fremgangsmåde med hensyn til denne støtteforanstaltning, bevirker den pågældende Stats begæring til Rådet, at sagens behandling udsættes, indtil Rådet har taget stilling til sporgsmålet.
Dog træffer Kommissionen beslutning, såfremt Rådet ikke har taget stilling inden tre måneder efter, at begæringen er fremsat.
Artikel 94
På forslag af Kommissionen kan Rådet med kvalificeret flertal udstede fornødne forordninger med henblik på anvendelsen af artiklerne 92 og 93, og især fastlægge betingelserne for anvendelsen af artikel 93, stk. (3), og de former for støtte, som skal være undtaget fra denne fremgangsmåde.
KAPITEL 2
Fiskale bestemmelser
Artikel 95
Ingen Medlemsstat må direkte eller indirekte pålægge varer fra andre Medlemsstater interne afgifter af nogen art, som er højere end de afgifter, der direkte eller indirekte pålægges lignende indenlandske varer.
Endvidere må ingen Medlemsstat pålægge varer fra andre Medlemsstater interne afgifter, som indirekte vil kunne beskytte andre produkter.
Medlemsstaterne ophæver eller ændrer senest ved begyndelsen af anden etape de ved denne Traktats ikrafttræden gældende bestemmelser, som strider mod ovenstående regler.
Artikel 96
Ved udførsel af varer til en Medlemsstats område kan der ikke ydes godtgørelse for interne afgifter ud over det beløb, der har været pålagt dem direkte eller indirekte.
Artikel 97
Medlemsstater, der opkræver omsætningsafgift som en kumulativ flerledsafgift, kan med hensyn til interne afgifter, som de pålægger indførte varer, eller godtgørelser for udførte varer fastsætte gennemsnitssatser for varer eller grupper af varer, dog under iagttagelse af de i artiklerne 95 og 96 anførte principper. Er de af en Medlemsstat fastsatte gennemsnitssatser ikke i overensstemmelse med de forannævnte principper, meddeler Kommissionen den pågældende Stat passende direktiver eller beslutninger.
Artikel 98
For så vidt angår andre skatter end omsætningsafgifter, forbrugsafgifter og andre indirekte skatter kan fritagelse for afgiftsbetaling eller godtgørelse af afgifter ved udførsel til andre Medlemsstater ikke ydes, og udligningsafgifter ved indførsel fra Medlemsstater ikke pålægges, medmindre Rådet på forhånd med kvalificeret flertal og på Kommissionens forslag har godkendt de påtænkte foranstaltninger for en begrænset periode.
Artikel 99
Kommissionen undersøger, på hvilken måde de enkelte Medlemsstaters lovgivning vedrørende omsætningsafgifter, forbrugsafgifter og andre indirekte skatter, herunder udligningsordninger, der finder anvendelse på samhandelen mellem Medlemsstaterne, kan harmoniseres i fællesmarkedets interesse.
Kommissionen forelægger forslag for Rådet, som med forbehold af bestemmelserne i artiklerne 100 og 101 træffer afgørelse med enstemmighed.
KAPITEL 3
Tilnærmelse af lovgivningerne
Artikel 100
På forslag af Kommissionen udsteder Rådet med enstemmighed direktiver om indbyrdes tilnærmelse af Medlemsstaternes ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser, der direkte indvirker på fællesmarkedets oprettelse eller funktion.
Forsamlingen og Det økonomiske og sociale Udvalg skal høres om direktiver, hvis gennemførelse kunne indebære en ændring af lovbestemmelser i en eller flere Medlemsstater.
Artikel 101
Finder Kommissionen, at bestående forskelle i Medlemsstaternes ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser forvansker konkurrencevilkårene på fællesmarkedet og derved fremkalder en fordrejning, som bør fjernes, holder den samråd med de pågældende Medlemsstater herom.
Fører dette samråd ikke til en aftale, som fjerner den pågældende fordrejning, udsteder Rådet på forslag af Kommissionen med enstemmighed i første etape og derefter med kvalificeret flertal de dertil nødvendige direktiver. Kommissionen og Rådet kan træffe alle andre formålstjenlige foranstaltninger, der har hjemmel i denne Traktat.
Artikel 102
AFSNIT II
Den Økonomiske politik
KAPITEL 1
Konjunkturpolitikken
Artikel 103
KAPITEL 2
Betalingsbalancen
Artikel 104
Hver Medlemsstat fører en sådan økonomisk politik, som er nødvendig for at sikre ligevægten på dens globale betalingsbalance og for at opretholde tilliden til dens valuta, idet den samtidig påser, at der sikres en høj beskæftigelsesgrad og et stabilt prisniveau.
Artikel 105
Kommissionen retter henstillinger til Rådet med henblik på iværksættelsen af dette samarbejde.
at følge Medlemsstaternes og Fællesskabets penge- og valutamæssige samt finansielle stilling og Medlemsstaternes almindelige valutabestemmelser og at aflægge regelmæssige beretninger herom til Rådet og Kommissionen,
at afgive udtalelser, enten på opfordring af Rådet eller Kommissionen eller på eget initiativ, til brug for disse institutioner.
Medlemsstaterne og Kommissionen udnævner hver to medlemmer af Det monetære Udvalg.
Artikel 106
Medlemsstaterne erklærer sig rede til at liberalisere deres betalinger ud over det i ovenstående afsnit foreskrevne, i det omfang deres økonomiske situation i almindelighed og deres betalingsbalances stilling i særdeleshed tillader det.
Den gradvise afskaffelse af bestående restriktioner gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i artiklerne 63-65, i det omfang den ikke omfattes af reglerne i stk. (1) og (2) eller af kapitlet vedrørende kapitalens frie bevægelighed.
Artikel 107
Artikel 108
Såfremt de af en Medlemsstat trufne forholdsregler og de af Kommissionen foreslåede foranstaltninger viser sig utilstrækkelige til at afhjælpe de opståede eller truende vanskeligheder, skal Kommissionen efter at have indhentet udtalelse fra Det monetære Udvalg rette henstilling til Rådet om gensidig bistandsydelse og passende former herfor.
Kommissionen holder regelmæssigt Rådet underrettet om situationen og dens udvikling.
I øvrigt kan den gensidige bistand i overgangsperioden ydes i form af særlige toldnedsættelser eller forhøjelser af kontingenter med henblik på at forøge indførslen fra det land, der er i vanskeligheder; hertil kræves samtykke af de Stater, som skal træffe disse foranstaltninger.
Rådet kan med kvalificeret flertal tilbagekalde denne bemyndigelse og ændre vilkårene for og udformningen af beskyttelsesforanstaltningerne.
Artikel 109
KAPITEL 3
Handelspolitikken
Artikel 110
Ved at oprette en toldunion har Medlemsstaterne til hensigt i fælles interesse at bidrage til en harmonisk udvikling af verdenshandelen, en gradvis afskaffelse af restriktionerne i den internationale handel og en sænkning af toldskrankerne.
Den fælles handelspolitik skal tage hensyn til den gunstige indflydelse, som afskaffelse af tolden mellem Medlemsstaterne kan udøve med hensyn til at styrke konkurrenceevnen hos Medlemsstaternes virksomheder.
Artikel 111
Med forbehold af bestemmelserne i artiklerne 115 og 116 finder følgende bestemmelser anvendeIse i overgangsperioden:
forudsætninger for iværksættelsen af en fælles politik på udenrigshandelens område er til stede ved overgangsperiodens udløb.
Kommissionen forelægger Rådet forslag vedrørende den fremgangsmåde, som skal anvendes i overgangsperioden for at bringe en fælles optræden i stand, samt vedrørende gennemførelse af en ensartet handelspolitik.
toldtarif. Rådet bemyndiger Kommissionen til at indlede sådanne forhandlinger.
Kommissionen fører forhandlingerne inden for rammerne af direktiver, som Rådet kan meddele den, og i samråd med et særligt udvalg udpeget af Rådet til at bistå den i dette arbejde.
første etaper og derefter med kvalificeret flertal.
bestående toldaftaler med tredjeland, for at hindre, at ikrafttrædelsen af den fælles toldtarif forsinkes.
ensartethed mellem deres frilister på et så højt niveau som muligt. Kommissionen retter de hertil egnede henstillinger herom til Medlemsstaterne.
Såfremt Medlemsstaterne afskaffer eller lemper deres kvantitative restriktioner over for tredjeland, skal de forinden underrette Kommissionen derom og indrømme de øvrige Medlemsstater samme behandling.
Artikel 112
På forslag af Kommissionen udsteder Rådet med enstemmighed indtil udløbet af anden etape og derefter med kvalificeret flertal de direktiver, der nødvendige herfor.
Artikel 113
Disse forhandlinger føres af Kommissionen inden for rammerne af direktiver, som Rådet kan meddele den, og i samråd med et særligt udvalg udpeget af Rådet til at bistå den i dette arbejde.
Artikel 114
De i artikel 111, nr. 2, og i artikel 113 omhandlede aftaler afsluttes i Fællesskabets navn af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed i de to første etaper og derefter med kvalificeret flertal.
