LOV nr 1647 af 30/12/2024
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren § 13
Kommuner må ikke uden tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren bevare ejerandele i virksomheder omfattet af § 12, stk. 1, når der i de pågældende virksomheder eller i virksomheder, som de direkte eller indirekte ejer andele i, påbegyndes væsentlige nye aktiviteter. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan stille vilkår for meddelelse af tilladelse, herunder om afståelse af ejerandele eller aktiviteter i en eller flere af de pågældende virksomheder eller om, at midler anvendt til sådanne nye aktiviteter skal betragtes som uddelinger efter § 12, stk. 1. Afståelse efter 2. pkt. skal, medmindre særlige hensyn tilsiger andet, ske snarest. Opnås tilladelse ikke, skal kommunen snarest afhænde samtlige ejerandele i de pågældende virksomheder.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, når der påbegyndes nye aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning, lov om varmeforsyning, lov om fjernkøling eller lov om gasforsyning eller nye aktiviteter omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
Stk. 3. I virksomheder omfattet af stk. 1 må der ikke anvendes midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning, lov om varmeforsyning, lov om fjernkøling eller lov om gasforsyning, til aktiviteter omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
Stk. 4. Aktiviteter omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse, som udøves i virksomheder omfattet af stk. 1, skal være selskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter omfattet af denne lov.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 og § 3, stk. 1, i lov om fjernkøling er ikke til hinder for, at servicefunktioner for aktiviteter omfattet af stk. 2 varetages i et selvstændigt selskab.
Stk. 6. Kommuner godtgør senest den 1. februar hvert år over for Forsyningstilsynet ved erklæring afgivet i overensstemmelse med reglerne udstedt i medfør af § 14, at der ikke i det foregående kalenderår er anvendt midler i strid med stk. 3. Finder Forsyningstilsynet, at en kommune har anvendt midler i strid med stk. 3, betragtes de pågældende midler som uddelinger efter § 12, stk. 1. Forsyningstilsynet fastsætter rådighedsdatoen, beløbets størrelse og en beregnet forrentning i medfør af § 12, stk. 6. Kan en kommune ikke afgive erklæring i overensstemmelse med reglerne udstedt i medfør af § 14, giver Forsyningstilsynet klima-, energi- og forsyningsministeren meddelelse herom. Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer herefter afgørelse om hel eller delvis afståelse af aktiviteter eller ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1.
Stk. 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at andre aktiviteter skal være omfattet af stk. 2-6.
Forarbejder til Lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren § 13
RetsinformationDet følger af elforsyningslovens § 37 a, stk. 1, at kommuner ikke uden tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren må bevare ejerandele i virksomheder omfattet af § 37, stk. 1, såfremt der i de pågældende virksomheder eller i virksomheder, som de direkte eller indirekte ejer andele i, påbegyndes væsentlige nye aktiviteter. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan stille vilkår for meddelelse af tilladelse. Tilsvarende følger af varmeforsyningslovens § 23 m, stk. 1. Der henvises nærmere til pkt. 3.5.1.5 i de almindelige bemærkninger.
Modregningsreglerne i elforsyningsloven og varmeforsyningsloven gælder også for virksomhed i koncern med aktiviteter omfattet af disse love.
Modregningsreglerne i elforsyningsloven og varmeforsyningsloven regulerer imidlertid ikke de tilfælde, hvor en virksomhed, som alene varetager CO2-fangstaktiviteter, og som samtidig ikke er i koncern med enten en virksomhed omfattet af elforsyningsloven eller varmeforsyningsloven. Der er således i dag ikke gældende regler for påbegyndelse af væsentlige nye aktiviteter i virksomheder, der alene varetager CO2-fangstaktiviteter, og som samtidig ikke er i koncern med enten en el- eller varmeproduktionsvirksomhed.
Med bestemmelsen § 13, stk. 1, foreslås det, at kommuner ikke uden tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren må bevare ejerandele i virksomheder omfattet af § 12, stk. 1, såfremt der i de pågældende virksomheder eller i virksomheder, som de direkte eller indirekte ejer andele i, påbegyndes væsentlige nye aktiviteter. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne stille vilkår for meddelelse af tilladelse, herunder om afståelse af ejerandele eller aktiviteter i en eller flere af de pågældende virksomheder eller om, at midler anvendt til sådanne nye aktiviteter vil skulle betragtes som uddelinger efter § 12, stk. 1. Afståelse efter 2. pkt. vil, medmindre særlige hensyn tilsiger andet, skulle ske snarest. Dersom tilladelse ikke opnås, vil kommunen snarest skulle afhænde samtlige ejerandele i de pågældende virksomheder.
