Lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren § 3

Det følger af varmeforsyningslovens § 2 f, stk. 1, at en kommune, som varetager varmeforsyning i kommunen, kan varetage eller deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til varmeforsyningsvirksomheden. Efter § 2 f, stk. 2, skal den tilknyttede virksomhed udøves på kommercielle vilkår i et selskab med begrænset ansvar.

Det følger dog af lovens § 2 f, stk. 3, at tilknyttet virksomhed kan udøves i samme selskab som varmeforsyningsvirksomhed, hvis visse betingelser er opfyldt.

Det følger nærmere af bekendtgørelse nr. 795 af 2. juni 2022 om kommuners deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til virksomhed efter varmeforsyningsloven, at en kommune kan deltage i CO2-fangstvirksomhed i forbindelse med varmeproduktions- og kraftvarmeproduktionsanlæg omfattet af egen varmeforsyningsvirksomhed.

Det følger endvidere af elforsyningslovens § 4, stk. 2, at en kommune kan deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til virksomhed omfattet af § 2, stk. 1, som kommunen varetager eller deltager i. Det følger videre af § 4, stk. 3, at tilknyttet virksomhed skal udøves på kommercielle vilkår i selskaber med begrænset ansvar.

Det følger nærmere af bekendtgørelse nr. 1133 af 27. november 2008 om kommuners og Energinet.dk’s deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til deres hovedvirksomhed efter elforsyningsloven som ændret ved bekendtgørelse nr. 800 af 2. juni 2022, at en kommune kan deltage i CO2-fangstvirkomhed i forbindelse med elproduktionsanlæg omfattet af egen hovedvirksomhed.

Der henvises endvidere til pkt. 3.1.1 om gældende ret i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med bestemmelsen i § 3, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at en kommune alene eller sammen med andre kommuner eller private virksomheder vil kunne deltage i CO2-fangstaktiviteter knyttet til et el- eller varmeproduktionsanlæg, som kommunen eller kommunerne ejer helt eller delvist, jf. dog stk. 2.

Ved CO2-fangstaktiviteter forstås aktiviteter som omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 2.

En kommune vil med bestemmelsen have adgang til at deltage i alle led af processen i forbindelse med CO2-fangst, dvs. etablere et CO2-fangstanlæg med tilhørende midlertidige lagre og lokal rørinfrastruktur og drive, vedligeholde og udskifte anlægget. Kommunens deltagelse i visse CO2-fangstaktiviteter vil dog forudsætte, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil blive udstedt regler herom. Det drejer sig om kommuners adgang til at deltage i aktiviteter, der relaterer sig til finansieringen af CO2-fangsten, f.eks. salg af røggas indeholdende CO2 eller CO2 til anvendelse.

Kommunen vil ikke med bestemmelsen have adgang til at deltage i de led i værdikæden, som følger efter CO2-fangsten, dvs. transporten, lagringen eller anvendelsen, men kommunen vil kunne betale en tredjemand for at transportere eller lagre den fangede CO2.

En kommune må alene varetage CO2-fangstaktiviteter på egne el- eller varmeforsyningsvirksomheder. Det betyder, at kommunens CO2-fangstselskab, jf. det foreslåede 2. pkt., vil skulle være placeret i kommunen. Det samme vil gøre sig gældende vedrørende de midlertidige lagre og den lokale rørinfrastruktur.

Varetager en kommune varmeforsyningsvirksomhed i en anden kommune efter § 2 b, stk. 2, i varmeforsyningsloven, vil kommunen dog også her kunne deltage i CO2-fangstaktiviteter.

En kommune vil kunne deltage i CO2-fangstaktiviteter sammen med andre. Det kan både være andre kommuner eller andre private virksomheder. En kommune vil således f.eks. kunne indgå i et samarbejde med andre kommuner efter § 60 i kommunestyrelsesloven og oprette et CO2-fangstselskab under forudsætning af, at betingelserne for kommuners deltagelse i CO2-fangstaktiviteter fortsat vil kunne overholdes. Det vil f.eks. sige, at kommunalbestyrelsen i de samarbejdende kommuner fortsat vil skulle træffe beslutning ved garantistillelse, økonomisk forpligtelser ved kontrakter og indskud af kapital, jf. de foreslåede bestemmelser i § 8, stk. 3, § 9, stk. 3, og § 10, stk. 3.

Hvor kommuner indgår i et samarbejde med andre kommuner og eksempelvis opretter et fælles CO2-fangstselskab, vil disse kommuner også kunne deltage i CO2-fangstaktiviteter uden for sin egen kommunegrænse, men fortsat inden for kommunegrænserne i de kommuner, som der er indgået et samarbejde med.

Det vil være en forudsætning, at der alene vil blive fanget CO2 på kommunens på el- eller varmeproduktionsanlæg, som kommunen eller kommunerne ejer helt eller delvist.

Hvis en eller flere kommuner indgår i et samarbejde med private virksomheder, vil de forudsætninger, som gælder for kommunerne fortsat finde anvendelse uanset kommunens ejerandel af et fælles CO2-fangstselskab. Det vil f.eks. være en forudsætning, at CO2-fangstvirksomheden oprettes som et kapitalselskab, jf. det foreslåede 2. pkt.