Artikel 115
For at sikre, at gennemførelsen af de handelspolitiske foranstaltninger, som Medlemsstaterne har truffet i overensstemmelse med denne Traktat, ikke hindres af omlægninger i samhandelen, eller i tilfælde af, at forskelle mellem disse foranstaltninger medfører økonomiske vanskeligheder i en eller flere Stater, retter Kommissionen henstilling om metoderne for det nødvendige samarbejde fra de andre Medlemsstaters side. I mangel heraf bemyndiger den Medlemsstaterne til at træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger på de vilkår og i den nærmere udformning, som den fastsætter.
I tilfælde af uopsættelighed kan Medlemsstaterne i overgangsperioden selv træffe de nødvendige foranstaltninger, om hvilke de underretter de øvrige Medlemsstater og Kommissionen, der kan beslutte, at de skal ændre eller ophæve disse foranstaltninger.
Fortrinsvis skal sådanne foranstaltninger vælges, som medfører de mindste forstyrrelser i fællesmarkedets funktion, og som tager hensyn til nødvendigheden af at fremskynde indførelsen af den fælles toldtarif mest muligt.
Artikel 116
I alle spørgsmål, som er af særlig interesse for fællesmarkedet, optræder Medlemsstaterne, efter overgangsperiodens udløb, udelukkende i fællesskab i internationale organisationer af økonomisk karakter. Med henblik herpå fremsætter Kommissionen forslag for Rådet, som træffer afgørelse med kvalificeret flertal, vedrørende rækkevidden og gennemførelsen af den fælles optræden.
I overgangsperioden rådfører Medlemsstaterne sig med hinanden med henblik på at samordne deres optræden og på så vidt muligt at indtage en ensartet holdning.
AFSNIT III
Socialpolitikken
KAPITEL 1
Sociale bestemmelser
Artikel 117
Medlemsstaterne er enige om, at det er nødvendigt at fremme en forbedring af arbejdernes leve- og arbejdsvilkår for herigennem at muliggøre en udjævning af disse vilkår på et stadigt stigende niveau.
De er af den opfattelse, at en sådan udvikling vil blive en følge såvel af fællesmarkedets virksomhed, der vil fremme en harmonisering af de sociale ordninger, som af de i denne Traktat foreskrevne fremgangsmåder og af den indbyrdes tilnærmelse af de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser.
Artikel 118
Med forbehold af de øvrige bestemmelser i denne Traktat har Kommissionen i overensstemmelse med Traktatens almindelige målsætning til opgave at fremme et snævert samarbejde mellem Medlemsstaterne på det sociale område, især for så vidt angår:
beskæftigelsen,
arbejdsretten og arbejdsvilkårene,
den almindelige og videregående faglige uddannelse,
den sociale tryghed,
beskyttelsen mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme,
sundhedsforskrifter for arbejde,
organisationsretten og retten til kollektive forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.
Med henblik herpå skal Kommissionen i nær kontakt med Medlemsstaterne foretage undersøgelser, afgive udtalelser og tilrettelægge samråd både med hensyn til spørgsmål af national karakter og til spørgsmål af interesse for de internationale organisationer.
Kommissionen rådfører sig med Det økonomiske og sociale Udvalg, inden den afgiver de i denne artikel omhandlede udtalelser.
Artikel 119
Hver Medlemsstat gennemfører i løbet af første etape og opretholder derefter princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde.
Ved løn forstås i denne artikel den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren direkte eller indirekte i penge eller naturalier.
Lige løn uden forskelsbehandling med hensyn til køn indebærer.:
Artikel 120
Medlemsstaterne bestræber sig på at opretholde det bestående ligeværd mellem deres ordninger vedrørende betalt frihed.
Artikel 121
Efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg kan Rådet med enstemmighed overdrage Kommissionen opgaver vedrørende iværksættelse af fælles foranstaltninger, især for så vidt angår social tryghed for de i artiklerne 48-51 omhandlede vandrende arbejdstagere.
Artikel 122
Kommissionens årsberetning til Forsamlingen skal indeholde et særligt kapitel om udviklingen af de sociale forhold i Fællesskabet.
Forsamlingen kan opfordre Kommissionen til at afgive redegørelser om særlige spørgsmål vedrørende de sociale forhold.
KAPITEL 2
Den europæiske Socialfond
Artikel 123
For at forbedre arbejdskraftens beskæftigelsesmuligheder inden for fællesmarkedet og således bidrage til en højnelse af levestandarden oprettes der inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser en europæisk Socialfond, som har til opgave at lette arbejdskraftens adgang til beskæftigelse og fremme dens geografiske og faglige bevægelighed inden for Fællesskabet.
Artikel 124
Fondens administration påhviler Kommissionen.
Kommissionen bistås i dette arbejde af et udvalg, som ledes af et medlem af Kommissionen, og som er sammensat af repræsentanter for regeringerne samt for arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationerne.
Artikel 125
faglig omskoling:
flyttetilskud:
Flyttetilskud er betinget af, at de arbejdsledige har måttet skifte bopæl inden for Fællesskabet og i mindst seks måneder har haft produktiv beskæftigelse på deres nye opholdssted.
Tilskud til arbejdstagere i tilfælde af omstilling af en virksomhed er betinget af:
Artikel 126
Ved overgangsperiodens udløb kan Rådet efter udtalelse fra Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg og Forsamlingen:
Artikel 127
På forslag af Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg og Forsamlingen fastsætter Rådet med kvalificeret flertal de til gennemførelse af artiklerne 124-126 nødvendige forskrifter; navnlig fastsætter Rådet nærmere betingelser for tilskud fra Fonden i henhold til artikel 125 og de arter af virksomheder, hvis arbejdstagere kan nyde godt af de i artikel 125, stk. (1), litra b, omhandlede tilskud.
Artikel 128
På forslag af Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg fastsætter Rådet de almindelige principper for gennemførelsen af en fælles politik for faglig uddannelse, som kan bidrage til en harmonisk udvikling af såvel hvert enkelt lands økonom som af fællesmarkedet.
AFSNIT IV
Den europæiske Investeringsbank
Artikel 129
Der oprettes en europæisk Investeringsbank med status som juridisk person.
Den europæiske Investeringsbanks medlemmer er Medlemsstaterne.
Den europæiske Investeringsbanks vedtægter indeholdes i en Protokol, der knyttes til denne Traktat.
Artikel 130
Den europæiske Investeringsbank har til opgave ved anvendelse dels af midler lånt på kapitalmarkedet, dels af egne midler, i Fællesskabets interesse at bidrage til en afbalanceret og gnidningsløs udvikling af fællesmarkedet. I dette øjemed letter den, ved ydelse af lån og garantier og uden sigte på fortjeneste, finansieringen af nedennævnte projekter Inden for alle erhvervssektorer:
FJERDE DEL
DE ØVERSØISKE LANDES OG TERRITORIERS
ASSOCIERING
Artikel 1311)
Medlemsstaterne er enige om at associere de ikke-europæiske lande og territorier, der opretholder særlige forbindelser med Belgien, Frankrig, Italien og Nederlandene, med Fællesskabet. Disse lande og territorier, i det følgende benævnt »lande og territorier«, er opregnet i den liste, som er knyttet til denne Traktat som Bilag IV.
Formålet med associeringen er at fremme den økonomiske og sociale udvikling i disse lande og territorier og at oprette nære økonomiske forbindelser mellem disse og Fællesskabet som helhed.
I overensstemmelse med principperne i denne Traktats præambel skal associeringen først og fremmest åbne mulighed for at tjene befolkningernes interesser i disse lande og territorier og øge deres velstand for herved at lede dem frem til den økonomiske, sociale og kulturelle udvikling, som de tilstræber.
Fodnote 1 på p. 1253 i tiltrædelsesloven.
Artikel 132
Associeringen tilstræber nedennævnte mål:
Traktat anvender indbyrdes.
regler, som det anvender over for den europæiske Stat, med hvilken det opretholder særlige forbindelser.
lige betingelser for alle fysiske og juridiske personer, som henholdsvis er statsborgere eller hjemmehørende i Medlemsstaterne eller i disse lande og territorier.
disse lande og territorier uden nogen form for forskelsbehandling de i kapitlet om etableringsretten nævnte bestemmelser for deres statsborgeres og selskabers ret til at etablere sig, ligesom de der nævnte fremgangsmåder finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 133
De i foregående afsnit nævnte toldsatser nedsættes dog gradvis, til de har samme niveau som dem, der pålægges varer, der hidrører fra den Medlemsstat, med hvilken det pågældende land eller territorium opretholder særlige forbindelser. De procentsatser og det tempo for nedsættelserne, som er fastsat i denne Traktat, finder tilsvarende anvendelse på forskellen mellem den told, der ved indførsel i landet eller territoriet pålægges en vare hidrørende fra en Medlemsstat, som opretholder særlige forbindelser med dette land eller territorium, og den told, som pålægges samme vare, når den hidrører fra en anden Stat i Fællesskabet.