Den foreslåede bestemmelse vedrører virksomheder, som er omfattet af denne lovs § 1, dvs. virksomheder, der beskæftiger sig med CO2-fangstaktiviteter, som defineret i den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 2, virksomheder, der direkte eller indirekte ejer andele i sådanne virksomheder, og virksomheder, som sådanne virksomheder direkte eller indirekte ejer andele i.
Bestemmelsen vil omfatte både helt og delvist kommunalt ejede virksomheder. Virksomhederne vil derfor blive omfattet af bestemmelsen, uanset størrelsen af kommunens ejerandel. En forbrugerejet andelsvirksomhed vil dog ikke blive anset for delvist kommunalt ejet, blot fordi en kommune er tilsluttet som forbruger og i kraft af dette er andelshaver. Andelshaverstatus vil i disse tilfælde knytte sig direkte til det have rådighed over en eller flere installationer.
Det vil endvidere være uden betydning, i hvilken type helt eller delvist kommunalt ejede virksomhed den nye aktivitet finder sted. Både en væsentlig ny aktivitet i f.eks. en varmeforsyningsvirksomhed, en elproduktionsvirksomhed, en vandforsyningsvirksomhed eller et moderselskab vil kræve tilladelse efter dette lovforslags § 13, stk. 1. Det bemærkes, at bestemmelsen vil skulle læses sammen med den foreslåede undtagelsesbestemmelse i § 13, stk. 2, hvor nye aktiviteter alligevel vil kunne påbegyndes uden tilladelse, hvis de er omfattet af denne lov, elforsyningsloven, varmeforsyningsloven, fjernkølingsloven, gasforsyningsloven eller nye aktiviteter omfattet af vandsektorloven eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Der henvises til bemærkningerne herom.
Det skal understreges, at den foreslåede § 13 ikke i sig selv vil give hjemmel til at udføre aktiviteter. En kommune vil således altid skulle have hjemmel til at varetage eller deltage i en aktivitet andetsteds. Er den pågældende aktivitet ikke omfattet af denne lov, vil aktiviteten skulle have hjemmel i anden lovgivning, herunder kommunalfuldmagtsreglerne.
Det skal endvidere understreges, at der vil skulle foretages en vurdering af, om en selskabsmæssig omstrukturering medfører aktivitetsændringer, som vil kræve tilladelse efter stk. 1, medmindre aktiviteten vil være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i det foreslåede stk. 2. Dette gælder uanset, om omstruktureringen blive anset for omfattet af det foreslåede § 12, stk. 2, hvorefter der vil være mulighed for at gennemføre visse selskabsmæssige omstruktureringer, uden at dette vil blive betragtet som afståelse af ejerandele efter den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 1. Det bemærkes herudover, at § 12, stk. 2, f.eks. vil indebære, at der ikke vil blive anset at foreligge en afståelse af ejerandele efter § 12, stk. 1, såfremt kommunale CO2-fangstselskaber ved en omstrukturering, der begrebsmæssigt falder ind under fusionsskattelovens definition på en tilførsel af aktiver, tilfører servicefunktioner til et fælles serviceselskab.
Såvel væsentlige nye aktivitetsområder som væsentlige udvidelser af eksisterende aktivitetsområder vil være omfattet af bestemmelsen. Der er ikke i dag i de gældende regler i el- og varmeforsyningslovene fastsat nogen fast beløbsgrænse for, hvornår en aktivitet anses for at indebære en væsentlig aktivitetsudvidelse. Dette må afhænge af, om der er tale om investeringer m.v., der ligger inden for de naturlige rammer for den hidtil drevne virksomhed. Af den grund foreslås der heller ikke i denne bestemmelse at blive fastsat en beløbsgrænse.
Som eksempel på nye aktiviteter, som vil blive betragtet som væsentlige, kan nævnes aktiviteter, som forudsætter ændringer af virksomhedens vedtægtsmæssige formål. En væsentlig ny aktivitet vil også kunne opstå ved en selskabsmæssig omstrukturering. Dette gælder f.eks. ved fusioner. Det vil i den forbindelse være uden betydning, om omstruktureringen vil udløse modregning i bloktilskuddet eller ej.
Ren formueforvaltning vil ikke blive anset for at være en væsentlig ny aktivitet, idet det ikke vil stride mod bestemmelsens formål. Formueforvaltning vil i denne forbindelse blive fortolket i overensstemmelse med kommunestyrelseslovens § 44, hvorefter en kommunes midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller anbringes i obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes. Herudover vil nye aktiviteter omfattet af denne lov og el-, varme- og gasforsyningslovene generelt være undtaget fra kravet om tilladelse i det foreslåede stk. 1.
