Lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren § 29

Til nr. 1

Det følger af § 2 b, stk. 3, i varmeforsyningsloven, at en kommune kun må varetage virksomhed, der driver affaldsforbrændingsanlæg omfattet af varmeforsyningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, hvis virksomheden udøves på kommercielle vilkår i et aktie- eller anpartsselskab, der alene driver affaldsforbrændingsanlæg, jf. dog stk. 4-6 og § 2 i.

Det foreslås, at i § 2 b, stk. 3, ændres »jf. dog stk. 4-6« til: »jf. dog stk. 4-7«.

Henvisningen foreslås ændret, idet der i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 29, nr. 2, vil blive indsat et nyt stk. 4 i varmeforsyningslovens § 2 b, som indeholder en undtagelse til bestemmelsen i stk. 3, om, at en kommune uanset stk. 3 vil kunne varetage CO2-fangstaktiviteter i medfør af lov om CO2-fangst på el- og varmeproduktionsvirksomheder i samme selskab som affaldsforbrændingsanlæg omfattet af varmeforsyningslovens § 2, stk. 1, nr. 3.

De gældende bestemmelser i varmeforsyningslovens § 2 b, stk. 4-6 rykker med forslaget om indsættelse af et stk. 4 i medfør af § 29, nr. 2, til stk. 5-7.

Med den foreslåede ændring sikres det, at det foreslåede nye stk. 4 inkluderes i henvisningen til undtagelser nævnt i stk. 3, og at henvisningen til de øvrige stykker nævnt i stk. 3 konsekvensrettes som følge af forslaget i § 29, nr. 2.

Til nr. 2

Det følger af § 2 b, stk. 3, i varmeforsyningsloven, at en kommune kun må varetage virksomhed, der driver affaldsforbrændingsanlæg omfattet af varmeforsyningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, hvis virksomheden udøves på kommercielle vilkår i et aktie- eller anpartsselskab, der alene driver affaldsforbrændingsanlæg, jf. dog stk. 4-6 og § 2 i.

Det foreslås i § 2 b at indsætte som stk. 4: »Stk. 4. En kommune kan uanset stk. 3 deltage i CO2-fangstaktivteter i medfør af lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren i samme selskab som affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3.«

Med bestemmelsen foreslås det, at der i § 2 b indsættes en bestemmelse om, at en kommune uanset § 2 b, stk. 3, vil kunne deltage i CO2-fangstaktivteter i medfør af lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren i samme selskab som affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3.

Det vil følge af § 2 b, stk. 4, at kravene i § 2 b, stk. 3, ikke finder anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen inden den 1. januar 2025 har godkendt et projektforslag for lukning af affaldsforbrændingsanlæg i medfør af varmeforsyningslovens § 4, og lukningen gennemføres senest 3 år efter godkendelsen.

I medfør af § 2 b, stk. 3, er der fastsat et krav om, at en kommune som udgangspunkt kun må varetage affaldsforbrændingsvirksomhed, hvis det sker på kommercielle vilkår i et aktie- eller anpartsselskab. Det er endvidere en forudsætning, at selskabet alene driver affaldsforbrændingsanlæg.

Det følger af bemærkningerne til § 2 b, stk. 3, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 115 som fremsat, side 54, at det alene er kommunale opgaver, som i forvejen varetages som del af affaldsforbrændingsaktiviteten, der skal udskilles, og som fremadrettet skal udøves på kommercielle vilkår i et aktie- eller anpartsselskab. Det drejer sig om den type af virksomhed, der naturligt ligger i at forbrænde affald, og som fremgår af regler udstedt i medfør af lov om miljøbeskyttelse.

Det følger endvidere af bemærkningerne, at det selskabsgjorte affaldsforbrændingsanlæg kan udøve de opgaver, der er nødvendige for at drive et affaldsforbrændingsanlæg, herunder varetage opgaver med selve forbrændingen af affald og opgaver, der er en naturlig del af opgaven med at forbrænde affald.

Endelig følger det af bemærkningerne, at aktiviteter, som en kommune ikke må deltage i, herunder eksempelvis aktiviteter vedrørende materialenyttiggørelse efter lov om miljøbeskyttelses § 49 b, stk. 1, ikke kan udøves i det aktie- eller anpartsselskab, der forbrænder affald, da disse aktiviteter ikke er en del af affaldsforbrændingsydelsen. Andre aktiviteter på affaldsområdet, som kommunerne er ansvarlig for, herunder eksempelvis indsamling, omlastning, transport af affald til anlægget og deponi, kan ligeledes ikke udøves i det aktie- eller anpartsselskab, der forbrænder affald, da disse aktiviteter ikke er en del af affaldsforbrændingsaktiviteten. Disse aktiviteter skal derfor varetages uden for affaldsforbrændingsvirksomheden.

CO2-fangstaktiviteter ses ikke at være en opgave, som er forbundet med selve forbrændingen af affald, eller en opgave, som er en naturlig del af opgaven med at forbrænde affald. Det vil derfor være nødvendigt at ændre i bestemmelserne i § 2 b, hvis det skal være muligt for kommuner at varetage CO2-fangstaktiviteter i samme selskab som et affaldsforbrændingsanlæg.

Med den foreslåede bestemmelse i § 2 b, stk. 4, vil en kommune uanset stk. 3 kunne deltage i CO2-fangstaktiviteter i samme selskab som et affaldsforbrændingsanlæg. Der vil være tale om CO2-fangstaktiviteter, som en kommune vil kunne deltage i medfør af de foreslåede § 3, stk. 1 og 2, og regler udstedt i medfør heraf.

Det er i lovforslagets § 3, stk. 1, 1. pkt., et krav, at en kommunes deltagelse i CO2-fangstaktiviteter vil skulle ske på kommercielle vilkår. Det er endvidere i det foreslåede § 3, stk. 1, 2. pkt., et krav, at en kommunes deltagelse i CO2-fangstaktiviteter skal ske som kapitalejer i et kapitalselskab.

