Bekendtgørelse af lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond § 16

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond § 16

Med bestemmelsen tilsigtes ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende lov, idet det foreslås, at Danmarks Frie Forskningsfond som hidtil skal rådgive om forskning, hvorved forstås både forskningspolitisk og forskningsfaglig rådgivning. Det er som hidtil tanken, at rådgivningen fra Danmarks Frie Forskningsfond skal ske konkret i forhold til fondens ansvarsområder i modsætning til rådgivningen i regi af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, som forventes at give mere generel rådgivning på overordnet niveau. I praksis giver Det Frie Forskningsråd således i dag rådgivning i form af f.eks. høringssvar til relevante love m.v., besvarelse af forskningsfaglige spørgsmål, indstillinger og udpegninger til fonde, råd, nævn og udvalg og bistand til vurdering af ansøgninger.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 viderefører med enkelte sproglige justeringer den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, 1. og 2. pkt. Bestemmelsen fastsætter, at Danmarks Frie Forskningsfond som hidtil giver uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og øvrige ministre rådgivning om forskning inden for alle videnskabelige forskningsområder.

Det foreslåede stk. 2 viderefører den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, 3. pkt., hvorefter rådets rådgivning sker efter anmodning eller på rådets eget initiativ.

Som hidtil forudsættes rådgivningsfunktionen forankret i bestyrelsen. Det påhviler dermed bestyrelsen at sikre en samordning af fondens rådgivning om forskning, herunder ved spørgsmål, som vedrører flere udvalg, sådan at der gives en konsistent og entydig rådgivning om forskning. I praksis vil en anmodning om rådgivning om forskning skulle stiles til bestyrelsen. Tilsvarende forudsættes det, at bestyrelsen formidler den rådgivning om forskning, som fonden på eget initiativ måtte give.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er en videreførelse af de gældende bestemmelser i § 3, stk. 3, 2. pkt., og § 8, stk. 2, 2. pkt. Bestemmelsen fastslår, at fonden efter anmodning bistår Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Akkrediteringsinstitution og Akkrediteringsrådet med rådgivning om forskning. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd kan dermed ved varetagelse af sin opgave anmode Danmarks Frie Forskningsfond om rådgivning om forskning inden for fondens område, mens Danmarks Akkrediteringsinstitution og Akkrediteringsrådet tilsvarende har mulighed for at søge forskningsfaglig rådgivning i forbindelse med godkendelse af videregående uddannelsesinstitutioner, uddannelser og uddannelsesudbud.

Med bestemmelsen i stk. 4 foreslås de gældende bestemmelser i § 8, stk. 2, 1. pkt. og § 8, stk. 3 og 4, videreført i en sproglig opdateret form.

Efter stk. 4, 1. pkt., kan fonden efter anmodning bistå andre offentlige og private institutioner med rådgivning om forskning. Hermed tænkes eksempelvis på forskningsfaglig rådgivning, f.eks. i forbindelse med høringer, evalueringer og udarbejdelse af strategiplaner.

Efter stk. 4, 2. pkt., kan fonden i tilfælde, hvor der anmodes om bistand til vurdering af ansøgninger, som den offentlige eller private institution modtager, som hidtil yde rådgivningen ved at anvise navne på anerkendte forskere uden for fonden. Danmarks Frie Forskningsfond har dermed mulighed for at løfte visse rådgivningsopgaver ved at anvise navne på anerkendte forskere uden for fonden, der kan varetage den forskningsfaglige vurdering. Det drejer sig om de rådgivningssager, hvor en offentlig eller privat institution henvender sig til fonden for at få en forskningsfaglig vurdering af ansøgninger, der er indgivet til den pågældende institution – de såkaldte »kvasifondssager«. Arbejdsbyrden fra disse sager kan være betragtelig. I situationer, hvor Danmarks Frie Forskningsfond modtager store mængder af disse sager samtidig med egne uddelinger, kan der være behov for at kunne henvise rådgivningsopgaver til andre anerkendte forskere end medlemmerne af Danmarks Frie Forskningsfond, der er fagligt kvalificeret til at foretage den forskningsfaglige vurdering. Hvordan anvisningen i praksis skal foregå, vil være op til fonden. Det er imidlertid op til den, der rekvirerer rådgivningen, selv at rette henvendelse til de anviste forskere, ligesom rekvirenten selv vil skulle betale rådgivningshonorar til disse. Det er hensigten, at Danmarks Frie Forskningsfond som hidtil skal kunne bruge bestemmelsen, når fonden skønner det påkrævet f.eks. på grund af arbejdsmæssig belastning, høringsfrister m.v.