Tilladelse kan som udgangspunkt kun blive meddelt, hvis der foreligger særlige omstændigheder, herunder tilfælde, hvor kommunen godtgør, at iværksættelsen af den nye aktivitet ikke vil være i strid med formålet med det foreslåede stk. 1. Det vil endvidere kunne være tilfældet, hvis kommunen godtgør, at aktiviteten ikke er finansieret af virksomhed omfattet af denne lov eller el- eller varmeforsyningslovene. Det vil også kunne være tilfældet, hvis der opstår en situation, hvor forpligtelsen til at afhænde ejerandele vil ramme en kommune særligt hårdt.
Hvis tilladelse efter 1. pkt. ikke opnås, vil kommunen snarest efter 4. pkt. skulle afhænde samtlige ejerandele i de pågældende virksomheder. Hvis der er tale om en koncern, afstås ejerandele i øverste holding- eller moderselskab og derved afstås også ejerandelene i de indirekte helt eller delvist ejede virksomheder. Hvis der kun er tale om en enkeltvirksomhed, afstås ejerandelene i denne. Alle ejerandele vil skulle afstås, selv om den nye væsentlige aktivitet ligger i en virksomhed, som kun er delvist og indirekte ejet af kommunen.
Modregningsreglerne i elforsyningsloven og varmeforsyningsloven regulerer som nævnt ikke de tilfælde, hvor en virksomhed alene varetager CO2-fangstaktiviteter og samtidig ikke er i koncern med enten en virksomhed omfattet af elforsyningsloven eller varmeforsyningsloven. De indsatte modregningsregler i denne lov vil blandt andet dække de tilfælde, således at en kommune ikke via selskabsorganiseringen vil falde uden for modregningsreglerne. Formålet med modregningsreglerne vil således blive opnået, nemlig at der ikke må anvendes midler, som stammer fra forsyningssektoren på kommunale opgaver. CO2-fangst vil være en kommerciel aktivitet, som en kommune alene vil deltage i som følge af hjemlen i den foreslåede bestemmelse i § 3. Det er ikke meningen, at overskud fra denne virksomhed vil skulle kunne føres tilbage til kommunen og anvendes på kommunale kerneopgaver. Der henvises til de generelle bemærkninger for en nærmere beskrivelse i pkt. 3.5.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 1, vil således være at undgå, at der i helt eller delvist kommunalt ejede virksomheder opsamles kapital, der stammer fra CO2-fangstvirksomheder, som derefter anvendes til andre kommunale aktiviteter, uden at der reduceres i tilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.
Det følger af elforsyningslovens § 37 a, stk. 2, at bestemmelsen i stk. 1 ikke finder anvendelse i det omfang, der påbegyndes nye aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning, lov om fjernkøling eller lov om gasforsyning eller nye aktiviteter omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Tilsvarende følger af varmeforsyningslovens § 23 m, stk. 2.
Der er i dag ikke gældende regler for undtagelse til kravet om, at påbegyndelse af væsentlige nye aktiviteter i virksomheder, der alene varetager CO2-fangstaktiviteter, og som samtidig ikke er i koncern med enten en el- eller varmeproduktionsvirksomhed, kræver tilladelse.
Med lovforslagets § 29, nr. 9, samt § 30, nr. 3, foreslås lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren imidlertid tilføjet i elforsyningslovens § 37 a, stk. 2, og i varmeforsyningslovens § 23 m, stk. 2. Det vil medføre, at der i en koncernstruktur med henholdsvis elforsyning og varmeforsyning vil eksistere regler for undtagelse til kravet om, at påbegyndelse af væsentlige nye aktiviteter omfattet af denne lov vil kræve tilladelse i virksomhed omfattet af henholdsvis § 37, stk. 1, og § 23 l, stk. 1.
Med bestemmelsen § 13, stk. 2, foreslås det, at bestemmelsen i det foreslåede stk. 1 ikke vil finde anvendelse i det omfang, der påbegyndes nye aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning, lov om varmeforsyning, lov om fjernkøling, lov om gasforsyning eller nye aktiviteter omfattet af vandsektorloven eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelses.
Ifølge forslaget vil stk. 1 ikke finde anvendelse i det omfang, der påbegyndes nye aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning, lov om varmeforsyning eller lov om gasforsyning eller aktiviteter omfattet af vandsektorloven eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse. De relevante bestemmelser i vandsektorloven er § 2, stk. 1 eller 5.
Håndtering af affald i medfør af lov om miljøbeskyttelse dækker begrebsmæssigt alle de aktiviteter, kommuner kan varetage i relation til affald. Eksempelvis kan nævnes planlægning, etablering, administration og drift af affaldsordninger samt planlægning, etablering, administration og drift af anlæg for bortskaffelse og nyttiggørelse af affald.
