LOV nr 21178 af 11/10/1972
Udenrigsministeriet
Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber (Tiltrædelsesloven) Bilag 1 til loven: Slutakt med tilhørende erklæringer (* 1)
Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber Bilag 1 til loven: Slutakt med tilhørende erklæringer (* 1)
(Tiltrædelsesloven)
SLUTAKT
De befuldmægtigede for
HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE,
HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING,
PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,
PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK,
PRÆSIDENTEN FOR IRLAND,
PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE
REPUBLIK,
HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF
NEDERLANDENE,
HANS MAJESTÆT KONGEN AF NORGE,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,
OG RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
repræsenteret ved sin formand,
Forsamlede i Bruxelles den toogtyvende januar nitten hundrede og tooghalvfjerds i anledning af undertegnelsen af Traktaten om kongeriget Danmarks, Irlands, kongeriget Norges og Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske Atomeneigifællesskab,
har fastslået at følgende tekster er blevet udarbejdet og fastlagt i konferencen mellem De europæiske Fællesskaber og de Stater, der har anmodet om tiltrædelse af disse Fællesskaber:
II. Akten vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af Traktaterne;
III. De nedenfor opregnede tekster, som er bilag til Akten vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af Traktaterne:
A. Bilag I. Den i Tiltrædelsesaktens artikel 29 nævnte liste,
Bilag II. Den i Tiltrædelsesaktens artikel 30 nævnte liste,
Bilag III. Lister over de i Tiltrædelsesaktens artikler 32, 36 og 39 omhandlede produkter (EURATOM),
Bilag IV. Liste over produkter nævnt i Tiltrædelsesaktens artikel 32 (Commonwealth-produkter der nyder godt af den aftalemæssige præferencemargin i Det forenede Kongerige),
Bilag V. Liste omhandlet i Tiltrædelsesaktens artikel 107,
Bilag VI. Liste over landene omhandlet i Tiltrædelsesaktens artikel 109 og i protokol nr.22,
Bilag VII. Liste omhandlet i Tiltrædelsesaktens artikel 133,
Bilag VIII. Liste omhandlet i Tiltrædelsesaktens artikel 148 stk. (1),
Bilag IX. Liste omhandlet i Tiltrædelsesaktens artikel 148 stk. (2),
Bilag X. Liste omhandlet i Tiltrædelsesaktens artikel 150,
Bilag XI. Liste omhandlet i Tiltrædelsesaktens artikel 152,
B. Protokol nr. 1 vedrørende vedtægterne for Den europæiske lnvesteringsbank,
Protokol nr. 2 om Færøerne,
Protokol nr. 3 om Kanaløerne og øen Man,
Protokol nr. 4 om Grønland,
Protokol nr. 5 om Svalbard (Spitzbergen),
Protokol nr. 6 om visse kvantitative restriktioner i Irland og Norge,
Protokol nr. 7 om import af motorkøretøjer og samleindustri for motorkøretøjer i Irland,
Protokol nr. 8 om fosfor henhørende under underposition nr. 28.04 C IV i den fælles toldtarif,
Protokol nr. 9 om aluminiumoxyd og aluminiumhydroxyd (aluminiumforbindelser) henhørende under underposition nr. 28.20 A i den fælles toldtarif,
Protokol nr. 10 om mimosebarkekstrakt henhørende under underposition nr. 32.01 A i den fælles toldtarif og kastanjetræsekstrakt henhørende under underposition nr. ex 32.01 C i den fælles toldtarif,
Protokol nr. 11 om krydsfineer henhørende under position nr. ex 44.15 i den fælles toldtarif,
Protokol nr. 12 om papirmasse henhørende under underposition nr. 47.01 A II i den fælles toldtarif,
Protokol nr. 13 om avispapir henhørende under underposition nr. 48.01 A i den fælles toldtarif,
Protokol nr. 14 om råbly henhørende under underposition nr. 78.01 A i den fælles toldtarif,
Protokol nr. 15 om råzink henhørende under underposition nr. 79.01 A i den fælles toldtarif,
Protokol nr. 16 om markederne for og samhandelen med landbrugsprodukter,
Protokol nr. 17 om import i Det forenede Kongerige af sukker hidrørende fra de i Commonwealth-aftalen vedrørende sukker omhandlede eksporterende lande og territorier.