De øvrige bestemmelser i lovforslaget vedrørende kommuners deltagelse i CO2-fangstaktiviteter såsom kommuners adgang til at stille garanti efter den foreslåede § 8, og kommunens adgang til at indskyde kapital efter den foreslåede § 10, vil fortsat finde anvendelse.

Til nr. 3

Det følger af § 2 b, stk. 6, i varmeforsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren i særlige tilfælde kan forlænge fristerne i § 2 b, stk. 5.

Det foreslås i § 2 b, stk. 6, som bliver stk. 7, at ændre »stk. 4« til: »stk. 5«.

Henvisningen foreslås ændret, idet der i medfør af den foreslåede bestemmelse vil blive indsat et nyt stk. 4 i § 2 b, som indeholder en undtagelse til bestemmelsen i stk. 3, om, at en kommune uanset stk. 3 vil kunne varetage CO2-fangstaktiviteter i medfør af lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren i samme selskab som affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3.

De gældende bestemmelser i § 2 b, stk. 4-6, rykker med forslaget om indsættelse af stk. 4 i medfør af § 29, nr. 2, til stk. 5-7, jf. det foreslåede § 29, nr. 1.

Med den foreslåede ændring sikres det, at der henvises til § 2 b, stk. 5, i stedet for stk. 4.

Til nr. 4

Det følger af § 20, stk. 8, i varmeforsyningsloven, at udgifter til erhvervelse af kvoter til varmeproduktion først må indregnes i priserne for ydelser omfattet af stk. 1, når de gratis tildelte kvoter efter lov om CO2-kvoter ikke er tilstrækkelige til at dække CO2-udledningen fra varmeproduktionen.

Det foreslås i § 20, stk. 8, at ændre »kvoter efter lov om CO2-kvoter« til: »CO2-kvoter, som klima-, energi- og forsyningsministeren efter lov om CO2-kvoter har givet meddelelse om,«.

Med bestemmelsen foreslås det, at det i § 20, stk. 8, fastsættes, at udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter til varmeproduktion må først indregnes i priserne for ydelser omfattet af § 20, stk. 1, når de gratis tildelte CO2-kvoter, som klima-, energi- og forsyningsministeren efter lov om CO2-kvoter har givet meddelelse om, ikke er tilstrækkelige til at dække CO2-udledningen fra varmeproduktionen.

Udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter i forbindelse med produktionen af varme vil kunne indregnes i varmeprisen i medfør af § 20, stk. 1. Udgifterne hertil vil dog først i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne indregnes i varmeprisen, hvis de gratis tildelte CO2-kvoter, som klima-, energi- og forsyningsministeren hr givet meddelelse om efter lov om CO2-kvoter, ikke er tilstrækkelige til at dække kvotebehovet.

Den foreslåede bestemmelse er i formuleringen tilpasset formuleringen af § 9 i CO2-kvoteloven, jf. lov nr. 1767 af 28. december 2023, som fastsætter, at klima-, energi- og forsyningsministeren giver meddelelse til operatøren om gratis tildeling af kvoter i det omfang, at denne har krav herpå i medfør af EU-retsakter om forhold omfattet af CO2-kvoteloven. Det følger af bemærkningerne til § 9, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 81 som fremsat, side 43, at formuleringen, hvorefter ministeren ”giver meddelelse til operatøren” erstatter den hidtil gældende formulering i § 19, stk. 1, hvorefter ministeren ”tildeler” kvoter. Ændringen er uden indholdsmæssig betydning, men skal tydeliggøre, at gratis tildeling af kvoter er EU-støtte, der tildeles af Kommissionen til den enkelte virksomhed, hvorfor ministerens meddelelser herom til operatøren ikke nødvendigvis har karakter af en forvaltningsretlig afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre indholdsmæssigt i § 20, stk. 8, men vil alene blive tilpasset den ændrede formulering i CO2-kvoteloven.

Til nr. 5

Det følger af varmeforsyningslovens § 20, stk. 9, 1. pkt., at værdien af overskydende CO2-kvoter tildelt til varmeproduktion i medfør af lov om CO2-kvoter modregnes i priserne for ydelser omfattet af lovens § 20, stk. 1.

Det følger videre af § 20, stk. 9, 2. pkt., at værdien af overskydende CO2-kvoter, som er opstået ved statsligt støttet CO2-fangst, -transport, -lagring og -udnyttelse, skal overføres til CO2-fangstenheden, som skal lade værdien indgå i beregningen af støttebeløbet.

Endelig følger det af § 20, stk. 9, 3. pkt., at der ved overskydende kvoter forstås, at antallet af gratis tildelte kvoter til producenten i medfør af lov om CO2-kvoter er større end det antal, producenten faktisk har haft behov for til dækning af CO2-udledningen fra varmeproduktionen.

Det foreslås, at § 20, stk. 9, affattes således: »Stk. 9. Har klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af lov om CO2-kvoter givet meddelelse om tildeling af et større antal gratis CO2-kvoter end det, der faktisk har været behov for til dækning af CO2-udledningen fra varmeproduktionen, skal værdien af de overskydende CO2-kvoter modregnes i priserne for ydelser omfattet af stk. 1, medmindre de overskydende CO2-kvoter er opstået som følge af CO2-fangstaktiviteter efter lov om CO2-fangst i forsyningssektoren og er overført til en CO2-fangstvirksomhed.«

Med bestemmelsen foreslås det således, at det fortsat vil følge af § 20, stk. 9, at værdien af overskydende gratis tildelte CO2-kvoter vil skulle modregnes i priserne for ydelser omfattet af § 20, stk. 1. Efter § 20, stk. 1, kan bl.a. kollektive varmeforsyningsanlæg og kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25 MW indregne nødvendige udgifter forbundet med varmeleveringen i varmepriserne, og den økonomiske værdi af de overskydende CO2-kvoter vil skulle modregnes i prisen.

