Lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren § 8

Det følger af varmeforsyningslovens § 2 f, stk. 1, at en kommune, som varetager varmeforsyning i kommunen, kan varetage eller deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til varmeforsyningsvirksomheden. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af varmeforsyningslovens § 2 g, stk. 1, fastsætte nærmere regler om kriterierne i bl.a. § 2 f for kommuners deltagelse i tilknyttet virksomhed og for garantistillelse.

Det følger nærmere af bekendtgørelse nr. 795 af 2. juni 2022 om kommuners deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til virksomhed efter varmeforsyningsloven, som udmønter § 2 g, stk. 1, at en kommune kan deltage i CO2-fangstvirksomhed i forbindelse med varmeproduktions- og kraftvarmeproduktionsanlæg omfattet af egen varmeforsyningsvirksomhed.

Af § 2 f, stk. 4, i varmeforsyningsloven fremgår det, at en kommune ikke kan yde tilskud til eller stille garanti for tilknyttet virksomhed. Der er således i reglerne i varmeforsyningsloven taget stilling til, hvorvidt en kommune kan stille garanti for CO2-fangst, hvilket ikke er tilfældet.

Det følger endvidere af elforsyningslovens § 4, stk. 2, at en kommune kan deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til virksomhed omfattet af § 2, stk. 1, som kommunen varetager eller deltager i.

Det følger nærmere af bekendtgørelse nr. 1133 af 27. november 2008 om kommuners og Energinet.dk’s deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til deres hovedvirksomhed efter elforsyningsloven som ændret ved bekendtgørelse nr. 800 af 2. juni 2022, at en kommune kan deltage i CO2-fangstvirkomhed i forbindelse med elproduktionsanlæg omfattet af egen hovedvirksomhed.

Det følger endvidere af elforsyningslovens § 4, stk. 2, at en kommune kan deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til virksomhed omfattet af § 2, stk. 1, som kommunen varetager eller deltager i. Det følger nærmere af bekendtgørelse nr. 1133 af 27. november 2008 om kommuners og Energinet.dk’s deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til deres hovedvirksomhed efter elforsyningsloven som ændret ved bekendtgørelse nr. 800 af 2. juni 2022, at en kommune kan deltage i CO2-fangstvirkomhed.

Der findes ikke i elforsyningsloven bestemmelser om kommuners garantistillelse i forbindelse med CO2-fangst som tilknyttet aktivitet.

Der henvises nærmere til pkt. 3.5.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 8, stk. 1, at en kommune, som deltager i CO2-fangstaktiviteter efter de foreslåede § 3, stk. 1 og 2, i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler vil kunne stille garanti for lånoptagelse til finansiering af etablerings- og anlægsinvesteringer og driftsaktiviteter i forbindelse med CO2-fangstaktiviteter i en CO2-fangstvirksomhed, som kommunen helt eller delvist ejer, eller til finansiering af indkøb af CO2-fangst foretaget på et el- eller varmeproduktionsanlæg, som kommunen helt eller delvist ejer, jf. dog det foreslåede stk. 2.

CO2-fangstvirskomheden vil organisatorisk kunne være placeret direkte under kommunen eller vil kunne være placeret under et en anden kommunal virksomhed, f.eks. et holdingselskab, eller som et datterselskab.

Ved kommuner forstås i den foreslåede bestemmelse også såkaldte særkommuner oprettet efter § 60 i kommunestyrelsesloven.

Det foreslås med bestemmelsen i § 3, stk. 1, 1. pkt., at kommuner vil få hjemmel til at deltage i CO2-fangstaktiviteter. Med dette forstås bl.a. fangst af CO2, midlertidig lagring og ejerskab af rørledningsanlæg m.v. og indkøb af CO2-fangst hos tredjemand og kontraktuelle forpligtelser forbundet med CO2-fangstaktiviteterne, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 2. Kommunens hjemmel til at deltage i CO2-fangst omfatter ikke transporten af den fangede CO2, herunder via rør eller lastbiler, og den omfatter ikke anvendelsen af den fangede CO2. Kommuner vil skulle deltage i CO2-fangstaktiviteterne på kommercielle vilkår.