Protokol nr. 18 om import i Det forenede Kongerige af smør og ost fra New Zealand,
Protokol nr. 19 om alkoholholdige drikkevarer fremstillet af korn,
Protokol nr. 20 om norsk landbrug,
Protokol nr. 21 om fiskeriordningen for Norge,
Protokol nr. 22 om forbindelserne mellem Det europæiske økonomiske Fællesskab og de associerede afrikanske stater og Madagascar samt de selvstændige udviklingslande inden for Commonwealth, der er beliggende i Afrika, Det indiske Ocean, Stillehavet og på Antillerne,
Protokol nr. 23 om de nye medlemsstaters anvendelse af det generelle toldpræferencesystem, der anvendes i Det europæiske økonomiske Fællesskab,
Protokol nr. 24 om de nye medlemsstaters deltagelse i Det europæiske Kul- og Stålfællesskabs fonde,
Protokol nr. 25 om udveksling med Danmark af viden på kerneenergiområdet,
Protokol nr. 26 om udveksling med Irland af viden på kerneenergiområdet,
Protokol nr. 27 om udveksling med Norge af viden på kerneenergiområdet,
Protokol nr. 28 om udveksling med Det forenede Kongerige af viden på kerneenergiområdet,
Protokol nr. 29 om aftalen med Den internationale Atomenergi-Organisation,
Protokol nr. 30 om Irland;
C. Brevveksling vedrørende monetære spørgsmål;
D. Teksterne til Traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab og Traktaten om oprettelse af Det europæiske Atomenergifællesskab samt til de traktater, der har ændret eller suppleret disse, på dansk, engelsk, irsk og norsk.
De befuldmægtigede har desuden taget De europæiske Fællesskabers Rådsafgørelse af 22. januar 1972 vedrørende kongeriget Danmarks, Irlands, kongeriget Norges og Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab til efterretning.
Endvidere har de befuldmægtigede og Rådet tilsluttet sig nedennævnte erklæringer, der er knyttet til denne Slutakt:
De befuldmægtigede og Rådet har ligeledes taget følgende erklæring, der er knyttet til denne Slutakt, til efterretning.
Erklæring fra regeringen for forbundsrepublikken Tyskland om anvendelse på Berlin af afgørelsen om tiltrædelsen af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab og Traktaten vedrørende tiltrædelsen af Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab.
De befuldmægtigede og Rådet har desuden taget det arrangement vedrørende fremgangsmåden for vedtagelse af visse afgørelser, samt andre foranstaltninger, der skal træffes i perioden forud for tiltrædelsen, som er kommet i stand på Konferencen mellem De europæiske Fællesskaber og de Stater, der har anmodet om tiltrædelse af disse Fællesskaber, og som er knyttet til denne Slutakt, til efterretning.
Endelig er følgende erklæringer blevet fremsat og knyttet til denne Slutakt:
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne slutakt.
UDFÆRDIGET i Bruxelles, den toogtyvende januar nitten hundrede og tooghalvfjerds.
G. EYSKENS
Jens Otto KRAG
Walter SCHEEL
Maurice SCHUMANN
Seean O LOINSIGH
COLOMBO
Gaston THORN
N. SCHMELZER
Trygve BRATTELI
Edward HEATH
Gaston THORN
P. HARMEL
Ivar NØRGAARD
Aldo MORO
WESTERTERP
Andreas CAPPELEN
Alec DOUGLAS-HOME
J. van der MEULEN
Jens CHRISTENSEN
H. G. SACHS
J.-M. BOEGNER
Padraig O HIRIGHILE
BOMBASSEI de VETTOR
J. DONDELINGER
SASSEN
S. Chr. SOMMERFELT
Geoffrey RIPPON
Fælles erklæring om Domstolen
De suplerende foranstaltninger, som måtte vise sig nødvendige som følge af de nye medlemsstaters tiltrædelse, bør foretages af Rådet, som på Domstolens begæring vil kunne forøge antallet af generaladvokater til fire og tilpasse bestemmelserne i tredje afsnit i henholdsvis EKSF-traktatens artikel 32, EØF-traktatens artikel 165 og EURATOM-traktatens artikel 137.
Fælles erklæring
om Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirlands højhedsområder
på Cypern
Den ordning, der skal anvendes i forbindelserne mellem Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirlands højhedsområder på Cypern, vil blive fastlagt i forbindelse med et eventuelt arrangement mellem dette Fællesskab og republikken Cypern.
Fælles Erklæring om fiskerisektoren
Fælles hensigtserklæring
om udviklingen af handelsforbindelser med Ceylon, Indien, Malaysia, Pakistan
og Singapore
Ud fra ønsket om at udvide og forstærke handelsforbindelserne med de selvstændige udviklingslande inden for Commonwealth, der er beliggende i Asien (Ceylon, Indien, Malaysia, Pakistan og Singapore), er Det europæiske økonomiske Fællesskab rede til efter tiltrædelsen at gennemgå de problemer, der måtte opstå på det handelsmæssige område med disse lande, med henblik på at søge egnede løsninger, der tager hensyn såvel til rækkevidden af det generelle toldpræferencesystem som til stillingen for de udviklingslande, der er beliggende i samme geografiske område.
Spørgsmålet om Indiens eksport af sukker til Fællesskabet efter udløbet den 31. december 1974 af gyldigheden af Commonwealth-aftalen om sukker bør ordnes af Fællesskabet på baggrund af denne hensigtserklæring og under hensyn til de bestemmelser, som måtte blive vedtaget for så vidt angår import af sukker hidrørende fra de selvstændige Commonwealth-lande omhandlet i protokol nr. 17 om forbindelserne mellem Det europæiske økonomiske Fællesskab og de associerede afrikanske stater og Madagascar samt de selvstændige udviklingslande inden for Commonwealth, der er beliggende i Afrika, Det indiske Ocean, Stillehavet og på Antillerne.
