Lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold

Som det fremgår af § 1, finder loven anvendelse på ordninger eller aftaler, der giver en lønmodtager ret til som led i ansættelsesforholdet at købe eller tegne aktier eller anparter på et senere tidspunkt. Det er afgørende, at der er tale om en købe- eller tegningsret, som kan udnyttes »senere i tid«. Fastlæggelsen af rettigheder i sådanne ordninger eller aftaler er i dag underkastet fortolkninger af aftaleloven og funktionærloven, og formålet med loven er derfor tillige at fastsætte klare regler for, hvad der skal gælde, når virksomheder vælger at anvende aktiebaserede incitamentsprogrammer.

Terminologien ordninger eller aftaler foreslås anvendt, idet der ikke i alle tilfælde vil være tale om en egentlig aftaleindgåelse mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren. Visse ordninger baserer sig på ensidige løfter fra arbejdsgiveren, der for så vidt ikke forpligter lønmodtageren. Dette gælder ikke mindst multinationale selskabers ordninger, der pålægges det danske datterselskab.

Lovforslaget vedrører ordninger eller aftaler om køberettigheder til aktier eller anparter eller tegningsrettigheder til aktier eller anparter.

Det er uden betydning for lovforslagets anvendelse, om ordningen eller aftalen giver lønmodtageren ret til differenceafregning. Differenceafregning vil sige, at forskellen mellem aktiernes markedskurs og den aftalte kurs i henhold til køberetten udbetales kontant, når købe- eller tegningsretten udnyttes. En sådan aftale vil være baseret på kursudviklingen i selskabets »reelle« aktier.

Aktier, som en lønmodtager har fået ejendomsretten over, er ikke omfattet af lovforslaget.

Lovforslaget gælder for alle lønmodtagere. I § 2 foreslås indsat en definition af lønmodtagerbegrebet. Definitionen svarer til den nu sædvanlige definition i den arbejdsretlige lovgivning, jf. lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, ferieloven, deltidsloven, lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om tidsbegrænset ansættelse. Definitionen indebærer, at direktører, der ikke har lønmodtagerstatus, ikke er omfattet af loven. Det vil som udgangspunkt sige direktører, der er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I den situation er der en formodning for, at der ikke foreligger en tjenestestilling. Når det afgøres, om der foreligger direktørstatus, er det ikke titlen men stillingens beføjelser og funktioner, der er afgørende. Det vil således være en konkret vurdering, om en direktør har den kompetence og de beføjelser, der sædvanligvis tilkommer den øverste ledelse.

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse, hvorefter arbejdsgiveren pålægges at oplyse lønmodtageren om indholdet af ordningen eller aftalen. Arbejdsgiveren skal give lønmodtageren disse grundlæggende oplysninger i en særskilt skriftlig erklæring. Udvalget om aktieoptioner drøftede, om der kunne ske en udvidelse af arbejdsgiverens oplysningspligt i forhold til lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. Udvalget fandt, at hvis der var indgået en aftale om ret til at købe eller tegne aktier, måtte et sådant vilkår og eksistensen af en sådan ordning eller aftale være omfattet af ansættelsesbevisloven. Størstedelen af udvalget fandt, at det kunne være relevant at indføre en udvidet oplysningspligt for arbejdsgiveren. Det er således på forhånd klart, at fx en optionsordning er et væsentligt vilkår, der skal nævnes i et ansættelsesbevis. Det foreslås i lovforslaget, at der i medfør af denne lov skal gives nogle yderligere oplysninger. Ordninger eller aftaler om aktiekøbe- eller tegningsrettigheder er ofte efter deres indhold meget tekniske og omfattende. Ansættelsesbevisloven kræver ikke nærmere oplysninger om det konkrete indhold af aktieoptionsordninger m.v. Af hensyn til lønmodtagerens mulighed for at vurdere betydningen af ordningen eller aftalen - herunder at der ved anvendelse af sådanne ordninger ikke er garanti for gevinst - findes det hensigtsmæssigt, at der fastsættes nærmere regler for, hvad arbejdsgiveren skal oplyse om.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 berører ikke i sig selv arbejdsgiverens muligheder for at fastsætte de nærmere betingelser for ordningen eller aftalen, men er alene en formel regel. Oplysningerne skal gives til lønmodtageren senest på tidspunktet, hvor oplysningen om ordningen skal indføjes i lønmodtagerens ansættelsesbevis efter ansættelsesbevislovens regler, dvs. inden en måned efter ordningens etablering eller aftalens indgåelse, jf. ansættelsesbevislovens § 4.