Det foreslås med bestemmelsen i § 3, stk. 1, 2. pkt., at kommunens deltagelse i CO2-fangstaktiviteter vil skulle ske på kommercielle vilkår som kapitalejer i et kapitalselskab, der kan være adskilt fra en el- eller varmeproduktionsvirksomhed eller være en del af en el- eller varmeproduktionsvirksomhed. Der vil således her være tale om et CO2-fangstselskab, og denne term benyttes i bemærkningerne.

Hvor der vil være behov for at optage lån for f.eks. at etablere et CO2-fangstanlæg, kan det vise sig at være svært for kommunalt ejede selskaber at optage lån på markedet uden kommunal garantistillelse på lånet.

I forlængelse heraf følger det af Aftale om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren (herefter ”aftalen”), at kommunernes eksisterende muligheder for at bære finansiel risiko for CO2-fangst på egne anlæg skal udvides til anlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder og skal ikke længere begrænses til anlæg på over 25 MW. Herefter skal kommunerne kunne bære risiko uanset anlæggets størrelse i form af garanti for lån i fangstanlægget. Kommunerne skal også have mulighed for at stille garanti for investeringer i installationer til fordråbning, pumper, lokale rør og andre lignende anlæg med nær tilknytning til CO2-fangstaktiviteten. Endelig følger det af aftalen, at en kommune som udgangspunkt kun må bære risici, som kommunalbestyrelsen eksplicit har påtaget sig. Beslutninger om at påtage sig risici vil blive omfattet af et delegationsforbud, således at kun kommunalbestyrelsen kan beslutte at bære risici uanset den valgte organisationsform.

En kommune må som udgangspunkt ikke efter kommunalfuldmagtsreglerne drive handel, håndværk, industri eller finansiel virksomhed. En sådan adgang vil kræve en lovhjemmel. En kommune må endvidere ikke i medfør af kommunalfuldmagtsreglerne yde erhvervsstøtte, som f.eks. at stille garanti for lån, herunder til kommunalt ejede selskaber. Det vil således være nødvendigt at fastsætte regler i denne lov om, at kommuner må stille garanti for selskaber, som deltager i CO2-fangst.

Med den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 1, vil en kommune, som planlægger at deltage i CO2-fangstaktiviteter, kunne stille garanti for anlægsinvesteringer i forbindelse med etableringen af et CO2-fangstanlæg, som omfattet af kommunens hjemmel. Ved anlægsinvesteringer forstås de investeringer, som knytter sig til etableringen af et fangstanlæg med installationer til fordråbning, pumper, rørledningsanlæg og midlertidige lagre. Hvor det er relevant, vil kommunen også kunne stille garanti for lån i forbindelse med etableringen af et CO2-fangstselskab eller garanti i forbindelse med overtagelse af en eksisterende CO2-fangstvirksomhed, f.eks. til erhvervelse af aktier svarende til § 2 e, stk. 3, i varmeforsyningsloven, hvorefter en kommune kan stille garanti for lånoptagelse til finansiering af erhvervelse af aktier i en virksomhed, der driver kraft-varme-anlæg med en eleffekt over 25 MW, som er omfattet af lov om elforsyning.

Kommunen vil kunne stille garanti, uanset om etablering af CO2-fangst sker i et særskilt selskab, eller om det etableres inden for samme selskab som en el- eller varmeproduktionsvirksomhed, jf. den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, 2. pkt.

En kommune, som allerede har etableret et CO2-fangstanlæg, og som planlægger at udskifte eller udvide anlægget eller den tilknyttede infrastruktur, vil endvidere med den foreslåede bestemmelse kunne stille garanti for lånoptagelse til investeringer heri. Herudover vil kommunen kunne stille garanti for lånoptagelse til investeringer i driftsaktiviteter, herunder investeringer forbundet med anlæggets eller den lokale infrastrukturs vedligeholdelse.