Fælles erklæring
om arbejdskraftens frie bevægelighed
Fællesskabets udvidelse vil kunne medføre visse vanskeligheder for den sociale situation i en eller flere medlemsstater med hensyn til anvendelsen af bestemmelserne vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed.
Medlemsstaterne erklærer, at de forbeholder sig ret til, såfremt vanskeligheder af denne art måtte opstå, at rejse sagen i Fællesskabets institutioner for at opnå en løsning på dette problem i overensstemmelse med bestemmelserne i Traktaterne om oprettelse af De europæiske Fællesskaber og med de bestemmelser, der er truffet i medfør heraf.
Erklæring
fra regeringen for forbundsrepublikken Tyskland om anvendelsen på Berlin af afgørelsen vedrørende tiltrædelse af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab samt af Traktaten vedrørende tiltrædelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab og
Det europæiske Atomenergifællesskab.
Regeringen for forbundsrepublikken Tyskland forbeholder sig ret til ved ikrafttrædelsen af kongeriget Danmarks, Irlands, kongeriget Norges og Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab og ved deponeringen af sit ratifikationsdokument for Traktaten vedrørende ovennævnte landes tiltrædelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab at erklære, at Rådets afgørelse af 22. januar 1972 vedrørende tiltrædelsen af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab samt ovennævnte Traktat også finder anvendelse på Land Berlin.
Erklæring fra regeringen for Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirland vedrørende
definitionen af udtrykket »statsborgere«
I anledning af undertegnelsen af Tiltrædelsestraktaten afgiver regeringen for Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirland følgende erklæring:
»For så vidt angår Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirland skal udtrykkene »statsborgere«, »statsborgere i medlemsstaterne« eller »statsborgere i medlemsstaterne og i de oversøiske lande og territorier«, overalt hvor de er anvendt i Traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, Traktaten om oprettelse af Det europæiske Atomenergifællesskab eller Traktaten om oprettelse af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab, eller i enhver fællesskabsretsakt, der er afledt af disse Traktater, forstås som henvisende til:
- a) personer, der er borgere i Det forenede Kongerige med kolonier, eller personer som er britiske undersåtter uden at have sådant statsborgerskab eller statsborgerskab i noget andet Commonwealth-land eller -territorium, og som i det ene og andet af disse tilfælde har ret til at tage bopæl i Det forenede Kongerige og derfor er fritaget fra Det forenede Kongeriges indvandringskontrol;
- b) personer, der er borgere i Det forenede Kongerige med kolonier, fordi de er født i eller er blevet registreret eller naturaliseret i Gibraltar, eller hvis fader er født, registreret eller naturaliseret i Gibraltar.'
Erklæringer
om den økonomiske og industrielle udvikling i Irland
På det 6. ministermøde 19. oktober 1971 i forhandlinger mellem Fællesskabet og Irland fremsatte A. Moro, udenrigsminister for Den Italienske Republik, på Fællesskabets delegations vegne den nedenfor under I gengivne erklæring.
P. J. Hillery, udenrigsminister for Irland, afgav som svar på den irske delegations vegne den nedenfor under II gengivne erklæring.
II Erklæring fremsat af A. Moro, udenrigsminister for Den italienske Republik, på Fællesskabets delegations vegne
I.
II.
Den støtte, staterne yder, herunder også den, der gives i form af skattefritagelser, er underkastet de i EØF-traktatens artikler 92 og 94 fastlagte regler. For statsstøtte med en regional målsætning bør det understreges, at ifølge artikel 92, stk. (3), litra a, kan »støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse«, betragtes som forenelig med fællesmarkedet. Erfaringen viser, at denne bestemmelse er tilstrækkelig smidig til, at fællesskabsmyndighederne kan tage hensyn til de underudviklede områders særlige krav.
Skattefritagelserne vil - som al støtte iøvrigt, der på tiltrædelsestidspunktet består i Irland af Kommissionen blive undersøgt under den sædvanlige løbende gennemgang af bestående støtte. Dersom det af gennemgangen fremgår, at denne eller hin støtte ikke vil kunne opretholdes i sin nuværende form, skal Kommissionen under iagttagelse af Traktatens regler fastsætte passende frister og nærmere overgangsbestemmelser.
II. Erklæring afgivet af P. J. Hillery, udenrigsminister for Irland, på den irske delegations vegne
Det er mig en glæde at give udtryk for den irske delegations indforståelse med teksten til den foreslåede protokol om Irland, som har været drøftet vore to delegationer imellem, og hvis baggrund er blevet så klart fremstillet i Deres indledende erklæring. Den tekst, man er blevet enig om, vil gøre det muligt for den irske regering at fortsætte gennemførelsen af sine planer for økonomisk og social udvikling i visheden om, at Fællesskabet igennem sine institutioner og særorganer er beredt til at samarbejde med os for gennemførelsen af vore mål.