I overensstemmelse med udvalget om aktieoptioners overvejelser foreslås det i nr. 1 , at der skal oplyses om tidspunktet for tildelingen. Tildelingstidspunktet kan være sammenfaldende med tidspunktet for aftalens indgåelse eller ordningens etablering, men dette er langt fra altid tilfældet. Tildeling kan fx ske ved regnskabsårets udløb, midt i regnskabsåret eller efter en ordinær generalforsamling. Yderligere vil tildeling kunne ske løbende. Ved selve tildelingen af købe- eller tegningsrettighederne foretages der en udmåling af antal. På dette tidspunkt bliver det klart, hvor mange aktier eller anparter en lønmodtager senere får ret til at købe eller tegne. Der er imidlertid ikke dermed taget stilling til, hvornår der i aftaleretlig forstand er afgivet et bindende løfte for, hvornår en lønmodtager har ret til et givet antal aktier eller anparter. Dette aftaleretlige spørgsmål foreslås ikke reguleret i denne lov.

Under nr. 2 foreslås det, at der skal oplyses om betingelserne for tildeling af aktiekøbe- eller tegningsretten, dvs. hvilke betingelser lønmodtageren skal opfylde for at få tildelt aktiekøbe- eller tegningsrettighederne. Tildeling af aktiekøbe- eller tegningsrettigheder betinges i visse ordninger af opnåelse af et bestemt resultat for virksomheden. Andre ordninger fastsætter betingelser om personlige præstationer eller opnåelse af bestemte personlige mål. Varetagelse af en bestemt stilling kan ligeledes være en tildelingsbetingelse. Da ordninger eller aftaler om aktiekøbe- eller tegningsrettigheder må betragtes som et arbejdsvilkår, stiller dette indirekte krav til tildelingsbetingelserne, der derfor skal være kønsneutrale og i øvrigt neutrale i forhold til den øvrige diskriminationslovgivning.

Det foreslås, at der skal oplyses om udnyttelsestidspunktet eller udnyttelsesperioden i nr. 3 . Løn Lønmodtageren skal på tidspunktet for ordningens etablering eller aftalens indgåelse være klar over hvilke tidsperspektiver, der gør sig gældende i forhold til udnyttelsen af fx aktieoptioner, og hvornår et udbytte af ordningen eller aftalen kan høstes. Tilsvarende er det en relevant oplysning i forhold til lønmodtagerens fortsatte ansættelse på virksomheden, da en lang modningsperiode alt andet lige vil betyde, at lønmodtageren vil være motiveret til at blive på virksomheden i denne periode. Hvis udnyttelsesperioden ikke kendes på det tidspunkt, hvor ordningen etableres, skal arbejdsgiveren i stedet angive reglerne for, hvordan fastsættelsen af denne periode sker.

I nr. 4 foreslås det, at arbejdsgiveren skal oplyse lønmodtageren om den kurs, som aktierne eller anparterne kan købes eller tegnes til på udnyttelsestidspunktet. Denne oplysning er relevant for at lønmodtageren kan vurdere muligheden for udbytte, når købe- eller tegningsretten til sin tid udnyttes. Udnyttelseskursen kendes ikke altid, når ordningen etableres. Arbejdsgiveren vil derfor i stedet kunne angive reglerne for, hvordan kurserne til sin tid fastsættes.

Det foreslås endvidere i nr. 5 , at der skal oplyses om lønmodtagerens retsstilling ved fratræden. Dette indebærer bl.a., at arbejdsgiveren skal oplyse, i hvilket omfang lønmodtageren bevarer sine rettigheder i henhold til aftalen, eller om rettighederne begrænses. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 4 og 5 med hensyn til hvilke minimumsbestemmelser, der foreslås fastsat i fratrædelsessituationen.