Muligheden for at indgå i partnerskaber vil kunne medvirke til at formindske den risiko, som en kommune vil påtage sig ved at investere i CO2-fangst på kommunalt ejede (kraft)varmeanlæg.

Der henvises endvidere til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det forudsættes med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, at en kommune, som helt eller delvist ejer en el- eller varmeproduktionsvirksomhed, som en del af hjemlen til at kunne deltage i CO2-fangstaktiviteter også vil kunne indkøbe en CO2-fangstydelse af en anden virksomhed. Kommunen vil således kunne betale en anden virksomhed for at fange den CO2, som stammer fra produktionen af el eller varme i virksomheden, og fjerne den fra virksomheden (transport og lagring). Ved indkøb af CO2-fangst forstås også indkøb af transport og lagring af den fangede CO2.

Den kommunale el- eller varmeproduktionsvirksomhed vil kunne indgå en aftale med CO2-fangstvirksomheden, som hvis der blev indgået en aftale om enhver anden levering af en ydelse til virksomheden, herunder hvordan ydelsen skal finansieres, og hvor længe aftalen skal løbe. Den kommunale el- eller varmeproduktionsvirksomhed vil f.eks. kunne finansiere indkøbet af CO2-fangsten ved at give CO2-fangstvirksomheden adgang til at benytte den CO2, som selskabet fanger hos el- eller varmeproduktionsvirksomheden, hvorefter selskabet vil kunne videresælge denne og den vej vil have mulighed for at opnå en fortjeneste. Virksomheden vil endvidere kunne give virksomheden en ret til at sælge klimakreditter baseret på den CO2, som virksomheden fanger.

Herudover vil en varmeproduktionsvirksomhed have mulighed for hos sin varmeaftager, f.eks. et fjernvarmeselskab, at opkræve en betaling svarende til den værdi, som er sparet på indkøb af CO2-kvoter og på afgifter, jf. den foreslåede bestemmelse i varmeforsyningsloven § 20 a, jf. lovforslagets § 29, nr. 7. Fjernvarmeselskabet vil have samme mulighed for at opkræve værdien hos sine varmeaftagere (varmeforbrugere). Denne betaling vil kunne benyttes til finansieringen af indkøbet af CO2-fangst hos den anden CO2-fangstvirksomhed.

Hvor der som følge af CO2-fangsten opstår overskydende gratis tildelte CO2-kvoter, vil disse også kunne anvendes til at finansiere CO2-fangst, jf. den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 1. De nærmere regler for, hvordan de gratis tildelte CO2-kvoter kan overføres m.v. vil følge af regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 2.

Udgifter til CO2-fangst anses ikke for at være en nødvendig omkostning i forbindelse med levering af varme, jf. § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Finansieringen af indkøbet af CO2-fangst hos en anden CO2-fangstvirksomhed vil således ikke kunne ske gennem varmeprisen. Af den grund vil det være nødvendigt for varmeproduktionsvirksomheden at sikre, at der er adskillelse mellem varmeregnskabet, som ligger til grund for fastsættelsen af varmeprisen, og regnskabet som vedrører CO2-fangsten. Med lovforslagets § 11, stk. 1, foreslås der fastsat et krav om regnskabsmæssig adskillelse mellem CO2-fangstaktiviteter og produktion af opvarmet vand eller damp. Der henvises nærmere til pkt. 3.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse vil imødekomme dele af Aftale om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren (herefter ”aftalen”). Det følger således af aftalen, at der skal gives hjemmel til, at kommuner kan organisere CO2-fangst i et særskilt CO2-fangstselskab eller lade CO2-fangsten indgå i samme selskab som kraftvarme-, varmeproduktions- eller elproduktionsvirksomheden.

Med den foreslåede bestemmelse vil kommuner få hjemmel til at deltage i CO2-fangstaktivteter uden at være omfattet af de betingelser, som gælder for kommuners deltagelse i virksomhed med nær tilknytning til en el- eller varmeproduktionsvirksomhed i medfør af varme- og elforsyningslovene, herunder at CO2-fangstvirksomheden skal have et væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end el- eller varmeproduktionsvirksomheden, og som udgangspunkt ikke må overstige halvdelen af omsætningen for denne. Hermed fjernes en barriere for kommuners deltagelse i CO2-fangst, hvorefter antallet af potentielle fangstaktører forøges.

Ud over CO2-fangst vil kommuner med aftalen få hjemmel til at eje rørledninger med nær tilknytning til CO2-fangsten på et givent anlæg, så længe rørene har et begrænset omfang og ligger i umiddelbar forbindelse til fangstanlægget, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1. Kommunerne vil endvidere få mulighed for at eje installationer til midlertidig lagring af CO2 i tilknytning til rørledningerne, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2.

