LOV nr 309 af 05/05/2004
Beskæftigelsesministeriet
Lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold § 3
Arbejdsgiveren skal i en særskilt skriftlig erklæring give lønmodtageren følgende oplysninger om ordninger eller aftaler omfattet af § 1:
-
Tidspunkt for tildeling af retten til senere at tegne eller købe aktier eller anparter.
-
Kriterier eller betingelser for tildeling af retten til senere at tegne eller købe aktier eller anparter.
-
Udnyttelsestidspunkt eller udnyttelsesperiode eller reglerne for fastsættelse heraf.
-
Den kurs eller reglerne for fastsættelse heraf, som tegningen eller købet af aktier eller anparter kan erhverves for på udnyttelsestidspunktet eller i udnyttelsesperioden.
-
Lønmodtagerens retsstilling i forbindelse med fratræden.
-
De økonomiske aspekter af deltagelse i ordninger omfattet af § 1.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger skal gives på dansk. Oplysningerne skal gives senest samtidig med, at oplysningen om ordningen eller aftalen skal indføres i ansættelsesbeviset efter bestemmelserne herom i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.