Endelig foreslås det i nr. 6 , at arbejdsgiveren skal oplyse om de økonomiske aspekter af aftalen. Det betyder bl.a., at arbejdsgiveren skal gøre det klart for lønmodtageren, at der er tale om et finansielt instrument. Et sådant instrument kan være risikobetonet, da meget også afhænger af det generelle aktiemarked, og der er ikke med aftalen eller ordningen sikkerhed for en gevinst, når udnyttelsesperioden for købe- eller tegningsrettighederne indtræder. Derimod kan det ikke kræves af arbejdsgiveren, at denne oplyser om forretningsstrategier m.v. for at give lønmodtageren et klart billede af virksomhedens økonomiske udsigter, eller at der generelt skal gives oplysninger om de økonomiske udsigter for virksomheden, som virksomheden i øvrigt ville kunne tilbageholde.

Tilsidesættelse af oplysningspligten eller mangelfulde oplysninger medfører ikke ugyldighed, men kan alene udløse en godtgørelse efter § 7.

Det foreslås i stk. 2 , at oplysningerne skal gives senest på det tidspunkt, hvor oplysningen om optionsordningen m.v. skal indføres i ansættelsesbeviset. For ordninger, der etableres i forbindelse med ansættelsesforholdets begyndelse betyder dette, at oplysningerne skal gives senest 1 måned efter ansættelsesforholdets start, jf. § 2, stk. 1, i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. For eksisterende ansættelsesforhold betyder dette, at der hurtigst muligt og senest en måned efter aktieoptionsordningens etablering vil skulle afgives de krævede oplysninger, jf. ansættelsesbevislovens § 4. Det vil i øvrigt være naturligt, at oplysningerne gives på samme sprog, som ansættelsesbeviset er udfærdiget på.

I bestemmelsen foreslås regler, der skal klargøre retstilstanden i tilfælde af lønmodtagerens egen opsigelse. Der tages ved forslaget højde for det fastholdelseselement, som aktiebaserede incitamentsprogrammer er udtryk for. Forslaget har til formål at ændre den retstilstand, der har udviklet sig på baggrund af funktionærlovens § 17 a og aftalelovens § 36. Det sikres således, at aftalebestemmelser, der fratager en lønmodtager muligheden for at udnytte tildelte købe- eller tegningsrettigheder, fremover som altovervejende hovedregel vil være gyldige i de situationer, hvor lønmodtageren selv opsiger sin stilling.

Det foreslås i stk. 1 , at retten til at udnytte tildelte købe- eller tegningsrettigheder til aktier eller anparter bortfalder, hvis lønmodtageren selv siger sin stilling op forud for udnyttelsen af købe- eller tegningsretten. Det gælder alle tildelte ikke-udnyttede aktiekøbe- eller tegningsrettigheder, uanset om disse er modnede eller ej. For at sikre klarhed i retstilstanden for alle lønmodtagere, uanset om disse er funktionærer eller ej, foreslås det, at retten til nye tildelinger efter ansættelsesforholdets ophør bortfalder.

Forslaget vedrører ikke købe- og tegningsrettigheder, som lønmodtageren allerede har udnyttet.

Bestemmelsen er en minimumsbestemmelse og er ikke til hinder for, at der aftales gunstigere vilkår for lønmodtageren, jf. også forslagets § 8.

Det foreslås i stk. 2 , at retten til aktieoptioner m.v. ikke bortfalder, hvis en lønmodtager fratræder på grund af alder. I disse situationer er lønmodtageren blevet på virksomheden i overensstemmelse med motivet for ordningen eller aftalen, og det ville således være urimeligt, hvis lønmodtageren i denne situation på grund af fratræden skulle miste sin ret til aktieoptioner m.v.