Artikel 134
Såfremt toldsatsernes niveau for varer hidrørende fra tredjeland ved indførsel til et land eller territorium, når bestemmelserne i artikel 133, stk. (1), finder anvendelse, vil kunne fremkalde omlægninger af samhandelen til skade for en Medlemsstat, kan denne begære, at Kommissionen foreslår de øvrige Medlemsstater nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe denne situation.
Artikel 135
Med forbehold af bestemmelserne vedrørende den offentlige sundhed, den offentlige sikkerhed og den offentlige orden fastsættes bestemmelser om fri bevægelighed for arbejdskraften fra disse lande og temitorier inden for Medlemsstaterne og for arbejdskraften fra Medlemsstaterne inden for disse lande og territorier ved senere overenskomster, som kræver Medlemsstaternes enstemmige godkendelse.
Artikel 136
For en første periode på fem år efter denne Traktats ikrafttræden fastlægges de nærmere retningslinjer for og fremgangsmåden ved disse landes og territoriers associering med Fællesskabet i en til denne Traktat knyttet gennemførelseskonvention.
Inden udløbet af den i foregående stykke nævnte gennemførelseskonvention vedtager Rådet, med udgangspunkt i de opnåede resultater og på grundlag af de principper, der er nedfældet i denne Traktat, enstemmigt de bestemmelser, der skal gælde for en ny periode.
FEMTE DEL
FÆLLESSKABETS INSTITUTIONER
AFSNIT I
Bestemmelser vedrørende institutionerne
KAPITEL 1
Institutionerne
Første afdeling
Forsamlingen
Artikel 137
Forsamlingen, der består af repræsentanter for folkene i de i Fællesskabet sammensluttede Stater, udøver de beføjelser til at rådslå og beslutte samt kontrollere, som er tillagt den i denne Traktat.
Artikel 1381)
(1) Forsamlingen består af delegerede, der af Parlamenterne udpeges blandt deres medlemmer i overenssstemmelse med den af hver Medlemsstat fastsatte fremgangsmåde.
(2) De delegeredes antal fastsættes som følger:
Belgien ............................. 14
Tyskland ............................ 36
Frankrig............................. 36
Italien ............................. 36
Luxembourg .......................... 6
Nederlandene ........................ 14
(3) Forsamlingen udarbejder forslag til afholdelse af almindelige direkte valg ifølge en i alle Medlemsstater ensartet fremgangsmåde.
Rådet fastsætter herom med enstemmighed forskrifter, som det henstiller til Medlemsstaterne at vedtage i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
Artikel 1392)
Forsamlingen afholder en årlig session. Den træder uden indkaldelse sammen den tredje tirsdag i oktober.
Forsamlingen kan træde sammen til ekstraordinær session efter anmodning af et flertal af dens medlemmer, af Rådet eller af Kommissionen.
Artikel 140
Forsamlingen udpeger blandt sine medlemmer sin formand og sit præsidium.
Kommissionens medlemmer har adgang til alle møder og til på begæring at tage ordet på Kommissionens vegne.
Kommissionen besvarer mundtligt eller skriftligt de spørgsmål, som Forsamlingen eller dennes medlemmer stiller den.
Rådet udtaler sig for Forsamlingen på de betingelser, som det fastsætter i sin forretningsorden.
Artikel 141
Medmindre andet er fastsat i denne Traktat, træffer Forsamlingen sine afgørelser med absolut flertal af de afgivne stemmer.
+++NOTE+++
»(2) De delegeredes antal fastsættes som følger:
Belgien....................... 14
Danmark....................... 10
Tyskland...................... 36
Frankrig...................... 36
Irland........................ 10
Italien....................... 36
Luxembourg.................... 6
Nederlandene.................. 14
Norge......................... 10
Det forenede Kongerige........ 36.«
»Forsamlingen afholder en årlig session. Den træder uden indkaldelse sammen den anden tirsdag i marts.« Forretningsordenen fastsætter det beslutningsdygtige antal medlemmer.
Artikel 142
Forsamlingen fastsætter sin forretningsorden; hertil kræves et flertal af medlemmernes stemmer.
Forsamlingens aktstykker offentliggøres i henhold til forretningsordenens bestemmelser.
Artikel 143
Forsamlingen drøfter i et offentligt møde den almindelige årsberetning, som Kommissionen forelægger den.
Artikel 144
Indbringes forslag om mistillidsvotum vedrørende Kommissionens virksomhed, kan Forsamlingen tidligst tage stilling hertil tre dage efter forslagets indbringelse og kun ved en offentlig afstemning.
Såfremt forslaget om mistillidsvotum vedtages med to tredjedels flertal af de afgivne stemmer og af et flertal af Forsamlingens medlemmer, skal Kommissionens medlemmer samlet nedlægge deres hverv. De viderefører dog de løbende forretninger, indtil deres efterfølgere er blevet udnævnt i henhold til artikel 1581).
Anden afdeling
Rådet
Artikel 145
For at sikre virkeliggørelsen af de i denne Traktat opstillede mål og på de deri fastsatte vilkår skal Rådet:
drage omsorg for samordningen af Medlemsstaternes almindelige økonomiske politik,
have beføjelse til at træffe beslutninger.
Artikel 1462)
Rådet består af repræsentanter for Medlemsstaterne. Hver regering udpeger et af sine medlemmer som delegeret.
Formandshvervet udøves på skift af Rådets medlemmer for seks måneder ad gangen efter Medlemsstaternes alfabetiske rækkefølge.
Artikel 1473)
Rådet træder sammen efter indkaldelse fra formanden på initiativ af denne af et medlem af Rådet eller af Kommissionen.
Artikel 1484)
(1) Medmindre andet er fastsat i denne Traktat, træffes Rådets afgørelser med et flertal af medlemmernes stemmer.
(2) Ved de rådsafgørelser, som kræver kvalificeret flertal, tildeles medlemmernes stemmer følgende vægt:
Belgien ............................. 2
Tyskland ............................ 4
Frankrig............................. 4
Italien ............................. 4
Luxembourg .......................... 1
Nederlandene ........................ 2
Afgørelser træffes med mindst:
tolv stemmer, i tilfælde hvor afgørelsen i henhold til denne Traktat skal træffes på forslag af Kommissionen,
tolv stemmer afgivet af mindst fire medlemmer, der stemmer for, i alle andre tilfælde.
Noter
»(2) Ved de rådsafgørelser, som kræver kvalificeret flertal, tildeles medlemmemes stemmer følgende vægt:
Belgien ........................... 5
Danmark ........................... 3
Tyskland .......................... 10
Frankrig .......................... 10
Irland ............................ 3
Italien ........................... 10
Luxembourg ........................ 2
Nederlandene ...................... 5
Norge ............................. 3
Det forenede Kongerige ............ 10
Afgørelser træffes med mindst:
tre og fyrre stemmer i tilfælde, hvor afgørelsen i henhold til denne Traktat skal træffes på forslag af Kommissionen,
tre og fyrre stemmer afgivet af mindst seks medlemmer, der stemmer for, i alle andre tilfælde.«
Artikel 149
Når Rådet i medfør af denne Traktat træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, kan det kun ændre dette forslag ved enstemmig vedtagelse.
Så længe Rådet ikke har truffet afgørelse, kan Kommissionen ændre sit oprindelige forslag, især når det er blevet forelagt Forsamlingen til udtalelse.
Artikel 150
Hvert medlem af Rådet kan kun fra et af de øvrige medlemmer modtage fuldmagt til at stemme.
Artikel 1511)
Rådet fastsætter sin forretningsorden.
Forretningsordenen kan omhandle nedsættelse af et udvalg bestående af repræsentanter for Medlemsstaterne. Rådet fastsætter dette udvalgs opgaver og beføjelser.
Artikel 152
Rådet kan anmode Kommissionen om at foretage sådanne undersøgelser, som det anser for hensigtsmæssige for at virkeliggøre de fælles mål, og om at forelægge det dertil egnede forslag.
Artikel 153
Efter udtalelse fra Kommissionen udfærdiger Rådet vedtægterne for de i denne Traktat forudsete udvalg.
Artikel 1542)
Rådet fastsætter med kvalificeret flertal lønninger, godtgørelser og pensioner for Kommissionens formand og medlemmer, for Domstolens præsident, dommere, generaladvokater og justitssekretær. Det fastsætter ligeledes med kvalificeret flertal alle godtgørelser, der ydes som vederlag.
Tredje Afdeling
Kommissionen
Artikel 155
For at sikre Fællesmarkedets funktion og udvikling skal Kommissionen:
drage omsorg for gennemførelsen af de i denne Traktat indeholdte bestemmelser og af de bestemmelser, som med hjemmel i denne træffes af institutionerne,
rette henstillinger og afgive udtalelser om de i denne Traktat omhandlede forhold, hvis Traktaten udtrykkeligt fastsætter dette, eller hvis Kommissionen skønner det nødvendigt,
have beføjelse til selvstændigt at træffe beslutninger og til at medvirke ved tilblivelsen af Rådets og Forsamlingens retsakter på de i denne Traktat fastsatte betingelser,
udøve de beføjelser, som Rådet tildeler den med henblik på gennemførelse af de af dette udfærdigede forskrifter.