Det foreslås dog i modsætning til den gældende bestemmelse i § 20, stk. 9, fastsat som en forudsætning for modregning af de overskydende CO2-kvoter, at de ikke må være opstået som følge af CO2-fangstaktiviteter og være overført til en CO2-fangstvirksomhed efter denne lov, jf. de foreslåede bestemmelser i § 7, stk. 1 og 2. Hvor der er en årsagssammenhæng mellem overskuddet af de gratis tildelte CO2-kvoter og de CO2-fangstaktiviteter, som er gennemført på varmeproduktionsanlægget, og hvor varmeproduktionsvirksomheden har overført de overskydende CO2-kvoter til CO2-fangstvirksomheden, vil der således ikke ske modregning i varmeprisen.

Det foreslås at ophæve 2. pkt. i § 20, stk. 9, om, at værdien af overskydende CO2-kvoter, som er opstået ved statsligt støttet CO2-fangst, -transport, -lagring og -udnyttelse, skal overføres til CO2-fangstenheden, som skal lade værdien indgå i beregningen af støttebeløbet.

Med bestemmelsen i lovforslagets § 7, stk. 2, foreslås det, at hvis de overskydende CO2-kvoter skyldes CO2-fangstaktiviteter, hvortil der er tildelt statslig støtte, vil varmeproduktionsvirksomheden skulle overføre de overskydende CO2-kvoter til CO2-fangstvirksomheden. Det vil i medfør af regler udstedt efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, følge, hvordan denne overførsel af CO2-kvoter nærmere vil kunne eller skulle finde sted.

Herudover er den foreslåede nye formulering af § 20, stk. 9, tilpasset formuleringen af § 9 i CO2-kvoteloven, som fastsætter, at klima-, energi- og forsyningsministeren giver meddelelse til operatøren om gratis tildeling af kvoter i det omfang, at denne har krav herpå i medfør af EU-retsakter om forhold omfattet af CO2-kvoteloven. Det følger af bemærkningerne til § 9, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 81 som fremsat, side 43, at formuleringen, hvorefter ministeren ”giver meddelelse til operatøren” erstatter den hidtil gældende formulering i § 19, stk. 1, hvorefter ministeren ”tildeler” kvoter. Ændringen er uden indholdsmæssig betydning, men skal tydeliggøre, at gratis tildeling af kvoter er EU-støtte, der tildeles af Kommissionen til den enkelte virksomhed, hvorfor ministerens meddelelser herom til operatøren ikke nødvendigvis har karakter af en forvaltningsretlig afgørelse.

Det foreslås, at bestemmelsen om overførsel af overskydende gratis tildelte CO2-kvoter og værdien heraf, hvor overskuddet skyldes CO2-fangstaktiviteter, indsættes i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren i stedet for i varmeforsyningsloven, idet forslaget til denne lov vil fastsætte regler om CO2-fangst, herunder regler om finansiering af CO2-fangst, som overskydende gratis tildelte CO2-kvoter anses som værende en del af.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af Aftale om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren af 7. februar 2024, hvoraf det følger, at overskydende gratis tildelte CO2-kvoter som følge af CO2-fangst skal kunne overføres til fangstvirksomheden i stedet for at tilgå varmeforbrugerne. Det vil medføre, at gratis CO2-kvoter vil kunne bidrage til at finansiere CO2-fangst og -lagring, hvilket svarer til rammevilkår i industrisektoren.

Hvor der er tale om overskydende gratis tildelte CO2-kvoter, som ikke er opstået som følge af CO2-fangst, vil værdien heraf fortsat komme varmeforbrugerne til gode som efter de gældende regler. Det samme vil være tilfældet, hvor de overskydende CO2-kvoter skyldes CO2-fangst, men hvor varmeproduktionsvirksomheden ikke har valgt at overføre (alle) CO2-kvoterne til CO2-fangstvirksomheden.

Hvor der er tale om, at de overskydende gratis tildelte CO2-kvoter skyldes statsstøttede CO2-fangstaktiviteter, vil værdien af de overskydende gratis tildelte CO2-kvoter medvirke til at finansiere CO2-fangstaktiviteterne og vil således ikke blive modregnet i varmeprisen.

De foreslåede bestemmelser i § 7, stk. 2 og 3, og regler udstedt i medfør heraf vil erstatte bestemmelsen i § 20, stk. 9, 2. pkt. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 2 og 3, og til pkt. 3.4.2.2 og 3.4.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af varmeforsyningslovens § 20, stk. 11, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de kvoter, som er nævnt i § 20, stk. 8, og om de overskydende CO2-kvoter efter § 20, stk. 9, og regler om administration af ordningerne. Ministeren kan herunder fastsætte bestemmelse om værdifastsættelse af kvoterne, om tildeling og forbrug af CO2-kvoter til varmeproduktion, om tidspunkt og fremgangsmåde vedrørende overførsel af CO2-kvoter i forholdet mellem varmeproduktionsenheder og varmeaftagere ved underskud eller overskud af kvoter, om fordeling af CO2-kvoter mellem flere varmeaftagere og om fremgangsmåde vedrørende overførsel af CO2-kvoter fra varmeproduktionsenheder til CO2-fangstenheder, jf. § 20, stk. 9, 2. pkt.

Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1820 af 28. december 2023 om CO2-kvoter tildelt til varmeproduktion.

