Lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren § 6

Der findes ikke regler om, at en el- eller varmeproduktionsvirksomhed i tilfælde af statsstøttet CO2-fangst vil skulle tillægge en værdi af sparede udgifter til CO2-kvoter og afgifter til varmeprisen.

Der henvises nærmere til pkt. 3.4.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås med bestemmelsen i § 6, stk. 1, 1. pkt., at modtager en virksomhed statslig støtte til CO2-fangstaktiviter på et el- eller varmeproduktionsanlæg, hvorfra der leveres opvarmet vand og damp i medfør af lov om varmeforsyning, vil den virksomhed, der ejer el- eller varmeproduktionsanlægget skulle lægge en værdi til priserne for levering af opvarmet vand og damp i medfør af lov om varmeforsyning, der svarer til de nødvendige udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter og til betaling af afgifter, som anlægget ville kunne indregne i prisen, hvis der ved varmeproduktionen ikke var foretaget CO2-fangst og -lagring. Efter det foreslåede 2. pkt., vil værdien, jf. 1. pkt., skulle indgå i beregningen af støttebeløbet.

Det foreslås med lovforslagets § 29, nr. 7, at der i varmeforsyningslovens § 20 a indsættes en ny bestemmelse, hvorefter kollektive varmeforsyningsanlæg og kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25 MW ved CO2-fangst vil kunne lægge en værdi til varmeprisen efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, som svarer til de udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter og til betaling af afgifter, som disse ville kunne indregne i varmeprisen, hvis der ikke var foretaget CO2-fangst og -lagring i forbindelse med varmeproduktionen. Der vil ikke i medfør af den foreslåede bestemmelse være et krav om at skulle tillægge værdien til varmeprisen.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt., vil der i modsætning til den foreslåede bestemmelse i § 20 a i varmeforsyningsloven, jf. lovforslagets § 29, nr. 7, blive stillet krav om, at en el- eller varmeproduktionsvirksomhed vil skulle tillægge den fulde værdi af besparelsen i de tilfælde, hvor der er tildelt statsstøtte til de CO2-fangstaktiviteter, som er årsag til besparelsen.

Det vil alene være de afgifter, som ville kunne indregnes i varmeprisen efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, hvis der ikke var foretaget CO2-fangst og -lagring, som vil være omfattet af bestemmelsen. Afgifter efter CO2-kvoteloven vil f.eks. ikke være omfattet, jf. § 20, stk. 10, i varmeforsyningsloven. Det prisloft, som der kan fastsættes regler om efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 4, vil kunne have betydning for, hvorvidt en udgift ville kunne indregnes i varmeprisen og dermed, om værdien heraf vil kunne tillægges i medfør af den foreslåede bestemmelse. Der henvises endvidere til pkt. 3.4.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det vil ikke have betydning for den foreslåede bestemmelse, hvorvidt besparelsen i udgifter til betaling af afgifter skyldes, at de pågældende afgifter som følge af CO2-fangst ikke opkræves, eller om afgifterne som følge af CO2-fangst kan søges tilbagebetalt.

Ved statsstøtte eller statslig støtte forstås al støtte, der er omfattet af EU’s statsstøttebegreb, som det er defineret i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) art. 107, stk. 1, herunder støtte fra staten og kommuner m.v.

I stk. 1, 2. pkt., foreslås det fastsat, at værdien omfattet af 1. pkt. vil skulle indgå i beregningen af støttebeløbet. Det betyder, at el- eller varmeproduktionsvirksomheden enten vil skulle overføre værdien af de sparede udgifter til CO2-kvoter og afgifter til den adskilte CO2-fangstvirksomhed eller CO2-fangstdelen af virksomheden, jf. de foreslåede bestemmelser i § 3, stk. 1, 2. pkt., og § 4. CO2-fangstvirksomheden vil herefter være forpligtet til i forbindelse med tildeling af statsstøtte til CO2-fangsten at angive værdien af de sparede udgifter til CO2-kvoter og afgifter som en indtægt, der vil skulle modregnes i støttebeløbet.