Artikel 1563)
Hvert år og senest en måned før åbningen af Forsamlingens session offentliggør Kommissionen en almindelig beretning om Fællesskabets virksomhed.
Artikel 1574)
Antallet af medlemmer i Kommissionen kan ændres af Rådet med enstemmighed.
Kun statsborgere i Medlemsstaterne kan være medlemmer af Kommissionen.
Højst to medlemmer af Kommissionen kan være statsborgere i samme Stat.
Ved udførelsen af deres pligter må de hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ. De afholder sig fra enver handling, som er uforenelig med karakteren af deres hverv. Hver Medlemsstat forpligter sig til at respektere denne grundsætning og til ikke at forsøge at påvirke Kommissionens medlemmer under udførelsen af deres hverv.
Noter
Kommissionens medlemmer må ikke, så længe deres tjeneste varer, udøve nogen anden - lønnet eller ulønnet - erhvervsmæssig virksomhed. Ved indsættelsen i hvervet afgiver de en højtidelig forsikring, hvorefter de, såvel i deres tjenesteperiode som efter at denne er afsluttet, vil overholde de forpligtelser, der følger med deres hverv, i særdeleshed pligten til efter tjenesteperiodens ophør at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele. Overtrædes disse forpligtelser, kan Domstolen på begæring af Rådet eller af Kommissionen alt efter omstændighederne
Artikel 1581)
Kommissionens medlemmer udnævnes af Medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst.
Deres tjenesteperiode varer fire år. Genudnævnelse kan finde sted.
Artikel 1592)
Bortset fra ordinære nybesættelser og dødsfald ophører tjenesten for et medlem af Kommissionen ved frivillig fratræden eller ved afskedigelse.
For resten af det afgående medlems tjenesteperiode udnævnes en efterfølger. Rådet kan dog med enstemmighed beslutte, at der ikke skal udnævnes nogen efterfølger for den resterende periode.
Bortset fra de i artikel 160 nævnte afskedigelsestilfælde fungerer Kommissionens medlemmer, indtil deres efterfølgere er udpeget.
Artikel 1603)
Ethvert medlem af Kommissionen kan afskediges af Domstolen på begæring af Rådet eller Kommissionen, hvis han ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at udøve sit hverv, eller hvis han har begået en alvorlig forseelse.
I et sådant tilfælde kan Rådet med enstemmighed midlertidigt fritage ham for tjeneste og besætte stillingen, indtil Domstolens afgørelse foreligger.
På begæring af Rådet eller Kommissionen kan Domstolen midlertidigt fritage ham for tjeneste.
Artikel 1614)
Kommissionens formand og to næstformænd udpeges blandt dens medlemmer for to år efter de samme regler, som gælder for udnævnelse af Kommissionens medlemmer. Deres mandat kan fornyes.
Bortset fra det tilfælde, hvor en almindelig nybesættelse finder sted, foretages udnævnelsen efter høring af Kommissionen.
I tilfælde af fratrædelse, afskedigelse eller dødsfald nybesættes formandsposten og næstformandsposterne for resten af tjenesteperioden i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1.
Artikel 1625)
Rådet og Kommissionen holder indbyrdes samråd og aftaler i fællesskab formerne for deres samarbejde.
Kommissionen fastsætter sin forretningsorden med henblik på at sikre sin egen og sine tjenestegrenes virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne i derme Traktat. Den drager omsorg for, at forretningsordenen offentliggøres.
Artikel 1636)
Kommissionens afgørelser træffes af et flertal af det i artikel 157 nævnte antal medlemmer.
Kommissionen er kun beslutningsdygtig, såfremt det i dens forretningsorden fastsatte antal medlemmer er til stede.
Noter
Fjerde afdeling
Domstolen
Artikel 164
Domstolen skal værne om lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af denne Traktat.
Artikel 1651)
Domstolen består af syv dommere.
Retten sættes af samtlige Domstolens medlemmer. Dog kan Domstolen af sin midte oprette afdelinger, der beklædes af tre eller fem dommere, som har til opgave at forestå visse undersøgelser eller at afgøre visse arter af sager på betingelser, der fastsættes i et herom udfærdiget reglement.
Retten sættes altid af samtlige Domstolens medlemmer ved afgørelsen af de sager, der er indbragt af en Medlemsstat eller af en af Fællesskabets institutioner, samt af præjudicielle spørgsmål, der forelægges Domstolen i henhold til artikel 177.
På Domstolens begæring kan Rådet med enstemmighed forøge antallet af dommere og foretage de fornødne ændringer af stk. 2 og 3 samt af artikel 167, stk. 2.
Artikel 1662)
Domstolen bistås af to generaladvokater.
Generaladvokaten skal fuldstændig upartisk og uafhængigt offentligt fremsætte begrundede forslag til afgørelse af de sager, der forelægges Domstolen, og derved bistå denne ved udførelsen af dens opgave, således som den er fastsat i artikel 164.
På Domstolens begæring kan Rådet ved enstemning vedtagelse forøge antallet af generaladvokater og foretage de heraf følgende nødvendige ændringer af artikel 167, stk. 3.
Artikel 167 3)
Til dommere og generaladvokater vælges personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som i deres hjemland opfylder betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder, eller som er jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt. De udnævnes af Medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst for et tidsrum af seks år.
Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af dommerembederne sted. Der afgår skiftevis tre og fire dommere. De tre dommere, der afgår efter forløbet af de første tre år, udpeges ved lodtrækning.
Hvert tredje år finder em delvis nybesættelse af generaladvokaternes embeder sted. Den generaladvokat, der afgår efter forløbet af de første tre år, udpeges ved lodtrækning.
De afgående dommere og generaladvokater kan genudnævnes.
Dommerne vælger af deres midte for et tidsrum af tre år Domstolens præsident. Denne kan genvælges.
Artikel 168
Domstolen udnævner sin justitssekretær og træffer bestemmelse om hans stilling.
Artikel 169
Finder Kommissionen, at en Medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til denne Traktat, fremsætter den en begrundet udtalelse herom efter at have givet den pågældende Stat lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger.
Retter den pågældende Stat sig ikke efter den fremsatte udtalelse inden for den frist, der er fastsat af Kommissionen, kan denne indbringe sagen for Domstolen.
Noter
»Domstolen består af elleve dommere«.
»Domstolen bistås af tre generaladvokater«.
»Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af dommerembederne sted. Der afgår skiftevis seks og fem dommere.
Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af generaladvokaternes embeder sted. Der afgår skiftevis en og to generaladvokater.«
Artikel 170
En Medlemsstat, der finder, at en anden Medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til denne Traktat, kan indbringe sagen for Domstolen.
Før en Medlemsstat indbringer en klage over en anden Medlemsstat på grund af en påstået overtrædelse af de forpligtelser, der påhviler denne i henhold til denne Traktat, skal den forelægge sagen for Kommissionen.
Efter at de pågældende Stater har haft lejlighed til skriftligt og mundtligt at fremsætte deres bemærkninger i sagen og til det af modparten anførte, afgiver Kommissionen en begrundet udtalelse.
Såfremt Kommissionen ikke har afgivet sin udtalelse inden tre måneder efter sagens forelæggelse, skal dette ikke være til hinder for, at klagen indbringes for Domstolen.
Artikel 171
Såfremt Domstolen fastslår, at en Medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, som påhviler den i henhold til denne Traktat, skal denne Stat genneinføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger.
Arrikel 172
Forordninger, som Rådet udsteder i henhold til denne Traktats bestemmelser, kan tillægge Domstolen fuld prøvelsesret vedrørende de i forordningerne omhandlede sanktioner.
Artikel 173
Domstolen prøver lovligheden af Rådets og Kommissionens retsakter, dog ikke af henstillinger og udtalelser. I denne henseende har den kompetence til at udtale sig om klager, der af en Medlemsstat, af Rådet eller af Kommissionen indbringes under påberåbelse af inkompetence, væsentlige formelle mangler, overtrædelse af denne Traktat eller af retsregler vedrørende dens gennemførelse, samt af magtfordrejning.
Enhver fysisk eller juridisk person kan på samme grundlag indbringe klage over beslutninger, der retter sig til ham, samt over beslutninger, som skønt de er udfærdiget i form af en forordning eller en beslutning rettet til en anden person, dog berører ham umiddelbart og individuelt.
De i denne artikel omhandlede klager skal indgives inden to måneder, efter at retsakten, alt efter sin art, er offentliggjort eller meddelt klageren eller, i mangel heraf senest to måneder efter, at klageren har fået kendskab til den.
Artikel 174
Såfremt klagen findes berettiget, erklærer Domstolen den anfægtede retsakt for ugyldig.