Den foreslåede bestemmelse giver ikke kommuner adgang til, i de tilfælde hvor kommunen varetager CO2-fangstaktiviteter i samme selskab, som en el- eller varmeproduktionsvirksomhed, jf. den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, 2. pkt., at stille garanti for lånoptagelse af anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter vedrørende andre aktiviteter i selskaber. Kommunens adgang til at stille garanti for disse aktiviteter vil følge af reglerne i varmeforsyningsloven eller elforsyningsloven.

Kommunen vil også kunne stille garanti for lånoptagelse til finansiering af lån i forbindelse med en hel eller delvis overtagelse af et selskab, som er adskilt fra en el- eller varmeproduktionsvirksomhed og ved hel eller delvis overtagelse af CO2-fangstdelen i en CO2-fangstvirksomhed, hvor CO2-fangsten er varetaget sammen med varme- eller elproduktionen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, 2. pkt.

En kommune vil således kunne overtage en ejerandel, som tilhører en anden kommune, hvis der f.eks. er tale om et CO2-fangstselskab, som er ejet af flere kommuner. En kommune vil endvidere helt eller delvist kunne overtage en privatejet CO2-fangstvirksomhed. Det vil fortsat være en forudsætning for overtagelse, at betingelserne for kommunens deltagelse i CO2-fangstaktiviteter er opfyldt. Det vil f.eks. sige, at aktiviteterne skal varetages inden for kommunegrænsen.

Forudsætningerne for en kommunes garantistillelse ved selskabsovertagelse vil være de samme som ved anden garantistillelse. Det vil sige, at kommunen alene vil kunne stille garanti for lån til finansiering af en selskabsovertagelse, hvor kommunen eller et kommunalt selskab efterfølgende vil være selskabets ejer. Kommunen vil således ikke kunne stille garanti for finansiering af tredjemands overtagelse af en CO2-fangstvirksomhed.

En kommunens garanti for lån ved en hel eller delvis overtagelse af en CO2-fangstvirksomhed vil alene kunne stilles for den del af selskabet, herunder aktie- eller anpartsandelen, som kommunen vil komme til at eje efter overtagelsen, jf. det foreslåede stk. 2.

En kommune vil endvidere kunne stille garanti for lånoptagelse med henblik på indkøb af en CO2-fangst hos en anden CO2-fangstvirksomhed. Ved indkøb af CO2-fangst forstås også indkøb af transport og lagring af den fangede CO2.

Det vil ikke være en forudsætning for kommunens garantistillelse, at lånet optages af CO2-fangstselskabet selv. Et moderselskab vil således f.eks. kunne optage et lån på vegne af et datterselskab. Det vil dog være en forudsætning, at lånet er med henblik på at gennemføre CO2-fangstaktiviteter i det andet selskab. Det vil endvidere være en forudsætning, at der alene stilles garanti for den del af CO2-fangstselskabet, som kommunen ejer eller vil komme til at eje, jf. det foreslåede stk. 2. Hvor der er tale om, at en kommunalt ejet varmeforsyningsvirksomhed optager lånet, vil det være en forudsætning, at der sikres regnskabsmæssig adskillelse mellem lånoptagelsen og varmedelen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 11.

Hvor en kommune stiller en garanti for lånoptagelse i forbindelse med CO2-fangstaktiviteter, vil kommunen skulle sikre, at denne overholder EU’s statsstøtteregler. EU’s statsstøttebegreb defineres i art. 107, stk. 1, i EUF-Traktaten, der indeholder en række betingelser, der alle skal være opfyldt, før der er tale om statsstøtte. Det er bl.a. en betingelse, at støtten skal begunstige visse virksomheder eller produktioner, hvilket vil sige, at støtten skal udgøre en økonomisk fordel, som ikke vil kunne opnås under normale markedsmæssige vilkår. Efter Kommissionens meddelelse af 20. juni 2008 (2008/C 155/02) om statsstøtte i form af garantier, indebærer en garanti ikke en økonomisk fordel, når virksomheden, der optager det lån, der garanteres for, betaler en garantiprovision, der svarer til det, som en privat garant, der opererer under markedsøkonomiske forhold, vil kræve under de tilsvarende betingelser.