Ved, at kommunerne som en del af CO2-fangstaktiviteterne får mulighed for at eje infrastruktur inklusiv midlertidig lagring, sikres det, at projekter ikke forhindres, fordi en tredjepart ikke måtte ønske at etablere en kortere rørstrækning i forbindelse med et kommunalt ejet CO2-fangstanlæg.

Med bestemmelsen i § 3, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at kommunens deltagelse i CO2-fangstaktiviteter vil skulle ske på kommercielle vilkår som kapitalejer i et kapitalselskab, der vil kunne være adskilt fra en el- eller varmeproduktionsvirksomhed eller være en del af en el- eller varmeproduktionsvirksomhed.

Det vil således for det første som en forudsætning for kommuners deltagelse i CO2-fangstaktiviteter, at det sker på kommercielle vilkår. Det vil sige, at kommunens CO2-fangstselskab vil skulle drives som ethvert andet privatejet selskab, og kommunen vil kunne optjene et overskud i selskabet. Kommuner vil dog, hvis de modtager uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i en CO2-fangstvirksomhed, skulle registrere disse med henblik på reducering af kommunens statstilskud, jf. den foreslåede bestemmelse i § 12.

Det vil endvidere være en forudsætning, at kommunens varetagelse af CO2-fangstaktiviteter vil ske ved, at kommunen vil være kapitalejer i et kapitalselskab. Det betyder, at etableringen og driften m.v. af det kommunale CO2-fangstselskab vil være omfattet af reglerne i selskabsloven, som fastsætter reglerne for kapitalselskaber.

Det følger af selskabslovens § 5, nr. 18, at et kapitalselskab vil kunne være et anpartsselskab eller et aktieselskab, herunder et partnerselskab. En kommune vil således kunne vælge en af de tre organisationsformer til sit CO2-fangstselskab.

Det følger videre af selskabslovens § 5, nr. 16, at en kapitalejer vil være enhver ejer af en eller flere kapitalandele, og at kapitalandele, jf. lovens § 5, nr. 15, vil være en aktie eller anpart. At kommunen vil skulle optræde som kapitalejer i selskabet betyder således, at kommunen vil alene vil kunne være aktionær eller anpartshaver og dermed alene vil kunne hæfte med sit indskud i selskabet. Hvor der måtte blive etableret et partnerselskab (P/S) til varetagelse af CO2-fangstaktiviteterne, vil kommunen kun kunne optræde som kommanditist og ikke som komplementar, jf. § 2, stk. 2, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, medmindre den kommunale selskabsorganisering sikrer, at kommunen fortsat alene vil hæfte med sit indskud.

Det vil ikke være en forudsætning, at kommunen selv opretter et kapitalselskab, men kommunen vil også f.eks. kunne indtræde i et eksisterende selskab. Det kan f.eks. ske gennem et kommunalt holdingselskab.

Hvor en kommune indgår i et samarbejde med eksempelvis en privat virksomhed, vil det følge af den foreslåede bestemmelse, at det fælles selskab vil skulle være etableret som et kapitalselskab uanset kommunens ejerandel.

Det foreslås endelig med bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., at kommuner, som deltager i CO2-fangstaktiviteter, enten vil kunne varetage disse aktiviteter i et selskab eller flere selskaber, og som er adskilt fra en el- eller varmeproduktionsvirksomhed, eller i samme selskab som en el- eller varmeproduktionsvirksomhed.

En kommune vil således kunne vælge at varetage sine CO2-fangstaktiviteter i et selskab eller flere selskaber, som er adskilt fra en el- eller varmeproduktionsvirksomhed. En kommune vil kunne oprette et særskilt selskab til at varetage alle CO2-fangstaktiviteter, eller kommunen vil kunne vælge at opdele CO2-fangstaktivteterne i flere selskaber. Ved CO2-fangstaktiviteter forstås aktiviteter som omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 2. Kommunen vil f.eks. kunne vælge at oprette et selskab, som varetager selve CO2-fangsten, og et andet selskab som står for de midlertidige lagre og rørledningsanlæg. Opdeling i to adskilte selskaber vil kunne være relevant, hvor kommunen indgår i et samarbejde med en anden virksomhed om dele af CO2-fangstaktiviteterne.

Kommunen vil også kunne varetage sine CO2-fangstaktiviteter i et eventuelt allerede eksisterende selskab, hvor kommunen varetager andre aktiviteter, forudsat at der ikke efter andre regler måtte være noget til hinder herfor. Hvis en del af det pågældende selskabs formål er eller bliver at varetage CO2-fangstaktiviteter, vil det betyde, at der vil være tale om et CO2-fangstselskab, som vil være omfattet af reglerne i dette lovforslag, herunder kravet til selskabsformen. Dette vil også være tilfældet, selv om omkostninger til eller indtægter fra andre aktiviteter overstiger omkostninger og indtægter fra CO2-fangst, og hvor CO2-fangst således ikke vil kunne siges at være selskabets hovedformål.