Med hensyn til forordninger angiver Domstolen dog, dersom den skønner det nødvendigt, hvilke af den annullerede forordnings virkninger, der skal betragtes som bestående.
Artikel 175
Undlader Rådet eller Kommissionen i strid med denne Traktat at træffe afgørelse, kan Medlemsstaterne eller Fællesskabets andre institutioner indbringe klage for Domstolen for at få fastslået denne overtrædelse af Traktaten.
En sådan klage kan kun antages til behandling, hvis den pågældende institution har været opfordret til at handle. Hvis institutionen ikke har taget stilling inden to måneder efter denne opfordring, kan klagen indbringes inden for en frist på yderligere to måneder.
På de i de foregående stykker fastsatte betingelser kan enhver fysisk eller juridisk person indbringe klage til Domstolen over, at en af Fællesskabets institutioner har undladt at udstede en retsakt til ham, henstillinger og udtalelser dog undtaget.
Artikel 176
Den institution, fra hvilken en annulleret retsakt hidrører, eller hvis undladelse er erklæret stridende mod denne Traktat, har pligt til at gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger.
Denne pligt berører ikke den forpligtelse, som måtte følge af anvendelsen af artikel 215, stk. 2.
Artikel 177
Domstolen har kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål:
Såfremt et sådant spørgsmål rejses ved en ret i en af Medlemsstaterne, kan denne ret, hvis den skønner, at en afgørelse af dette spørgsmål er nødvendig, før den afsiger sin dom, anmode Domstolen om at afgøre spørgsmålet.
Såfremt et sådant spørgsmål rejses under en retssag ved en national ret, hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres, er retten pligtig at indbringe sagen for Domstolen.
Artikel 178
Domstolen har kompetence til at afgøre tvister vedrørende de i artikel 215, stk. 2, omhandlede skadeserstatninger.
Artikel 179
Domstolen har kompetence til at afgøre alle tvister mellem Fællesskabet og dets ansatte med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i vedtægten for dets tjenestemænd, eller som fremgår af de ansættelsesvilkår, der gælder for dets øvrige ansatte.
Artikel 180
Med de nedenfor nævnte begrænsninger har Domstolen kompetence til at afgøre tvister, som vedrører:
Artikel 181
Domstolen har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse, som indeholdes i en af Fællesskabet eller i en på dets vegne indgået offentligretlig eller privatretlig aftale.
Artikel 182
Domstolen har kompetence til at afgøre enhver tvistighed mellem Medlemsstaterne, der har forbindelse med denne Traktats sagsområde, såfremt tvistigheden forelægges den i henhold til en voldgiftsaftale.
Artikel 183
Med forbehold af den kompetence, der er tillagt Domstolen ved denne Traktat, er de tvister, i hvilke Fællesskabet er part, ikke af den grund unddraget de nationale dømmende myndigheders kompetence.
Artikel 184
Uanset udløbet af den frist, der er fastsat i artikel 173, stk. 3, kan hver part i en retstvist, der angår en af Rådets eller Kommissionens forordninger, for Domstolen påberåbe sig de i artikel 173, stk. i, nævnte grunde og gøre gældende, at forordningen ikke kan finde anvendelse.
Artikel 185
Indbringelse af klager for Domstolen har ikke opsættende virkning. Domstolen kan dog, hvis den skønner, at forholdene kræver det, udsætte gennemførelsen af den anfægtede retsakt.
Artikel 186
I sager, der er indbragt for Domstolen, kan den foreskrive de nødvendige foreløbige forholdsregler.
Artikel 187
De af Domstolen afsagte domme fuldbyrdes i overensstemmelse med de i artikel 192 fastsatte regler.
Artikel 188
Domstolens Statut fastsættes i en særlig Protokol.
Domstolen fastsætter sit procesreglement. Reglementet kræver Rådets enstemmige godkendelse.
KAPITEL 2
Fælles bestemmelser for flere institutioner
Artikel 189
Til udførelse af deres opgaver skal Rådet og Kommissionen under de i denne Traktat fastsatte betingelser udstede forordninger og direktiver, vedtage beslutninger, rette henstillinger eller afgive udtalelser.
En forordning er almengyldig. Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver Medlemsstat.
Et direktiv er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver Medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen.
En beslutning er bindende i alle enkeltheder for dem, den angiver at være rettet til.
Henstillinger og udtalelser er ikke bindende.
Artikel 190
Rådets og kommissionens forordninger, direktiver og beslutninger skal begrundes og henvise til de forslag og udtalelser, som skal indhentes i henhold til denne Traktat.
Artikel 191
Forordningerne offentliggøres i Fællesskabets officielle tidende. De træder i kraft på det i forordningerne fastsatte tidspunkt eller, hvis et sådant ikke er angivet, den tyvende dag efter offentliggørelsen.
Direktiver og beslutninger meddeles dem, de retter sig til, og får virkning ved denne meddelelse.
Artikel 192
De af Rådets og Kommissionens beslutninger, der indebærer en forpligtelse for andre end Stater til at betale en pengeydelse, kan tvangsfuldbyrdes.
Tvangsfuldbyrdelsen sker efter den borgerlige retsplejes regler i den Medlemsstat, på hvis område den finder sted. Fuldbyrdelsespåtegning skal efter en prøvelse, der kun omfatter ægtheden af det pågældende fuldbyrdelsesgrundlag, påføres af den nationale myndighed, som hver af Medlemsstaternes regeringer har udpeget og anmeldt for Kommissionen og Domstolen.
Når disse formkrav er opfyldt på rekvirentens begæring, kan denne lade tvangsfuldbyrdelsen udføre ved indbringelse direkte for den myndighed, der ifølge den nationale lovgivning er kompetent hertil.
Tvangsfuldbyrdelsen kan kun udsættes efter beslutning af Domstolen. Prøvelsen af fuldbyrdelsesforanstaltningernes lovlighed falder dog inden for de nationale dømmende myndigheders kompetence.
KAPITEL 3
Det økonomiske og sociale Udvalg
Artikel 193
Der oprettes et rådgivende økonomisk og socialt Udvalg.
Udvalget sammensættes af repræsentanter for de forskellige grupper inden for det økonomiske og sociale liv, i særdeleshed for producenter, landbrugere, fragtførere, arbejdstagere, handlende og håndværkere samt for liberale erhverv og almindelige samfundsinteresser.
Artikel 1941)
Antallet af medlemmer i Udvalget fastsættes som følger.:
Belgien............................. 12
Tyskland ........................... 24
Frankrig............................ 24
Italien ............................ 24
Luxembourg ......................... 5
Nederlandene ....................... 12
Udvalgets medlemmer beskikkes for fire år af Rådet ved enstemmig vedtagelse. Genbeskikkelse kan finde sted.
Udvalgets medlemmer har et personligt mandat, og de må ikke være bundet af nogen instruktion.
Note
»Antallet af medlemmer i Udvalget fastsættes som følger:
Belgien ............................. 12
Danmark ............................. 9
Tyskland ............................ 24
Frankrig ............................ 24
Irland .............................. 9
Italien ............................. 24
Luxembourg .......................... 6
Nederlandene ........................ 12
Norge ............................... 9
Det forenede Kongerige .............. 24.«
Artikel 195
Ved Udvalgets sammensætning skal der tages hensyn til nødvendigheden af at sikre de forskellige grupper inden for det økonomiske og sociale liv en passende repræsentation.
Artikel 196
Udvalget vælger af sin midte sin formand og sit præsidium for et tidsrum af to år.
Det fastsætter sin forretningsorden; denne kræver Rådets enstemmige godkendelse.
Udvalget indkaldes af formanden efter Rådets eller Kommissionens anmodning.
Artikel 197
Udvalget opdeles i faglige sektioner for de vigtigste af de områder, som denne Traktat omfatter.
Det omfatter navnlig en sektion for landbrug og en sektion for transport, for hvilke gælder de særlige bestemmelser, der er fastsat i afsnittene vedrørende landbrug og transport.
De faglige sektioner arbejder inden for rammerne af Udvalgets almindelige kompetence. De kan ikke rådspørges uafhængigt af Udvalget.
Inden for Udvalget kan der iøvrigt nedsættes underudvalg, der om bestemte spørgsmål eller på bestemte områder udarbejder forslag til udtalelser, som forelægges Udvalget til overvejelse.
De nærmere retningslinjer for sammensætningen af de faglige sektioner og underudvalgene og for disses kompetence fastsættes i forretningsordenen.
Artikel 198
Rådet eller Kommissionen skal, i de tilfælde der er nævnt i denne Traktat, indhente udtalelse fra Udvalget. Disse institutioner kan rådspørge Udvalget i alle tilfælde, hvor de finder det hensigtsmæssigt.
Hvis Rådet eller Kommissionen finder det nødvendigt, giver de Udvalget en frist for fremsættelsen af dets udtalelse. Denne frist skal være på mindst ti dage efter det tidspunkt, da formanden har fået meddelelse herom. Efter fristens udløb kan sagen behandles, uanset at udtalelsen ikke foreligger.