Det betyder, at den kommunale garanti, hvor der vil kunne være tale om statsstøtte, vil skulle stilles på markedsvilkår. En kommune vil således skulle opkræve en garantiprovision på markedsmæssige vilkår, som svarer til den provision, som en privat garantistiller vil forlange, samt stille de betingelser, som en privat garantistiller vil stille. En kommune vil ikke kunne forlange en mindre provision eller lempeligere betingelser, end hvad en anden aktør i markedet ville forlange.

Det vil ikke have betydning for EU’s statsstøtteretlige regler, hvis kommunen måtte forlange en højere provision, end hvad der svarer til markedsvilkårene, idet en højere provision ikke vil medføre en fordel for lånemodtageren i forhold til dennes konkurrenter. Det må dog anses for at stride mod kommunalfuldmagtsreglerne, herunder hvile i sig selv princippet, hvis en kommune benytter adgangen til at stille garanti til at opnå en fortjeneste ud over markedsprisen på bekostning af et kommunalt selskab.

Herudover vil CO2-fangstaktiviteterne skulle varetages i et kapitalselskab omfattet af selskabsloven, jf. den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, 2. pkt., og selskabet vil således skulle drives som ethvert andet kapitalselskab, herunder med et eventuelt ansvar for selskabets bestyrelse ved indgåelse af en aftale med kommunen om garantistillelse med en garantiprovision, som er højere, end hvad der vurderes at gælde på markedsvilkår. Der henvises endvidere til pkt. 3.5.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Kommunen må derfor ikke forlange en højere provision end markedsprisen.

Det foreslås at lade det fremgå direkte af bestemmelsen i stk. 1, at garantistillelsen vil skulle ske under overholdelse af EU’s statsstøtteregler. Henvisningen har dog ikke i sig selv en retlig betydning, da statsstøttereglerne også uden henvisningen er gældende. Formålet med tilføjelsen er alene at skabe klarhed om, at garantistillelse skal være i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Kommunerne har selv ansvaret for at sikre sig, at garantistillelsen er forenelig med statsstøttereglerne.

I tilfælde hvor statsstøttereglerne ikke finder anvendelse, vil der også skulle opkræves garantiprovision på markedsmæssige vilkår. Lovforslaget regulerer således udtømmende kommunernes adgang til at stille garanti for CO2-fangst.

En kommune kan med den foreslåede bestemmelse alene stille garanti for CO2-fangstanlæg m.v., som kommunen selv helt eller delvist ejer i overensstemmelsen med den foreslåede bestemmelse i § 3. Det vil sige, at kommune ikke vil kunne stille garanti for andre CO2-fangstanlæg m.v., heller ikke selvom om garantien vil blive stillet på markedsvilkår. Dette afviger fra kommuners adgang til at stille garanti efter reglerne i varmeforsyningsloven, som i visse tilfælde giver kommuner adgang til at stille garanti for anlæg, som ikke er kommunalt ejede, men svarer til den adgang til kommuners garantistillelse, som gælder på elforsyningsområdet.

Hvis en kommune ejer et CO2-fangstanlæg m.v. sammen med andre, f.eks. en anden kommune eller en privat virksomhed, vil kommunen alene kunne stille en garanti, som svarer til kommunens ejerandel af selskabet, jf. det foreslåede stk. 2.

Kommunale selskaber vil på samme måde som en kommune kunne stille garanti, hvis det er i overensstemmelse med eventuel anden regulering, som selskabet måtte være omfattet af. Det betyder bl.a., at beslutningen om garanti vil skulle træffes af kommunalbestyrelsen i et møde, jf. det foreslåede stk. 3.

Der henvises endvidere til pkt. 3.5.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af § 47, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at tilsynet med kommuner og kommunale fællesskaber varetages af Ankestyrelsen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet som overordnet tilsynsmyndighed, jf. lov om kommunernes styrelse § 53. Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne og kommunale fællesskaber overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Ankestyrelsen beslutter som kommunal tilsynsmyndighed selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag, jf. § 48 a i lov om kommunernes styrelse.