Jeg har gentagne gange under forhandlingerne henledt opmærksomheden på de problemer, der opstår i en samlet enhed som det udvidede Fællesskab på grund af uensartetheden mellem de forskellige stader, den økonomiske udvikling befinder sig på. Jeg har ligeledes bestræbt mig på at forklare Dem de vanskeligheder, et land som Irland med sin beliggenhed i yderkanten af det udvidede Fællesskab må overvinde for at nærme sit økonomiske udviklingsniveau til de øvrige medlemsstaters. Jeg er ganske klar over Fællesskabets vilje såvel som dets hensigt til at nå de i EØF-traktaten formulerede mål, der tilsigter en stadig forbedring af leve- og arbejdsvilkårene for folkene i medlemsstaterne og en harmonisk udvikling af deres økonomi. Protokollen, som vi idag er nået til enighed om, er et overbevisende eksempel på Fællesskabets vilje til at give disse grundlæggende mål et konkret indhold. Denne protokol vil have praktisk værdi, idet det herigennem vil være muligt for mit land fuldtud at tage del i gennemførelsen af disse mål inden for det udvidede Fællesskab. Dens effektivitet i så henseende vil i høj grad blive styrket ved tidformningen af en samlet regionalpolitik for Fællesskabet. Jeg skal i denne forbindelse tillade mig at sige, at jeg er opmuntret af de bestræbelser, der nu er udfoldet for at løse dette vigtige spørgsmål inden for rammerne af Fællesskabets udvikling.
I Irlands situation må målestokken for, hvor virkningsfulde udviklingsforanstaltninger er, både nationalt og på fællesskabsplan være de fremskridt, der nås med hensyn til nedgang i arbejdsløshed og udvandring samt til højnelse af levestandarden. Det, der især er behov for, er at skaffe vor voksende arbejdskraft de nødvendige beskæftigelsesmuligheder, idet en betydelig del af vor mest værdifulde økonomiske hjælpekilde ellers ikke vil blive udnyttet eller vil gå tabt som følge af udvandring, og tempoet i den økonomiske udvikling blive bremset.
Det vil vække tilfredshed i min regering, at vore drøftelser i dag har vist, at det ved Irlands tiltrædelse af Fællesskabet vil være muligt at fortsætte ad den af regeringen anslåede vej for at gennemføre dens mål, således som disse er formuleret i protokollen. Jeg tænker især på den stadige udvikling af industrien, der indtager en fremtrædende plads i vor almindelige målsætning for økonomisk ekspansion. Det er af afgørende betydning for os, at der fortsat sker fremskridt på dette område ved hjælp af virksomme foranstaltninger til fremme af industrien. Jeg forstår, at den støtte, der ydes vor industri, ligesom enhver anden form for støtte efter vor tiltrædelse skal gennemgås i lvset af fællesskabsbestemmelserne. Det er glædeligt at konstatere, at De erkender, at det er nødvendigt at føre en støttepolitik i Irland, men at der kan opstå spørgsmål med hensyn til de særlige former, vort støttesystem har antaget, mens vi har stået uden for Fællesskabet.
Jeg vil gerne gøre opmærksom på det problem, der i denne forbindelse opstår med hensyn til de forpligtelser, vi tidligere har påtaget os. Vi må naturligvis overholde disse forpligtelser, men vi er rede til at drøfte alle enkeltheder ved overgang til ethvert nyt støttesystem, der indføres, og vi vil medvirke til en hensigtsmæssig løsning af disse problemer.
Deres udtalelser med hensyn til smidighed i de bestemmelser i Traktaten, der vedrører dette punkt, overbeviser mig ganske om, at fællesskabsinstitutionerne ved gennemgangen af vort støttesystem fuldtud vil tage hensyn til vore særlige problemer. I og med at den irske regering og Fællesskabets mål er sammenfaldende, er jeg ligeledes overbevist om, at såfremt det bliver nødvendigt at tilpasse vort støttesystem, vil den irske regering være i stand til at opretholde tempoet i landets industrielle udvikling og sikre en stadig forbedring både af beskæftigelsesforholdene og levestandarden.
Endelig skal jeg tillade mig at give udtryk for min påskønnelse af den sympati og forståelse, Fællesskabet har udvist i sin indstilling til og gennemgang af spørgsmålene om vore egnsmæssige problemer og vor støtte til industrien, hvilke spørgsmål er af den største betydning for mit land. Den enighed, vi er nået til, spår godt for vort fremtidige samarbejde inden for det udvidede Fællesskab med hensyn til at føre Traktatens grundlæggende mål ud i livet. Jeg ser i dette fremtidige samarbejde det bedste middel for os i Irland til at virkeliggøre vore egne mål på det økonomiske område.
Erklæringer
vedrørende konsummælk, svinekød og æg
På det andet ministermøde 27. oktober 1970 i forhandlingerne mellem Fællesskabet og Det forenede Kongerige fremsatte G. Rippon, kansler for hertugdømmet Lancaster, på Det forenede Kongeriges delegations vegne og W. Scheel, udenrigsminister for forbundsrepublikken Tyskland, på Fællesskabets delegations vegne følgende erklæringer.