Det foreslås, at § 20, stk. 11, affattes således: »Stk. 11. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de gratis tildelte CO2-kvoter, som er nævnt i stk. 8, og om de overskydende gratis tildelte CO2-kvoter efter stk. 9, som ikke er overført til en CO2-fangstvirksomhed, jf. lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, og regler om administration af ordningerne. Ministeren kan herunder fastsætte bestemmelse om værdifastsættelse af de i 1. pkt. nævnte CO2-kvoter, om tildeling og forbrug af CO2-kvoter til varmeproduktion, om tidspunkt og fremgangsmåde vedrørende overførsel af CO2-kvoter i forholdet mellem varmeproduktionsenheder og varmeaftagere ved underskud eller overskud af CO2-kvoter og om fordeling af CO2-kvoter mellem flere varmeaftagere.«

Det foreslås indsat i bestemmelsen, at klima-, energi- og forsyningsministerens hjemmel til at fastsætte regler om overskydende gratis tildelte CO2-kvoter efter § 20, stk. 9, vil omfatte de gratis tildelte CO2-kvoter, som ikke er overført til en CO2-fangstvirksomhed i medfør af denne lov.

Det foreslås endvidere, at den sidste del af § 20, stk. 11, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om fremgangsmåden vedrørende overførsel af CO2-kvoter fra varmeproduktionsenheder til CO2-fangstenheder, jf. § 20, stk. 9, 2. pkt., udgår.

Det følger af lovforslagets § 7, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om de overskydende CO2-kvoter, herunder om fremgangsmåden for overførsel af CO2-kvoterneog om overførselstidspunkt. Den foreslåede bemyndigelse i § 7, stk. 3, vil i det hele svare til den del af varmeforsyningslovens § 20, stk. 11, som foreslås at udgå.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 3, og til pkt. 3.4.2.2 og 3.4.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil fortsat efter § 20, stk. 11, have bemyndigelse til at fastsætte regler om de CO2-kvoter, som er nævnt i § 20, stk. 8, og om de overskydende CO2-kvoter efter stk. 9 og regler om administration af ordningerne. Ministeren vil herunder fortsat kunne fastsætte regler om værdifastsættelse af de i nævnte CO2-kvoter, om tildeling og forbrug af CO2-kvoter til varmeproduktion, om tidspunkt og fremgangsmåde vedrørende overførsel af CO2-kvoter i forholdet mellem varmeproduktionsenheder og varmeaftagere ved underskud eller overskud af CO2-kvoter og om fordeling af CO2-kvoter mellem flere varmeaftagere.

Det foreslås, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om overskydende gratis tildelte CO2-kvoter, som er opstået som følge af statsstøttet CO2-fangst, indsættes i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren i stedet for i varmeforsyningsloven, idet lovforslaget vil fastsætte regler om CO2-fangst, herunder regler om finansiering af CO2-fangst, som overskydende gratis tildelte CO2-kvoter anses som værende en del af. Den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, vil således erstatte den slettede del af varmeforsyningslovens § 20, stk. 11.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil fortsat have hjemmel til at fastsætte regler om de overskydende gratis tildelte CO2-kvoter, som ikke er opstået som følge af CO2-fangst, eller overskydende CO2, som ikke er skyldes statsstøttet CO2-fangst, og som ikke er overført til en CO2-fangstvirksomhed, jf. den foreslåede bestemmelse i varmeforsyningslovens § 20, stk. 9.

Til nr. 7

Der findes ikke i varmeforsyningsloven regler om, at der hos varmeaftagere, herunder varmeforbrugere, vil kunne opkræves betaling for sparede udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter og sparede udgifter til afgifter, hvor besparelsen skyldes CO2-fangst.

Efter § 20, stk. 1, vil der alene i forbindelse med varmelevering kunne opkræves betaling for bestemte typer af udgifter, som vurderes at have været nødvendige for at kunne producere og levere varmen.

Der henvises nærmere til pkt. 3.4.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås efter § 20 at indsætte:

»§ 20 a. Har der i forbindelse med varmeproduktion været foretaget CO2-fangst i medfør af lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, kan kollektive varmeforsyningsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, og kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25 MW med henblik på finansiering af CO2-fangstaktiviteter lægge en værdi efter regler udstedt i medfør af stk. 3 til prisen for de i § 20, stk. 1, nævnte ydelser, der svarer til de nødvendige udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter og betaling af afgifter, som anlægget ville kunne indregne i prisen efter § 20, stk. 1, hvis der ved varmeproduktionen ikke var foretaget CO2-fangst og -lagring.

Stk. 2. En virksomhed, som driver et fremføringsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, kan højst samlet lægge en værdi til prisen for de i § 20, stk. 1, nævnte ydelser, der svarer til den værdi, som det kollektive varmeforsyningsanlæg eller kraftvarmeanlægget med en eleffekt over 25 MW har tillagt prisen efter stk. 1 eller efter regler i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om værdifastsættelsen af CO2-kvoterne i stk. 1.«

Det foreslås i § 20 a, stk. 1, at har der i forbindelse med varmeproduktion været foretaget CO2-fangst i medfør af lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, vil et kollektivt varmeforsyningsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, og et kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25 MW med henblik på finansiering af CO2-fangstaktiviteter kunne lægge en værdi efter regler udstedt i medfør af stk. 3 til prisen for de i § 20, stk. 1, nævnte ydelser, der svarer til de nødvendige udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter og betaling af afgifter, som anlægget ville kunne indregne i prisen efter § 20, stk. 1, hvis der ved varmeproduktionen ikke var foretaget CO2-fangst og -lagring.

Det vil ikke have betydning for den foreslåede bestemmelse, hvorvidt besparelsen i udgifter til betaling af afgifter skyldes, at de pågældende afgifter som følge af CO2-fangst ikke opkræves, eller om afgifterne som følge af CO2-fangst kan søges tilbagebetalt.

Det foreslås videre i stk. 2, at en virksomhed, som driver et fremføringsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, højst samlet vil kunne lægge en værdi til prisen for de i § 20, stk. 1, nævnte ydelser, der svarer til den værdi, som det kollektive varmeforsyningsanlæg eller kraftvarmeanlægget med en eleffekt over 25 MW har tillagt prisen efter stk. 1 eller efter regler i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren.