Der henvises nærmere til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede bestemmelse vil en kommune have mulighed for at stille garanti for et lån, som vil skulle anvendes til at varetage CO2-fangstaktiviteter.

Det følger af varmeforsyningslovens § 2 f, stk. 4, i varmeforsyningsloven, at en kommune ikke kan yde tilskud til eller stille garanti for tilknyttet virksomhed. Der er således i reglerne i varmeforsyningsloven taget stilling til, hvorvidt en kommune kan stille garanti for CO2-fangst, herunder ved overtagelse af et selskab, hvilket ikke er tilfældet.

Der findes ikke i elforsyningsloven bestemmelser om kommuners garantistillelse i forbindelse med CO2-fangst som tilknyttet aktivitet, herunder ved overtagelse af et selskab.

Der henvises nærmere til pkt. 3.5.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås med bestemmelsen i § 8, stk. 2, at en kommune højst vil kunne stille garanti efter det foreslåede stk. 1 for den del af CO2-fangstvirksomheden, som kommunen ejer eller efter garantistillelsen vil komme til at eje.

Det foreslås med bestemmelsen i § 3, stk. 1, 2. pkt., at kommunens deltagelse i CO2-fangstaktiviteter vil skulle ske på kommercielle vilkår som kapitalejer i et kapitalselskab, der kan være adskilt fra en el- eller varmeproduktionsvirksomhed eller være en del af en el- eller varmeproduktionsvirksomhed. Der vil således her være tale om et CO2-fangstselskab, og denne term benyttes i bemærkningerne.

Den foreslåede bestemmelse vedrører både en kommunes garantistillelse for lånoptagelse til finansiering af etablerings- og anlægsinvesteringer og driftsaktiviteter i forbindelse med CO2-fangstaktiviteter i et CO2-fangstselskab, som kommunen helt eller delvist ejer, og finansiering af indkøb af CO2-fangst foretaget på et el- eller varmeproduktionsanlæg, som kommunen helt eller delvist ejer, jf. det foreslåede stk. 1.

I begge tilfælde vil kommunen alene kunne stille garanti for den del af CO2-fangstselskabet, som kommunen ejer, eller for den del af en CO2-fangstselskabet, som kommunen i forbindelse med lånoptagelsen vil komme til at eje. Bestemmelsen vil være relevant i de tilfælde, hvor kommunen ejer et CO2-fangstselskab sammen med en eller flere andre kommuner eller private virksomheder. Hvor der er tale om et kommunalt fællesskab efter § 60 i lov om kommunernes styrelse, vil det afhænge af den indbyrdes ejerfordeling mellem kommunerne, om hver kommune i fællesskabet vil lige have adgang til at stille garanti for lånefinansieringen ved det kommunale fællesskabs deltagelse i CO2-fangstaktiviteter eller ved overtagelse af en eksisterende CO2-fangstvirksomhed.

Ved en kommunes ejerandel forstås også tilsvarende et kommunalt selskabs ejerandel, f.eks. et holdingselskabs ejerandel, eller hvor CO2-fangstselskabet er organiseret som et datterselskab til et kommunalt selskab.

Adgangen for en kommune til højst at kunne stille garanti for sin egen ejerandel svarer til kommuners adgang til at stille garanti på elforsyningsområdet.

Ankestyrelsen vil på tilsvarende vis som efter stk. 1 kunne føre tilsyn med, at den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 2, overholdes.

Der henvises nærmere til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse begrænser således rækkevidden af det foreslåede stk. 1. Ved at begrænse kommuners adgang til at stille garanti til, hvad der forholdsmæssigt svarer til kommunens egen ejerandel af et CO2-fangstselskab, ensrettes reglerne med det, som gælder på elforsyningsområdet, og hvor der også er er tale om kommunal deltagelse i aktiviteter på kommercielle vilkår.

Det følger af § 32 i lov om kommunernes styrelse, at garantiforpligtelser skal underskrives af kommunalbestyrelsens formand eller næstformand (næstformænd) og en person, der er bemyndiget dertil af kommunalbestyrelsen.

