LBK nr 152 af 13/02/2025
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Bekendtgørelse af lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond § 26
Udvalgene udarbejder en forretningsorden, der godkendes af bestyrelsen og offentliggøres på fondens hjemmeside.
Krydsreferencer
1 love refererer til denne paragraf
Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond § 26
Af § 14, stk. 5, i lov om forskningsrådgivning m.v. følger, at hvert af de faglige forskningsråd udarbejder en forretningsorden, som skal godkendes af bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd.\n\nMed bestemmelsen foreslås en videreførelse af den gældende bestemmelse, så både de stående udvalg og særlige ad hoc-udvalg udarbejder en forretningsorden, der godkendes af bestyrelsen. Kravet om bestyrelsens godkendelse er med til at styrke bestyrelsens ledelsesret og indseende med de enkelte udvalg, ligesom det giver bedre mulighed for at sikre ensartet ansøgningsbehandling på tværs af udvalgene.\n\nI de enkelte forretningsordener fastsættes antallet af medlemmer i det pågældende udvalg samt generelle procesregler for udvalgets virksomhed. Det kan f.eks. være frister for indkaldelse til møder i udvalget, mødeledelse, om udvalget inden for visse grænser kan behandle sager i skriftlig procedure (cirkulation) mellem udvalgets medlemmer og om interne bemyndigelser (delegationer) til f.eks. udvalgets formand eller sekretariat. Overordnet er formålet med forretningsordenen bl.a. at sikre, at arbejdet i udvalget internt foregår på en hensigtsmæssig måde og på et oplyst grundlag. Forretningsordenen retter sig principielt alene indadtil i udvalget. Forretningsordenen, herunder de enkelte regler i denne, skal altid holde sig inden for rammerne af den gældende lovgivning samt gældende ret i øvrigt, herunder almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.\n\nBaggrunden for forslaget er som hidtil at sikre, at udvalgene har en ensartet praksis for disse forhold. Som det har været praksis, og for at sikre åbenhed om udvalgets arbejde, foreslås det også lovfæstet, at forretningsordenerne efter bestyrelsens godkendelse offentliggøres på fondens hjemmeside.