Der vil kunne opstå situationer, hvor en lønmodtager på grund af arbejdsgiverens grove misligholdelse ser sig nødsaget til at hæve ansættelsesforholdet. Det foreslås derfor i stk. 3 , at aktieoptioner m.v. ikke bortfalder i den situation. Som eksempel på adfærd fra arbejdsgiverens side, der vil betyde, at lønmodtageren bevarer retten til aktieoptioner, kan nævnes manglende lønudbetaling. Derudover vil krænkelser af en lønmodtagers personlige rettigheder kunne være så graverende, at der foreligger væsentlig misligholdelse. Det kan fx være tilfældet ved krænkelser af lønmodtagerens person såvel fysisk som verbalt. Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering af, hvorvidt arbejdsgiverens adfærd har været af en karakter, der berettiger lønmodtageren til at hæve med henvisning til arbejdsgiverens forhold. Med forslaget sikres det, at arbejdsgiveren ikke vil kunne misligholde sig ud af aftaleforpligtelserne.

§ 5 vedrører lønmodtagerens retsstilling, hvis ansættelsesforholdet ophører på grund af arbejdsgiverens opsigelse af lønmodtageren. Varslede vilkårsændringer i ansættelsesforholdet, som lønmodtageren accepterer ved at fortsætte i ansættelsesforholdet, er ikke omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen vedrører således alene de tilfælde, hvor lønmodtageren fratræder.

Det foreslås i stk. 1 , at en lønmodtager, der opsiges af arbejdsgiveren forud for udnyttelsen af købe- eller tegningsrettighederne, bevarer retten til at udnytte tildelte købe- eller tegningsrettigheder. Forslaget gælder alle tildelte ikke-udnyttede aktiekøbe- eller tegningsrettigheder, uanset om disse er modnede eller ej. Forslaget svarer til den nugældende retspraksis f.s.v.a. opsagte lønmodtageres rettigheder i henhold til ordninger eller aftaler om aktiekøbe- eller tegningsrettigheder. Retspraksis udelukker dog formentlig ikke, at der kan aftales fx kompensationsordninger i fratrædelsessituationen, jf. Intel-dommen (Sø- og Handelsrettens dom af 22. august 2003 i sag F-20-01).

Derudover foreslås det, at lønmodtageren ved arbejdsgiverens opsigelse bevarer retten til at få tildelt en forholdsmæssig andel af de købe- eller tegningsrettigheder, der ville være blevet tildelt, hvis lønmodtageren havde været ansat ved regnskabsårets afslutning. Retten til at få tildelt en forholdsmæssig andel kan følge af en aftale eller sædvane. Dette svarer til den eksisterende retspraksis, som følger af funktionærlovens § 17 a, der med forslaget udstrækkes til at gælde alle lønmodtagere, der opsiges af arbejdsgiveren.

Hvis ansættelsesforholdet er opsagt af arbejdsgiveren - uden at der er tale om misligholdelse fra lønmodtagerens side - bevarer lønmodtageren retten til optionerne, selv om lønmodtageren efterfølgende kontraopsiger. Fratrædelsestidspunktet er afgørende for beregningen af den forholdsmæssige andel i stk. 1, 2. pkt. Princippet om, at kontraopsigelse ikke medfører ændrede rettigheder, kendes i øvrigt fra funktionærlovens bestemmelse om fratrædelsesgodtgørelse.

I stk. 2 foreslås det, at en lønmodtager ikke bevarer aktiekøbe- eller tegningsretten, hvis lønmodtageren har misligholdt ansættelsesforholdet, og arbejdsgiveren af den grund opsiger eller bortviser lønmodtageren. Det vil ikke være rimeligt, at lønmodtageren bevarer udnyttelsesrettighederne, hvis arbejdsophøret skyldes lønmodtagerens misligholdelse.

En lønmodtager vil kun miste rettighederne i henhold til optionsaftalen, hvis misligholdelsen er af en sådan karakter, at arbejdsgiveren på områder, hvor der i øvrigt er beskyttelse mod afskedigelse af usaglige grunde, ville kunne opsige lønmodtageren. Der vil alene være tale om misligholdelse fra lønmodtagerens side, hvis lønmodtageren kan opsiges af arbejdsgiveren på grund af forhold, der subjektivt kan tilregnes lønmodtageren. Fx vil lovligt forfald på grund af sygdom ikke betyde, at lønmodtageren kan opsiges med den virkning, at lønmodtageren mister optionsrettighederne.