Det vil dog være muligt at udskille visse funktioner relateret til CO2-fangstaktiviteter i et særskilt selskab, uden at dette selskab vil blive betegnet som en CO2-fangstvirksomhed. Det vil f.eks. være muligt at have et særskilt selskab, som varetager serviceringen af flere af kommunens forsyningsselskaber, herunder CO2-fangstvirksomheden, uden at serviceselskabet hermed vil blive betragtet som en CO2-fangstvirksomhed.

Det vil ikke være en forudsætning, at CO2-fangstselskabet organisatorisk er placeret direkte under kommunen. Selskabet vil således kunne placeres i en koncern sammen med andre selskaber og virksomheder, f.eks. i samme koncern som andre af kommunens virksomheder, f.eks. en varmeproduktionsvirksomhed, eller det vil kunne være placeret som et datterselskab til et andet selskab eller virksomhed. Hvor kommunen placerer CO2-fangstselskabet i samme koncern som en varmeproduktionsvirksomhed, vil det dog bl.a. skulle sikres, at leveringen af ydelser mellem de to enheder sker på markedsvilkår af hensyn til fastsættelsen af den pris, som varmeforbrugerne vil skulle betale for varmeleveringen fra den pågældende varmeproduktionsvirksomhed.

Hvor el- eller varmeproduktionsvirksomheden ikke i forvejen er oprettet som et kapitalselskab, vil virksomheden skulle etableres som et sådan i de tilfælde, hvor kommunen vælger at varetage sine CO2-fangstaktiviteter i denne virksomhed.

For bl.a. affaldsforbrændingsanlæg følger det af varmeforsyningslovens § 2 b, stk. 3, at disse fra den 1. januar 2025 vil skulle drives i et aktie- eller anpartsselskab. Det følger endvidere af lovforslagets § 29, nr. 2, at der i varmeforsyningslovens § 2 b indsættes et nyt stk. 4, hvorefter en kommune vil kunne varetage CO2-fangstaktiviteter i samme selskab som et affaldsforbrændingsanlæg.

Det vil som nævnt være et krav for kommuners deltagelse i CO2-fangstaktiviteter, at det sker på kommercielle vilkår. Hvor kommunen vælger at varetage sine CO2-fangstaktiviteter i samme selskab eller virksomhed som varmeproduktionen, vil dette dog ikke betyde, at også varmeproduktionen skal drives på kommercielle vilkår. Det vil dog være en forudsætning, at omkostninger, som udspringer af CO2-fangstaktiviteterne, f.eks. omkostninger til etablering og drift af anlægget og de tilknyttede rørledningsanlæg og midlertidige lokale lagre, ikke vil blive indregnet i de nødvendige udgifter, som ligger til grund for den pris, som varmeforbrugerne vil skulle betale for varmeleveringen, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 1.

Der henvises nærmere til reglerne om regnskabsmæssig adskillelse i lovforslagets § 11.

Det vil være en forudsætning for kommunens mulighed for at varetage sine CO2-fangstaktiviteter i samme selskab eller virksomhed som varme- eller elproduktion, at selskabet i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, er selskabsmæssigt adskilt fra selskaber eller virksomheder, som driver et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, jf. lov om varmeforsyning. Bestemmelsen i § 5, stk. 1, vil dog ikke udelukke, at de adskilte selskaber eller virksomheder placeres inden for samme koncern forudsat, at levering af ydelser mellem de to enheder sker inden for rammerne af varmeforsyningsloven, herunder reglerne om indregning af nødvendige udgifter i prisen for varmelevering efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 1.

Der henvises endvidere til pkt. 3.3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af § 47, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at tilsynet med kommuner og kommunale fællesskaber varetages af Ankestyrelsen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet som overordnet tilsynsmyndighed, jf. lov om kommunernes styrelse § 53. Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne og kommunale fællesskaber overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Ankestyrelsen beslutter som kommunal tilsynsmyndighed selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag, jf. § 48 a i lov om kommunernes styrelse.

Ankestyrelsen fører ikke tilsyn med kommunale selskaber, og Ankestyrelsen fører heller ikke tilsyn i det omfang, særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag, jf. § 48, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Den foreslåede bestemmelse vil imødekomme dele af aftalen. Det følger således heraf, at kommunal CO2-fangst skal ske i selskab med begrænset ansvar. Dette imødekommes ved, at kommunale CO2-fangstselskaber vil skulle organiseres som et kapitalselskab. Hermed vil den økonomiske risiko, som en kommune, og dermed kommunens borgere, løber i forbindelse med en investering i CO2-fangst, blive begrænset til kommunens indskud i selskabet.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere imødekomme dele af Aftale om en køreplan for fangst, transport og lagring af CO2 (Anden del af en samlet CCS-strategi) af 14. december 2021, hvor det er aftalt, at CCS skal udrulles på markedsmæssige vilkår. Ved CCS forstås Carbon Capture and Storage (CO2-fangst og -lagring). Det følger bl.a. af denne aftale, at kommunerne, herunder kommunalt ejede (kraft)varmeværker, skal kunne deltage i CO2-fangst, og at der skal sikres lige konkurrence mellem kommunalt og privat ejede selskaber i forbindelse med udbud af CCS-puljen.