Endelig foreslås det i stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om værdifastsættelsen af CO2-kvoterne i det foreslåede stk. 1.

Hvor der i forbindelse med varmeproduktionen bliver fanget CO2, vil det kunne medføre en besparelse af udgifter til CO2-kvoter og afgifter. Dette vil betyde en besparelse i varmeprisen, idet der således ikke vil skulle betales for udgifterne til CO2-kvoterne og afgifterne.

Det følger af Aftale om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren (herefter ”aftalen”), at det som en del af finansieringsmulighederne af CO2-fangst skal være muligt med henblik på at finansiere CO2-fangst at opkræve en betaling for de sparede udgifter til CO2-kvoter og afgifter, selvom der på grund af CO2-fangsten ikke reelt har været afholdt udgifter hertil. Der vil således ikke være tale om, at der vil skulle betales for en nødvendig udgift, men at der vil skulle betales for en værdi, som svarer til den udgift, som er sparet som følge af CO2-fangst. Dette må som udgangspunkt ikke medføre øgede omkostninger for varmeforbrugerne i forhold til en situation uden CO2-fangst.

Det foreslås i forlængelse af aftalen at indsætte en ny bestemmelse i § 20 a, som vil give varmeproduktionsvirksomheder, elproduktionsvirksomheder og virksomheder, som ejer fremføringsanlæg (kollektive varmeforsyningsanlæg og kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25 MW), mulighed for at opkræve betaling for værdien af de CO2-kvoter og afgifter, som spares i udgifterne til varmeproduktionen, når der fanges CO2.

El- eller varmeproduktionsvirksomheden, jf. det foreslåede stk. 1, vil således i forbindelse med indgåelse af en aftale med en CO2-fangstvirksomhed om levering af en CO2-fangstydelse kunne tage højde for, at en del af finansieringen af CO2-fangsten vil kunne bestå af midler, som anlægget vil kunne indhente hos sin varmeaftager, f.eks. en fjernvarmevirksomhed. Hvor CO2-fangst varetages i samme virksomhed som en varmeproduktionsvirksomhed, vil midler fra betalingen af sparede udgifter til CO2-kvoter og afgifter også kunne indgå i finansieringen af anlægget.

Ved CO2-kvoter forstås CO2-kvoter omfattet af lov om CO2-kvoter og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF.

Ved afgifter forstås de afgifter, som knytter sig til CO2-udledningen, og som i de tilfælde, hvor der ikke blev foretaget CO2-fangst, ville kunne indregnes i varmeprisen efter § 20, stk. 1. Udgifter til betaling af afgift efter lov om CO2-kvoter kan ikke indregnes i varmeprisen, jf. § 20, stk. 10, hvorfor værdien af denne afgift heller i tilfælde af CO2-fangst vil kunne tillægges varmeprisen i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Hvilke afgifter, hvoraf værdien vil kunne tillægges varmeprisen efter den foreslåede bestemmelse, vil kunne variere over tid. Det afgørende vil være, hvorvidt CO2-afgiften uden CO2-fangst vil kunne indregnes i varmeprisen, og hvorvidt denne afgift vil blive sparet som følge af CO2-fangst. Det prisloft, som der kan fastsættes regler om efter § 20, stk. 4, vil kunne have betydning for, hvorvidt en udgift ville kunne indregnes i varmeprisen og dermed, om værdien heraf vil kunne tillægges i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Der henvises nærmere til pkt. 3.4.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det vil ikke med den foreslåede bestemmelse være hensigten, at varmeforsyningsvirksomheden skal kunne opnå en fortjeneste ved at benytte den foreslåede bestemmelse. Det forudsættes derfor, at den værdi for sparede udgifter, som tillægges i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil skulle videreføres til CO2-fangstvirksomheden med henblik på at finansiere CO2-fangstaktiviteter.

En virksomhed, som ejer et fremføringsanlæg, jf. det foreslåede stk. 2, vil endvidere for så vidt angår sine varmeaftagere kunne lægge værdien af sparede udgifter til CO2-kvoter og afgifter til varmeprisen. Varmeaftagerne vil både kunne være et andet fremføringsanlæg, eller det vil kunne være varmeforbrugerne.

Det vil ikke være virksomheden, som ejer fremføringsanlægget, der indgår en aftale om levering af en CO2-fangstydelse i medfør af reglerne i dette lovforslag. Det vil alene være el- eller varmeproduktionsvirksomheden, som vil indgå sådanne aftaler, herunder om finansieringen af CO2-fangsten, da fangsten vil gennemført på disse anlæg. Det vil således være i el- eller varmeproduktionsvirksomheden, at størrelsen af det beløb, som vil blive tillagt for sparede udgifter til CO2-kvoter og afgifter, vil blive fastsat.

Dette vil være i overensstemmelse med de principper for prisfastsættelse, som følger af § 20, stk. 1, hvorefter det alene vil være muligt at indregne nødvendige (afholdte) udgifter i varmeprisen.

Hvis el- eller varmeproduktionsvirksomheden har tillagt en lavere værdi til varmeprisen, end hvad der svarer til den fulde værdi af de sparede udgifter til CO2-kvoter og afgifter, vil det betyde, at de samlede omkostninger, som en varmekunde i sidste ende vil skulle afholde for varme, vil kunne blive lavere, end hvis der i stedet ville skulle betales for de faktiske udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter og til afgifter. En virksomhed, som driver et fremføringsanlæg vil således ikke kunne lægge mere for sparede udgifter til CO2-kvoter og afgifter til varmeprisen, end hvad virksomheden selv vil skulle betale til el- eller varmeproduktionsvirksomheden herfor. På den måde vil det blive sikret, at den eventuelle lavere varmebetaling i sidste ende vil kunne komme varmeforbrugerne til gode.

