(Tiltrædelsesloven)
(Tiltrædelsesakten)
Protokol nr. 21
om fiskeriordningen for Norge
De Høje Kontraherende Parter
der erkender den meget store betydning, som fiskeriet har for Norge,
der tager i betragtning, at fiskeriet og de industrier, der er knyttet hertil, på grund af Norges særlige geografiske beliggenhed udgør en væsentlig beskæftigelse for befolkningen på en stor del af kysterne, hvor andre muligheder for beskæftigelse er begrænsede,
der er sig bevidste betydningen, såvel for Norge som for Fællesskabet i sin helhed, af at opretholde en tilfredsstillende befolkningsmæssig ligevægt i de egne i Norge, der i væsentlig grad er afhængig af kystfiskeriet, og som deler den norske regerings målsætning på dette område,
bekræfter, at Norge inden for rammerne af Tiltrædelsesaktens artikel 101 har ret til at begrænse udøvelsen af fiskeri i farvandene, der henhører under dets højhedsområde eller jurisdiktion, og som er beliggende inden for en grænse på tolv sømil mellem Egernsund og grænsen mellem Norge og De socialistiske sovjetrepublikkers Union,
er enige om over for Fællesskabets institutioner at anbefale, at der ved den undersøgelse, der er forudset i Tiltrædelsesaktens artikel 103, tages særligt hensyn til de problemer, der rejser sig i Norge på fiskeriområdet, såvel inden for rammerne af landets almindelige økonomi som af grunde, der følger af landets særegne befolkningsmæssige og sociale struktur, og at foranledige at de bestemmelser, der vil kunne træffes, bliver fastlagt i overensstemmelse hermed; disse bestemmelser kan blandt andre foranstaltninger indeholde en forlængelse ud over 31. december 1982 af undtagelsesordningen i hensigtsmæssigt omfang og i henhold til regler, som nærmere fastsættes.