Der henvises herudover til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af varmeforsyningslovens § 2 f, stk. 1, at en kommune, som varetager varmeforsyning i kommunen, kan varetage eller deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til varmeforsyningsvirksomheden.

Det følger nærmere af bekendtgørelse nr. 795 af 2. juni 2022 om kommuners deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til virksomhed efter varmeforsyningsloven, at en kommune kan deltage i CO2-fangstvirksomhed i forbindelse med varmeproduktions- og kraftvarmeproduktionsanlæg omfattet af egen varmeforsyningsvirksomhed, herunder etablering af anlæg til opsamling, oprensning og komprimering af CO2 samt nødvendig infrastruktur i forbindelse hermed.

Det følger endvidere af elforsyningslovens § 4, stk. 2, at en kommune kan deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til virksomhed omfattet af § 2, stk. 1, som kommunen varetager eller deltager i.

Det følger nærmere af bekendtgørelse nr. 1133 af 27. november 2008 om kommuners og Energinet.dk’s deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til deres hovedvirksomhed efter elforsyningsloven som ændret ved bekendtgørelse nr. 800 af 2. juni 2022, at en kommune kan deltage i CO2-fangstvirkomhed i forbindelse med elproduktionsanlæg omfattet af egen hovedvirksomhed, herunder etablering af anlæg til opsamling, oprensning og komprimering af CO2 samt nødvendig infrastruktur i forbindelse hermed som tilknyttet virksomhed til elproduktionsvirksomhed.

Med bestemmelsen i § 3, stk. 2, foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at kommuner uanset stk. 1 vil kunne deltage i visse CO2-fangstaktiviteter, når disse vil kunne medvirke til at finansiere CO2-fangsten, herunder salg af klimakreditter, CO2 til anvendelse og røggas indeholdende CO2, og regler om, at salget skal ske på kommercielle vilkår.

Det følger af aftalen, at kommuner og kommunale anlæg skal have hjemmel til salg af klimakreditter og salg af CO2 til anvendelse til finansiering af CO2-fangstanlæg som i industrisektoren. Dette tiltag vil ligestille kommunale anlæg med private og skabe en ny finansieringskilde til CO2-fangst og -lagring.

Etablering af CO2-fangst i Danmark er nyt, og området er i udvikling, og der ses derfor ikke på nuværende tidspunkt at være et marked for at sælge klimakreditter eller CO2 til anvendelse. I forlængelse af aftalen og for at sikre, at kommunerne vil kunne benytte eventuelle indtægter gennem bl.a. salg af klimakreditter og CO2 til anvendelse, foreslås det at give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at kommuner og kommunale selskaber også vil kunne deltage i den type CO2-fangstaktiviteter.

Der følger af kommunalfuldmagtsreglerne, at kommuner som udgangspunkt er afskåret fra alene eller i samarbejde med andre at drive handel, industri eller finansiel virksomhed, medmindre der foreligger lovhjemmel hertil.

Ved en klimakredit forstås et elektronisk dokument, som dokumenterer, at en vis mængde CO2 er indfanget, og mængden kan fratrækkes i en virksomheds klimaregnskaber.

Ved CO2 til anvendelse (CCU) forstås indfangelse og anvendelse af den indfangede CO2 til forskellige formål, herunder plastmaterialer og kulstofholdige Power-to-X-brændsler og brændstoffer til luft- og skibsfarten ved at blande det fangede kulstof med brint produceret af grøn elektricitet (Power-to-X-teknologier). Der henvises nærmere til pkt. 3.5.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det vil i reglerne blive forudsat, at det vil være den kommunale el- eller varmeproduktionsvirksomhed, som udleder CO2’en, der vil have rettigheden hertil, og at den kommunale virksomhed således i forbindelse med CO2-fangst vil kunne benytte adgangen til de dertilhørende klimakreditter eller adgangen til den indfangede CO2 som en del af aftalen om CO2-fangst.

Der vil også med tiden kunne vise sig andre mulige finansieringskilder, eller der vil kunne ske ændringer i betingelserne for deltagelse i allerede eksisterende markeder. Det foreslås derfor, at reglerne fastsættes som en bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler i bekendtgørelse om, hvilke øvrige CO2-fangstaktiviteter en kommune vil skulle have hjemmel til at deltage i. På den måde vil reglerne kunne opdateres, hvor der måtte ske ændringer i markedet og på den måde sikre, at kommuner vil kunne deltage i samme aktiviteter som private.

Det foreslås, at hjemlen vil være begrænset til alene at omfatte aktiviteter, som kan bidrage til at finansiere CO2-fangsten. Det vil betyde, at der ikke med den foreslåede bemyndigelse vil kunne udstedes regler, som vil give kommuner hjemmel til at deltage i andre former for CO2-fangstaktiviteter, som ikke er relateret til et behov for at kunne sikre kommuner adgang til en ny finansieringskilde. Der vil således f.eks. ikke kunne udstedes regler, som vil give kommuner adgang til at deltage i andre led i CCS-værdien som f.eks. transporten af den fangede CO2.