Det forudsættes med de foreslåede bestemmelser, at de mekanismer til beskyttelse af varmeforbrugerne mod en for høj varmepris, som allerede findes i varmeforsyningsloven og i praksis også vil omfatte betalingen omfattet af de foreslåede bestemmelser i varmeforsyningslovens § 20 a. Det drejer sig om, hvor det er relevant, det affaldsvarmeprisloft, som følger af § 20, stk. 4, med tilhørende bekendtgørelse og substitutionsprisprincippet, som følger af praksis. Betalingen for de sparede udgifter vil således skulle behandles på samme måde, som hvis der var tale om faktisk afholdte udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter og til betaling af afgifter, som ville kunne indregnes i varmeprisen i medfør af § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Der henvises nærmere til pkt. 3.7.1.1.

Der vil dog kunne være tilfælde, hvor det uanset hvad vil være nødvendigt at lægge den fulde værdi af de sparede udgifter til CO2-kvoter og afgifter til varmeprisen. Det drejer sig om de tilfælde, hvor der er tildelt statslig støtte til de CO2-fangstaktiviteter, som har været årsag til besparelsen i udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter og afgifter. Det følger således af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6, stk. 1, at modtager en CO2-fangstvirksomhed statslig støtte til CO2-fangst, vil virksomheden med det el- eller varmeproduktionsanlæg, hvorpå CO2-fangsten foretages, skulle lægge en værdi til priserne for levering af opvarmet vand og damp i medfør af lov om varmeforsyning, der svarer til de nødvendige udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter og til betaling af afgifter, som anlægget ville kunne indregne i prisen, hvis der ved varmeproduktionen ikke var foretaget CO2-fangst og -lagring. Værdien vil skulle indgå i beregningen af støttebeløbet.

Der henvises nærmere til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 6, stk. 1, og til pkt. 3.4.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Betaling af værdien af sparede udgifter til CO2-kvoter og afgifter må som udgangspunkt ikke medføre øgede omkostninger for varmeforbrugerne i forhold til en situation uden CO2-fangst. Ved betaling af sparede udgifter til CO2-kvoter og afgifter vil den eksakte omkostning ikke være kendt. Med bestemmelsen i § 20 a, stk. 3, foreslås det derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om værdifastsættelsen af CO2-kvoterne. Reglerne vil indeholde en metode til at fastsætte en beregnet værdi af de sparede udgifter til CO2-kvoter. Regler om værdifastsættelse vil være af hensyn til varmeforbrugerne, idet der herigennem vil kunne fastsættes et loft over værdien af de sparede udgifter til CO2-kvoterne.

Det vil ikke i tilfælde omfattet af denne bestemmelse, som vedrører sparede udgifter til CO2-kvoter som følge af CO2-fangst, hvortil der ikke er tildelt statsstøtte, være et krav, at den fulde værdi af de sparede CO2-kvoter tillægges varmeprisen. Det vil således i modsætning til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6, stk. 1, være muligt at tillægge en værdi, som lavere end den værdi, som vil være fastsat i reglerne.

Forsyningstilsynet vil føre tilsyn med overholdelsen af den foreslåede bestemmelse efter de almindelige regler for tilsyn med varmeprisen i varmeforsyningsloven. Det vil sige, at der vil kunne føres tilsyn med, at der ikke til varmeprisen vil blive tillagt en højere værdi af sparede udgifter til CO2-kvoter og afgifter, end hvad der ville kunne indregnes i varmeprisen for faktisk afholdte udgifter hertil i tilfælde uden CO2-fangst. Forsyningstilsynet vil i forbindelse med sit tilsyn kunne gøre brug af de gældende beføjelser, som følger af varmeforsyningsloven, herunder mulighed for indhentning af oplysninger og adgang til lokaler.

De foreslåede bestemmelser i § 20 a vil imødekomme dele af aftalen og vil gøre det muligt at opkræve værdien af udgifter til CO2-kvoter og afgifter, som spares som følge af CO2-fangst. Hermed vil disse midler kunne bidrage til at finansiere CO2-fangstaktiviteterne.

Den tidligere bestemmelse i § 20 a blev ophævet ved lov nr. 1677 af 26. december 2017 om ændring af lov om varmeforsyning, jf. § 1, nr. 5, og fastsatte regler om indtægtsrammer for priser omfattet af lovens § 20, stk. 1. Da der ikke er indholdsmæssigt sammenfald mellem den tidligere bestemmelse i § 20 a og den foreslåede nye bestemmelse i § 20 a, og henset til, at der er forløbet syv år fra ophævelsen af den tidligere § 20 a, foreslås det igen at benytte dette paragrafnummer. På den måde vil den foreslåede bestemmelse om tillæg til varmeprisen af sparede udgifter til CO2-kvoter og afgifter være placeret i umiddelbar forlængelse af bestemmelsen om varmepriser i § 20, med hvilken den foreslåede nye bestemmelse i § 20 a har en naturlig sammenhæng.

Til nr. 8

Det følger af § 21, stk. 1, 1. pkt., i varmeforsyningsloven, at tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion og andre betingelser for ydelser omfattet af §§ 20 eller 20 b skal anmeldes til et tilsyn, der er nedsat af klima-, energi- og forsyningsministeren (Forsyningstilsynet), med angivelse af grundlaget herfor efter regler udstedt af tilsynet.

Det følger endvidere af § 21, stk. 4, 1. pkt., i varmeforsyningsloven, at finder Forsyningstilsynet, at tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betingelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 20, 20 b eller 20 c, § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i medfør af loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller betingelser, jf. dog stk. 6 og 7.