Udvalgets og de faglige sektioners udtalelser samt et referat af forhandlingerne tilstilles Rådet og Kommissionen.
AFSNIT II
Finansielle bestemmelser
Artikel 199
Alle Fællesskabets indtægter og udgifter, herunder de, der vedrører Den europæiske Socialfond, skal anslås for hvert regnskabsår og optages i budgettet.
Indtægter og udgifter på budgettet skal balancere.
Artikel 200
(1) De budgetterede indtægter består, foruden af eventuelle andre indtægter, af Medlemsstaternes finansielle bidrag, der beregnes efter følgende fordelingsnøgle:
Belgien ........................... 7,9
Tyskland........................... 28
Frankrig .......................... 28
Italien............................ 28
Luxembourg ........................ 0,2
Nederlandene ...................... 7,9
(2) Medlemsstaternes finansielle bidrag til dækning af Den europæiske Socialfonds udgifter beregnes dog efter følgende fordelingsnøgle:
Belgien ........................... 8,8
Tyskland........................... 32
Frankrig .......................... 32
Italien............................ 20
Luxembourg ........................ 0,2
Nederlandene ...................... 7
(3) fordelingsnøglerne kan ændres af Rådet med enstemmighed.
Artikel 201
Kommissionen undersøger, under hvilke betingelser de i artikel 200 omhandlede bidrag fra Medlemsstaterne kan erstattes af Fællesskabets egne indtægter, i særdeleshed af indtægter fra den fælles toldtarif, når denne er blevet endelig indført.
Kommissionen forelægger Rådet forslag herom.
Efter at have indhentet Forsamlingens udtalelse om disse forslag kan Rådet med enstemmighed herom fastsætte bestemmelser, som det henstiller til Medlemsstaterne at vedtage i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
Artikel 202
De i budgettet anførte udgifter bevilges for et regnskabsår ad gangen, medmindre andet er fastsat i det i medfør af artikel 209 udfærdigede regnskabsregulativ.
På de betingelser, der fastsættes i medfør af artikel 209, kan bevillinger, som ikke er beregnet til dækning af personaleudgifter, og som ikke er udnyttede ved regnskabsårets udløb, overføres, men kun til det følgende regnskabsår.
Bevillingerne opdeles i hovedkonti efter udgifternes art eller formål og opdeles yderligere i det omfang, det er nødvendigt, i overensstemmelse med det i medfør af artikel 209 udstedte regnskabsregulativ.
Forsamlingens, Rådets, Kommissionens og Domstolens udgifter opføres i særskilte afsnit i budgettet, dog at en særlig ordning kan gennemføres for visse fællesudgifter.
Artikel 2031)
Noter
»Artikel 2031)
Dette foreløbige forslag indeholder et overslag over indtægterne og et overslag over udgifterne.
Når Rådet påtænker at fravige det foreløbige forslag, indhenter det en udtalelse fra Kommissionen og i givet fald fra de andre interesserede institutioner.
Rådet vedtager budgetforslaget med kvalificeret flertal og oversender det til Forsamlingen.
Forsamlingen har ret til med et flertal af sine medlemmers stemmer at ændre budgetforslaget og til med absolut flertal af de afgivne stemmer at foreslå Rådet ændringer i forslaget vedrørende de udgifter, der er en nødvendig Følge af Traktaten eller af retsakter udstedt i henhold til denne.
Hvis forsamlingen inden Femogfyrre dage efter forelæggelsen af budgetforslaget har godkendt dette, er budgettet endeligt vedtaget. Hvis Forsamlingen inden for denne frist hverken har ændret budgetforslaget eller foreslået nogen ændring af dette, betragtes budgettet som endeligt vedtaget.
Såfremt forsamlingen inden udløbet af denne frist har vedtaget ændringer eller stillet ændringsforslag, oversendes budgetforslaget til Rådet i den ændrede form eller ledsaget af ændringsforslag.
Har Rådet ikke inden femten dage efter forelæggelsen af det nævnte budgetforslag modificeret nogen af de ændringer, Forsamlingen har vedtaget, og har det godkendt Forsamlingens ændringsforslag, betragtes budgettet som endeligt vedtaget. Rådet meddeler Forsamlingen, at det ikke har modificeret nogen af ændringerne, og at det har godkendt ændringsforslagene.
Har Rådet inden udløbet af denne frist modificeret en eller flere af de ændringer, Forsamlingen har vedtaget, eller har det ikke godkendt Forsamlingens ændringsforslag, oversendes budgetforslaget påny til Forsamlingen. Rådet gør denne bekendt med udfaldet af sine rådslagninger.
Efter høring af Udvalget for konjunkturpolitik og af Udvalget for budgetpolitik, fastslår Kommissionen denne maksimalsats således, som den fremgår af:
udviklingen inden for Fællesskabet af bruttonationalproduktet i faste priser,
den gernemsnitlige ændring i Medlemsstatemes budgetter
og
Om maksimalsatsen skal der inden den 1. maj gives meddelelse til alle Fællesskabets institutioner. Disse er pligtige at rette sig efter den under budgetbehandlingen, dog med forbehold af bestemmelserne i dette stykkes fjerde og femte afsnit.
Er den forhøjelsessats, der følger af det budgetforslag, som Rådet har udarbejdet med hensyn til sådanne udgifter, som ikke er en nødvendig følge af Traktaten eller af retsakter udstedt i henhold til denne, større end halvdelen af maksimalsatsen, kan Forsamlingen, ved udøvelsen af sin ret til at foretage ændringer, yderligere forhøje det samlede beløb for sådanne udgifter med op til halvdelen af maksimalsatsen.
Når i ganske særlige tilfælde Forsamlingen, Rådet eller Kommissionen finder, at Fællesskabernes virksomhed nødvendiggør en forhøjelse udover den sats, der er fastlagt ved den i dette stykke foreskrevne fremgangsmåde, kan der fastsættes en anden sats ved aftale mellem Rådet, hvis afgørelse træffes med kvalificeret flertal, og Forsamlingen, hvis afgørelse træffes med et flertal af dens medlemmers stemmer og med tre femtedele af de afgivne stemmer.
»Artikel 203 a
Som undtagelser fra artikel 203 gælder for budgetter vedrørende regnskabsårene indtil regnskabsåret 1975 følgende bestemmelser:
Dette foreløbige forslag indeholder et overslag over indtægterne og et overslag over udgifterne.
Når Rådet påtænker at fravige det foreløbige forslag, indhenter det en udtalelse fra Kommissionen og i givet fald fra de andre interesserede institutioner.
Rådet vedtager budgetforslaget med kvalificeret flertal og oversender det til Forsamlingen.
Forsamlingen har ret til at foreslå Rådet ændringer i budgetforslaget.
Hvis Forsamlingen inden femogfyrre dage efter forelæggelsen af budgetforslaget har godkendt dette, eller den ikke har foreslået ændringer til det, betragtes budgettet som endeligt vedtaget.
Hvis Forsamlingen inden udløbet af denne frist har stillet ændringsforslag, oversendes budgetforslaget med tilhørende ændringsforslag til Rådet.
Hvis en af Forsamlingen foreslået ændring ikke fører til nogen forhøjelse af det samlede udgiftsbeløb for en institution, især når en eventuelt af ændringen følgende udgiftsforhøjelse udtrykkeligt udlignes ved et eller flere ændringsforslag, der medfører en tilsvarende nedsættelse af udgifterne, kan Rådet med kvalificeret flertal forkaste dette ændringsforslag. Træffes ingen beslutning om at forkaste ændringsforslaget, er det godkendt.
Hvis en af Forsamlingen foreslået ændring fører til forhøjelse af det samlede udgiftsbeløb for en institution, skal Rådet, for at godkende ændringsforslaget, træffe afgørelse med kvalificeret flertal.
Hvis Rådet i henhold til andet eller tredje afsnit i dette stykke har forkastet eller ikke har godkendt et ændringsforslag, kan det med kvalificeret flertal enten bibeholde det i budgetforslaget opførte beløb eller fastsætte et andet beløb.
Kommissionen forelægger Rådet det foreløbige budgetforslag senest den 30. september i året, der ligger forud for det, budgetforslaget vedrører.
Når Rådet påtænker at fravige det foreløbige forslag, indhenter det udtalelse fra Kommissionen og i givet fald fra andre interesserede institutioner.
Budgetforslaget skal forelægges Forsamlingen senest den 31. oktober i det år, der ligger forud for det, budgetforslaget vedrører.
Forsamlingen kan foreslå Rådet ændringer i budgetforslaget.
Såfremt Forsamlingen inden udløbet af denne frist har stillet ændringsforslag, oversendes det ændrede budgetforslag til Rådet. Dette forhandler derom med Kommissionen og i givet fald med andre interesserede institutioner, og vedtager budgettet endeligt med kvalificeret flertal.