Bemyndigelsen vil endvidere være begrænset således, at der vil skulle være tale om en finansieringskilde knyttet til CO2-fangstaktiviteter, som kommunen gennem de kommunale selskaber i øvrigt vil have hjemmel til at deltage i, og det vil skulle være en finansieringskilde, som private CO2-fangstaktører også vil kunne benytte. Der vil således ikke med bemyndigelsen kunne udstedes regler, som vil udvide kommunens mulighed for at finansiere med kommunale midler på anden måde end i de foreslåede bestemmelser i §§ 8, 9 og 10. Bemyndigelsen vil endvidere ikke kunne anvendes til at fastsætte regler, som vil give kommuner (gennem de kommunale selskaber) adgang til finansiering gennem varmeforbrugerne på andre måder end de, som allerede følger af lovforslaget, herunder den foreslåede bestemmelse i § 29, nr. 7.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at give kommuner (gennem kommunale selskaber) hjemmel til at deltage i aktiviteter, som ellers på andre forsyningsområder vil kunne betegnes som tilknyttede aktiviteter. Efter de gældende regler i varme- og elforsyningslovene vil kommuner f.eks. kunne deltage i forskellige former for aktiviteter, som udspringer af varme- og elforsyningen. Sådanne aktiviteter vil eksempelvis kunne være udnyttelse af særlig viden opstået i forbindelse med CO2-fangstaktiviteterne eller forsknings-, udviklings-, og demonstrationsvirksomhed i forbindelse med CO2-fangstaktiviteter.

Hvor private CO2-fangstaktører vil kunne deltage i sådanne aktiviteter og herigennem vil kunne opnå en indtægt til at finansiere CO2-fangsten, foreslås det, at kommunerne også vil skulle have mulighed for at opnå samme indtjening. Der vil ikke – som det ellers vil være tilfældet ved kommuners deltagelse i tilknyttede aktiviteter – være en grænse for, hvor stor en omsætning der må være på aktiviteten.

En betingelse for kommunal deltagelse i de omfattede finansieringsaktiviteter vil være, at det vil skulle ske på kommercielle vilkår. Det betyder, at kommunernes handel med klimakreditter eller CO2 til anvendelse m.v. vil skulle foregå på det frie marked. Prisdannelsen ved salg af klimakreditter eller CO2 vil dannes på markedsvilkår, herunder gennem udbud og efterspørgsel.

Det forventes på nuværende tidspunkt, at der vil blive udstedt en bekendtgørelse, som vil udmønte denne bemyndigelse, og der som minimum vil give kommuner (gennem de kommunale selskaber) hjemmel til at sælge klimakreditter, CO2 til anvendelse eller røggas indeholdende CO2.

Det følger af § 47, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at tilsynet med kommuner og kommunale fællesskaber varetages af Ankestyrelsen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet som overordnet tilsynsmyndighed, jf. lov om kommunernes styrelse § 53. Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne og kommunale fællesskaber overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Ankestyrelsen beslutter som kommunal tilsynsmyndighed selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag, jf. § 48 a i lov om kommunernes styrelse.

Ankestyrelsen fører ikke tilsyn med kommunale selskaber, og Ankestyrelsen fører heller ikke tilsyn i det omfang, særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag, jf. § 48, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Formålet med bestemmelsen er at sikre en bred bemyndigelse til fastsættelse af regler om kommunale finansieringskilder, som skal sikre, at kommunerne (gennem de kommunale selskaber) ikke vil være afskåret fra deltagelse i andre aktiviteter med henblik på finansiering af CO2-fangst, hvor dette måtte vise sig relevant.

Med den foreslåede bestemmelse vil kommunale anlæg blive ligestillet med private virksomheder i forhold til adgangen til kunne benytte klimakreditter og CO2 til anvendelse m.v. som en finansieringskilde af CO2-fangstaktiviteter. Dette vil endvidere bidrage til at fastholde de økonomiske incitamenter for alle aktører i markedet, som skal bidrage til en fortsat CO2-fangst.

Det følger af varmeforsyningslovens § 2 f, stk. 1, at en kommune, som varetager varmeforsyning i kommunen, kan varetage eller deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til varmeforsyningsvirksomheden. Efter § 2 f, stk. 2, skal den tilknyttede virksomhed udøves på kommercielle vilkår i et selskab med begrænset ansvar.

Det følger dog af lovens § 2 f, stk. 3, at tilknyttet virksomhed kan udøves i samme selskab som varmeforsyningsvirksomhed, hvis den tilknyttede virksomheds samlede nettoomsætning udgør mindre end 10 pct. af selskabets udgifter og omkostninger, jf. nr. 1, hvis den tilknyttede virksomheds samlede nettoomsætning ikke overstiger 10 mio. kr., jf. nr. 2, og den tilknyttede virksomhed holdes regnskabsmæssigt adskilt fra varmeforsyningsvirksomheden, jf. nr. 3.