Afgørelsen af om en bortvisning er berettiget må træffes udfra de almindelige ansættelsesretlige regler. Om en misligholdelse konkret må betegnes som grov, afhænger af en række omstændigheder knyttet til de forhold, der gælder for den lønmodtager/arbejdsgiver, hvis forhold bedømmes. Det bemærkes, at vurderingen af hvornår en misligholdelse er grov, kan ændres i takt med den herskende samfundsudvikling.

I visse situationer vil lønmodtagerens misligholdelse ikke være af en sådan karakter, at den berettiger til bortvisning, men alene til en opsigelse fra arbejdsgiverens side. Hvis retten statuerer, at en lønmodtager har misligholdt sin stilling, vil det normalt indebære, at en opsigelse er berettiget. Har misligholdelsen imidlertid karakter af en tilstand, der ville kunne bringes til ophør ved advarsel fra arbejdsgiverens side, vil en opsigelse ikke være rimeligt begrundet, hvis misligholdelsen ikke i sig selv har vanskelig- eller umuliggjort et fortsat samarbejde.

Det foreslås i § 6, at rettigheder i henhold til ordninger eller aftaler om aktiekøbe- eller tegningsrettigheder ikke indgår i beregningen af lønaccessorier eller lønafhængige ydelser. Det betyder, at der ikke skal ske beregning af feriegodtgørelse eller ferietillæg, når en lønmodtager fratræder og bevarer sin ret til at udnytte tildelte aktiekøbe- eller tegningsrettigheder. Desuden skal eksistensen af en ordning eller en aftale om tildeling af aktiekøbe- eller tegningsrettigheder heller ikke indgå i beregningen af godtgørelser eller kompensationer, der er fastsat ved lov.

Baggrunden for bestemmelsen er bl.a., at det er vanskeligt at opgøre værdien af fx aktieoptioner på tidspunktet for lønmodtagerens fratræden, og hvis værdien af aktiekøbe- eller tegningsrettigheder skulle medregnes i fx godtgørelser, vil arbejdsgiveren skulle operere med meget upræcise hensættelser for flerårige perioder og eventualforpligtelser, dvs. forpligtelser der muligvis vil skulle honoreres på et senere tidspunkt. Dertil kommer hensynet til den endelige afslutning af ansættelsesforholdet og af mellemværendet mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Derudover er en lang række ansættelsesretlige godtgørelsesbestemmelser baseret på mere skønsmæssige afgørelser. Også i disse situationer er det hensigtsmæssigt at få fastsat en klar retstilstand, og det foreslås derfor, at aktiekøbe- eller tegningsrettigheder ikke skal inddrages i beregningsgrundlaget.

Der er bl.a. tale om følgende ydelser, hvor beregningen skal være uafhængig af rettigheder i henhold til ordninger eller aftaler om aktiekøbe- eller tegningsrettigheder: feriegodtgørelse eller ferietillæg efter ferielovens regler herom, fratrædelsesgodtgørelse og godtgørelse for usaglig afskedigelse efter funktionærlovens §§ 2 a og 2 b, kompensation efter funktionærlovens §§ 18 og 18 a for påtaget konkurrence- eller kundeklausul, godtgørelse for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven, godtgørelse for overtrædelse af ligebehandlingsloven og godtgørelse for overtrædelse af foreningsfrihedsloven. Derudover gælder bestemmelsen for den øvrige lovgivnings bestemmelser om godtgørelser eller kompensationer, som udregnes på baggrund af lønnen.