De to delegationer har som konklusion fastslået, at der var opnået enighed på grundlag af disse to erklæringer.
I. Erklæring fremsat af G. Rippon, kansler for hertugdømmet Lancaster, på Det forenede
Kongeriges delegations vegne.
Mælk
Vi finder det både i Fællesskabets og Det forenede Kongeriges interesse vigtigt, at vi er i stand til at sikre tilstrækkelige forsyninger af konsummælk til at tilfredsstille forbrugernes efterspørgsel i hele landet og året rundt. I lys af den bekræftelse, vi har modtaget fra Fællesskabet angående vor fortolkning af rækkevidden og arten af såvel de nuværende som de foreslåede ordninger, tror vi, at dette vil være muligt. Det er således af betydning, at jeg gengiver hovedpunkterne i denne fortolkning, som er følgende:
- i) det er et af den fælles landbrugspolitiks mål at anvende så meget mælk som muligt som konsummælk i hele Fællesskabet, og denne politik bør ikke gennemføres på en sådan måde, at der lægges hindringer i vejen for opnåelsen af dette mål;
- ii) den i Rådets vedtagelse af 24. juli 1966 omhandlede prisforskel mellem mælk til forarbejdning og konsummælk er ikke juridisk bindende; den erstattes til sin tid af en fællesskabsordning for mælk; i henhold til de nugældende bestemmelser står det medlemsstaterne frit at fastsætte detailpriser for konsummælk, men de er ikke forpligtet hertil;
- iii) forordning (EØF) nr. 804/68 tager kun sigte på foranstaltninger, der er truffet af staternes regeringer, og som gør det muligt at foretage prisudligninger, og en ikke-statslig producentsammenslutning kan følgelig, forudsat den respekterer bestemmelserne i EØF-traktaten og den afledede ret, frit beslutte at levere mælk til områder efter eget valg for at sikre sine medlemmer det bedst mulige økonomiske udbytte, at lade udbyttet indgå i en fælles pulje og at fastsætte, hvorledes udbyttet fordeles mellem medlemmerne.
Svinekød
Vi mener også, at det vil være i et udvidet Fællesskabs interesse, et Fællesskab, som ventes at blive mere end selvforsynende med svinekød, at sikre en tilfredsstillende markedsstabilitet, herunder stabilitet på det britiske baconmarked. Fællesskabets nuværende system har, som naturligt er, ikke taget hensyn til dette vigtige marked, som årligt aftager ca. 640.000 tons bacon til en værdi af over en milliard RE. Dette marked kunne imidlertid i høj grad bidrage til den ønskede stabilitet, ikke blot til fordel for baconproducenterne i Det forenede Kongerige og andre direkte interesserede lande, men for alle producenter af svinekød i det udvidede Fællesskab.
Drøftelserne har ikke ført os til den slutning, at Fællesskabets nuværende regler vedrørende svinekød nødvendigvis vil være uegnede, eller at de ikke vil passe til den nye situation, der vil opstå som følge af udvidelsen.
Vi finder det imidlertid væsentligt at sikre os, at De erkender selve betydningen af baconmarkedet i et udvidet Fællesskab, de fordele, dettes fortsatte stabilitet på rimelige konkurrencevilkår vil medføre for hele Fællesskabets svineproduktion, og - som følge heraf - behovet for omhyggeligt at overvåge denne situation i overgangsperioden og senere.
Æg
Det udvidede Fællesskab vil være selvforsynende med æg, således at priserne formentlig snarere vil blive bestemt af udviklingen på det interne marked end af anvendelsen af importforanstaltninger. I betragtning af, at dette allerede er tilfældet både i det nuværende Fællesskab og i Det forenede Kongerige, kan markedet i det udvidede Fællesskab blive udsat for prissvingninger af samme art, omend muligvis lidt storre end dem, de enkelte markeder nu er udsat for. På den anden side skulle udviklingen henimod koncentration af produktionen hos specialiserede producenter og en hermed sideløbende udvikling i afsætningen reducere den manglende stabilitet på længere sigt. Jeg tror derfor, at vi vil være i stand til at tilpasse os fællesskabsreglerne.
II. Erklæring fremsat af W. Scheel, udenrigsminister for forbundsrepublikken Tyskland, på
Fællesskabets delegations vegne
Fællesskabets delegation er enig i Deres analyse af målene for den fælles politik i mælkesektoren og af de nuværende muligheder med hensyn til fastsættelsen af detailpriser for konsummælk samt ikke-statslige producentsammenslutningers virksomhed. For så vidt dette måtte være nødvendigt, erindrer den om. at det i forordning (EØF) nr. 804/68 fastsatte forbud mod nationale foranstaltninger, der muliggør en udligning af priserne på de forskellige mejeriprodukter, ligeledes tager sigte på enhver national lovgivning, der tilsigter en sådan udligning.
Fællesskabets delegation kan acceptere Deres erklæring angående betydningen af og de særlige træk ved baconmarkedet i et udvidet Fællesskab. 1 betragtning af de mål, den fælles politik tilstræber for svinekød- og ægsektoren, deler delegationen Deres ønske om stabilitet i disse sektorer.