Det foreslås i § 21, stk. 1, 1. pkt., efter »§§ 20« at indsætte: », 20 a«, og i stk. 4, 1. pkt., efter »§§ 20,« at indsætte: »20 a,«.

Med bestemmelsen foreslås det, at den foreslåede nye bestemmelse i § 20 a, jf. lovforslagets § 29, nr. 7, indsættes i opremsningen af paragraffer i de to bestemmelser i varmeforsyningslovens § 21.

Det vil herefter følge af § 21, stk. 1, 1. pkt., at tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion og andre betingelser for ydelser omfattet af den foreslåede § 20 a, jf. lovforslagets § 29, nr. 7, på samme måde som med §§ 20 og 20 b vil skulle anmeldes til Forsyningstilsynet med angivelse af grundlaget herfor efter regler udstedt af tilsynet.

Forsyningstilsynet har udstedt nærmere regler herom i bekendtgørelse nr. 951 af 22. juni 2022 om anmeldelse af tariffer, omkostningsfordelinger og andre betingelser for levering af fjernvarme samt varmeproduktionsomkostninger til brug for fastsættelse af prisloft m.v.

Det vil herefter endvidere følge af § 21, stk. 4, 1. pkt., at finder Forsyningstilsynet, at tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betingelser er urimelige eller i strid med den foreslåede § 20 a på samme måde som med bestemmelserne i §§ 20, 20 b eller 20 c, § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i medfør af loven, vil tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør, give pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller betingelser.

Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at Forsyningstilsynet vil have samme beføjelser til at gennemføre sit tilsyn med den foreslåede § 20 a, som fastsætter regler om tillæg til varmeprisen af værdien af sparede udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter og til betaling af afgifter i tilfælde af CO2-fangst, som tilsynet har ved tilsyn med prisbestemmelser efter varmeforsyningsloven.

Manglende efterkommelse af et påbud meddelt af Forsyningstilsynet efter § 21, stk. 1 eller 4, vil kunne straffes med bøde efter § 33, stk. 1.

Til nr. 9

Det følger af § 23 m, stk. 1, 1. pkt., i varmeforsyningsloven, at kommuner ikke uden tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren må bevare ejerandele i virksomheder omfattet af lovens § 23 l, stk. 1, såfremt der i de pågældende virksomheder eller i virksomheder, som de direkte eller indirekte ejer andele i, påbegyndes væsentlige nye aktiviteter. Det følger videre af 4. pkt., at dersom tilladelse ikke opnås, skal kommunen snarest afhænde samtlige ejerandele i de pågældende virksomheder.

Af § 23 m, stk. 2, følger det, at bestemmelsen i stk. 1 ikke finder anvendelse, i det omfang der påbegyndes nye aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning, lov om fjernkøling eller lov om gasforsyning eller nye aktiviteter omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Tilsvarende finder bestemmelsen i stk. 1 ikke anvendelse, i det omfang aktiviteten vedrører indvinding af geotermisk energi omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund.s

Endelig følger af § 23 m, stk. 3, at der i virksomheder omfattet af stk. 1 ikke må anvendes midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning, lov om fjernkøling eller lov om gasforsyning, til aktiviteter omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.

Det foreslås i § 23 m, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, efter »lov om fjernkøling« at indsætte: », lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren«.

Med bestemmelsen foreslås det at ændre i § 23 m, stk. 2, 1. pkt., ved at tilføje lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren til opremsningen af love i bestemmelsen. Det foreslås således, at det i § 23 m, stk. 2, 1. pkt., vil blive fastsat, at bestemmelsen i § 23 m, stk. 1, ikke vil finde anvendelse, i det omfang der påbegyndes nye aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning, lov om fjernkøling, lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren eller lov om gasforsyning eller nye aktiviteter omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.

Ifølge § 23 m, stk. 2, må en kommune ikke uden tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren deltage i koncerner eller enkeltvirksomheder, hvis der i disse påbegyndes væsentlige nye aktiviteter. Formålet med bestemmelsen er at undgå, at der i helt eller delvist kommunalt ejede virksomheder opsamles kapital, der stammer fra el- eller varmeforsyningsvirksomhed, som derefter anvendes til andre kommunale aktiviteter, uden at der sker reduktion i tilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Bestemmelsen skal sikre, at kommuner kan udøve forsyningsvirksomhed omfattet af elforsyningsloven, fjernkølingsloven eller gasforsyningsloven eller nye aktiviteter omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse, uden at de ved påbegyndelsen af sådanne aktiviteter vil skulle opnå tilladelse fra ministeren. Dette gælder uanset aktiviteternes omfang.

Baggrunden herfor er, at de pågældende aktiviteter har en naturlig sammenhæng med eller samme karakter som de aktiviteter, som har resulteret i, at der er oparbejdet værdier i de omfattede virksomheder. Da det ikke er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at kommuner skal være forhindret i at deltage i eller udvide eksisterende forsyningsaktiviteter omfattet af de nævnte love, er det fundet hensigtsmæssigt at indsætte en udtrykkelig undtagelse fra bestemmelsen, således at kommunerne ikke skal indhente tilladelse til udøvelse af disse former for aktiviteter.

Kommuner vil således kunne etablere sådanne aktiviteter i en koncern, hvori indgår aktiviteter omfattet af de nævnte love. Aktiviteter, der varetages i en koncernstruktur sammen med bl.a. aktiviteter omfattet af varmeforsyningsloven, vil fortsat blive omfattet af kravet om modregning ved uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomhederne, jf. § 23 l, stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse vil det følge, at lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren inkluderes i bestemmelsen. Det betyder, at en kommune vil kunne påbegynde væsentlige nye aktiviteter omfattet af loven uden forinden at have opnået tilladelse hertil fra klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. § 23 m, stk. 1.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, stk. 1, 2. pkt., hvorefter det vil være muligt for en kommune at varetage CO2-fangstaktiviteter i et selskab, som er adskilt fra en el- eller varmeproduktionsvirksomhed, eller i samme selskab som en el- eller varmeproduktionsvirksomhed. Uanset placeringen af CO2-fangstaktiviteterne vil disse blive gennemført hos en el- eller varmeproduktionsvirksomhed, og der vil således at være en tæt sammenhæng mellem varme- og elproduktionen og CO2-fangsten.