(5) Ved afstemning om den del af budgettet, der vedrører Den europæiske Socialfond, tildeles rådsmedlemmernes stemmer følgende vægt:
Belgien ............................ 8
Tyskland ........................... 32
Frankrig............................ 32
Italien ............................ 20
Luxembourg ......................... 1
Nederlandene ....................... 7
Til en afgørelse kræves mindst 67 stemmer.
Artikel 204
Såfremt budgettet ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, kan der i henhold til bestemmelserne i det i medfør af artikel 209 udstedte regnskabsregulativ på grundlag af hver hovedkonto eller anden inddeling afholdes månedlige udgifter på indtil en tolvtedel af det forrige regnskabsårs bevillinger, dog at Kommissionen højst kan råde over beløb svarende til en tolvtedel af de beløb, der er opført i det budgetforslag, som er under udarbejdelse.
Under forudsætning af, at de øvrige betingelser i stk. 1 iagttages, kan Rådet med kvalificeret flertal tillade udgifter, der overstiger denne tolvtedel.
Hver måned indbetaler Medlemsstaterne foreløbigt og i overensstemmelse med de for det foregående regnskabsår fastlagte fordelingsnøgler de bidrag, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne artikel.
Artikel 205
Inden for rammerne af de givne bevillinger og i overensstemmelse med bestemmelserne i det i medfør af artikel 209 udstedte regnskabsregulativ gennemfører Kommissionen budgettet på eget ansvar.
Regulativet fastsætter særlige retningslinjer for institutionernes medvirken ved afholdelsen af egne udgifter.
Med de begrænsninger og på de betingelser, der fastsættes i det i medfør af artikel 209 udstedte regnskabsregulativ, kan Kommissionen inden for budgettets rammer overføre bevillinger dels fra en hovedkonto til en anden hovedkonto, dels fra en underkonto til en anden underkonto.
Artikel 2061)
Regnskaberne over samtlige indtægter og udgifter på budgettet revideres af en kontrolkommission, der består af revisorer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og i hvilken en af revisorerne fører forsædet. Antallet af revisorer fastsættes af Rådet med enstemmighed. Revisorerne og kontrolkommissionens formand udpeges med enstemmighed af Rådet for et tidsrum af fem år. Deres vederlag fastsættes af Rådet med kvalificeret flertal.
Ved revisionen, der foretages på grundlag af regnskabsbilagene og om fornødent ved undersøgelser på stedet, konstaterer kontrolkommissionen indtægternes og udgifternes lovlighed og formelle rigtighed og sikrer sig, at den økonomiske forvaltning har været forsvarlig. Efter hvert regnskabsårs udløb udarbejder kontrolkommissionen en beretning, som vedtages af et flertal af dens medlemmer.
Kommissionen forelægger hvert år Rådet og Forsamlingen regnskabet vedrørende anvendelsen af budgettets poster i det forløbne regnskabsår, tillige med kontrolkommissionens beretning. Den forelægger endvidere en oversigt over Fællesskabets aktiver og passiver.
Rådet meddeler med kvalificeret flertal Kommissionen sin godkendelse af regnskabet. Det underretter Forsamlingen om sin beslutning.
Artikel 207
Budgettet opstilles i den regningsenhed, der fastsættes i det i medfør af artikel 209 udstedte regnskabsregulativ.
De i artikel 200, stk. (1), omhandlede bidrag stiller Medlemsstaterne til rådighed for Fællesskabet i deres egen valuta.
De fra disse bidrag hidrørende disponible midler deponeres i Medlemsstaternes statskasser eller i institutter udpeget af Medlemsstaterne. Under deponeringen bevarer disse midler den værdi, der svarer til den på deponeringstidspunktet gældende parikurs i forhold til den i stk. 1 nævnte regningsenhed.
De nævnte disponible midler kan anbringes på betingelser, som Kommissionen aftaler med den pågældende Medlemsstat.
Det i medfør af artikel 209 udstedte regnskabsregulativ fastlægger de tekniske betingelser, under hvilke Den europæiske Socialfonds finansielle transaktioner udøves.
Artikel 208
Under forudsætning af, at Kommissionen underretter de kompetente myndigheder i de pågældende Medlemsstater, kan den overføre sine tilgodehavender i en Medlemsstats valuta til en anden Medlemsstats valuta i det omfang, det er påkrævet for at kunne anvende disse tilgodehavender til de i denne Traktat fastsatte formål. Hvis Kommissionen har disponible tilgodehavender eller tilgodehavender, der kan frigøres, i de valutaer, den har brug for, skal den så vidt muligt undgå at foretage sådanne overførsler.
Kommissionen står i forbindelse med hver Medlemsstat gennem en af Medlemsstaten udpeget myndighed. Ved gennemførelsen af sine finansielle transaktioner anvender den den pågældende Medlemsstats seddelbank eller et andet af Medlemsstaten godkendt pengeinstitut.
Note
»Rådet og Forsamlingen meddeler Kommissionen godkendelse vedrørende forvaltningen af budgettet. Med henblik herpå gennemgås kontrolkommissionens beretning først af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, og derefter af forsamlingen. Kommissionen opnår først godkendelse, når Rådet og Forsamlingen truffet afgørelse.«
Artikel 209
På forslag af Kommissionen skal Rådet med enstemmighed:
SJETTE DEL
ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 210
Fællesskabet har status som juridisk person.
Artikel 211
Fællesskabet har i hver Medlemsstat den videstgående rets- og handleevne, som vedkommende Stats lovgivning tillægger juridiske personer; det kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager. I denne henseende repræsenteres det af Kommissionen.
Artikel 2121)
I samarbejde med Kommissionen og efter høring af de øvrige interesserede institutioner udfærdiger Rådet med enstemmighed vedtægten for tjenestemændene og ansættelsesvilkårene for Fællesskabets øvrige ansatte.
Efter udgangen af det fjerde år efter denne Traktats ikrafttræden kan Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af de øvrige interesserede institutioner med kvalificeret flertal ændre denne vedtægt og disse ansættelsesvilkår.
Artikel 213
Med henblik på gennemførelsen af de opgaver, der er overdraget den, kan Kommissionen med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat af Rådet i overensstemmelse med denne Traktats bestemmelser, indhente alle nødvendige oplysninger og foretage alle nødvendige undersøgelser.
Artikel 214
Medlemmerne af Fællesskabets institutioner, medlemmerne af udvalgene samt Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte har - selv efter at deres hverv er ophørt - forpligtelse til ikke at give oplysninger om forhold, som ifølge deres natur er tjenestehemmeligheder, navnlig oplysninger om virksomheder og om deres forretningsforbindelser eller omkostningsforhold.
Artikel 215
Fællesskabets ansvar i kontraktsforhold bestemmes efter den lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.
For så vidt angår ansvar uden for kontraktsforhold skal Fællesskabet i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for Medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af dets institutioner eller af dets ansatte under udøvelsen af deres hverv.
De ansattes personlige ansvar over for Fællesskabet fastsættes i den vedtægt eller i de ansættelsesvilkår, der gælder for dem.
Artikel 216
Hjemstedet for Fællesskabets institutioner fastlægges ved overenskomst mellem Medlemsstaternes regeringer.
Artikel 217
Med forbehold af de i Domstolens procesreglement fastsatte bestemmelser fastlægger Rådet med enstemmighed den ordning, der skal gælde for Fællesskabets institutioner på det sproglige område.
Artikel 2182)
På de i en særlig Protokol fastlagte betingelser nyder Fællesskabet på Medlemsataternes områder de for opfyldelsen af sin opgave nødvendige immuniteter og privilegier.
Artikel 219
Medlemsstaterne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne Traktat afgjort på anden måde end fastsat i Traktaten.
Artikel 220
Medlemsstaterne indleder i det omfang, det er nødvendigt, indbyrdes forhandlinger for til fordel for deres statsborgere at sikre:
Noter
beskyttelse af personer såvel som nydelse af rettigheder og beskyttelse af disse på de betingelser, som de enkelte Stater indrømmer egne statsborgere;
afskaffelse af dobbeltbeskatning inden for Fællesskabet;
gensidig anerkendelse af de i artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber, oprethoIdelse af et selskabs status som juridisk person i tilfælde af, at dets hjemsted forlægges fra et land til et andet, og mulighed for sammenslutning af selskaber, som er underkastet forskellige nationale lovgivninger;
forenkling af formaliteter vedrørende gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og voldgiftskendelser.
Artikel 221
Med forbehold af de øvrige bestemmelser i denne Traktat indrømmer Medlemsstaterne senest tre år efter denne Traktats ikrafttræden de øvrige Medlemsstaters statsborgere national behandling for så vidt angår kapitalanbringelser i de i artikel 58 nævnte selskaber.
Artikel 222
De ejendomsretlige ordninger i Medlemsstaterne berøres ikke af denne Traktat.
Artikel 223
Artikel 224
Medlemsstaterne rådfører sig med hinanden med henblik på i fællesskab at træffe de bestemmelser, der er nødvendige for at undgå, at fællesmarkedets funktion påvirkes af de foranstaltninger, som en Medlemsstat kan føle sig foranlediget til at træffe i tilfælde af alvorlige indre uroligheder, der forstyrrer den offentiige orden, i tilfælde af krig eller alvorlig international spænding, der udgør en krigstrussel, eller for at opfylde de forpligtelser, som den har indgået med henblik på bevarelse af freden og den internationale sikkerhed.
