Lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren § 22

Der findes ikke gældende regler om betaling for Forsyningstilsynets tilsyn med bestemmelser omfattet af denne lov.

Omkostninger forbundet med Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter sektorlovgivningen betales af de virksomheder, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med, jf. bl.a. § 44 i lov om gasforsyning, § 78 i lov om elforsyning og § 23 c i lov om varmeforsyning.

Det følger dog af § 15, stk. 1, i lov om rørført transport af CO2, at omkostninger forbundet med Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven, betales af de virksomheder, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.

En tilsvarende finansieringsordning foreslås indført med lovforslagets § 22, stk. 1, hvorefter omkostninger forbundet med Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter det foreslåede § 17, stk. 1, vil skulle betales af de virksomheder, som Forsyningstilsynet vil føre eller vil kunne føre tilsyn med efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af loven.

Det pågældende gebyr skal således dække de nødvendige omkostninger, som er forbundet med Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse omfattet af denne lov. Gebyrerne vil løbende blive justeret for at sikre balance mellem gebyrindtægter og udgifter til tilsyn m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ikke andre virksomheder end de, som der konkret vil blive ført tilsyn med, eller som der potentielt vil kunne blive ført tilsyn med, vil skulle betale for omkostningerne til tilsynet.

Der henvises endvidere til pkt. 3.6.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af § 15, stk. 1, i lov om rørført transport af CO2, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostninger efter stk. 1. Afgørelser truffet i medfør af regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Det følger af den foreslåede § 22, stk. 2, 1. pkt., at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter det foreslåede stk. 1.

Det findes mest hensigtsmæssigt, at Forsyningstilsynet tillægges beføjelsen til at fastsætte sådanne regler, da de har størst kendskab til karakteren og omfanget af deres opgaver.

Det forventes, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler, hvorefter betalingen af beløbet efter det foreslåede stk. 1 til Forsyningstilsynet vil afspejle den konkrete kreds af ydelsesmodtagere og være baseret på gebyrer for generelle grundbeløb, hvor opgaverne omfatter modydelser i bredere forstand. Det vil bl.a. indebære, at der vil kunne blive udstedt regler om fordelingen af omkostninger mellem de relevante virksomheder, betalingskadencer og opkrævning til tilsynet. Forsyningstilsynets driftsomkostninger og andre opgaver, som ikke direkte vil kunne henføres til en bestemt virksomhedskategori, herunder bl.a. aktindsigtssager, vil blive fordelt forholdsmæssigt mellem CO2-fangstvirksomhederne.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at retstilstanden i den sædvanlige rammesætning af Forsyningstilsynets finansieringsordning kendt fra sektorlovgivning i øvrigt tillige vil være gældende i medfør af denne lov.

Efter det foreslåede stk. 2, 2. pkt., vil afgørelser truffet i medfør af regler udstedt i medfør af 1. pkt. ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed.

Afgørelser om opkrævning vil typisk have karakter af fakturaer, som er udstedt på baggrund af reglerne herom udstedt efter det foreslåede stk. 2, 1. pkt. Spørgsmålet om afgørelsens lovlighed og rigtighed vil derfor typisk være et spørgsmål om, hvorvidt beregningen, der ligger til grund for opgørelsen af det opkrævede beløb, er korrekt. Sådanne spørgsmål ligger ikke oplagt inden for Energiklagenævnets særlige kompetenceområde, hvorfor rekursordningens effektivitet i denne forbindelse vil være begrænset. Forsyningstilsynets afgørelser om opkrævning vil kunne prøves ved domstolene ligesom alle andre myndighedsafgørelser, jf. grundlovens § 63.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Forsyningstilsynets afgørelser truffet i medfør af regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne forbundet med Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse vil være endelige i administrativ henseende.

Afskæringen af rekurs vurderes ikke at være retssikkerhedsmæssigt betænkelig, da afgørelser om opkrævning af beløb ikke vurderes egnede til at blive gjort til genstand for prøvelse ved Energiklagenævnet, som er klageinstansen for bl.a. Forsyningstilsynets afgørelser efter denne lov og regler udstedt i medfør heraf, jf. lovforslagets § 24, stk. 1.