Med Edinburgh-afgørelsen af 12. december 1992 blev der indført forbehold for Danmark over for en række delelementer i Maastricht-traktaten. Et af disse forbehold omhandler forsvarspolitikken i EU. Det er således i afsnit C i Edinburgh-afgørelsen fastsat, at Danmark ikke deltager i udarbejdelsen og gennemførelsen af afgørelser og aktioner inden for Unionen, som har indvirkning på forsvarsområdet. Edinburgh-afgørelsen er stadig gældende. Forsvarsforbeholdet fremgår i dag af artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, som er knyttet til Lissabon-traktaten.
Det foreslås med lovforslagets § 1, at Danmark deltager i alle dele af Den Europæiske Unions fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, jf. afsnit V, kapitel 2, i traktaten om Den Europæiske Union. Bestemmelsen vil indebære, at Folketinget giver sit samtykke efter grundlovens § 19 til, at regeringen kan underrette de øvrige EU-medlemsstater om, at Danmark ikke længere ønsker at benytte sig af protokollens bestemmelser om forsvarsforbeholdet. En sådan underretning af de øvrige medlemsstater vil indebære, at forsvarsforbeholdet afskaffes. Afskaffelsen af forsvarsforbeholdet vil gælde fra den dag, meddelelsen afgives. Dermed kan Danmark fremover deltage i alle dele af EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det fremgår ligeledes af afsnit E i Edinburgh-afgørelsen samt artikel 7 i protokol nr. 22, at Danmark herefter fuldt ud vil gennemføre alle til den tid relevante foranstaltninger, som er truffet inden for rammerne af Den Europæiske Union.
Regeringen vil, såfremt lovforslaget vedtages af Folketinget, alene underrette de øvrige EU-medlemsstater om, at Danmark ikke længere ønsker at benytte sig af protokollens bestemmelser om forsvarsforbeholdet, hvis lovforslaget også vedtages ved folkeafstemningen den 1. juni 2022. Afskaffelsen af forsvarsforbeholdet vil i givet fald gælde fra den dag, underretningen finder sted. Danmark vil i så fald være forpligtet til at gennemføre alle de til den tid gældende relevante foranstaltninger, som er truffet inden for rammerne af Den Europæiske Union.
En afskaffelse af forbeholdet vil medføre, at Danmark tiltræder de retsakter, som i dag er omfattet af forbeholdet, medmindre Danmark samtidig med underretningen efter artikel 7 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling vælger at afgive formel erklæring i medfør af EU-traktatens artikel 31, stk. 1 (konstruktiv afståelse).
Konkret drejer det sig om i alt 36 retsakter, som Danmark umiddelbart tiltræder, jf. lovforslagets bilag 1. Langt størsteparten af disse retsakter angår EU’s militære krisestyringsoperationer og -missioner, jf. pkt. 3.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Tre retsakter vedrører tværgående samarbejde, nærmere bestemt EU’s satellitcenter, EPF samt EU’s militære planlægnings- og gennemførelseskapacitet (MPCC), jf. ligeledes pkt. 3.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Danmarks tiltrædelse af retsakter vedrørende EU’s igangværende militære krisestyringsoperationer og -missioner vil ikke i sig selv betyde, at Danmark vil være forpligtet til at stille militære eller andre midler til rådighed for krisestyringsoperationerne- og -missionerne. En afskaffelse af forbeholdet vil alene indebære, at Danmark vil have ret til at deltage i de pågældende krisestyringsoperationer og -missioner, men det indebærer ingen pligt til at deltage.
Det bemærkes i den forbindelse, at en afskaffelse af forsvarsforbeholdet ikke vil ændre på, at regeringen, bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker, ikke uden Folketingets samtykke kan anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat, jf. grundlovens § 19, stk. 2. En afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil endvidere ikke ændre på, at regeringen vil skulle rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde, jf. grundlovens § 19, stk. 3.
Danmark vil først kunne anmode om deltagelse i Forsvarsagenturet og PESCO, når forsvarsforbeholdet er afskaffet. Dansk deltagelse i Forsvarsagenturet og PESCO følger ikke automatisk af en afskaffelse af forsvarsforbeholdet.
Der findes ikke lovgivningsmæssige retsakter inden for EU-samarbejdet om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, og der vil derfor ikke fra dansk side være behov for lovgivningsmæssigt at implementere EU-retsakter i dansk ret i forbindelse med en afskaffelse af forbeholdet.
En afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil endelig betyde, at Danmark vil kunne deltage fuldt ud i de samarbejdsstrukturer, der danner rammen om EU-samarbejdet om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, herunder gennem sekunderinger, udstationeringer m.v. ifm. deltagelse i det forsvarsrelaterede samarbejde i EU-regi, jf. pkt. 3.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 og 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås med lovforslagets § 2, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Som det fremgår af pkt. 2.3.1 i det samtidig fremsatte lovforslag om afholdelse af folkeafstemning om forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet, finder regeringen, at forsvarsforbeholdet ikke bør afskaffes, hvis et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere stemmer mod lovforslaget, selvom et nej-flertal måtte udgøre mindre end 30 procent af samtlige stemmeberettigede.
Afskaffelsen af forsvarsforbeholdet vil i givet fald gælde fra den dag, regeringen giver de øvrige medlemsstater underretning i overensstemmelse med artikel 7 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling. Danmark vil i så fald være forpligtet til at gennemføre alle de til den tid gældende relevante foranstaltninger, som er truffet inden for rammerne af Den Europæiske Union.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås med lovforslagets § 3, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Da Færøerne og Grønland ikke er omfattet af Danmarks EU-medlemskab – bortset fra det forhold, at den særlige associeringsordning, som er nærmere fastsat i fjerde del af EUF-traktaten, finder anvendelse for Grønland – skal loven ikke gælde for disse dele af Riget.
Det betyder, at der ikke skal afholdes folkeafstemning om forslaget til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet på Færøerne og i Grønland.
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Danmark deltager i alle dele af Den Europæiske Unions fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, jf. afsnit V, kapitel 2, i traktaten om Den Europæiske Union.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
/ Jeppe Kofod
/ Jeppe Kofod