Det foreslåede stk. 2 skal ses i sammenhæng med forslagets stk. 3, hvorefter der vil blive stillet krav om, at der hverken direkte eller indirekte må anvendes midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning, lov om varmeforsyning eller lov om gasforsyning til aktiviteter omfattet af vandsektorlovens eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
Kommuner vil ikke skulle søge om tilladelse til væsentlige nye aktiviteter – herunder væsentlige udvidelser af bestående aktiviteter – inden for de i stk. 3 nævnte aktiviteter. Kommuner vil således kunne etablere sådanne aktiviteter i en koncern, hvori indgår aktiviteter omfattet af denne lov samt el-, varme-, og gasforsyningslovene og fjernkølingsloven. Det vil medføre en væsentlig administrativ lettelse for kommuner.
Undtagelsen i stk. 2 foreslås også at gælde aktiviteter omfattet af vandsektorloven eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Det skyldes, at der typisk vil være synergifordele ved at placere disse aktiviteter i en forsyningskoncern med el- og varmeforsyning, og fordi forslaget vil finde anvendelse på CO2-fangstaktiviteter, som gennemføres på varmeproduktionsanlæg og elproduktionsanlæg, som det beskrives i den foreslåede § 1. Alle andre aktiviteter vil fortsat skulle vurderes efter stk. 1. Det foreslås imidlertid i stk. 7, at ministeren vil kunne udvide anvendelsesområdet for stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til stk. 7.
Såfremt en kommune af historiske årsager i en koncernstruktur måtte have andre aktiviteter, som ligger uden for denne lov, el-, varme- og gasforsyningslovene og de i stk. 3 nævnte aktiviteter, vil disse aktiviteter være omfattet af forslaget til § 13, stk. 1.
Det skal understreges, at aktiviteter, der placeres i en koncernstruktur sammen med bl.a. aktiviteter omfattet af denne lov, fortsat vil blive omfattet af kravet om modregning ved uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomhederne, jf. den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelses forhold til elforsyningslovens § 37 a, stk. 2, og varmeforsyningslovens § 23 m, stk. 2, vil medføre et delvist overlap. Hvor den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 2, adskiller sig vil være i tilfælde, hvor en CO2-fangstvirksomhed, som alene varetager CO2-fangst, og som samtidig ikke er i koncern med en el- eller varmeproduktionsvirksomhed, agter at påbegynde væsentlige nye aktiviteter i virksomhed omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning, lov om gasforsyning, lov om fjernkøling eller aktiviteter omfattet af vandsektorloven eller affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse.
Påbegyndelse af sådanne nye aktiviteter vil skulle ske i overensstemmelse med de foreslåede § 12, stk. 3 og 4, og vil kunne føre til et koncernforhold mellem CO2-fangstvirksomheden og den nye aktivitet, idet visse aktiviteter vil skulle holdes selskabsmæssigt adskilt fra CO2-fangstvirksomheden, jf. det foreslåede stk. 4. Ved etablering af et koncernforhold mellem en eksisterende CO2-fangstvirksomhed og en ny elproduktionsvirksomhed eller varmeforsyningsvirksomhed, vil de foreslåede § 12, stk. 2-4, således finde anvendelse.
Eksisterer der et koncernforhold mellem CO2-fangstvirksomheden og enten en elproduktionsvirksomhed eller en varmeforsyningsvirksomhed, vil de foreslåede § 12, stk. 2-4, samt elforsyningslovens § 37 a, stk. 2-4, og varmeforsyningslovens § 23 m, stk. 2-4, finde anvendelse.
Det foreslåede stk. 2 vil også omfatte aktiviteter omfattet af vandsektorloven eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse, hvilket ikke vil indebære en ligestilling med aktiviteter omfattet af denne lov eller el-, varme- og gasforsyningslovene.
Det følger af elforsyningslovens § 37 a, stk. 3, at i virksomheder omfattet af stk. 1 må der ikke anvendes midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning, lov om fjernkøling eller lov om gasforsyning, til aktiviteter omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Tilsvarende følger af varmeforsyningslovens § 23 m, stk. 3.
Der er i dag ikke gældende regler for forbud mod anvendelse af midler, som stammer fra CO2-fangstaktiviteter, elforsyning, varmeforsyning, fjernkøling eller gasforsyning til aktiviteter omfattet af vandsektorloven eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
Med lovforslagets § 29, nr. 9, samt § 30, nr. 4, foreslås lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren tilføjet i elforsyningslovens § 37 a, stk. 3, og varmeforsyningslovens § 23 m, stk. 3. Det vil medføre, at der i en koncernstruktur med henholdsvis elforsyning og varmeforsyning ikke må anvendes midler, som stammer fra virksomhed efter denne lov på aktiviteter omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
Det foreslås med § 13, stk. 3, at der hverken direkte eller indirekte må anvendes midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov gasforsyning til aktiviteter omfattet af vandsektorloven eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse, når disse udøves i virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 1.
De relevante bestemmelser i vandsektorloven vil være § 2, stk. 1 eller 5.