Forslaget får formentlig mest praktisk relevans i relation til feriegodtgørelse. Domstolene har behandlet spørgsmålet om beregning af feriegodtgørelse. De afsagte domme fastsætter på den ene side, at der skal beregnes feriegodtgørelse. Men på den anden side fastsætter de samtidig, at der ikke er nogen værdi at beregne feriegodtgørelsen af, da evt. kursstigninger i købe- og tegningsrettighederne i forhold til kursen på tildelingstidspunktet er et udslag af markedsmekanismer og derfor ikke skal indregnes som en del af lønmodtagerens løn. Forslaget medfører således ikke en reel ændring af lønmodtagerens retsstilling i forhold til feriegodtgørelse i forbindelse med ordninger eller aftaler om aktiekøbe- eller tegningsrettigheder.

Bestemmelsen tager ikke stilling til, om der skal beregnes pension af aktieoptionerne m.v. Udvalget om aktieoptioner anbefalede, at der ved udarbejdelse af aftaler og ordninger om aktieoptioner og pensionsprogrammer specifikt tages stilling til, om der skal ske beregning af pension, jf. betænkningens s. 62.

For at sikre effektiv overholdelse af § 3 foreslås det, at der indsættes en sanktionsbestemmelse i lovforslaget. Efter forslagets stk. 1 kan lønmodtageren tilkendes en godtgørelse, hvis arbejdsgiveren ikke overholder sin oplysningspligt efter § 3. Godtgørelsen fastsættes udfra en konkret afvejning af sagens omstændigheder i hver enkelt sag.

Det foreslås i stk. 2 , at en arbejdsgiver, der efter ansættelsesbevisloven er blevet pålagt at betale en godtgørelse for manglende overholdelse af ansættelsesbevisloven, ikke kan blive pålagt at betale en godtgørelse efter dette lovforslags bestemmelse, hvis manglen eller undladelsen vedrører ordningen eller aftalen om aktiekøbe- eller tegningsrettighederne. Vedrører manglen i ansættelsesbeviset derimod andre forhold - eller er der ikke udarbejdet ansættelsesbevis - vil en godtgørelse efter ansættelsesbevisloven derimod ikke kunne fritage en arbejdsgiver for at betale godtgørelse efter dette lovforslag, hvis der ikke er oplyst tilstrækkeligt om aktieoptionsordningens eller aftalens indhold i henhold til forslagets § 3. Med forslaget sikres, at en arbejdsgiver ikke kan blive pålagt at betale godtgørelse efter to forskellige regelsæt, når overtrædelsen vedrører det samme vilkår.

Det foreslås i stk. 1 , at loven ikke kan fraviges til ugunst for lønmodtageren. Forslaget sikrer, at lønmodtageren ikke ved aftale kan stilles ringere end lovforslagets bestemmelser. Med forslaget opretholdes muligheden for, at der, fx i en fratrædelsessituation, kan aftales tilsvarende eller gunstigere betingelser for lønmodtageren, fx i form af en kompensation i stedet for naturalopfyldelse.

Det foreslås i stk. 2 , at loven ikke er til hinder for videregående rettigheder i medfør af individuel aftale eller kollektiv overenskomst. Det vil sige, at en lønmodtager altid vil kunne få mere gunstige rettigheder end efter dette lovforslags regler.

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. juli 2004. Loven gælder således aftaler, der indgås efter dette tidspunkt.

Det foreslås endvidere i stk. 2 , at loven får virkning for ordninger eller aftaler, der er etableret før lovens ikrafttræden, hvis der sker tildelinger efter lovens ikrafttræden. Det vil sige, at hvis tildelingen sker efter lovens ikrafttræden, og lønmodtageren fx opsiger sit arbejde, før retten kan udnyttes, bortfalder udnyttelsesretten som følge af lovforslagets § 4, stk. 1, for så vidt dette følger af ordningens eller aftalens udnyttelsesbetingelser. Hvis lønmodtageren omvendt bliver opsagt, bortfalder retten som følge af lovforslagets § 5, stk. 1, ikke.

I stk. 3 foreslås det, at hvis der efter lovens ikrafttræden foretages tildelinger i ordninger eller aftaler, der er etableret før lovens ikrafttræden, har arbejdsgiveren pligt til at give lønmodtageren de oplysninger, der fremgår af forslaget til § 3, stk. 1. Oplysningerne vil skulle gives senest på det tidspunkt, hvor købe- eller tegningsrettigheder tildeles.

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.