Dette svarer til den gældende regel i § 20, stk. 9, i varmeforsyningsloven, hvorefter overskydende gratis CO2-kvoter, som skyldes statsstøttet CO2-fangst, skal overføres til CO2-fangstenhenden, som skal lade værdien indgå i beregningen af støttebeløbet. Bestemmelsen i § 20, stk. 9, foreslås indsat i dette lovforslag med de foreslåede bestemmelser i § 7, stk. 1, og § 29, nr. 5. Der henvises nærmere til pkt. 3.4.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, vil være nødvendig for at sikre, at de statsstøtteretlige regler er overholdt, jf. også pkt. 9.1 om statsstøtteretlige aspekter i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Forsyningstilsynet vil føre tilsyn med overholdelsen af bestemmelsen i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af det foreslåede stk. 3. Forsyningstilsynet vil i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 18 kunne indhente oplysninger til brug for dette tilsyn, herunder oplysninger, som dokumenterer varmeproduktionsvirksomhedens vurdering af de sparede udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter og til betaling af afgifter og værdifastsættelsen heraf. Herudover kan Forsyningstilsynet indhente oplysninger om overførsel af værdien.

Der henvises nærmere til pkt. 3.6.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der findes ikke regler om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tillæg af værdien af sparede CO2-kvoterne, herunder om værdifastsættelsen af CO2-kvoterne.

Der henvises nærmere til pkt. 3.4.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås med bestemmelsen i § 6, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte nærmere regler om værdifastsættelsen af CO2-kvoterne efter det foreslåede stk. 1.

Betaling af sparede CO2-kvoter og afgifter må ifølge Aftale om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren ikke medføre øgede omkostninger for varmeforbrugerne end ved betaling for faktiske udgifter til disse kvoter og afgifter. Ved betaling af sparede udgifter til CO2-kvoter og afgifter vil der dog ikke være tale om betaling af en afholdt udgift, hvor den eksakte omkostning er kendt. Der vil derfor være behov for at fastsætte regler om, hvordan værdien af de sparede udgifter CO2-kvoter vil skulle fastsættes som en beregnet værdi af udgiften. Værdifastsættelsen vil være relevant for så vidt angår CO2-kvoterne, idet der kan være forskel på, hvad disse kvoter vil kunne erhverves for.

For så vidt angår afgifterne vil værdifastsættelsen heraf følge af reglerne herom på skatteområdet. Der henvises nærmere til pkt. 3.4.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med bemyndigelsen i den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil klima-, energi- og forsyningsministeren skulle fastsætte regler om, hvordan værdien af sparede CO2-kvoter skal fastsættes.

Ved fastsættelsen af reglerne vil der kunne blive taget udgangspunkt i den metode til værdifastsættelse af CO2-kvoter, som blev benyttet i forbindelse med tildeling af støtte fra CCUS-puljen. Ved CCUS forstås Carbon Capture, Utilisation and Storage (CO2-fangst, -anvendelse og -lagring).

Det vil være et krav, at den fulde værdi af CO2-kvoterne bliver tillagt til varmeprisen for at sikre overholdelsen af de statsstøtteretlige regler.

Forsyningstilsynet vil føre tilsyn med overholdelsen af regler udstedt i medfør af stk. 2. Forsyningstilsynet vil i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 18 kunne indhente oplysninger til brug for dette tilsyn, herunder oplysninger, som dokumenterer varmeproduktionsvirksomhedens vurdering af de sparede udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter og til betaling af afgifter og værdifastsættelsen heraf.

Regler om værdifastsættelse vil være af hensyn til varmeforbrugerne, idet der herigennem vil kunne fastsættes et loft over værdien af de sparede udgifter til CO2-kvoterne. Reglerne vil endvidere medvirke til at sikre overholdelsen af de statsstøtteretlige regler. Der henvises nærmere til pkt. 9.1 om statsstøtteretlige aspekter i lovforslagets almindelige bemærkninger.