Kravet i den foreslåede bestemmelse vil være generelt og gælde uanset, om der måtte påbegyndes nye aktiviteter eller ej i en af virksomhederne. Det vil være tilstedeværelsen af aktiviteterne, som vil være afgørende i forhold til stk. 3. Der vil således ikke skulle foretages en vurdering af, hvorvidt der er tale om en væsentlig ny aktivitet eller ej.
Ved anvendelse af midler forstås enhver anvendelse, herunder kapitalindskud, udlån, garanti eller sikkerhedsstillelse til fordel for de omhandlede virksomheder og aktiviteter. Et løbende mellemværende opstået mellem virksomhederne som led i et sædvanligt samhandelsforhold må forudsættes udlignet løbende, for at dette ikke vil få karakter af et lånemellemværende.
Ved anvendelse af midler forstås også aftaler, der ikke indgås på markedsbestemte vilkår, men til fordel for de i stk. 2 nævnte aktiviteter omfattet af vandsektorloven eller lov om miljøbeskyttelse.
Ved midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning, lov om varmeforsyning eller lov om gasforsyning, forstås enhver form for midler, uanset hvor de måtte ligge i koncernen (herunder delvist ejede virksomheder). Det betyder, at bestemmelsen også vil omfatte midler, som er placeret i et selskab, som ikke har udøvet aktiviteter omfattet af de nævnte love. Undtaget herfra vil være midler, som kommunen kan dokumentere har været gjort til genstand for modregning.
Det foreslåede stk. 3 vil alene vedrøre aktiviteter, som udøves i virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 1. Det bemærkes, at virksomheder omfattet af stk. 1 heller ikke frit vil kunne anvende midler på aktiviteter, som ligger uden for de omfattede virksomheder. Dette følger af den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 1, hvorefter kommunen vil skulle registrere uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomhederne, samt af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 1, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle give tilladelse, såfremt der påbegyndes væsentlige nye aktiviteter.
Kommuner, som fortsat varetager forsyningsaktiviteter som en del af den kommunale forvaltning, forudsættes endvidere at holde den enkelte forsyningsaktivitet regnskabsmæssigt adskilt fra kommunens øvrige aktiviteter. En overførelse af midler fra f.eks. en kommunal CO2-fangstvirksomhed til en kommunal vandforsyningsvirksomhed vil således alene kunne finde sted, såfremt der er sket registrering i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelses forhold til elforsyningslovens § 37 a, stk. 3, og varmeforsyningslovens § 23 m, stk. 3, vil medføre et delvist overlap. Den foreslåede bestemmelse adskiller sig ved også at omfatte en CO2-fangstvirksomhed, som alene varetager CO2-fangst, og som samtidig ikke er i koncern med en el- eller varmeproduktionsvirksomhed. Disse virksomheder vil med den foreslåede bestemmelse ikke kunne anvende midler, som stammer fra CO2-fangstvirksomhed på aktiviteter omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, og affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse.
Efterlevelse af bestemmelsen vil skulle ske i overensstemmelse med de foreslåede § 13, stk. 2 og 4. Påbegyndelse af væsentlige nye aktiviteter, som vil kunne påbegyndes uden tilladelse efter det foreslåede stk. 2 vil kunne føre til et koncernforhold mellem CO2-fangstvirksomheden og den nye aktivitet, idet visse aktiviteter vil skulle holdes selskabsmæssig adskilt fra CO2-fangstvirksomheden, jf. det foreslåede stk. 4. Ved etablering af et koncernforhold mellem en eksisterende CO2-fangstvirksomhed og en ny elproduktionsvirksomhed eller varmeforsyningsvirksomhed, vil de foreslåede § 13, stk. 2-4, således finde anvendelse.
Eksisterer der et koncernforhold mellem CO2-fangstvirksomheden og enten en elproduktionsvirksomhed eller en varmeforsyningsvirksomhed, vil de foreslåede § 13, stk. 2-4, samt elforsyningslovens § 37 a, stk. 2-4, og varmeforsyningslovens § 23 m, stk. 2-4, finde anvendelse.
Det følger af elforsyningslovens § 37 a, stk. 4, at aktiviteter omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse, som udøves i virksomheder omfattet af stk. 1, skal være selskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning eller lov om gasforsyning. Tilsvarende følger af varmeforsyningslovens § 23 m, stk. 4. Der henvises nærmere til pkt. 3.5.1.5 i de almindelige bemærkninger. Det bemærkes, at der i elforsyningslovens § 2, stk. 4, er en bemyndigelsesadgang for ministeren til at udstede regler om undtagelse fra kravet om selskabsmæssig adskillelse, hvilket blandt andet er udnyttet med bekendtgørelse om vandselskabers udnyttelse af egne energiressourcer. Tilsvarende er der i varmeforsyningsloven en dispensationsadgang.