Fællesskabets delegation tager Det forenede Kongeriges delegations erklæring til efterretning og fastslår med tilfredshed, at de bestående bestemmelser vedrørende de tre nævnte sektorer ikke behøver at ændres, for at de af Det forenede Kongeriges delegation udtrykte betænkeligheder kan tilgodeses.
Erklæring
vedrørende fastsættelse af Fællesskabets landbrugspriser
På det andet ministermøde 27. oktober 1970 i forhandlingerne mellem Fællesskabet og Det forenede Kongerige fremsatte W. Scheel, udenrigsminister for forbundsrepublikken Tyskland, på Fællesskabets delegations vegne en erklæring vedrørende Fællesskabets fastsættelse af landbrugspriserne.
G. Rippon, kansler for hertugdømmet Lancaster, tilkendegav på Det forenede Kongeriges delegations vegne sin tilslutning til denne erklæring, idet han tilføjede, at han ikke var i tvivl om betydningen for alle interesserede parter af denne årlige gennemgang af landbrugssektoren og af hensigten om at have effektive kontakter, især med producentorganisationer på fællesskabsniveau.
De to delegationer fastslog afslutningsvis, at der var tilvejebragt enighed i overensstemmelse med ordlyden i følgende erklæring afgivet af W. Scheel:
Denne procedure kan beskrives således:
Som hovedregel bestemmes det i de forskellige landbrugsforordninger, at Rådet på forslag af Kommissionen hvert år før 1. august for det produktionsår, der begynder det følgende år, fastsætter alle de landbrugspriser for Fællesskabet, som skal fastsættes i henhold til de fælles markedsordninger.
Kommissionen afgiver ved fremsættelsen af sine forslag en årsrapport om landbrugets stilling og landbrugsmarkederne. Kommissionen er juridisk forpligtet til at afgive denne årsrapport, hvis afgivelse samtidig opfylder andre af Kommissionen påtagne forpligtelser.
Kommissionen udarbejder denne rapport på basis af egnet statistisk og regnskabsmæssigt materiale fra alle til rådighed stående kilder, værende sig nationale eller hidrørende fra Fællesskabet.
Den analyse, der foretages i rapporten, omfatter undersøgelse:
- af landbrugets økonomiske stilling og dets udvikling som helhed, både på nationalt og fællesskabsplan, såvel som i den almindelige økonomiske sammenhæng;
- af markedet for de forskellige varer eller varegrupper med henblik på at give et overblik over situationen på samt de tendenser, der kendetegner dette marked.
Den undersøgelse, Kommissionen foretager af materialet, omfatter især oplysninger om udviklingen i priser og omkostninger, beskæftigelse, produktivitet og landbrugets indkomster.
Landbrugspriserne fastsættes i henhold til den i EØF-traktatens artikel 43, stk. (2), hjemlede procedure, hvilket indebærer, at Forsamlingen skal høres.
Med henblik herpå forelægges Kommissionens forslag bilagt årsrapporten for Forsamlingen, hvor de giver anledning til en generaldebat om den fælles landbrugspolitik.
Desuden indhentes der regelmæssigt udtalelse om forslagene og rapporten fra Det økonomiske og sociale Udvalg, der består af repræsentanter for de forskellige grupper inden for det økonomiske og sociale liv. For så vidt angår dette udvalgs opgaver, bestemmer EØFtraktatens artikel 47, at Udvalgets landbrugssektion har til opgave at være til rådighed for Kommissionen med henblik på at forberede Udvalgets drøftelser i overensstemmelse med bestemmelserne i EØF-traktatens artikler 197 og 198
Før, under og efter Kommissionens udarbejdelse af årsrapporten og prisforslagene finder der kontakter sted på fællesskabsplan med landbrugsorganisationerne. Disse kontakter omfatter en drøftelse af de statistiske og andre oplysninger vedrørende landbrugets økonomiske stilling og udsigter, som Kommissionen tager i betragtning i sin rapport til Rådet.
Grundet arten af de under den fælles landbrugspolitik fastsatte priser har Kommissionen besluttet ikke at begrænse disse kontakter til landbrugssektoren, men også at have kontakter med industri-, handels- og fagforbundskredse samt med forbrugerne.
Igennem disse kontakter har alle interesserede kredse lejlighed til at fremsætte deres synspunkter eller krav. Kontakterne giver desuden Kommissionen mulighed for at udarbejde sin årsrapport om landbrugets stilling og sine forslag på prisområdet under fuldt kendskab til de berørte parters stilling.
Høring af Forsamlingen og Det økonomiske og sociale Udvalg under den politiske beslutningsproces, der fører til Rådets endelige beslutning, giver, i forbindelse med fortsatte og direkte kontakter mellem den institution, der har til opgave at udarbejde rapporten og forslagene, og organisationerne for de berørte kredse, tilstrækkelig sikkerhed for en balanceret interesseafvejning for alle, der er berørt af de pågældende beslutninger.