Det følger endvidere af § 7 b, stk. 1, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, at en kommune, der deltager i CO2-fangst, i forbindelse med kontraktindgåelse med staten om tildeling af støtte efter § 7 a, og i det omfang det er en forudsætning for kontraktindgåelsen, kan forpligte sig økonomisk i forhold til gennemførelse af den CO2-fangst, kommunen deltager i, og gennemførelse af transport, anvendelse og lagring af den opsamlede CO2, der varetages af en tredjepart. Det følger videre af § 7 b, stk. 2, at kommunens beslutning om at forpligte sig økonomisk, jf. stk. 1, skal træffes af kommunalbestyrelsen i et møde.

Det foreslås med bestemmelsen i § 8, stk. 3, at beslutning om en kommunes eller en kommunal virksomheds garantistillelse i forbindelse med CO2-fangstaktiviteter vil skulle træffes af kommunalbestyrelsen på et møde.

Det følger af Aftale om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren (herefter ”aftalen”), at en kommune som udgangspunkt kun må bære risici, som kommunalbestyrelsen eksplicit har påtaget sig. Beslutninger om at påtage sig risici vil blive omfattet af et delegationsforbud, således at kun kommunalbestyrelsen kan beslutte at bære risici uanset den valgte organisationsform.

Det vil med den foreslåede bestemmelse være en forudsætning for, at en kommune eller en kommunal virksomhed vil kunne stille garanti for lånoptagelse til finansiering af etablerings- og anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i forbindelse med CO2-fangstaktiviteter m.v., at beslutningen om en sådan garanti træffes af kommunalbestyrelsen på et møde.

Det betyder, at en kommunes beslutning om at stille garanti uanset størrelsesordenen af den pågældende garanti ikke vil kunne uddelegeres til f.eks. kommunens forvaltning.

Det følger endvidere af kommunalfuldmagtsreglerne, at en kommune inden for visse rammer skal handle økonomisk ansvarligt, idet den forvalter kommunens skatteindtægter. Dette vil således også gælde i forbindelse med en kommunes beslutning om at stille garanti. Det vil derfor også være afgørende, at kommunalbestyrelsen ved sin beslutning om at stille garanti er fuldt oplyst om garantiens rækkevidde.

Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte kommunale virksomheders garantistillelse. Ved virksomheder forstås også selskaber, hvorfor f.eks. kommunale aktieselskaber (A/S), anpartsselskaber (ApS) og interessentskaber (I/S) vil være omfattede. Bestemmelsen vil omfatte alle kommunale virksomheder. Det vil således også her være en forudsætning, at kommunalbestyrelsen forinden garantistillelsen har truffet beslutning herom på et møde.

Ankestyrelsen vil på tilsvarende vis som efter stk. 1 kunne føre tilsyn med, at den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 3, overholdes.

Der henvises nærmere til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Da lån til investeringer i CO2-fangst vil kunne have en betydelig størrelse, vil kommunen på vegne af det selskab, som optager lånet, med en garanti således også kunne påtage sig en risiko af en betydelig størrelse. I de tilfælde, hvor en garanti, herunder en garanti stillet af en kommunal virksomhed, aktiveres, kan der være en risiko for kommunens økonomi og hermed ultimativt for kommunens borgere. Med et krav om, at en beslutning om garantier skal træffes af kommunalbestyrelsen, sikres det, at beslutningen om at påtage sig denne risiko, vil blive politisk behandlet af kommunalbestyrelsen.

Forslaget har den konsekvens, at der ved lov foretages en indskrænkning af kommunalbestyrelsens adgang til delegation inden for den kommunale organisation.

Den foreslåede bestemmelse vil delvist svare til den gældende bestemmelse i § 7 b, stk. 2, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion om, at en kommunes beslutning om at forpligte sig økonomisk i forbindelses med statsstøtte til CO2-fangst, skal træffes af kommunalbestyrelsen i et møde. Bestemmelsen i § 7 b, stk. 2, foreslås indsat i denne lov i stedet for i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9, stk. 3, og § 31, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil imødekomme den del af aftalen, som handler om, at en kommune som udgangspunkt kun må bære risici, som kommunalbestyrelsen eksplicit har påtaget sig.