Der er i dag ikke gældende regler for selskabsmæssig adskillelse af aktiviteter omfattet af vandsektorloven og affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse i forbindelse med påbegyndelse af væsentlige nye aktiviteter, som kan påbegyndes uden tilladelse i CO2-fangstvirksomheder, som alene varetager CO2-fangstvirksomhed, og som ikke er i koncern med enten en elproduktionsvirksomhed eller en varmeproduktionsvirksomhed.
Det følger af det foreslåede § 3, stk. 1, 2. pkt., hvordan en kommune selskabsmæssigt vil kunne organisere sig ved deltagelse i CO2-fangstaktiviteter. Af bestemmelsen følger det, at kommuner vil kunne organisere sig enten i et eller flere selskaber, som kommunen helt eller delvist ejer, og som er adskilt fra en el- eller varmeproduktionsvirksomhed, eller i samme selskab som en el- eller varmeproduktionsvirksomhed, som kommunen helt eller delvist ejer.
Den foreslåede bestemmelse udelukker ikke en selskabsorganisering, hvor kommunal CO2-fangstvirksomhed ved dets etablering placeres i selskab med andre kommunale aktiviteter end elproduktion og varmeproduktion, medmindre et forbud mod dette vil følge af anden lovgivning vedrørende de pågældende aktiviteter.
Med bestemmelsen § 13, stk. 4, foreslås det, at aktiviteter omfattet af vandsektorloven eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse, som udøves i virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 1, vil skulle være selskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter omfattet af denne lov.
I stk. 4 foreslås indsat et generelt krav om selskabsmæssig adskillelse mellem på den ene side aktiviteter omfattet af denne lov og på den anden side aktiviteter omfattet af vandsektorloven eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse. De relevante bestemmelser i vandsektorloven vil være § 2, stk. 1 eller 5.
Den selskabsmæssige adskillelse vil skulle sikre overholdelsen af det foreslåede stk. 3. Da kravet om selskabsmæssig adskillelse alene vil gælde i forhold til aktiviteter omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse, som udøves i virksomheder omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 1, vil bestemmelsen ikke stille krav om selskabsmæssig adskillelse for forsyningsaktiviteter, som udøves som dele af den kommunale forvaltning.
Den foreslåede bestemmelses forhold til elforsyningslovens § 37 a, stk. 4, og varmeforsyningslovens § 23 m, stk. 4, vil medføre et delvist overlap. Hvor den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 4, adskiller sig vil være, at en CO2-fangstvirksomhed, som alene varetager CO2-fangst, og som samtidig ikke er i koncern med en el- eller varmeproduktionsvirksomhed, vil skulle holde sine aktiviteter selskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter omfattet af vandsektorloven eller affaldshåndtering efter miljøbeskyttelsesloven. Det vil skulle ses i sammenhæng med, at disse virksomheder ikke må anvende midler, som stammer fra CO2-fangstvirksomhed på aktiviteter omfattet af vandsektorloven og affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse. Aktiviteter omfattet af vandsektorloven og affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse vil således blive indkapslet økonomisk og selskabsmæssigt med henblik på at undgå krydssubsidiering og omgåelse af modregningsreglerne.
Efterlevelse af den foreslåede bestemmelse vil skulle ske i overensstemmelse med de foreslåede § 13, stk. 2 og 3. Påbegyndelse af væsentlige nye aktiviteter, som vil kunne påbegyndes uden tilladelse efter det foreslåede stk. 2, vil kunne føre til et koncernforhold mellem CO2-fangstvirksomheden og den nye aktivitet, idet visse aktiviteter vil skulle holdes selskabsmæssigt adskilt fra CO2-fangstvirksomheden, jf. det foreslåede stk. 4. Ved etablering af et koncernforhold mellem en eksisterende CO2-fangstvirksomhed og en ny elproduktionsvirksomhed eller varmeproduktionsvirksomhed, vil de foreslåede § 13, stk. 2-4, således finde anvendelse.
Eksisterer der et koncernforhold mellem CO2-fangstvirksomheden og enten en elproduktionsvirksomhed eller en varmeforsyningsvirksomhed, vil de foreslåede § 13, stk. 2-4, samt elforsyningslovens § 37 a, stk. 2-4, og varmeforsyningslovens § 23 m, stk. 2-4, finde anvendelse.
Det følger af elforsyningslovens § 37 a, stk. 5, at bestemmelsen i stk. 4 og § 3, stk. 1, i lov om fjernkøling ikke er til hinder for, at servicefunktioner for aktiviteter omfattet af stk. 2 varetages i et selvstændigt selskab. Tilsvarende følger af varmeforsyningslovens § 23 m, stk. 5.