Det følger nærmere af bekendtgørelse nr. 795 af 2. juni 2022 om kommuners deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til virksomhed efter varmeforsyningsloven, hvilke opgaver en kommune vil kunne deltage i som tilknyttet virksomhed.

En betingelse for kommunens deltagelse i tilknyttet virksomhed er, at virksomheden skal udspringe af varmeforsyningsvirksomheden (hovedvirksomheden). Kravet om hovedvirksomheden betyder, at virksomheden omfattet af varmeforsyningsloven skal være reel og ikke en aktivitet, som blot udøves for at kunne udøve den tilknyttede aktivitet. Herudover skal den tilknyttede virksomhed have et væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end varmeforsyningsvirksomheden og må som udgangspunkt ikke overstige halvdelen af omsætningen for denne.

Det følger endvidere af elforsyningslovens § 4, stk. 2, at en kommune kan deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til virksomhed omfattet af § 2, stk. 1, som kommunen varetager eller deltager i. Det følger videre af § 4, stk. 3, at tilknyttet virksomhed skal udøves på kommercielle vilkår i selskaber med begrænset ansvar.

Det følger nærmere af bekendtgørelse nr. 1133 af 27. november 2008 om kommuners og Energinet.dk’s deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til deres hovedvirksomhed efter elforsyningsloven som ændret ved bekendtgørelse nr. 800 af 2. juni 2022, hvilke opgaver en kommune vil kunne deltage i som tilknyttet virksomhed.

Det er en betingelse for kommunens deltagelse i den tilknyttede virksomhed, at der er en naturlig og snæver sammenhæng mellem virksomhed omfattet elforsyningslovens § 2, stk. 1, og den deraf udspringende tilknyttede virksomhed og endvidere, at den tilknyttede virksomhed skal have et væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end den tilsvarende hovedvirksomhed og som udgangspunkt ikke må overstige halvdelen af omsætningen for denne.

Med bestemmelsen i § 3, stk. 3, 1. pkt., foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at en kommune, som deltager i CO2-fangstaktiviteter efter de foreslåede stk. 1 og 2, vil kunne deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning hertil, herunder om de aktiviteter, der kan udøves.

Et kommunalt ejet CO2-fangstselskab vil med en udmøntning af den foreslåede bemyndigelse få mulighed for at deltage i aktiviteter, som udspringer af CO2-fangstaktiviteten, og som har nær tilknytning hertil. Reglerne vil både kunne omfatte de tilfælde, hvor den tilknyttede aktivitet udøves et særskilt selskab, og hvor aktiviteten udøves inden for samme selskab som de øvrige CO2-fangstaktiviteter. Reglerne om tilknyttet virksomhed har sammenhæng med de foreslåede modregningsregler i §§ 12 og 13, da en kommunalt ejet virksomhed kan anvende midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af loven, på aktiviteter omfattet af stk. 3, uden at der vil skulle ske modregning i kommunernes bloktilskud.

Ved nær tilknytning forstås en naturlig og snæver sammenhæng mellem CO2-fangstaktiviteten og den tilknyttede aktivitet. Der er tale om en konkret vurdering, om det er tilfældet. I denne vurdering indgår en række parametre, herunder aktivitetens karakter. Omfattes der om flere aktiviteter, vil aktiviteterne skulle vurderes separat.

Det er ikke en forudsætning ved vurderingen af den nære tilknytning, at den tilknyttede aktivitet vil skulle foranstaltes med henblik på finansiering af CO2-fangst, som det beskrives i det foreslåede stk. 2. Aktiviteterne vil f.eks. kunne være hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcer, uden at de tilknyttede aktiviteter udøves med henblik på at finansiere CO2-fangstaktiviteten.

Der vil kunne være et overlap i, hvilke former for aktiviteter som vil kunne være omfattet af denne bemyndigelse og af den foreslåede bemyndigelser i stk. 2. I vurderingen af, om der vil skulle fastsættes regler om en bestemt aktivitet efter det foreslåede stk. 2 eller 3, vil således indgå en vurdering af, hvorvidt der vil være behov for at begrænse den kommunale aktivitet. I så fald vil ministeren kunne benytte bemyndigelsen i stk. 3.

Deltagelsen i CO2-fangstaktiviteter omfattet af det foreslåede stk. 1 vil skulle være den primære virksomhed eller hovedvirksomheden i forhold til den tilknyttede aktivitet. Kravet om hovedvirksomhed betyder, at virksomheden vil skulle være reel og ikke en aktivitet, som blot udøves for at kunne udøve den tilknyttede aktivitet. Den tilknyttede virksomhed vil skulle have et væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end hovedvirksomheden. Deltager en kommune i flere tilknyttede aktiviteter i forhold til den samme hovedvirksomhed, vil den samlede tilknyttede virksomhed også skulle have et væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end hovedvirksomheden, beregnet ud fra samme parametre.

Med bestemmelsen i stk. 3, 2. pkt., foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren endvidere vil kunne fastsætte regler om, at den tilknyttede virksomhed vil skulle udøves på kommercielle vilkår i et særskilt selskab med begrænset ansvar, og regler om regnskabsmæssig og forretningsmæssige forhold samt regler om tilsyn.