- at Konferencen fastslår, at Fællesskabets fremgangsmåde og praksis såvel som bestående nationale fremgangsmåder og praksis medfører hensigtsmæssige kontakter med de berørte erhvervsorganisationer;
- at Konferencen herudover tager til efterretning, at Fællesskabsinstitutionerne har til hensigt at udstrække de ovenfor i stk. 1 beskrevne fremgangsmåder og praksis til det udvidede Fællesskab;
- at Konferencen finder, at anvendelsen af de to foregående afsnit vil sikre et system i det udvidede Fællesskab, hvorved der tilvejebringes overblik over de økonomsiek vilkår og udsigterne for landbruget, samt opretholdes hensigtsmæssige kontakter med producentorganisationerne såvel som med de øvrige interesserede organisationer og kredse'.
Erklæringer
vedrørende landbrug i vanskeligt terræn (hill-farming)
Ved det 8. ministermøde i forhandlingerne mellem Fællesskabet og Det forenede Kongerige 21.-22. og 23. juni 1971 har G. Rippon, kansler for hertugdømmet Lancaster, på Det forenede Kongeriges delegations vegne fremsat den erklæring, der følger nedenfor under I.
M. Schumann, udenrigsminister i Den franske Republik, har på Fællesskabets delegations vegne svaret ved den erklæring, der følger nedenfor under II.
I. Erklæring fremsat af G. Rippon, kansler for hertugdømmet Lancaster, på Det forenede Kongeriges delegations vegne
I den åbningserklæring, hr. Barber fremsatte under Konferencen 30. juni 1970, rejste han blandt andre landbrugsspørgsmål de problemer, der opstår i egne med landbrug i vanskeligt terræn (hill-farming). Dele af Skotland, Wales, og Nordirland samt af Nord- og Sydvestengland er områder med vanskeligt terræn, der som følge af klimaet, jordbunden og den geografiske beliggenhed kun egner sig til ekstensivt opdræt af kvæg.
I disse egne har landbrugsbedrifterne et begrænset virkefelt, og er ifølge sagens natur særlig følsomme over for markedsvilkårene, således at høje priser alene ikke gør dem levedygtige. Under vort nuværende system modtager de derfor støtte både som led i vor almindelige økonomiske og sociale politik og som led i vor landbrugspolitik. Flere af det nuværende Fællesskabs medlemmer hargivetvis områder med tilsvarende problemer, og vi vil naturligvis behandle dem, som De allerede gør det, i overensstemmelse med Traktaten og den fælles landbrugspolitik. Jeg ville være taknemmelig for Fællesskabets bekræftelse af min forståelse, hvorefter det er nødvendigt for alle medlemmer i det udvidede Fællesskab, der står over for forhold af denne art, at behandle problemet om at opretholde rimelige indkomster for landbrugere i disse egne.
II. Erklæring fremsat af M. Schumann, udenrigsminister i Den franske Republik på Fællesskabets delegations vegne
Fællesskabets delegation har nøje mærket sig den erklæring, som Det forenede Kongeriges delegation har fremsat om landbrug i områder med vanskeligt terræn (hill-farming) i Det forenede Kongerige, samt de foranstaltninger, der er gennemført til fordel for dette.
Som svar på denne erklæring kan Fællesskabets delegation meddele følgende:
Fællesskabet erkender de særlige vilkår, der eksisterer i områder med landbrug i vanskeligt terræn (hill-farming) i forhold til andre områder i Det forenede Kongerige, ligesom iøvrigt de undertiden meget betydelige forskelle mellem egne i det nuværende Fællesskabs medlemsstater.
De særlige forhold i visse områder i det udvidede Fællesskab kan faktisk nødvendiggøre foranstaltninger med henblik på at søge at løse de problemer, der er en følge af disse særlige forhold, i særdeleshed for at landbrugerne i disse områder kan bevære rimelige indkomster.
Naturligvis må sådanne foranstaltninger, som De lige har udtrykt det, være i overensstemmelse med Traktaten og med den fælles landbrugspolitik.
Fremgangsmåde for vedtagelse af visse afgørelser, samt andre foranstaltninger, der skal træffes i perioden forud for tiltrædelsen
Fremgangsmåde for underretning og samråd for så vidt angår vedtagelsen af visse afgørelser
- (1) For at sikre kongeriget Danmark, Irland, kongeriget Norge og Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirland, i det følgende benævnt de tiltrædende lande, hensigtsmæssig underretning bringes ethvert forslag eller enhver meddelelse fra Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, som kan føre til afgørelser i Fællesskabernes Råd, til de tiltrædende landes kundskab efter at være blevet videregivet til Rådet.
- (2) Samrådene finder sted på begrundet anmodning fra et tiltrædende land, som udtrykkeligt gør rede for sine interesser som fremtidigt medlem af Fællesskaberne og fremsætter sine bemærkninger.
- (3) Administrative afgørelser vil almindeligvis ikke give anledning til samråd.
- (4) Samråd finder sted i et interimsudvalg bestående af repræsentanter for Fællesskaberne og de tiltrædende lande.