Det er i dag ikke regler om, at visse krav om selskabsmæssig adskillelse af forskellige forsyningsaktiviteter ikke er til hinder for, at servicefunktioner for aktiviteterne kan varetages i et selvstændigt selskab for så vidt angår virksomheder, som ikke er i koncern med enten el- eller varmeforsyning.
Er der i en koncernstruktur en virksomhed omfattet af elforsyningsloven eller varmeforsyningsloven, vil det blive forudsat, at henholdsvis § 37 a, stk. 5, og § 23 m, stk. 5, vil finde anvendelse.
Med bestemmelsen § 13, stk. 5, foreslås det, at bestemmelsen i det foreslåede stk. 4 og lov om fjernkøling ikke vil være til hinder for, at servicefunktioner for aktiviteter omfattet af det foreslåede stk. 2 varetages i et selvstændigt selskab.
Den relevante bestemmelse i fjernkølingsloven vil være § 3.
I stk. 5 foreslås indsat en undtagelse fra kravet om selskabsmæssig adskillelse for så vidt angår servicefunktioner, som udøves i et selvstændigt selskab i koncernen. Ved servicefunktioner forstås anvendelse af fælles tegnestue, projekteringsafdeling, maskinpark, it-systemer, driftspersonale, biler, opkrævningsfunktioner og andre administrative funktioner og lignende, herunder de administrationsbygninger, som er nødvendige for at udøve serviceaktiviteter.
Det vil således være muligt at udnytte synergieffekter ved at placere f.eks. administrativt personale i et selvstændigt selskab, som betjener de forsyningsvirksomheder, som kommunen ejer i eller gennem koncernen.
Det skal understreges, at det alene vil være servicefunktioner, som selskabet vil kunne udføre for virksomhederne. De præcise grænser for, hvor stor en del af virksomhedens opgaver, der vil skulle udføres af virksomhedens eget personale, vil i øvrigt afhænge af virksomhedens størrelse og opgavernes omfang og karakter.
Den foreslåede undtagelse vedrører alene kravet om selskabsmæssig adskillelse. Dette betyder, at det foreslåede stk. 3 også vil finde anvendelse på servicefunktionerne. Forsyningsvirksomhederne vil skulle henføre aktiver og passiver til den forsyningsart, som de er naturligt knyttet til, ligesom forsyningsarterne vil skulle betale for deres faktiske ressourcetræk på servicefunktionerne, hvilket vil sige, at afregningen vil skulle ske på markedsbestemte vilkår. Da der hverken vil blive stillet krav om selskabsmæssig eller regnskabsmæssig adskillelse i den virksomhed, som varetager fælles aktiviteter, vil der blive stillet skærpede kontrolkrav i regnskabs- og revisionsinstruksen, jf. bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 14.
Det bemærkes i øvrigt, at de foreslåede stk. 3-5 alene vil vedrøre virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 1. Det følger heraf, at en kommune, som f.eks. måtte ønske at udøve servicefunktioner for virksomheder, som ikke er omfattet heraf, vil skulle søge om tilladelse til bevarelse af ejerandele i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 1, såfremt aktiviteten er væsentlig.
Det følger af elforsyningslovens § 37 a, stk. 6, at kommuner senest den 1. februar hvert år over for Forsyningstilsynet ved erklæring afgivet i overensstemmelse med reglerne udstedt i medfør af § 37 b, godtgør, at der ikke i det foregående kalenderår er anvendt midler i strid med stk. 3. Finder Forsyningstilsynet, at en kommune må anses for at have anvendt midler i strid med stk. 3, betragtes de pågældende midler som uddelinger efter § 37, stk. 1. Tilsvarende følger af varmeforsyningslovens § 23 m, stk. 6. Der henvises nærmere til pkt. 3.5.1.5 i de almindelige bemærkninger.
Der er i dag ikke gældende regler for kommuners årlige erklæring til Forsyningstilsynet om, at de ikke har anvendt midler fra virksomhed, som alene varetager CO2-fangstaktiviteter, og som samtidig ikke er i koncern med en elproduktionsvirksomhed eller en varmeproduktionsvirksomhed, til aktiviteter omfattet af vandsektorloven eller affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse.
Det foreslås med bestemmelsen § 13, stk. 6, at kommuner senest den 1. februar hvert år til Forsyningstilsynet ved erklæring afgivet i overensstemmelse med reglerne udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 14 vil skulle godtgøre, at der ikke i det foregående kalenderår er anvendt midler i strid med det foreslåede stk. 3. Finder Forsyningstilsynet, at en kommune må anses for at have anvendt midler i strid med stk. 3, vil de pågældende midler blive betragtet som uddelinger efter den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 1. Forsyningstilsynet vil fastsætte rådighedsdatoen, beløbets størrelse og en beregnet forrentning i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 6. Vil en kommune ikke kunne afgive erklæring i overensstemmelse med reglerne udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 14, vil Forsyningstilsynet give klima-, energi- og forsyningsministeren meddelelse herom. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil herefter træffe afgørelse om hel eller delvis afståelse af aktiviteter eller ejerandele i virksomheder omfattet stk. 1.