Det foreslås endvidere efter stk. 3, 3. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om en omsætningsgrænse, når den tilknyttede aktivitet varetages af samme selskab som de øvrige CO2-fangstaktiviteter.

Hvor det måtte blive vurderet, at der vil være et behov for at fastsætte en begrænsning af en kommunal aktivitet knyttet til CO2-fangst, foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil få bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om kommunernes tilknyttede aktiviteter på CO2-fangstområdet på samme måde, som der er regler om tilknyttet aktivitet på varme- og elområdet.

Med den foreslåede bestemmelse vil klima-, energi- og forsyningsministeren for det første kunne fastsætte krav om, at den tilknyttede aktivitet vil skulle udøves i selskaber med begrænset ansvar. Det vil medføre, at tilknyttede aktiviteter ikke vil kunne varetages i kommunen, men vil skulle holdes selskabsmæssigt adskilt fra kommunen. Hensigten hermed er at afskærme kommunen fra eventuelle risici, som måtte være forbundet med den tilknyttede aktivitet, idet risikoen holdes inden for selskabets økonomi.

Ministeren vil endvidere med den foreslåede bemyndigelse kunne fastsætte regler om, at kommuner ikke skal kunne indskyde kapital eller stille garanti for den tilknyttede virksomhed.

Ministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om, at den tilknyttede aktivitet vil skulle udøves på kommercielle vilkår. Et krav om, at den tilknyttede aktivitet vil skulle udøves på kommercielle vilkår, skal ses i sammenhæng med, at det efter EU’s regler om statsstøtte kræves, at investering i aktiviteterne og den efterfølgende drift vil skulle ske på kommercielle vilkår og vil skulle vurderes på grundlag af det markedsøkonomiske investorprincip. Det betyder, at der ikke vil være tale om statsstøtte, hvis kommunen handler som en normal markedsinvestor, der søger et normalt udbytte.

Den tilknyttede aktivitet vil skulle have et væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end den hovedvirksomhed, den knytter sig til. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i den forbindelse kunne fastsætte regler, som vil gælde i de tilfælde, hvor det vil være muligt, at den tilknyttede aktivitet varetages i samme selskab, som de øvrige CO2-fangstaktiviteter. Det vil kunne være regler om en omsætningsgrænse som den, der følger af § 2 f, stk. 3, i varmeforsyningsloven. Ministeren vil endvidere her kunne fastsætte et krav om regnskabsmæssig adskillelse.

Der vil være tale om en konkret vurdering, men som udgangspunkt vil omsætningen for de tilknyttede aktiviteter skulle være mindre end halvdelen af omsætningen for hovedvirksomheden svarende til de gældende regler på el- og varmeforsyningsområdet. Ved omsætning forstås salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v. fratrukket prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salget, jf. bilag 1 til årsregnskabsloven. Omsætningsgrænsen vil løbende kunne reguleres.

Hvis en tilknyttet virksomhed bliver af en sådan størrelsesorden, at den ikke længere måtte have et væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end hovedvirksomheden, vil kommunen ikke længere have hjemmel til aktiviteten efter stk. 3. Kommunen vil herefter alene kunne fortsætte aktiviteten, såfremt den har hjemmel i anden lovgivning. Når aktiviteten udøves i en virksomhed omfattet af de foreslåede §§ 12 og 13, vil aktiviteten herudover fra det øjeblik, den ikke længere kan anses for tilknyttet, være omfattet af § 13, stk. 1, hvorefter der kræves tilladelse til bevarelse af ejerandele, hvis der påbegyndes væsentlige nye aktiviteter.

Det følger af § 47, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at tilsynet med kommuner og kommunale fællesskaber varetages af Ankestyrelsen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet som overordnet tilsynsmyndighed, jf. lov om kommunernes styrelse § 53. Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne og kommunale fællesskaber overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Ankestyrelsen beslutter som kommunal tilsynsmyndighed selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag, jf. § 48 a i lov om kommunernes styrelse.

Ankestyrelsen fører ikke tilsyn med kommunale selskaber, og Ankestyrelsen fører heller ikke tilsyn i det omfang, særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag, jf. § 48, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om tilsynet med de tilknyttede aktiviteter, hvor der måtte blive udstedt regler herom. Der vil således kunne fastsættes regler om, at Forsyningstilsynet vil være tilsynsmyndighed i de tilfælde, hvor tilsynet ikke er omfattet af Ankestyrelsens tilsyn

Det følger ikke af Aftale om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren, at kommuner skal kunne deltage i tilknyttede aktiviteter som på varme- og elområdet, men det vurderes at være hensigtsmæssigt også på CO2-fangstområdet at give kommunerne denne adgang for ikke at miste potentialet i noget, som kommunen vil kunne tilbyde, og som potentielt vil kunne bidrage til yderligere CO2-fangst og andet klimarelateret gennem f.eks. vidensdeling. Herudover vil hensynet være at mindske potentielt værdispild.