Artikel 225
Såfremt foranstaltninger, der er truffet i de i artiklerne 223 og 224 nævnte tilfælde, medfører, at konkurrencevilkårene inden for fællesmarkedet fordrejes, undersøger Kommissionen sammen med den pågældende Stat betingelserne for, at disse foranstaltninger kan tilpasses bestemmelserne i denne Traktat.
Uanset den i artiklerne 169 og 170 fastsatte fremgangsmåde kan Kommissionen eller en Medlemsstat henvende sig direkte til Domstolen, hvis de finder, at en anden Medlemsstat misbruger de i artiklerne 223 og 224 fastsatte beføjelser. Domstolen træffer afgørelse for lukkede døre.
Artikel 226
Artikel 2271)
frie varebevægelser;
landbruget, med undtagelse af artikel 40, stk. (4);
liberalisering af tjenesteydelser;
konkurrencereglerne;
de ved artiklerne 108, 109 og 226 hjemlede beskyttelsesforanstaltninger;
institutionerne.
Senest to år efter denne Traktats ikrafttræden fastlægges betingelserne for anvendelsen af Traktatens øvrige bestemmelser ved beslutninger, som Rådet efter forslag af Kommissionen vedtager med enstemmighed.
Inden for rammerne af de i denne Traktat fastsatte fremgangsmåder, herunder navnlig de i artikel 226 nævnte, drager Fællesskabets institutioner omsorg for, at den økonomiske og sociale udvikling af disse områder muliggøres.
Artikel 228
Rådet, Kommissionen eller en Medlemsstat kan forud indhente en udtalelse fra Domstolen om den påtænkte aftales forenelighed med bestemmelserne i denne Traktat. Hvis Domstolens udtalelse er benægtende, kan aftalen kun træde i kraft På de i artikel 236 fastsatte betingelser.
Artikel 229
Kommissionen skal opretholde alle formålstjenlige forbindelser med organerne for de Forenede Nationer, for disses særorganisationer og for Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel.
Den opretholder i øvrigt passende forbindelser med alle internationale organisationer.
Noter
»)Denne Traktat finder ikke anvendelse på de oversøiske: lande og territorier, der opretholder særlige forbindelser med Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirland, og som ikke er nævnt i ovenstående liste.«
Artikel 230
Fællesskabet indleder ethvert formålstjenligt samarbejde med Europarådet.
Artikel 231
Fællesskabet indleder et snævert samarbejde med Organisationen for Europæisk Økonomisk Samarbejde; de nærmere retningslinjer herfor fastlægges i gensidig forståelse.
Artikel 232
Artikel 233
Bestemmelserne i denne Traktat er ikke til hinder for, at de regionale unioner mellem Belgien og Luxembourg, og mellem Belgien, Luxembourg og Nederlandene fortsat består og gennemføres, i det omfang disse regionale unioners mål ikke nås ved anvendelsen af denne Traktat.
Artikel 234
De rettigheder og forpligtelser, der følger af konventioner, som før denne Traktats ikrafttræden er indgået mellem på den ene side en eller flere Medlemsstater og på den anden side et eller flere tredjelande, berøres ikke af bestemmelserne i denne Traktat.
I det omfang, disse konventioner er uforenelige med denne Traktat, bringer den eller de pågældende Medlemsstater alle egnede midler i anvendelse med henblik på at fjerne de konstaterede uoverensstemmelser. Om fornødent bistår Medlemsstaterne hinanden i dette øjemed og indtager i påkommende tilfælde en fælles holdning.
Ved anvendelsen af de konventioner, der omtales i stk. 1, tager Medlemsstaterne i betragtning, at de fordele, hvorom de hver især har givet tilsagn i denne Traktat, indgår som integrerende dele af Fællesskabets tilblivelsesproces, og derfor uløseligt hænger sammen med oprettelsen af fælles institutioner, med overdragelsen af beføjelser til disse og med de andre Medlemsstaters indrømmelse af samme fordele.
Artikel 235
Såfremt en handling fra Fællesskabets side viser sig påkrævet for at virkeliggøre et af Fællesskabets mål inden for fællesmarkedets rammer, og denne Traktat ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, udfærdiger Rådet på forslag af Kommissionen og efter at have indhentet udtalelse fra Forsamlingen med enstemmighed passende forskrifter herom.
Artikel 236
Enhver Medlemsstats regering eller Kommissionen kan forelægge Rådet forslag til ændring af denne Traktat.
Hvis Rådet efter høring af Forsamlingen og i påkommende tilfælde af Kommissionen udtaler sig til fordel for afholdelsen af en konference mellem repræsentanter for Medlemsstaternes regeringer, indkaldes denne af Rådets formand for ved gensidig overenskomst at fastlægge de ændringer, der skal foretages i denne Traktat.
Ændringerne træder i kraft efter at være blevet ratificeret af alle Medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
Artikel 237
Enhver europæisk Stat kan ansøge om at blive medlem af Fællesskabet. Den retter sin ansøgning til Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed efter at have indhentet udtalelse fra Kommissionen.
Vilkårene for optagelsen og de tilpasninger af denne Traktat, som optagelsen medfører, fastlægges ved en aftale mellem Medlemsstaterne og den ansøgende Stat. Denne aftale forelægges samtlige kontraherende Stater til ratifikation i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
Artikel 238
Fællesskabet kan med et tredjeland, en sammenslutning af Stater eller en international organisation indgå aftaler, hvorved der skabes en associering med gensidige rettigheder og forpligtelser, fælles optræden og særlige procedureregler.
Disse aftaler indgås af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed efter at have indhentet udtalelse fra Forsamlingen.
Såfremt disse aftaler indebærer ændringer i denne Traktat, skal disse forud vedtages under
anvendelse af den i artikel 236 fastsatte fremgangsmåde.
Artikel 239
De Protokoller, der i gensidig forståelse mellem Medlemsstaterne knyttes som bilag til denne Traktat, udgør en integrerende del af Traktaten.
Artikel 240
Denne Traktat er indgået for ubegrænset tid.
Nedsættelse af institutionerne
Artikel 241
Rådet træder sammen inden en måned efter Traktatens ikrafttræden.
Artikel 242
Rådet træffer alle egnede foranstaltninger for at nedsætte Det økonomiske og sociale Udvalg inden tre måneder efter sit første møde.
Artikel 243
Efter indkaldelse fra Rådets formand træder forsamlingen sammen inden to måneder efter Rådets første møde for at vælge sit præsidium og udarbejde sin forretningsorden. Indtil præsidiet er valgt, fører det ældste medlem forsædet.
Artikel 244
Domstolen påbegynder sin virksomhed ved udnævnelsen af dens medlemmer. Den første præsident vælges for et tidsrum af tre år på de samme betingelser, som gælder for medlemmerne.
Domstolen fastsætter sit procesreglement inden tre måneder efter, at den har påbegyndt sin virksomhed.
En sag kan ikke indbringes for Domstolen, før denne har offentliggjort sit procesreglement. Klagefristerne begynder først at løbe fra dette tidspunkt.
Domstolens præsident udøver fra sin udnævnelse de beføjelser, som er tillagt ham i denne Traktat.
Artikel 245
Så snart Kommissionens medlemmer er udnævnt, påbegynder den sin virksomhed og påtager sig de opgaver, som er pålagt den ved denne Traktat.
Så snart Kommissionen har påbegyndt sin virksomhed, indleder den sådanne undersøgelser og opretter sådanne forbindelser, som er nødvendige for at udarbejde en oversigt over Fællesskabets økonomiske situation.
Artikel 246
Hver institution undersøger sammen med Rådet spørgsmål vedrørende stillingernes antal, aflønning og fordeling.
Afsluttende bestemmelser
Artikel 247
Denne Traktat skal ratificeres af De høje kontraherende Parter i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Ratifikationsdokumenterne deponeres hos Den Italienske Republiks Regering.
Denne Traktat træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter deponeringen af det sidste ratifikationsdokument. Finder deponeringen sted mindre end femten dage før begyndelsen af den følgende måned, træder Traktaten dog i kraft den første dag i den anden måned efter deponeringen.
Artikel 248
Denme Traktat, udarbejdet i et eksemplar på fransk, italiensk, nederlandsk og tysk, hvilke fire tekster har samme gyldighed, deponeres i Den Italienske Republiks Regerings arkiver. Denne Regering fremsender en bekræftet afskrift til hver af de øvrige Signatarstaters Regeringer.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne Traktat.
UDFÆRDlGET i Rom, den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. SPAAK
ADENAUER
PINEAU
Antonio SEGNI
BECH
J. LUNS
J. Ch. SNOY et d'OPPUERS
HALLSTEIN
M. FAURE
Gaetano MARTINO
Lambert SCHAUS
J. LINTHORST HOMAN