De relevante bestemmelser i vandsektorloven vil være § 2, stk. 1 eller 5.
Forslaget til stk. 6 vil indebære, at kommuner senest den 1. februar hvert år vil skulle godtgøre over for Forsyningstilsynet, at der ikke i det foregående kalenderår er anvendt midler i strid med det foreslåede stk. 3. Ved forslaget vil det blive sikret, at kommuner i deres administration til stadighed er opmærksomme på bestemmelsen i stk. 3. Bestemmelsen vil alene have relevans for de kommuner, som har en ejerstruktur omfattet af de pågældende bestemmelser.
De forhold, som kommunen vil skulle afgive erklæring om, vil primært vedrøre aktiviteter i virksomheder, som er selskabsmæssigt udskilt. Det vil derfor være nødvendigt, at kommunen pålægger disse virksomheder at afgive de nødvendige oplysninger til kommunen.
Kommuner vil om nødvendigt kunne fremtvinge de nødvendige oplysninger, når det drejer sig om virksomheder, hvor kommunen alene eller sammen med andre har bestemmende indflydelse. I de virksomheder, hvor kommunen ikke har bestemmende indflydelse, må der indgås en aftale med virksomheden om at afgive oplysningerne. Såfremt en kommune ikke vil kunne fremkomme med tilstrækkelig dokumentation for delvist ejede virksomheder, vil kommunen i realiteten have mistet kontrollen med, at midlerne ikke anvendes til aktiviteter, der vil medføre krav om modregning.
Finder Forsyningstilsynet, at en kommune må anses for at have anvendt midler i strid med det foreslåede stk. 3, vil de anvendte midler blive betragtet som uddelinger efter den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 1. Det vil således være kommunen, der vil skulle dokumentere, at der ikke har været anvendt midler i strid med stk. 3. Forsyningstilsynet vil fastsætte rådighedsdatoen, beløbets størrelse samt en beregnet forrentning i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 6. Dette vil også gælde for de delvist ejede virksomheder som nævnt ovenfor.
Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne opstå en situation, hvor en kommune ikke vil være i stand til at afgive en erklæring, der er i overensstemmelse med de specifikke krav, der vil blive stillet i regler udstedt i medfør af den foreslåede § 14. Det kunne eksempelvis være tilfældet, hvor kommunen ikke vil kunne tilvejebringe det oplysningsgrundlag, som er nødvendigt for at opnå den eller de fornødne revisorerklæringer. I sådanne tilfælde vil kommunen have sat sig i en position, hvor den ikke længere vil kunne overholde bestemmelsen, og der må stilles krav om hel eller delvis afståelse af aktiviteter eller ejerandele i virksomhederne. Et sådant krav om afståelse vil dog kunne opfyldes ved, at kommunen udskiller de pågældende aktiviteter eller ejerandele til direkte kommunalt ejerskab eller til kommunale virksomheder, der ikke hverken helt eller delvist, direkte eller indirekte er ejet af virksomheder omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 1. Afgørelse om pligt til afståelse vil blive truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren.
Bestemmelsen vil herudover være selvstændigt strafsanktioneret. Der henvises til § 27, stk. 1, nr. 5.
Det følger af elforsyningslovens § 37 a, stk. 7, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at andre aktiviteter skal være omfattet af stk. 2-6. Tilsvarende følger af varmeforsyningslovens § 23 m, stk. 7.
Der er i dag ikke gældende regler om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at andre aktiviteter skal være omfattet af stk. 2-6 for så vidt angår virksomhed, som alene varetager CO2-fangstaktiviteter, og som samtidig ikke er i koncern med enten en elproduktionsvirksomhed eller en varmeforsyningsvirksomhed.
Med bestemmelsen § 13, stk. 7, foreslås det, at klima-, energi-, og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at andre aktiviteter vil skulle være omfattet af de foreslåede stk. 2-6.
Det foreslåede stk. 7 vil give klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at udvide undtagelsesbestemmelsen i det foreslåede stk. 3, således at kommuner vil kunne udøve andre aktiviteter i deres forsyningskoncerner, når der hverken direkte eller indirekte anvendes midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning, lov om varmeforsyning eller lov om gasforsyning til aktiviteterne.
En udvidelse vil kunne blive aktuel, hvis der vil være andre aktiviteter, som det viser sig naturligt at udføre inden for en forsyningskoncern, og hvor dette administrativt vil kunne ske uden krav om forudgående tilladelse.