Hensigten med undtagelsen til kravet om tilladelse efter § 23 m, stk. 1, er bl.a., at de pågældende aktiviteter har en naturlig sammenhæng med eller samme karakter som de aktiviteter, som har resulteret i, at der er oparbejdet værdier i de omfattede virksomheder. Der er endvidere ikke er hensigten, at kommuner skal være forhindret i at deltage i eller udvide eksisterende forsyningsaktiviteter omfattet af de nævnte love.

Der henvises endvidere til pkt. 3.5.2.5 og 3.7.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås endvidere ændre i § 23 m, stk. 3, ved at tilføje lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren til opremsningen af love i bestemmelsen. Det foreslås således, at det i § 23 m, stk. 3, vil blive fastsat, at der i virksomheder omfattet af stk. 1 ikke må anvendes midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af varmeforsyningsloven, lov om elforsyning, lov om fjernkøling, lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren eller lov om gasforsyning, til aktiviteter omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.

Efter § 23 m, stk. 3, må der hverken direkte eller indirekte anvendes midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af varmeforsyningsloven, elforsyningsloven, fjernkølingsloven eller gasforsyningsloven, til aktiviteter omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse, når disse udøves i virksomheder omfattet af stk. 1. Kravet er generelt og gælder uanset, om der måtte påbegyndes nye aktiviteter eller ej i en af virksomhederne. Det er tilstedeværelsen af aktiviteterne, som er afgørende i forhold til stk. 3.

Ved midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af de nævnte love, forstås enhver form for midler, uanset hvor de måtte ligge i koncernen (herunder delvist ejede virksomheder). Det betyder, at bestemmelsen også omfatter midler, som er placeret i et selskab, som ikke har udøvet aktiviteter omfattet af de nævnte love. Undtaget herfra er midler, som kommunen kan dokumentere har været gjort til genstand for modregning. Stk. 3 vedrører alene aktiviteter, som udøves i virksomheder omfattet af stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse vil det blive fastsat, at lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren inkluderes i § 23 m, stk. 3. Det betyder, at der i virksomheder omfattet af § 23 m, stk. 1, ikke må anvendes midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af loven omfattet af dette lovforslag.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, stk. 1, 2. pkt., hvorefter det vil være muligt for en kommune at varetage CO2-fangstaktiviteter i et selskab, som er adskilt fra en el- eller varmeproduktionsvirksomhed, eller i samme selskab som en el- eller varmeproduktionsvirksomhed. Uanset placeringen af CO2-fangstaktiviteterne vil disse blive gennemført hos en el- eller varmeproduktionsvirksomhed, og der vil således at være en tæt sammenhæng mellem varme- og elproduktionen og CO2-fangsten, og det vil være muligt, at en CO2-fangstvirksomhed vil blive placeret inden for samme koncern som f.eks. en varmeproduktionsvirksomhed.

CO2-fangstaktiviteter, som udøves i en koncernstruktur omfattet af §§ 23 l og 23 m, vil blive omfattet af reglerne om modregning i kommuners bloktilskud.

CO2-fangstaktiviteterne foreslås i koncernstrukturen sidestillet med de øvrige aktiviteter omfattet af stk. 3, således at der ikke kan anvendes midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, til aktiviteter omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.

Der henvises endvidere til pkt. 3.5.2.5 og 3.7.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det følger af § 23 m, stk. 4, 1. pkt., i varmeforsyningsloven, at aktiviteter omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse, som udøves i virksomheder omfattet af § 23 m, stk. 1, skal være selskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning eller lov om gasforsyning.

Det foreslås i § 23 m, stk. 4, 1. pkt., efter »lov om elforsyning« at indsætte: », lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren«.

Med bestemmelsen vil det følge, at lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren tilføjes opremsningen af love i § 23 m, stk. 4, således at det vil følge af stk. 4, 1. pkt., at aktiviteter omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse, som udøves i virksomheder omfattet af § 23 m, stk. 1, vil skulle være selskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter omfattet af varmeforsyningsloven, lov om elforsyning, lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren eller lov om gasforsyning.

§ 23 m, stk. 4, indeholder et generelt krav om selskabsmæssig adskillelse mellem på den ene side aktiviteter omfattet af varmeforsyningsloven, lov om elforsyning eller lov om gasforsyning og på den anden side aktiviteter omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.

Ved at tilføje lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren vil det følge, at der vil skulle være selskabsmæssig adskillelse mellem CO2-fangst og aktiviteter omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse på samme måde, som det gælder for varme, el og gas.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, stk. 1, 2. pkt., hvorefter det vil være muligt for en kommune at varetage CO2-fangstaktiviteter i et selskab, som er adskilt fra en el- eller varmeproduktionsvirksomhed, eller i samme selskab som en el- eller varmeproduktionsvirksomhed. Uanset placeringen af CO2-fangstaktiviteterne vil disse blive gennemført hos en el- eller varmeproduktionsvirksomhed, og der vil således at være en tæt sammenhæng mellem varme- og elproduktionen og CO2-fangsten, og det vil være muligt, at en CO2-fangstvirksomhed vil blive placeret inden for samme koncern som f.eks. en varmeproduktionsvirksomhed.

Det foreslås derfor at tilføje CO2-fangstaktiviteter til de øvrige forsyningsaktiviteter i § 23 m, stk. 4.

Der henvises endvidere til pkt. 3.5.2.5 og 3.7.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.