- (5) Fra Fællesskabernes side er medlemmerne af interimsudvalget medlemmerne af de faste repræsentanters udvalg eller de personer, som de udpeger hertil, almindeligvis deres stedfortrædere. Kommissionen opfordres til at lade sig repræsentere ved disse forhandlinger.
- (6) Interimsudvalget bistås af et sekretariat, som er Konferencens sekretariat, der fortsætter i dette øjemed.
- (7) Samrådene finder normalt sted, så snart det forberedende arbejde på fællesskabsplan med henblik på vedtagelsen af rådsafgørelser har ført til fælles retningslinjer, således at det er formålstjenligt at forudse sådanne samråd.
- (8) Såfremt der efter samrådene stadig skulle bestå alvorlige vanskeligheder, vil spørgsmålet kunne behandles på ministerplan på et tiltrædende lands anmodning.
- (9) Den fremgangsmåde, der er fastlagt i ovennævnte stykker, anvendes ligeledes på alle fremtidige beslutninger, som skal træffes af de tiltrædende lande, og som måtte have indvirkning på de forpligtelser, der følger af deres stilling som fremtidige medlemmer af Fællesskaberne.
II
Kongeriget Danmark, Irland, kongeriget Norge og Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirland træffer de nødvendige foranstaltninger til, at deres tiltrædelse af de aftaler eller overenskomster, der er omfattet af artikel 3, stk. (2), og artikel 4, stk. (2), i Akten vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af Traktaterne, så vidt muligt finder sted samtidig med, at Traktaten vedrørende tiltrædelsen træder i kraft og på de vilkår, som er fastlagt ved denne Akt.
I det omfang, aftaler og overenskomster mellem medlemsstaterne, som er omfattet af artikel 3, stk. (1), andet punktum, og stk. (2), kun foreligger i udkast, endnu ikke er undertegnet og sandsynligvis ikke kan nå at blive undertegnet i perioden forud for tiltrædelsen, opfordres de tiltrædende lande til efter undertegnelsen af Tiltrædelsestraktaten i overensstemmelse med en hensigtsmæssig fremgangsmåde at deltage i udarbejdelsen af disse udkast i en positiv ånd og på en måde, der kan befordre indgåelsen af disse aftaler og overenskomster.
III
For så vist angår forhandlingerne om de påtænkte aftaler med de EFTA-stater, der ikke har anmodet om at blive medlemmer af De europæiske Fællesskaber, samt forhandlingerne om visse tilpasninger af de præferentielle aftaler, der er afsluttet i henhold til Traktaterne om oprettelse af De europæiske Fællesskaber, deltager repræsentanter fra de tiltrædende lande som observatører ved siden af repræsentanterne for de oprindelige medlemsstater.
Visse af Fællesskabets ikke-præferentielle aftaler, hvis gyldighedsperiode går ud over 1. januar 1973, kan tilpasses eller ændres for at tage hensyn til Fællesskabets udvidelse. Disse tilpasninger eller ændringer vil blive forhandlet af Fællesskabet med deltagelse af repræsentanter for de tiltrædende lande efter fremgangsmåden i foregående stykke.
IV
For så vidt angår Traktaten om ikke-spredning af kernevåben koordinerer kongeriget Danmark, Irland og kongeriget Norge deres holdning med Det europæiske Atomenergifællesskabs holdning under forhandlingen om en verifikationsaftale med Den internationale Atomenergi-Organisation. De anmoder om, at der i de kontrolaftaler, de måtte afslutte med IAEA, indføjes en klausul, der gør det muligt for dem med kortest mulig frist efter tiltrædelsen af erstatte disse aftaler med den verifikationsaftale, som Fællesskabet måtte have afsluttet med Organisationen.
Det forenede Kongerige og Fællesskabet påbegynder i perioden forud for tiltrædelsen de samråd, som er en følge af, at det kontrol- og inspektionssystem, som anvendes i henhold til aftalen mellem flere medlemsstater og Det europæiske Atomnergifællesskab på den ene side og Den internationale Atomenergi-Organisation på den anden side, accepteres af Det forenede Kongerige.
V
De samråd mellem de tiltrædende lande og Kommissionen, der er forudset i artikel 120. stk. (2), i Akten vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af Traktaterne, finder sted før tiltrædelsen.
VI
De tiltrædende lande forpligter sig til, at overdragelse af de licenser, der er omfattet af artiklerne 2 i protokollerne 25 - 28 vedrørende udveksling af viden på kerneenergiområdet, ikke forsætligt fremskyndes inden tiltrædelsen med henblik på at mindske rækkevidden af de i disse protokoller indeholdte forpligtelser.
VII
Fællesskabernes institutioner udarbejder rettidigt de af artikel 153 i Akten vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne til Traktaterne omfattede tekster.
VIII
Fællesskabet træffer de nødvendige forholdsregler for at foranstaltningerne i protokol nr. 19 om alkoholholdige drikkevarer fremstillet af korn træder i kraft fra tiltrædelsen.
Bilag 2
til
Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber